Dokumentets metadata

Boligjobordning ved montering af solcelleanlæg og vindmøller m.v.

Skatterådet bekræfter, at anvendelse af den skematiske ordning, jf. LL § 8 P, stk. 2 og 3, ikke begrænser muligheden for opnåelse af fradrag efter Boligjobordningen for lønudgifter i forbindelse med montering af et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v.Skatterådet kan ikke bekræfte, at man kan få fradrag efter Boligjobordningen for lønudgifter i forbindelse med montering, hvis skattelovgivningens almindelige regler anvendes på solcelleanlægget eller vindmøllen m.v., jf. LL § 8 P, stk. 5. Når skattelovgivningens almindelige regler anvendes, indgår den fulde anskaffelsessum inkl. monteringsomkostninger i virksomhedens afskrivningsgrundlag.Skatterådet besvarer endvidere spørgsmål om opgørelse af fortjeneste eller tab vedrørende VE-anlæg samt parcelhusreglen i relation til VE-anlæg.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at køberen af et VE-anlæg kan opnå fradrag efter ligningslovens § 8 V på op til 30.000 kr. for ægtefæller/samboende vedrørende lønudgifter i forbindelse med installation af et nyt anlæg, jf. bilag 1 til L208 2010/2011 (lov nr. 572 af 7. juni 2011) og positivlisten i SKATs vejledning afsnit B om boligens ydre rammer, når den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anvendes?
2. Vil Boligjobfradrag kunne opnås under de samme omstændigheder, når den skattepligtige har fravalgt anvendelse af den skematiske ordning og følgelig skal anvende ligningslovens § 8 P, stk. 5, for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet anlæg, jf. lov nr. 1559 af 21. december 2010 (L74 2010/2011)?
3. Vil fortjeneste eller tab skulle medregnes til indkomsten efter afskrivningslovens § 9 for sælgeren, når der er foretaget saldoafskrivning efter regler for driftsmidler, og vil køberen kunne foretage afskrivning på købesummen ved et ejerskifte til VE-anlæg, herunder eventuelt tillige den tilknyttede ejerbolig, når ligningslovens § 8 P, stk. 5, anvendes?
4. Vil parcelhusreglen i EBL §§ 8 og 9 fortsat kunne anvendes, når ejeren har anvendt ligningslovens § 8 P, stk. 5?

Svar

Ad 1. Ja
Ad 2. Nej
Ad 3. Ja
Ad 4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I nærværende sag er spørger en brancheorganisation, som repræsenterer en af sine medlemsvirksomheder. Sagen omhandler lovgrundlaget som gælder i forbindelse med installation m.v. af VE-anlæg og især baseret på solceller.

Der er tale om Mikro VE-anlæg, som er omfattet af ligningslovens § 8 P, som er undtaget for elafgift efter lovens § 2, stk. 1, litra e, jf. lov nr. 722 af 25. juni 2010 (2009/1 LSF 162), og omfattet af nettoafregningsbekendtgørelser nr. 804 af 28. juni 2010 og nr. 1637 af 15. december 2010 (VE-anlæg).

Det forventes, at de solgte anlæg oftest vil blive omfattet af ligningslovens § 8 P, stk. 5, at der normalt vil foreligge adgang til skattemæssig afskrivning, og at virksomhedsskatteordningen anvendes, jf. ligheder til Skatterådets afgørelse for husstandsvindmøller SKM2009.290.SR .

Markedet er under udvikling, jf. senest omtaler i Tv-avisen den 13. august 2011 på DR og TV2.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Behovet for de ønskede besvarelser skal ses i lyset af intentionerne bag den energipolitiske aftale i 2008 og den efterfølgende indgåelse af en særskilt aftale om nye skatte- og afgiftsregler for investeringer i VE-anlæg, jf. bemærkninger til formål og baggrund for L74, som blev vedtaget som lov nr. 1559 af 21. december 2010.

