E.A.4.6.4.2 Forbrug af varme og energiprodukter

Dette afsnit handler om en række processer, hvor der alligevel kan opnås godtgørelse for afgiften af varme og energiprodukter, der anvendes som procesenergi i forbindelse med fremstilling af varer, uanset om disse processer også bidrager til opvarmning af rum.

Afsnittet indeholder:

Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10° C

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C (gælder ikke elafgiftsloven) såsom

i særlige anlæg, selv om disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, for så vidt angår varer, der vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Lokaler opvarmet til mindst 45° C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til at skulle afsættes, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom

i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet.

Afgiften godtgøres, selv om opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 3, GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 2, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer i de anvendelser, som er nævnt i proceslisten. Der ydes også godtgørelse af varme og varer, der er anvendt til

Godtgørelsen for varme og varer anvendt i staldbygninger omfatter også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.

Det er dog en forudsætning for godtgørelsen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af godtgørelsen.

Det er aktiviteter indenfor det primære jordbrug, der omfattes af bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov nr. 963 af 20. december 1999, der kun omtaler det primære jordbrugs energiforbrug til opvarmning af stalde, tørring af korn, drift af traktorer og lignende samt energiforbrug i små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygninger. Se SKM2009.265.VLR.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 2, GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler

Der ydes godtgørelse af afgiften på af varme og varer, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der bruges ved transport eller salg af varer, og af afgiften på varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed.

For genbrugsemballage gælder dette også selv om op til 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 3, GASAL § 10, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4.

Endvidere finder GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4 tilsvarende anvendelse. Se punkt 8 nedenfor.

Rumvarme i jernstøberier

Der ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, som er omfattet af nr. 30 i proceslisten, og hvor det flydende metal anvendes (udstøbes).

I tilfælde hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.

Det er en forudsætning for opnåelse af godtgørelse, at der smeltes mindst 10 ton jern og stål om dagen.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 4, jf. stk. 3, GASAL § 10, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 6, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4.

Hærdning af glasfiberemner

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum.

Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.

Det er en betingelse for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, fx skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvis har en produktion af armeret hærdeplast.

Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 3, GASAL § 10, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4.

Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter adgangen til afgiftsgodtgørelse udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også retten til afgiftsgodtgørelse. Dette betyder fx, at afgiften af energi til udtørring af vægge må anses som godtgørelsesberettiget, også selv om loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder, hvis udtørringen vedrører en etageadskillelse.

Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Hvis sådanne arbejdsopgaver foregår, før rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som godtgørelsesberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af ELAL § 11, stk. 4, nr. 6, GASAL § 10, stk. 5, nr. 8, KULAL § 8, stk. 4, nr. 8, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 8.

Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg, der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug)

Der ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften på brændsler, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der ville være godtgørelsesberettiget, hvis det var fremstillet på et selvstændigt anlæg som

når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres.

Den godtgørelsesberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de godtgørelsesberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde.

På anlæg, hvor

kan virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke godtgørelsesberettigede anlæg, efter ovenstående metode eller at opgøre forbruget til ikke godtgørelsesberettigede formål direkte.

Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2.

Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct.

Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.13 om fordeling og måling.

Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv.

Uanset hovedreglen kan der altid ydes godtgørelse for forbruget af afgiftspligtige brændsler og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi stammer fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet.

Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i KULAL § 7, stk. 1, eller MINAL § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold.

Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, er det de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2, som skal anvendes.

Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, regnes med, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2.

Lovgrundlag

Bestemmelsen fremgår af GASAL § 10, stk. 13, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 13, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4 og 14.

Bestemmelsen indebærer følgende:

Eksempel