C.A.4.3.3.2.3 Forhøjet befordringsfradrag for personer med lav indkomst

Dette afsnit behandler reglerne for det forhøjede fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads for skatteydere med lav indkomst.

Indhold

Afsnittet indeholder:

Regel
Baggrund
Personkreds
Fradragets beregning.

Regel

Personer med lavere indkomst får forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL § 9 C, stk. 4.

Baggrund

Det forhøjede fradrag skal ses i sammenhæng med, at den skattemæssige værdi af de ligningsmæssige fradrag reduceres. Hensigten er at fastholde incitamentet til arbejdskraftens mobilitet også i forhold til lavtlønnet beskæftigelse. Se bemærkningerne til lov nr. 519 af 12. juni 2009.

Det forhøjede fradrag beregnes af SKAT og fremgår af årsopgørelsen.

Personkreds

Bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage det almindelige fradrag for befordringsudgifter mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter LL § 9 C, stk. 1-3.

Bestemmelsen omfatter lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere m.fl.

Bestemmelsen omfatter også lønmodtagere, som har udgifter til erhvervsmæssig befordring efter LL § 9 B, og som efter reglerne skal foretage fradrag herfor efter LL § 9 C.

Justeringen af befordringsfradraget beregnes på grundlag af den befordring, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter LL § 9 C, stk. 1-3. Den indkomst, der danner grundlag for, hvem der er berettigede til det forhøjede fradrag, omfatter:

Indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5
Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Dagpengegodtgørelser for første, anden og tredje ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
Barselsdagpenge efter barselsloven bortset fra dagpenge, der erstatter B- indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge.

Den indkomst, der danner grundlag for beregning af justering af befordringsfradraget, opgøres derfor med udgangspunkt i de samme regler, som gælder for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Den indkomst, der anvendes ved beregning af justering af befordringsfradraget, er den skattepligtiges helårsindkomst.

Efter bestemmelsen gives de skattepligtige med en indkomst i x2017 på under 266.200 kr. et yderligere fradrag på 52 pct. af det normale befordringsfradrag, dog højst 12.500 kr.x

For skattepligtige med en indkomst over x266.200 krx. aftrappes procentsatsen og maksimumbeløbet for hver 1.000 kr., som indkomsten overstiger dette beløb.

Indkomstbeløbet i LL § 9 C, stk. 4, reguleres efter PSL § 20.

Fradragets beregning

Det særlige tillæg til befordringsfradraget forhøjes gradvist fra 25 pct. til 64 pct. af skatteyderens normale befordringsfradrag frem til 2019, hvor fradraget får sin endelige størrelse.

Udviklingen i beregningen fremgår af nedenstående skema.

	Tillægs- procent	Maksimum- beløb	Aftrapnings- procent
2012	29	7.000 kr.	0,58
2013	33	7.900 kr.	0,66
2014	37	8.900 kr.	0,74
2015	42	10.100 kr.	0,84
2016	47	11.300 kr.	0,94
2017	52	12.500 kr.	1,04
2018	58	13.900 kr.	1,16
2019 ff.	64	15.400 kr.	1,28

Samtidig med forhøjelsen af tillægsprocenten forhøjes det beløb, fradraget maksimalt årligt kan udgøre. Tillægsprocenten aftrappes med den særlige aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger x266.200 x kr. (248.700 kr. i 2010-niveau). Videre nedsættes maksimumbeløbet med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger x266.200 krx. (248.700 kr. i 2010-niveau). Dette betyder, at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. kr. Med udgangspunkt i de x266.200 xkr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på x316.200 xkr. (298.700 kr. i 2010-niveau).