Der indgår tillige et ønske om også at kunne anvende regler om servicefradrag, idet installation af VE-anlæg baseret på solceller er medtaget på positivlisten, jf. formål og baggrund for L208, som blev vedtaget som lov nr. 572 af 7. juni 2011.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende. Der er efter repræsentantens opfattelse ikke tale om en støtteordning henholdsvis et offentligt tilskud, og der er ingen ligheder til den eksemplificering deraf, som er konkret i lovforslagets punkt 3 under gældende ret.

Ordlyden af begge bestemmelser og formålet herunder det tilsigtede samspil mellem de økonomiske virkninger og tilskyndelser bør ikke føre til en indskrænkende fortolkning, allerede fordi der i det omtalte bilag 1 ikke er taget forbehold m.v.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende. Der er ikke tale om deltagelse i selvstændig virksomhed i sædvanlig forstand. VE-anlæg er direkte knyttet til ejerens helårsbolig, og bestemmelsen kan anvendes, uanset om der er et nettosalg til nettet, når blot anlægget er tilsluttet nettoafregning efter særlige regler derfor. Også ved noget nær tidsubegrænset nettokøb i henhold til afregninger på årsbasis er der tale om et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet anlæg.

Det er repræsentantens forudsætning, at det opnåede servicefradrag skal formindske den skattetekniske anskaffelsessum, når afskrivningsgrundlaget opgøres for ibrugtagningsåret.

Spørgsmål 3 skal efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende. Det er repræsentantens forventning, at et ejerskifte skal udløse afståelsesbeskatning henholdsvis anvendes af køber som dennes fremtidige afskrivningsgrundlag, og at køberen af et brugt VE-anlæg kan benytte købesummen som sit fremtidige afskrivningsgrundlag, også selv om sælgeren har anvendt skematisk ordning efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Parterne bør iagttage afskrivningslovens § 45, stk. 2, om formkrav til affattelsen af købsaftalen især om fordelingen af en samlet købesum mellem VE-anlæg og andre aktiver herunder ejendommen.

Spørgsmål 4 skal efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende. Ejendommens anvendelse til bolig for ejeren og dennes husstand bevares ved installation af et VE-anlæg, og ejendommen ændrer ikke status heller ikke vurderingsstatus. Derfor finder parcelhusreglen fortsat anvendelse ved en efterfølgende afståelse af ejendommen.

Høringssvar

I forbindelse med at sagsfremstillingen har været i høring, har repræsentanten fremsat følgende yderligere bemærkninger for så vidt angår spørgsmål 1 og 2.

Til spørgsmål 1:

Det fremgår af det fremsendte udkast til sagsfremstilling, at det er Skatteministeriets opfattelse, at det ved køb af VE-anlæg er muligt for private at opnå servicefradrag for arbejdsløn efter ligningslovens § 8 V, men at servicefradraget i visse tilfælde skal reduceres, såfremt en ejer af et VE-anlæg anvender den skematiske metode. Skatteministeriet bemærker, at dette synspunkt bygger på, at man ikke kan opnå fradrag for den samme udgift to gange.

Skatteministeriet hævder, at der i de tilfælde, hvor kun 60 pct.-afkastet fra solcelleanlægget skal beskattes, ikke kan opnås fuldt servicefradrag. Denne fortolkning er efter repræsentantens opfattelse ikke i overensstemmelse med loven.

Skatteministeriet blander forholdene vedrørende selve solcelleanlægget (anlægsudgiften) sammen med den skattemæssige behandling af afkastet fra solcelleanlægget (salg af strøm).

Ligningslovens § 8 V giver adgang til servicefradrag for en andel af anlægsudgiften, mens § 8 P regulerer beskatningen af afkastet.

Anlægsudgiften:

Servicefradrag gives alene til en andel af anlægsudgiften. Adgangen til servicefradrag begrænses alene, hvis de udgifter, som servicefradraget dækker (lønudgifterne ved etablering af anlægget), fratrækkes efter andre bestemmelser i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, sidste punktum.

Der kan således ikke opnås servicefradrag for "udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen".

