G.A.3.3.3.1.1 Reglen i opkrævningslovens § 11, stk. 1

Efter OPKL § 11 kan SKAT kræve sikkerhedsstillelse for moms, A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift, selskabsskatter og visse punktafgifter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskatder vedrører virksomhedens drift. Se SKM2009.300.SKAT. Der er ikke hjemmel til at kræve sikkerhed for told.

For at kræve sikkerhedsstillelse skal både de objektive betingelser i OPKL § 11 og den subjektive betingelse være opfyldt.

Krav om sikkerhed

Når SKAT pålægger en virksomhed at stille sikkerhed, betyder det, at SKAT anser virksomheden for at være en så dårlig betaler, at det er nødvendigt at kræve sikkerhed for at sikre statskassen mod tab.

Ved krav om sikkerhedsstillelse sikres statskassen ikke kun mod oparbejdelse af restance, men sikrer også allerede opståede restancer.

SKAT skal dog ikke vælge sikkerhedsstillelse, hvis man kan opnå det ønskede resultat ved at bruge en mildere sanktion, fx kreditbegrænsning. Det betyder, at SKAT kun må afkræve en igangværende virksomhed sikkerhedsstillelse, hvis der er risiko for, at staten lider tab, hvis netop denne sanktion fravælges. Det betyder altså, at SKAT skal nøjes med at afkorte en virksomheds afregningsperiode, hvis virksomheden fx skylder moms, hvis man på den måde kan stoppe virksomhedens restancetilvækst. Dette gælder ikke, hvis virksomheden oparbejder restance vedrørende A-skat og bidrag, fordi der i dette tilfælde ikke er mulighed for forkortet afregning, kun sikkerhedsstillelse.