Dette afsnit angiver afgiftssatsen af forsikringer på lystfartøjer.
Afsnittet indeholder:
Afgiften udgør 1,34 pct. årlig af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen). Procentsatsen er forhøjet fra 1 pct. til 1,34 pct. ved lov nr. 1394 af 23. december 2012, med virkning fra 1. januar 2013.
Afgiftsprocenten fremgår af LYSTFAL § 4, stk. 1.
Der skal kun betales afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring. Se LYSTFAL § 4, stk. 2.
Afgiftsværdien for en lystfartøjsforsikring er den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen). Den afgiftspligtige forsikringssum er sammensat af de forsikringer, hvis præmie, herunder aconto præmie, forfalder til betaling i den pågældende måned. Det gælder også, selv om der er fastsat en senere dato for sidste rettidige indbetaling. Forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører.
Forsikringssummen på lystfartøjet er 1 million kr. Afgiften heraf er 1,34 pct. årligt og udgør dermed 13.400 kr. om året.
Forsikringssummen på lystfartøjet er 1 million kr. Forsikringen gælder for et ½ år. Afgiften udgør 6.700 kr.
Forsikringssummen for et mindre fartøj udgør 32.800 kr. Forsikringen gælder for et år. Afgiften udgør 439,52 kr