Det er ikke muligt for en ejer af et privat anvendt solcelleanlæg at fratrække nogen del af anlægsudgiften, når den skematiske ordning er valgt. Dette fremgår også direkte af ligningslovens § 8 P, stk. 3. Hverken ligningslovens § 8 P eller andre bestemmelser hjemler fradrag for nogen del af lønudgiften ved anlæggets etablering.

Beskatning af afkastet fra solcelleanlægget:

Den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2, regulerer alene beskatningen af afkastet fra anlægget. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til fradrag for anlægsudgiften - og den giver i det hele taget ikke hjemmel til noget fradrag. Bestemmelsen regulerer alene, hvordan indkomsten fra anlægget skal beskattes. Det fremgår således, at af den del af bruttoindkomsten, der overstiger 7.000 kr., skal 60 pct. beskattes.

For det første giver bestemmelsen ikke ret til noget fradrag, og for det andet regulerer bestemmelsen afkastet og ikke den skattemæssige behandling af selve anlægget - endsige lønudgifterne til etablering af anlægget.

Det er således repræsentantens opfattelse, at der er adgang til fuldt servicefradrag, da alle betingelser for fradrag er opfyldt. Lønudgifterne til etablering af anlægget fratrækkes ikke to gange.

Øvrige bemærkninger:

Skatteministeriets forslag til sagsfremstilling vedrørende servicefradrag fremstår uklar og synes at savne hjemmel.

For det første bemærkes, at hvis Skatteministeriets argumentation overføres til en person, som har optaget lån til finansiering af et VE-anlæg, så er konsekvensen, at der i visse tilfælde skal ske en reduktion af fradrag for renteudgifter, hvis den skematiske ordning anvendes. Det står hen i det uvisse, hvorfor alene servicefradraget skal begrænses, når Skatteministeriet tilsyneladende er af den opfattelse, at der med den skematiske ordning er givet fradrag for alle de omkostninger, der er forbundet med driften af et VE-anlæg.

For det andet bemærkes, at hvis Skatteministeriets synspunkt overføres til personfradraget, ses det også, at argumentationen er problematisk. Lad os antage, at en person omfattet af den skematiske ordning har en skattepligtig indkomst på 15.000 kr. fra et VE-anlæg. Da personen ikke har andre indkomster, beskattes beløbet ikke som følge af personfradraget. Konsekvensen af Skatteministeriets argumentation vil i dette tænkte eksempel være, at denne person må nægtes adgang til servicefradrag, da personfradraget medfører, at indkomsten er skattefri.

For det tredje bemærker repræsentanten, at der i skatteretten findes flere eksempler, som illustrerer, at der kan opgøres en skattepligtig indkomst ved anvendelse af særlige skatteregler, uden at dette indebærer, at driftsomkostningsfradrag mistes. Som eksempel kan nævnes, at skattepligtige fonde har adgang til en skattefri bundgrænse på 25.000 kr. i medfør af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2. Såfremt fonden opnår en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, indebærer dette imidlertid ikke, at fondens driftsomkostninger begrænses tilsvarende. På helt tilsvarende vis indebærer en anvendelse af den skematiske ordning ikke, at en fradragsberettiget omkostning, i medfør af reglerne om servicefradrag, bortfalder.

For det fjerde er det uklart, om den andel af servicefradraget, der ifølge Skatteministeriet skal reduceres, kan fradrages i andre udgifter omfattet af ligningslovens § 8 V, f.eks. udgifter til et nyt køkken.

Begrænsningen af servicefradraget:

For en ordens skyld gøres opmærksom på, at såfremt det fastholdes, at der skal ske begrænsning af servicefradraget, er repræsentanten ikke enig i, at begrænsningen skal ske krone-for-krone som anført i Skatteministeriets eksempel 2. Den skematiske ordning skal dække en lang række driftsudgifter, og det er derfor alene en andel af reguleringen på 1.200 kr., som eventuelt kan henføres til servicefradraget (hvis Skatteministeriets synspunkt tages til følge).

Efter repræsentantens opfattelse er der ikke grundlag for nogen reduktion af servicefradraget. Samtidig opfordrer repræsentanten Skatteministeriet til at redegøre for, om den andel af servicefradraget, som reduceres, kan fradrages i andre udgifter omfattet af ligningslovens § 8 V.

