E.A.4.6.1.7 Opgørelse af godtgørelse

Dette afsnit indeholder en kort oversigt over opgørelse af godtgørelse af energiafgifter af el, olie, kul og gas samt CO2-afgift.

For en mere detaljeret beskrivelse af godtgørelsesreglerne henvises til afsnittene vedrørende de enkelte procesformål og CO2-afgiften.

Afsnittet indeholder:

Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv.

For elektricitet anvendt til procesformål opgøres godtgørelsen som den aktuelle afgiftssats nedsat med 0,4 øre pr. kWh.

I perioden 2011 til og med 31. december 2013 udgjorde nedsættelsen følgende pr. kWh:

År/periodeNedsættelse af godtgørelse
20111,6 øre/kWh
20123,0 øre/kWh
1.1.-31.1.20133,5 øre/kWh
1.2.-31.12.20132,1 øre/kWh

Afgiftslempelserne for afgift af elektricitet til proces er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 ensrettet med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter der alene skal betales 0,4 øre pr. kWh for elektricitet til proces. Virksomhederne skal således betale den samme afgift (0,4 øre pr. kWh svarende til EU's minimumsafgift for elektricitet) af elektricitet til procesformål. Der skal ikke længere skelnes mellem elektricitet forbrugt til let proces eller elektricitet forbrugt til tung proces. Virksomheder med landbrug, gartneri, mineralogiske processer mv. er også omfattet også af ændringen, og særordningerne for elektricitet til disse virksomheder er faldet bort.

Fra 2012 er der for momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, adgang til delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Satser for delvis godtgørelse for 2017:

År

Godtgørelse

2017

50,5 øre/kWh

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i 2012 11,8 øre pr. kWh, i 2013 41,3 øre/kWh, i 2014 42,1 øre/kWh, i 2015 49,8 øre/kWh xog i 2016 50,2 øre/kWhx.

Godtgørelse af afgift af brændsler til proces

For brændsler (gas, kul og mineralolie), der er anvendt til procesformål, opgøres godtgørelsen som energiafgiften nedsat med 4,5 kr./GJ.

Reduktionen i godtgørelsen kan også ske ved en procentvis nedsættelse. En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver, at godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det fx alene er mængden (Nm3, ton mv.), som fremgår af fakturaen. Godtgørelse indtil 4,5 kr./GJ af betalt afgift kan også være vanskelig at beregne for fx fjernvarme, som kan være produceret ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, afgiftsfritaget biomasse og afgiftspligtige fossile brændsler. Derfor er der også mulighed for at beregne godtgørelse som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, skal procentsatsen tilsvarende reguleres årligt.

Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, jf. fx gasafgiftslovens § 8, stk. 4, indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.

Den ønskede procentsats beregnes årligt som: