Dokumentets metadata

Registreringspligt - køretøj - bopæl

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var registreringsafgiftspligtig vedrørende en svensk indregistreret Mercedes. Retten fandt det efter en konkret bevisbedømmelse ikke godtgjort, at sagsøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Herefter var registreringsafgift med rette opkrævet hos sagsøgeren.

Parter

A
(advokat Trygve S. Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved adv.fm Martin Sønnersgaard)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Landsskatteretten stadfæstede den 11. april 2011 en afgørelse fra SKAT om, at en bil tilhørende A er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at der skulle have været betalt registreringsafgift af bilen inden benyttelsen. A har indbragt Landsskatterettens afgørelse for retten.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans bil af mærket Mercedes Benz ikke er registreringspligtigt i Danmark.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Det er oplyst i Landsskatterettens kendelse, at registreringsafgiften udgør 179.124 kr. A har ikke bestridt afgiften størrelsesmæssigt.

Oplysningerne i sagen

A, der er født i 1984, indrejste efter udskrift fra Det Centrale Personregister fra udlandet til Danmark den 10. oktober 1992 og var fra dette tidspunkt til den 1. oktober 2007 tilmeldt forskellige adresser i ...1. Fra den 1. oktober 2007 er som adresse alene angivet "Sverige". Den 22. juni 2009 blev det registreret hos den svenske myndighed Transportstyrelsen, at A var ejer af den omhandlede bil. Den 24. marts 2010 blev A antruffet i bilen på ...2 i ...1. Bilen blev beslaglagt samme dag efter anmodning fra SKAT. Beslaglæggelsen blev godkendt og opretholdt af byretten den 23. april 2010, hvilket Østre landsret stadfæstede den 9. juni 2010. SKAT traf den 17. juni 2010 afgørelse om, at bilen var omfattet af registreringspligten i Danmark, og at der skulle have været betalt registreringsafgift inden benyttelsen af bilen. Landskatteretten stadfæstede den 11. april 2011 SKATs afgørelse. De anførte afgørelser gengives i uddrag nedenfor.

Af byrettens kendelse af 23. april 2010 fremgår blandt andet:

"..."

A forklarede, at han er gift og har 1 barn. Han blev gift i 2008. Ægtefællen og barnet, der er født den 23. juli 2009, bor i Sverige. Barnet er født i Sverige. Han har det meste af sin familie i Danmark, far, mor, søskende og onkler. Hans forældre bor ...3, ...1. Hans to søskende, en bror og en søster, bor også i ...1. Moderen har bil, og søsteren, der er gift, har også. Hans far og bror har ikke. Han bor i Sverige ca. 10 minutter fra havnen. Når han arbejder i Danmark, tager han bus til færgen og derefter færgen til ...1. Han har normalt to job i Danmark, et i ...4 fra kl. 07.00 - kl. 15.00, 5 dage om ugen. Det andet job skifter, p.t. arbejder han på G1 i køkkenet. Det er hver anden weekend fra kl. 06.00 - kl. 14.00. Han kører i bilen på arbejde fra færgen. Hvis bilen har holdt hos forældrene, er det fordi det har været sikrest. Han har oplevet, at bilen er blevet ridset eller beskadiget på anden måde, hvis den har holdt ved færgen. Der er 2-3 km fra forældrene til færgen. Han har gået eller taget bus fra forældrene til færgen. Han har ikke boet i Danmark siden 2007. Han har nu og da besøgt forældrene efter arbejde og i weekender og har nu og da overnattet hos dem. Den fremlagte billet er fra den 24. marts 2010. Han husker ikke, om det var før eller efter beslaglæggelsen. Han tager ikke bilen med færgen. Det ville koste ca. 3.500 kr. om måneden. I Sverige bor han c/o OY. Det er OY, der ejer ejerlejligheden. Lejligheden er på ca. 63 m2 og består af 2 værelser. OY bor også i lejligheden. Sigtede betaler 2.900 kr. om måneden i husleje til OY. Forældrenes lejlighed er på 4 værelser. Hans billet gælder også til bus fra forældrene til færgen. Han parkerer enten ved færgen eller ved forældrene.

Foreholdt bilag, benævnt afhøringsrapport antruffen person, side 2, hvorefter han ikke skulle have haft noget svar på, hvorfor bilen holdt ved forældrene, forklarede han, at der er flere ting i rapporten, som ikke passer. Det er rigtigt, at han ikke har sagt til politiet, hvorfor han parkerede hos forældrene. Hans kone og barn har også overnattet hos forældrene. Han erindrer ikke, hvor ofte det er sket. Konen har ikke noget arbejde, men er hjemmegående.

Foreholdt bilag, benævnt rejsemønster, oplyser anklageren, at bilaget er udfærdiget af SKAT på grundlag af klippekort fundet hos sigtede.