Sammenfatning:

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er grundlag for den af Skatteministeriet foreslåede begrænsning af servicefradraget, idet Skatteministeriets fortolkning af reglerne hverken har hjemmel i lovgivning eller i praksis.

Skatteministeriets henvisning til et skatteretligt princip om at samme omkostning ikke kan fratrækkes to gange, er uden relevans for sagen, da der ikke er tale om at samme omkostning fratrækkes to gange. Præmissen for Skatteministeriets synspunkt er uholdbar allerede fordi, at der ikke findes hjemmel i skattelovgivningen til at fratrække lønudgiften to gange. Repræsentanten bemærker, at den skematiske ordning ikke medfører, at den skattepligtige opnår nogen form for fradrag i den skattepligtige indkomst.

Til spørgsmål 2:

Det er skatteministeriets opfattelse, at der ikke kan opnås servicefradrag ved etablering af VE-anlæg, hvis den regnskabsmæssige metode anvendes, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Repræsentanten er ikke enig i Skatteministeriets opfattelse. I bestemmelsen om servicefradrag ses der ikke at være noget til hinder for, at der foretages servicefradrag ved erhvervelse af et VE-anlæg, selvom den regnskabsmæssige metode anvendes. Da afskrivningsgrundlaget reduceres med servicefradraget, foretages der ikke fradrag for udgiften to gange, og betingelsen for at få servicefradrag må derfor anses for opfyldt, jf. ligningslovens § 8 V.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v. kan monteres og skattemæssigt benyttes på en følgende måder:

• Ej tilsluttet et kollektivt forsyningsnet. Solcelleanlægget eller vindmøllen m.v. er så udelukkende privat benyttet. Der er mulighed for at fratrække lønudgifter til montering efter Boligjobordningen, mens øvrige udgifter til anskaffelse og drift ikke kan fratrækkes.
• Tilsluttet et kollektivt forsyningsnet med anvendelse af standardmetoden (den skematiske ordning), jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Se nedenfor under spørgsmål 1.
• Tilsluttet et kollektivt forsyningsnet med anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5. Se nedenfor under spørgsmål 2.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ejeren/køberen af et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v., som er undtaget fra elafgift, kan opnå fradrag efter ligningslovens § 8 V vedrørende lønudgifter til montering af anlægget, når ejeren/køberen anvender de skematiske regler.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 V:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,

1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,

3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5) at arbejdet er udført og betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

Stk. 3. De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Stk. 4. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Stk. 5. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.

Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne."

Ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3:

"Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger."

Begrundelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er adgang til fradrag for lønudgifter til etablering af solcelleanlæg og vindmøller m.v. efter ligningslovens § 8 V, når betingelserne for at anvende bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 V indeholder et almindeligt skatteretligt princip om, at der ikke kan ydes dobbeltfradrag for samme udgift. Dette præciseres i L31 2011/2012, hvor det i de særlige bemærkninger til § 1, nr. 6, fremgår:

"Det foreslås, at der ikke kan fås fradrag for lønudgifter, hvis den skattepligtige efter andre bestemmelser har foretaget fradrag i skattepligtig indkomst for samme udgift. Der er tale om præcisering af et almindeligt skatteretligt princip."

I den situation, hvor solcelleanlægget eller vindmøllen m.v. er tilsluttet nettet og standardmetoden (den skematiske ordning) anvendes, begrænses fradraget til den del af lønudgiften, der ikke anses for fradraget efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Anvendelse af standardmetoden i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, kan således ikke medføre, at der gives dobbeltfradrag for de samme udgifter, således at der gives et standardiseret fradrag for montering og drift - samtidig med at lønudgifter til montering kan fratrækkes efter Boligjobordningen.

Hvis anvendelsen af standardmetoden medfører, at ikke alle lønudgifter dækkes ind gennem det standardiseret fradrag, er det Skatteministeriets opfattelse, at resterende lønudgifter kan fradrages efter Boligjobordningen. Dette kan illustreres med et par eksempler:

Eksempel 1:

Lønudgifter som ikke er dækket ind gennem det standardiserede fradrag og derfor kan fratrækkes efter Boligjobordningen: 15.000 kr.

