Dette afsnit handler om godtgørelse af CO2-afgift ved kvoteomfattet fjernvarme anvendt til procesformål.
Dette afsnit indeholder:
Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgiften efter CO2-afgiftsloven af varme og kulde, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2 til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er godtgørelsesberettiget efter GASAL § 10, KULAL § 8 og MINAL § 11.
Reglerne fremgår af CO2AL § 9 b.
Momsregistrerede virksomheder, der modtager/får leveret procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed (varmeproducent/-leverandør) er indirekte omfattet af kvotesystemet, fordi prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved kvotereguleringen. Samtidig er der CO2-afgift på de brændsler, der er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i prisen på varmen.
Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort den fulde CO2-afgift af kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Det vil sige, at de kan få godtgjort CO2-afgift på fjernvarme, der er produceret af en produktionsenhed (varmeproducent), som har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2 (kvotereguleret varmeproducent) idet omfang fjernvarmen anvendes til formål, der er godtgørelsesberettiget efter GASAL § 10, KULAL § 8 og MINAL § 11.
Tilsvarende regler finder anvendelse for kulde. Se CO2AL § 9 b, stk. 4.
Der ydes derimod ikke godtgørelse af CO2-afgift af fjernvarme, der er produceret af en ikke-kvoteomfattet varmeproducent.
Dette indebærer, at hvis en leverance af varme både består af kvoteomfattet fjernvarme og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til procesformål, kan virksomheden kun få godtgjort den del af CO2-afgiften, som vedrører den kvoteomfattede leverance.
Hvis virksomheden anvender en blanding af kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til både procesformål (godtgørelsesberettigede formål) og til rumvarme (ikke-godtgørelsesberettigede formål), må den kvoteomfattede del af varmeleverancen ikke på forhånd allokeres til procesformål. Det vil sige, at der skal ske en fordeling af den kvoteomfattede varme efter samme forhold, som det godtgørelsesberettigede forbrug og ikke-godtgørelsesberettigede forbrug udgør af varmeleverancen.
Se også SKM2006.211.SKAT hvor det præciseres, at det ikke er muligt ved aftale at allokere varme med høj afgiftsbelastning til kunder, der kan opnå godtgørelse af afgiften, og varme med lavere eller ingen afgiftsbelastning til kunder, der ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse, når de to former for varme fysisk er blandet sammen.
Andelen af fjernvarmeleverancen, som er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen). Se CO2AL § 9 b, stk. 2.
Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:
Tilsvarende regler finder anvendelse for kulde. Se CO2AL § 9 b, stk. 4.
Der kan ikke opnås bundfradrag efter CO2AL § 9 c samtidig med godtgørelse af CO2-afgift efter reglerne for kvoteomfattet fjernvarme anvendt til procesformål. Se CO2AL § 9 b, stk. 3.
Momsregistrerede virksomheders mulighed for tilbagebetaling af CO2-afgiften af varme leveret fra en kvoteomfattet produktionsenhed, hvor varmen anvendes til proces, er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttemodtageren er den virksomheden, der får tilbagebetaling eller modregner efter bestemmelsen. Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som den del, der tilbagebetales eller modregnes efter bestemmelsen.
Eksempelvis vil en virksomhed, der får leveret varme til procesformål, hvortil der er anvendt 10.000 GJ stenkul i 2016, som udgangspunkt skulle betale 162.000 kr. i kuldioxidafgift. Da der sker en fuld tilbagebetaling af afgiften, vil støtten i dette tilfælde udgøre 162.000 kr.
Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte ved levering af elektricitet til skibe, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, når støtten årligt udgør mere end 500.000 euro. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til SKAT.
Se også afsnit E.A.4.3.9.6 om indberetning til EU's statsstøtteregisterx.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Et fjernvarmeværk brugte energi til stilstandsvarme og tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler. Energiforbruget blev anvendt til
Landsretten fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, således at virksomheden havde krav på tilbagebetaling af afgift efter MINAL § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven. | ||
SKAT | ||
Et kraftvarmeværk kan fakturere og specificere tillægsafgift og CO2-afgift af affaldsvarme på varmeleverancer til Fjernvarmeselskaber, således at de tilknyttede gartnerier til Fjernvarmeselskaber kan opnå afgiftsgodtgørelse efter KULAL §§ 8, stk. 1, og 8 b, stk. 1 og CO2AL § 9 b. |