Dette afsnit handler kort om anden lovgivning med tilknytning til reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.
Afsnittet indeholder:
Lovgrundlaget er "Lov om CO2-kvoter". Se lov nr. 1095 af 28. november 2012.
Populærbetegnelsen for loven er "CO2-kvoteloven", som her også anvendes som kort benævnelse.
Klima-, energi- og bygningsministeren er ansvarlig for dette lovområde.
Lovgrundlaget er "Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter". Se LBK nr. 675 af 15/09 1998 med senere ændringer.
Populærbetegnelsen for loven er "Fremskyndet tilbagebetalingsloven", som her forkortes til FREMTBL.
I medfør af fremskyndet tilbagebetalingsloven er udstedt BEK nr. 1174 af 22/12 1994 "Bekendtgørelse om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter".
Lovgrundlaget er "Lov om merværdiafgift". Se LBK nr. 760 af 21/06 2016 med senere ændringer.
Populærbetegnelsen for loven er "Momsloven", som her forkortes til ML.
I medfør af momsloven er bl.a. udstedt BEK nr. 808 af 30/06 2015 "Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven", som populært betegnes som "momsbekendtgørelsen.
Lovgrundlaget er "Lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.". Se LBK nr. 569 af 28/05 2014 med senere ændringer.
Populærbetegnelsen for loven er "Opkrævningsloven", som her forkortes til OPKL.
Lovgrundlaget er "Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug". Se LBK nr. 424 af 08/05 2012.
Populærbetegnelsen for loven er "Energiaftaleloven".
I medfør af energiaftaleloven er bl.a. udstedt BEK nr. 1229 af 14/12 2011 "Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til energispareafgift i visse virksomheder". Visse virksomheder, der er omfattet af proceslisten i CO2-afgiftsloven havde indtil 2014 mulighed for at få tilskud til dækning af energispareafgift af el til tung og let proces og tilskud til rumvarmeafgift. For at få tilskud skulle virksomheden have indgået en aftale med Energistyrelsen. Ved afskaffelse af energispareafgiften på elektricitet pr. 1. januar 2014 bortfaldt grundlaget for aftaleordningen også bortset fra 5 aftaler vedrørende rumvarmetilskud, der ophørte august 2014.
Klima-, energi- og bygningsministeren er ansvarlig for dette lovområde.
Se også reglerne for energiafgifter, CO2-afgift, fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og tilskud til dækning af energispareafgift af el mv. i afsnit