Dette afsnittet handler om de grundlæggende principper for indkomstbegrebet.
Afsnittet indeholder:
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Bestemmelserne er fra 1922 og er ved senere love ændret og suppleret betydelig. De er dog fortsat dansk skatterets hovedregler for opgørelse af den skattepligtige indkomst.
De grundlæggende principper, der fremgår af SL §§ 4-6, er beskrevet i det følgende.
Statsskatteloven opstiller et grundlæggende skel mellem formue (herunder indkomstgrundlaget) og indkomst.
Formuen er alle ens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget. Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt. Det kan fx være slagterens forretningslokaler, vognmandens taxi, kontormedarbejderens grunduddannelse.
Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende. Det betyder på indkomstsiden, at værdistigninger i og fortjenester ved salg af ens ejendele som udgangspunkt ikke er skattepligtige.
Indkomsten er det afkast, som indkomstgrundlaget giver. Afkastet er skattepligtig indkomst.
Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Se SL § 4.
I SL § 4 er en opremsning af forskellige skattepligtige indkomster. Opremsningen er ikke udtømmende. Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.
Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kaldes driftsudgifter og kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Udgifter til private goder og anlægsudgifter, der er afholdt for at etablere et indkomstgrundlag, giver som udgangspunkt ikke ret til fradrag.
Forskellen mellem indkomst og indkomstgrundlag kan illustreres ved en æbleplantage.
Hvis plantageejeren derimod tjener på, at sælge et af sine æbletræer er det som udgangspunkt ikke skattepligtigt, da æbletræet er en del af indkomstgrundlaget.
Grænsedragningen mellem indkomsten og indkomstgrundlaget og mellem anlægsudgifter og driftsudgifter er ikke entydigt defineret i statsskattelovens bestemmelser og giver anledning til tvivlsspørgsmål, der afklares gennem mere specifikke regler og praksis.
Der er overordnet set to undtagelser til udgangspunktet om at formuen, herunder indkomstgrundlaget, er skatten uvedkommende:
Hvis en skattepligtig person bevidst forsøger at tjene på handel med goder, der typisk hører til formuen (indkomstgrundlaget), bliver fortjenesten skattepligtig. I forhold til eksemplet med æbleplantagen er fortjeneste ved salg af æbletræer som udgangspunkt ikke skattepligtig indkomst. Men hvis plantageejeren køber æbletræer for at sælge dem videre, bliver fortjenesten skattepligtig.
Enkeltstående tilfælde af handel med goder, der hører til formuen, kaldes spekulation. Gentagende handel kaldes for næring. Se SL § 5. Se nærmere om spekulation og næring i afsnit C.C.2.1.3.
Der er en række love, der specifikt indfører skattepligt for goder, der ellers efter statsskattelovens principper henregnes til formuen. Det gælder fx kursgevinster, aktieavance, ejendomsavance, der alle er reguleret ved selvstændige love.
Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip.
Den skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten (skattegrundlaget) med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsudgifter). Den skattepligtige indkomst er dermed en nettostørrelse. Se SL § 6.
En række indtægter er dog fritaget for beskatning. Se Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.2.6.
Globalindkomstprincippet går ud på, at alle indtægter er skattepligtige, "hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke". Se SL § 4. Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark, er det derfor som udgangspunkt uden betydning, om personens indtægt stammer fra udlandet eller fra Danmark. Se afsnit C.F. om skattepligtig til Danmark.
"Som skattepligtig indkomst betragtes (...) den skattepligtiges samlede årsindtægter". Se SL § 4. Bestemmelsen angiver dermed, at den grundlæggende periodisering sker i hele indkomstår. Indkomståret følger kalenderåret. Se KSL § 22.
Se også afsnit