C.A.4.3.5.2 Løbende ydelser til godkendte foreninger, mv. og religiøse samfund - LL § 12, stk. 2 og 3

Dette afsnit beskriver reglerne for den skattemæssige behandling af løbende ydelser til godkendte foreninger mv. og religiøse samfund.

Afsnittet indeholder:

Regel

Udgifter til løbende ydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner mv. eller religiøse samfund, som er godkendt af skatteministeren, er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have påtaget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor. Se LL § 12, stk. 1-3.

Fradraget må højst udgøre 15 pct. af yderens indkomst, men må dog altid være op til 15.000 kr. pr. år.

Begrænsningen på 15 pct. og reglen om 15.000 kr. er udtryk for det samlede årlige maksimale fradrag, der kan opnås for løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner mv. og til religiøse samfund. Det er derfor uden betydning for fradragsberegningen, om ydelserne tilfalder en eller flere institutioner mv. eller religiøse samfund.

Fradrag for udgifter til løbende ydelser skal foretages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskatteloven. Fradrag for løbende ydelser kan ikke foretages i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Fradragene for gaver og løbende ydelser er såkaldte ligningsmæssige fradrag med en fradragsværdi svarende til kommuneskatten og sundhedsbidraget. I en kommune med en skatteprocent, der svarer til en gennemsnitskommunes betød det i 2011 en skattebesparelse på ca. 33 pct. af det beløb, der doneredes. Som led i Forårspakke 2.0 sænkes skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag gradvist med et procentpoint årligt fra 2012 til 2019, så skattebesparelsen ved at donere ydelser fra 2019 udgør ca. 25 pct.

Om forpligtelseserklæringer til at erlægge en løbende ydelse med varierende ydelsesstørrelser se SKM2007.412.

Personers fradrag

For personer må fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Det er nettokapitalindkomsten, der skal lægges til grund for beregningsgrundlaget. Hvis den er negativ, skal den ikke trækkes fra i beregningsgrundlaget. Den personlige indkomst indgår i beregningsgrundlaget, hvad enten den er positiv eller negativ. Virksomhedsoverskud eller underskud efter reglerne i virksomhedsskatteloven indgår kun i beregningsgrundlaget i det omfang, det overføres til den skattepligtige indkomst.

Den personlige indkomst og nettokapitalindkomsten, der danner grundlag for beregningen af maksimum for fradraget for løbende ydelser, opgøres efter reglerne i personskatteloven. Det er den personlige indkomst før overførsel eller fremførsel af underskud efter PSL § 13 og VSL § 13, der skal bruges. AM-bidraget skal dog ikke trækkes fra den personlige indkomst ved beregningen af det maksimale fradrag. Se TfS 1996, 840 LSR.

Samlevende ægtefæller kan hver for sig få fradrag for udgifter til løbende ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Det forudsætter dog, at den enkelte ægtefælle selv er den forpligtede efter forpligtelseserklæringen. En uudnyttet fradragsmulighed hos den ene ægtefælle kan derfor ikke benyttes af den anden ægtefælle.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at en gift persons skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet overføres til fradrag hos ægtefællen efter reglerne i PSL § 13.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet fremføres til fradrag i de efterfølgende indkomstår efter reglerne i PSL § 13.

Selskabers fradrag

For selskaber og andre skattepligtige institutioner kan fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Denne procentdel beregnes af yderens skattepligtige indkomst, før indkomsten er nedbragt med fradrag efter LL § 12, stk. 2.

Et hovedanpartsselskab kan få fradrag for løbende ydelser til et kirkesamfund eller lignende, selv om det er hovedanpartshaverens ideelle interesse for kirkesamfundet, der er årsag til, at selskaberne har påtaget sig en løbende forpligtelse. Se TfS 1995, 454 HRD og TfS 1995, 455 HRD. Dommene viser, at der ikke var grundlag for myndighedernes hidtidige praksis, hvor hovedaktionærselskaber blev nægtet fradrag efter LL § 12 for løbende udbetalinger til almennyttige formål, hvis SKAT anså formålene for sammenfaldende med hovedaktionærernes personlige interesser. Se også TfS 1996, 4 TSS, hvor Skatteministeriet med virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen besluttede at skærpe praksis, for så vidt angår de skattemæssige konsekvenser for en hovedaktionær af hovedaktionærselskabets ydelse af gaver og løbende ydelser.

Se TfS 1995, 454 H og 455 H. Departementet har kommenteret de to højesteretsdomme i TfS 1995, 649.

Beløb, der overstiger den forannævnte beløbsgrænse, skal beskattes som maskeret udlodning hos hovedaktionæren, når den løbende ydelse må anses at tilgodese hovedaktionærens personlige interesser.

Praksisændringen har ikke virkning for aftaler om løbende ydelser, der er indgået før offentliggørelsestidspunktet af TfS 1996, 4 TSS.

Absolut fradrag på 15.000 kr. årligt

Den skattepligtige person eller selskab kan altid fradrage udgifter til løbende ydelser med indtil 15.000 kr. årligt. Dette gælder, selv om yderens fradrag efter den ovennævnte begrænsning på 15 pct. ville udgøre et mindre beløb, og selv om den skattepligtige slet ikke har nogen indkomst i det pågældende indkomstår. Det vil sige, at de foran nævnte indkomstafhængige begrænsninger kun får betydning for skattepligtige, hvis forpligtelse til at udrede løbende ydelser til foreninger mv. overstiger 15.000 kr. årligt.

Eksempler

Her er nogle eksempler på beregning af fradrag alt efter størrelsen på den personlige indkomst og den positive kapitalindkomst.

Eksempel 1

Årlig ydelse

30.000 kr.

Personlig indkomst + positiv kapitalindkomst

under 100.000 kr.

Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

15.000 kr.

Eksempel 2

Årlig ydelse

30.000 kr.

Personlig indkomst + positiv kapitalindkomst

150.000 kr.

Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

22.500 kr.

Eksempel 3

Årlig ydelse

30.000 kr.

Personlig indkomst + positiv kapitalindkomst

Over 200.000 kr.

Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

30.000 kr.

Beløb der overstiger grænsen på 15 pct.

Den del af udgifterne til løbende ydelser, som overstiger 15.000 kr. eller begrænsningen på 15 pct. i et indkomstår, må ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Der er heller ikke fradrag for overskydende beløb efter LL § 8 A. Se SKM2004.299.VLR. Her fandt landsretten, at fradragsretten for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, er udtømmende reguleret i LL § 12, så der ikke også er fradragsret efter LL § 8 A for sådanne ydelser.

Godkendelse af foreninger mv.

Fradragsretten for løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund er betinget af, at institutionen mv. eller det religiøse samfund, der modtager de løbende ydelser, er godkendt af skatteministeren. Institutionen mv. eller det religiøse samfund skal være godkendt på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder til betaling. SKAT behandler ansøgninger om godkendelse efter LL § 12, stk. x4 og offentliggør hvert år en liste over de institutioner og religiøse samfund, som er godkendt efter LL § 12, stk. x4x.

Betingelser for fradrag

Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at der er fradrag for løbende ydelser efter LL § 12, stk. 3 til institutioner mv. og religiøse samfund:

SKAT har i bekendtgørelse nr. 282 af 26. marts 2014 , xsom ændret ved bekendtgørelse nr. 1634 af 15. december 2016, fastsat regler om godkendelse efter LL § 8 A og § 12, stk. x4x. Godkendelse efter LL § 12, stk. x4x, forudsætter, at foreningen mv. ved deres formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.x Godkendelse forudsætter også, at foreningen mv. har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål og bruger sine midler til

Almenvelgørende

En institution betragtes som almenvelgørende, når den udelukkende yder støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår.

Almennyttig

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra den opfattelse, der er almindeligt fremherskende i befolkningen. Desuden skal institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begreberne almenvelgørende og almennyttig skal forstås på samme måde, som de forstås i LL § 8 A om fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.5.8 om fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner.

