Afsnittet handler om myndighedernes mulighed for at begrænse restantvirksomheders muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger.
Afsnittet indeholder:
Der er hjemmel til at udelukke en igangværende virksomhed fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, hvis virksomheden har en restance til det offentlige på mere end 100.000 kr. Dette beløb er absolut og skal ikke sættes i forhold til virksomhedens størrelse. Se lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger § 1.
Formålet med reglerne er at begrænse konkurrenceforvridning og effektivisere restanceinddrivelsen, herunder forebygge at virksomheder oparbejder nye restancer.
Bestemmelsen anvendes ved, at det offentlige (ordregiver) sender et arbejde i licitation. I udbudsmaterialet skal der stilles krav om, at virksomheder, der giver tilbud samtidig skal afgive en tro og love-erklæring om, i hvilket omfang virksomheden har forfalden gæld til det offentlige.
Sanktionen gælder kun egentlige udbud, dvs. ikke de tilfælde, hvor det offentlige indgår aftale med en enkelt tilbudsgiver eller indhenter tilbud fra indtil to tilbudsgivere.
Loven omfatter alle offentlige krav, der typisk kan opstå i forbindelse med virksomhedsdrift, og gælder både for
Restancerne skal bestå i gæld til det offentlige, dvs. restancer i form af skatter- og afgifter, samt bidrag til sociale sikringsordninger.
Det er kun gæld, der knytter sig til virksomhedsudøvelsen, som tæller med, dvs. at gæld, der knytter sig til den erhvervsdrivendes personlige forhold, fx skyldige børnepenge, falder udenfor.
Det betyder, at restancer i form af personskat, selskabsskat, indeholdt A-skat, AM-bidrag, told, moms, lønsumsafgift og punktafgifter er omfattet af bestemmelsen.
Begrænsningen gælder over for alle virksomheder, der laver fx bygge- og anlægsarbejder eller sælger varer og tjenesteydelser til det offentlige.
Bestemmelsen gælder ikke i det omfang, kunden er en privat virksomhed.
Hvis en igangværende restantvirksomhed mødes med denne sanktion, betyder det, at virksomheden udelukkes fra at deltage i offentlige myndigheders udbudsforretninger og derved afskæres fra at skabe omsætning og deraf afledt indtjening.
Loven definerer ikke de offentlige myndigheder, men dette forstås i overensstemmelse med FVL kap. 1.
Begrænsningen slår igennem i forhold til både statslige og kommunale myndigheder samt i forhold til regionerne. Dette gælder både
Desuden gælder begrænsningen for selvejende institutioner og foreninger, der udøver offentlig virksomhed af omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol og eventuelt modtager offentlige driftstilskud. Det kan fx være selvejende institutioner, der udfører opgaver efter serviceloven på grundlag af standardoverenskomster med kommunerne.
Loven omfatter også udbud fra almennyttige boligselskaber.
Det offentlige må ikke tage imod tilbuddet, uanset gældens størrelse, hvis tilbudsgiver ikke har afgivet den påbudte tro og love-erklæring om gælden til det offentlige. Her er ingen valgmulighed, og sanktionen vil blive iværksat, hvis virksomheden ikke afgiver erklæringen.
Det offentlige kan ikke uden virksomhedens samtykke kræve en restanceattest om en tilbudsgivervirksomhed fra en anden offentlig myndighed, hvis virksomheden ikke selv har fremskaffet restanceattesten eller afgivet en tro og love-erklæring.
Virksomhedens restance er på mere end 100.000 kr.
Hvis tilbudsgiverens gæld til det offentlige overstiger 100.000 kr. skal den offentlige myndighed, der har et udbud, som udgangspunkt undlade at acceptere virksomhedens tilbud.
Myndigheden kan imidlertid antage tilbud fra en restantvirksomhed, selv om den skylder mere end 100.000 kr., hvis virksomheden opfylder én af betingelserne, der er nævnt nedenfor:
Det betyder, at den offentlige myndighed kan acceptere et tilbud fra en virksomhed, hvis tilbudsgiveren senest på accepttidspunktet stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr. på tilbudstidspunktet. Herved ligestilles en tilbudsgiver, hvis gæld til det offentlige med stor sandsynlighed er nedbragt il 100.000 kr. eller mindre med de øvrige tilbudsgivere.
Hvis sikkerhedsstillelsen ikke foreligger på tilbudstidspunktet, må gældserklæringen dog være ledsaget af en tilkendegivelse af, at der vil blive stillet sikkerhed af hensyn til myndighedens behandling af de indkomne tilbud.
De tilbudsgivere, der uafhængigt af tilbudssituationen har truffet aftale med myndighederne om at afvikle den del af det skyldige beløb, der overstiger 100.000 kr. ligestilles på den måde med de tilbudsgivere, hvis gæld ikke overstiger 100.000 kr.
Hvis alle tilbudsgivere har restance over 100.000 kr. kan myndigheden antage et tilbud uden sikkerhed og uden betalingsordning. Denne mulighed skal sikre, at offentlige myndigheder, der sender deres forretninger i udbud kan få udført den ønskede opgave, selv om samtlige tilbudsgivere har stor restance til det offentlige.
Hvis den tilbudsgivende virksomhed har en gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller mindre, har den offentlige myndighed ret, men ikke pligt til at afvise et tilbud fra restantvirksomheder, der har forfalden gæld til det offentlige uanset beløbets størrelse.
Det betyder, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om en virksomhed har en så god undskyldning for, at den skylder det offentlige penge, at den alligevel skal have lov til at deltage i de offentlige udbudsforretninger. Myndigheden skal skønne, at der ikke vil være risiko for, at virksomheden oparbejder yderligere restancer, hvis den får opgaven.