Skatteforlaget

     

C.A.4.3.2.1 Generelt om fradragene

Disse særlige persongrupper kan som andre foretage fradrag for udgifter, der er nødvendige for at sikre, vedligeholde og erhverve indkomsten. Se SL § 6, litra a.

Dokumentation

Er der fastsat standardsatser for det pågældende fradrag, er det tilstrækkeligt, at lønmodtageren dokumenterer, at være berettiget til fradraget.

I de tilfælde, hvor der ikke er fastsat standardsatser, må lønmodtageren derimod dokumentere,

• at der er tale om merudgifter i forbindelse med arbejdet, og
• størrelsen af de samlede merudgifter.

I en konkret sag havde en fisker fratrukket udgifter til kost og søudstyr. Fiskeres standardfradrag for kostudgifter var blevet ophævet. Derfor kunne der kun tages fradrag for udgifter til kost og beklædning, når det blev dokumenteret, at der var tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter blev dokumenteret. Landsskatteretten fandt ikke, at det var bevist, at der var tale om nødvendige merudgifter, og fiskeren fik ikke fradrag for kostudgifter. Udgiften til søudstyr var dokumenteret men var lavere end bundgrænsen i LL § 9, stk. 1. Se Landsskatterettens kendelse i ToldSkat Nyt 1991.8.422 (TfS 1991,187).

Dette gælder også øvrige lønmodtagergrupper, hvor der ikke er fastsat standardfradrag. Se 1991.10.554 (TfS 1991, 226), som er skatteministeriets kommentar til kendelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1991,187	En fisker havde fratrukket udgifter til kost og søudstyr. Fiskeres standardfradrag for kostudgifter var blevet ophævet. Derfor kunne der kun tages fradrag for udgifter til kost og beklædning, når det blev dokumenteret, at der var tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter blev dokumenteret. Landsskatteretten fandt ikke, at det var bevist, at der var tale om nødvendige merudgifter, og fiskeren fik ikke fradrag for kostudgifter. Udgiften til søudstyr var dokumenteret men var lavere end bundgrænsen i LL § 9, stk. 1. Ikke fradrag.	Se 1991.10.554 (TfS 1991, 226), som er skatteministeriets kommentar til kendelsen.