Humanitære formål

Humanitære formål varetages, når en institution mv. bestræber sig på at afhjælpe menneskelig nød, specielt inden for sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggelse. Som eksempler herpå kan nævnes foreninger, der yder støtte til arbejde mod kræftsygdomme, sukkersyge og hjertesygdomme.

Hjælpeorganisationer, hvis formål er at yde støtte i akutte nødhjælpssituationer i fx udviklingslandene, er omfattet af bestemmelsen. Som eksempler på organisationer med humanitære formål kan nævnes Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas Danmark, ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp.

Forskning

Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

Beskyttelse af naturmiljøet

Beskyttelse af naturmiljøet skal forstås som bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Det vil sige, at foreningen skal støtte det eksterne miljø. Som eksempler på foreninger, der er omfattet af kriteriet, kan nævnes Verdensnaturfonden og Regnskovsgruppen Nepenthes.

Hvis en institution ikke har et formål, som er opregnet i LL § 12, stk. 3, bliver institutionen ikke godkendt.

Det betyder, at institutioner mv., der kun tilgodeser fx sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, ikke kan blive godkendt.

En institution, der varetager et af de tre nævnte godkendelsesberettigede formål, kan opnå en godkendelse efter LL § 12, stk. 3, selv om institutionen også bruger andre midler til formål, der ikke er godkendelsesberettigede. Det er dog en forudsætning, at institutionens midler i overvejende grad bliver brugt til godkendelsesberettigede formål.

Det er en betingelse for godkendelsen, at institutionen godtgør, at der

På denne måde hindres institutionerne i at indsætte godkendelsesberettigede formål i vedtægterne udelukkende med henblik på at opnå en godkendelse.

Religiøse samfund

Religiøse samfund kan godkendes både efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, hvis de er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Ved et religiøst samfund forstås et trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund. Der kan også være tale om en organisation, der er oprettet af en kreds af trossamfundsmedlemmer. Organisationen skal også opfylde kravet til gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære.

Ud over de kristelige religiøse samfund findes også andre religiøse samfund. Inden for den kristelige del kan nævnes den katolske kirke, metodistkirken, de folkekirkelige organisationer, frimenighederne og de frikirkelige organisationer. Inden for den ikke-kristelige del kan nævnes de mosaiske og muslimske trossamfund.

Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære.

Hvis der i tilknytning til et trossamfund er etableret en selvstændig forening eller organisation, som udelukkende tilgodeser fx sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, kan denne ikke godkendes. Godkendelsen er nemlig betinget af, at foreningen eller organisationen, der står som modtager af de løbende ydelser, i væsentlig grad har et religiøst formål.

Det er skatteministeren der vurderer, om religiøse samfund har en sådan karakter, at de skal kunne modtage løbende ydelser med fradragsret for yderen. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til udtalelse.

Sammenslutninger, der ikke kan godkendes som religiøse samfund, anses for at tilhøre gruppen af foreninger, stiftelser, institutioner mv. Det betyder, at disse sammenslutninger skal varetage humanitære formål, naturbeskyttelsesformål eller forskning, hvis de skal opnå en godkendelse til at modtage løbende ydelser med fradragsvirkning for yderen.

Institutionens kontrol med at forpligtelseserklæringerne overholdes.

Hvis en institution, der er godkendt i henhold til LL § 12, stk. 3, ikke i tilstrækkeligt omfang fører kontrol med, at forpligtigelseserklæringerne bliver overholdt og om fornødent forsøger at inddrive eventuelle restancer ad retlig vej, kan det medføre, at godkendelsen bortfalder.

Regnskabskrav mv.

Det er en betingelse for at beholde godkendelsen, at institutionerne mv. og de religiøse samfund bruger alle de midler, de modtager i form af løbende ydelser, inden for rammerne af godkendelsen.

Når SKAT begærer det, skal de godkendte institutioner mv. og religiøse samfund dokumentere, at midlerne er brugt i overensstemmelse med det godkendte formål. Dokumentationen skal ske ved at indsende regnskaber.