Eksempel 2:

Resterende lønudgifter, som ikke er dækket ind gennem det standardiserede fradrag og derfor kan fratrækkes efter Boligjobordningen: 15.000 kr. - 1.200 = 13.800 kr.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fradrag kan opnås efter ligningslovens § 8 V vedrørende lønudgifter til montering af anlægget, samtidig med anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler på VE-anlægget, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 V:

Se bestemmelsen ovenfor under spørgsmål 1.

Ligningslovens § 8 P, stk. 5:

"Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Begrundelse

Såfremt ejeren/køberen af et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v. anvender skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, vil pågældende blive anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Solcelleanlægget eller vindmøllen m.v. indgår i virksomheden og afskrivningsgrundlaget udgøres af den fulde anskaffelsespris inkl. eventuelle monteringsomkostninger.

Virksomheder kan ikke opnå fradrag efter ligningslovens § 8 V. Og da solcelleanlægget eller vindmøllen m.v. indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, kan eventuelle lønomkostninger i forbindelse med montering ikke fradrages efter reglerne i ligningslovens § 8 V. Udgifterne til montering indgår i stedet i virksomhedens afskrivningsgrundlag.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at sælger af solcelleanlæg eller en vindmølle m.v. skal medregne fortjeneste eller tab efter afskrivningslovens § 9, når skattelovgivningens almindelige regler anvendes, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5. Det ønskes endvidere bekræftet, af køberen ved ejerskifte kan foretage afskrivning på købesummen.

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 9, stk. 1:

"I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret."

Ligningslovens § 8 P, stk. 5:

Se bestemmelsen ovenfor under spørgsmål 2.

Praksis

SKM2011.566.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et jordvarmeanlæg i kombination med et solcelleanlæg begge var afskrivningsberettigede i den konkrete sag. Hvis spørger valgte at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, kunne der afskrives på solcelleanlægget. Der kunne ikke afskrives på jordvarmeanlægget, da anlægget var udelukkende privat benyttet.

Skatterådet bekræftede, at retten til afskrivning følger VE-anlæg ved salg af ejendommen inkl. VE-anlæg.

Begrundelse

Såfremt skattelovgivningens almindelige regler anvendes på et solcelleanlæg eller en vindmølle m.v., jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, skal fortjeneste eller tab ved salg medregnes efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Afskrivningslovens ejerbegreb svarer som udgangspunkt til det civilretlige ejerbegreb. Dvs. at det som udgangspunkt er den, som civilretligt er ejer af det afskrivningsberettigede aktiv, der kan foretage afskrivning på det.

Ved salg af solcelleanlæg eller en vindmølle m.v., således at ejerskabet civilretligt skifter til en ny ejer, vil det efter afskrivningsloven være den nye ejer, som har mulighed for at afskrive på det afskrivningsberettigede VE-anlæg.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven fortsat kan anvendes, når ejeren har anvendt skattelovgivningens almindelige regler på solcelleanlæg eller en vindmølle m.v., jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5. Det ønskes endvidere bekræftet, at dette gælder uanset om anlægget har karakter af driftsmidler eller særlige installationer.

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1:

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller

2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller

3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse."

Ligningslovens § 8 P, stk. 5

Se bestemmelsen ovenfor under spørgsmål 2.

Begrundelse

Det er skatteministeriets opfattelse, at anvendelse af ligningslovens § 8 P, stk. 5, ikke påvirker ejerens mulighed for anvendelse af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det gælder uanset om anlægget har karakter af driftsmiddel eller særlig installation. Det bemærkes til sidstnævnte, at der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan ikke tiltræde Skatteministeriets indstilling vedrørende spørgsmål 1. Skatterådet bekræfter, at anvendelse af den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, ikke begrænser muligheden for opnåelse af Boligjobfradrag efter ligningslovens § 8 V. Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 2, 3 og 4.