Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
Der er ikke afgift på afgiftspligtige cigaretpapirer, skrå og snus, som registrerede oplagshavere leverer til udlandet. Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse for varer, der leveres til udlandet. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 3. pkt.
Der er ikke afgift på varer, der modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter ML § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se afsnit D.A.10.3 "Indførsel". Se FORBRAL § 24, stk. 2.
Der er ikke afgift på varer, der leveres til de diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i TDL § 4 og personer, der er tilknyttet disse. Se FORBRAL § 24, stk. 3.