Hvis institutionen har brugt de modtagne ydelser til ikke-godkendte formål, kan SKAT tilbagekalde godkendelsen. Tilbagekaldelsen vil som udgangspunkt få virkning for fremtiden. SKAT kan også tilbagekalde godkendelse, hvis regnskaber og specifikationer mv. på begæring ikke indsendes til SKAT , eller hvis midlerne ikke bruges til det godkendte formål inden rimelig tid. Dette gælder også for religiøse samfund.

Kravet om, at de modtagne ydelser skal bruges til formålet inden rimelig tid, betyder ikke, at alle ydelserne nødvendigvis skal bruges i erhvervelsesåret. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan en institution opspare midler i en periode, fx for at købe dyrt forskningsmateriel. I sådanne tilfælde skal oplysningerne herom fremgå af regnskaberne.

SKAT kan konkret kræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, fx hvis foreningen mv. bruger sine midler til aktiviteter uden for EU/EØS-lande. SKAT kan således forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. til dokumentation af det almenvelgørende eller almennyttige formål fremkommer med oplysninger om projektet i lande uden for EU/EØS-lande, herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på de personer, der modtager midlerne mv.

Reglerne i LL § 12, stk. 1-3, gælder ikke for ydelser til sociale fonde. Ved sociale fonde forstås fonde med de formål, der er nævnt i PBL § 52 eller LL § 14 F. For sådanne fonde er det kun fradragsreglerne i henholdsvis PBL § 52 og LL § 14 F, der gælder.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1995,455HRD

Et anpartsselskab havde nedlagt påstand om fradrag for bidrag, der var ydet i henhold til et gavebrev, hvor selskabet forpligtede sig til i ti år at betale Indre Mission fem pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Hovedanpartshaveren, der også var ansat i selskabet, havde samtidig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidraget for personer. Landsskatteretten fandt, at selskabets bidrag måtte anses for ydet i hovedanpartshaverens interesse og derfor ikke fradragsberettiget efter LL § 12. Fordi hovedanpartshaveren var ansat i selskabet, kunne de ydede bidrag derimod fradrages som et lønaccessorium efter § 6 a. Landsretten fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumsgrænsen for personlige gaver, og at den løbende ydelse derfor i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Den kunne derfor ikke fradrages efter LL § 12. Højesteret bemærkede, at efter LL § 12, stk. 2, har også selskaber fradragsret for løbende ydelser til religiøse foreninger mv., og hovedanpartshaverens ideelle interesse for de omhandlede foreninger bevirkede ikke, at der skulle gøres en undtagelse fra fradragsretten. Selskabet havde derfor fradrag for de løbende ydelser.

Fradrag.

Tidligere Østre Landsretsdom i TfS 1993, 479.

Landsretsdomme

SKM2004.299.VLR

Et selskab havde ved forskellige gavebreve påtaget sig at betale løbende ydelser, men for et beløb der var større end det maksimale fradrag i LL § 12. Sagen vedrørte, om selskabet måtte fratrække det overskydende beløb efter LL § 8A. Selskabet gjorde gældende, at der intet var til hinder for, at der kunne opnås fradragsret efter begge bestemmelser, og at der hverken efter LL § 8A eller forarbejderne kunne stilles krav om, at gaver, der kunne fratrækkes efter LL § 8A, skulle være "spontane" eller enkeltstående.

Landsretten fandt, at efter ordlyden af LL §§ 8A og 12, sammenholdt med forarbejderne til LL § 12, er fradragsretten for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, udtømmende reguleret i LL § 12, således at der ikke også er fradrag for sådanne ydelser efter LL § 8A.

Ikke både fradrag efter LL § 12 og LL § 8A.

Skatterådsafgørelser

SKM2007.412

Skatterådet kunne bekræfte, at en forenings gavegivere kunne få fradrag for løbende ydelser med varierende ydelsesstørrelser i henhold til forpligtelseserklæring efter ligningslovens § 12, stk. 2.