Dette afsnit handler om, hvornår et bo kan udleveres til privat skifte.
Afsnittet indeholder:
Et dødsbo kan udleveres til privat skifte, når
Se DSL § 25, stk. 1.
Det er ikke en betingelse for privat skifte, at arvingerne hæfter personligt for afdødes gæld.
Indtil arvingerne deler boet, kan krav mod afdøde rettes mod boet, dvs. at der kan foretages individualforfølgning mod boet fra boets udlevering og indtil dets deling mellem arvingerne.
Der indtræder hæftelsesansvar for arvingerne for afdødes gæld og al massegæld i det øjeblik, hvor de deler boets aktiver eller anvender samtlige bomidler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet. Se DSL § 27, stk. 1. Det skal bemærkes, at hæftelsen også omfatter afdødes skat for forudgående år og mellemperioden.
Arvingernes hæftelse er
Se DSL § 27, stk. 1, sidste punktum.
Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog kun med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Se DSL § 27, stk. 2.
Arvingerne kan "bakke ud" af et privatskifte, hvis boet viser sig insolvent. Se DSL §§ 29 og 30. Det er nok, at én arving kræver dette. Boet overgår da til at blive et bobestyrerbo. Virkningen heraf er, at arvingerne ikke længere hæfter for afdødes gæld.
I de tilfælde, hvor boet endnu ikke er delt, er der ikke indtrådt hæftelse. Her skal boaktiverne blot returneres. Se DSL § 104.
For så vidt angår den skattemæssige hæftelse, hæfter boet for dødsboskat, mellemperiodeskat samt efterbetaling. Hvis boet er udleveret til privat skifte, finder DSL § 27, stk. 1, og stk. 2, anvendelse, så at arvingerne hæfter som ovenfor nævnt.
Er betingelserne for privat skifte opfyldt, kan dødsboet efter anmodning udleveres til forenklet privat skifte, hvis
Se DSL § 33, stk. 1.
Dødsboet anses skiftemæssigt for afsluttet ved udleveringen og skattemæssigt for afsluttet per dødsdagen. Dødsdagen vil i disse sager altid være skæringsdagen.
Tilsvarende kan en længstlevende ægtefælle, der er eneste arving i boet, opnå forenklet skifte, hvis
Se DSL § 34, stk. 1.
Reglerne i DSL § 27 om hæftelse og § 30 om "udbakning" gælder tilsvarende. Se DSL § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2.