SS, SKAT, forklarede, at bilaget er lavet på grundlag af 10-turs-kort fundet i sigtedes bil. Der er tale om et 10-turskort til G2 og 20- turskort til G3. Det første kort vedrører perioden til den 25. november. De to andre vedrører perioden derefter. Det tredje kort er lavet efter en kvittering, politiet fandt i bilen. G2 oplyste, hvornår kortet havde været brugt. De to kort til G2 og kortet til G3 er alle tre til rejser, der inkluderer bil.

Sigtede forklarede videre, at forældrene har boet i lejligheden i ...3 i 4-5 år. Før han flyttede til Sverige, boede han hos forældrene. Han og hans kæreste fik en 3-værelses lejlighed i ...1. Både hans søster og bror er flyttet fra forældrene. OY, der ejer lejligheden i Sverige, arbejder også i Danmark. OY har en kæreste. Det er rigtigt, at bilaget, benævnt rejsemønster, viser hans rejser med bil. Han ved ikke, hvorfor der er noteret rejse til Sverige med bil og rejse til Danmark få timer senere.

Dikteret og vedstået.

Sigtede tilføjede, at hans far og bror ikke har kørekort.

Anklagemyndigheden har fremlagt en observationsrapport, hvorefter mistænktes bil er observeret parkeret på adressen ...3 på nærmere angivne tidspunkter.

Mistænkte har bl.a. fremlagt kopi af "barnets helsebog" hvoraf fremgår, at hans datter på nærmere angivne tidspunkter har været undersøgt af sundhedsplejerske i Sverige.

Det fremgår, at beslaglæggelsen er foretaget den 24. marts 2010 kl. 17.45. Mistænkte har først givet samtykke til beslaglæggelsen. Mistænktes advokat har derefter ved telefax af 25. marts 2010, modtaget hos SKAT den 25. marts og videresendt til politiet den 26. marts (fredagen før påskeugen) anmodet om, at beslaglæggelsen forelægges retten. Retsmødebegæring af 30. marts 2010 er herefter modtaget i retten tirsdag den 6. april 2010 (dagen efter 2. påskedag).

Kendelse

Ifølge retsplejelovens § 806, stk. 3, skal beslaglæggelsen, der er foretaget uden forudgående retskendelse, forelægges for retten inden 24 timer, hvis der fremsættes anmodning herom.

Efter bestemmelsens ordlyd finder 24-timers reglen også anvendelse i den foreliggende situation, hvor der først er meddelt samtykke og derefter ønsket indbringelse for retten, således at 24-timers fristen må gælde fra modtagelse af den senere modtagne anmodning.

Fristen er således overskredet hvilket herved misbilliges. Overskridelsen findes ikke efter de konkrete omstændigheder at kunne medføre, at beslaglæggelsen af denne grund ikke skal opretholdes.

Efter det oplyste har mistænkte, hans kone og datter i Danmark mulighed for at bo hos hans forældre, der bor i en 4-værelses lejlighed. I Sverige har mistænkte adgang til en 2-værelses lejlighed, hvor der bor en anden mand, og hvor mistænktes kone og datter således skulle opholde sig, mens mistænkte er på arbejde.

Af de fremlagte 10-turs kort fremgår, at mistænkte flere gange er rejst med bil til Sverige for derefter at rejse tilbage til Danmark indenfor få timer.

På denne baggrund finder retten, at mistænkte med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen (bkg. nr 633 af 26. juni 2009) § 3, 7 og 13, ved at have undladt at registrere sin bil i Danmark, uagtet bilens ejer/bruger reelt har bopæl i Danmark. Beslaglæggelsen godkendes derfor, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2.

Henset til at beslaglæggelsen angår en udenlandsk indregistreret bil finder retten, at formålet med indgrebet kunne være forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse. Retten kan derfor godkende, at indgrebet er foretaget, og at det opretholdes.

T h i b e s t e m m e s

Den af politiet den 24. marts 2010 foretagne beslaglæggelse af en Mercedes personbil, svensk indreg. godkendes og opretholdes.

"..."

Østre Landsret stadfæstede den 9. juni 2010 kendelsen med følgende præmisser:

"..."

Efter en samlet vurdering af de forklaringer, der er afgivet til byrettens retsbog, det i byretten foreholdte materiale samt det af den beskikkede advokat indsendte materiale, tiltræder landsretten, at A med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 3, § 7 og § 13, ved at have undladt at registrere sin bil i Danmark, uagtet bilens ejer/bruger reelt har bopæl i Danmark.

Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten,

b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.

"..."

I sagsfremstillingen til SKATs afgørelse af 17. juni 2010 var det blandt andet anført:

"..."

Det fremgår af kontoudtog fra Nordea Bank fremlagt af A, at hans visa Dankort hovedsagelig bliver anvendt i Danmark, også i dagligvarebutikker som Føtex, Fakta, Super Best, Kvickly, Lidl, Aldi og Netto.

Visa kortet er anvendt i Sverige på følgende datoer i 2010, før beslaglæggelsen:

22/3

8/3

26/2

10/2

3/2

13/1

De 4 af disse dage, er dage, hvor A har haft bilen med i Sverige og er rejst tilbage til Danmark få timer efter. 22/3 har der været besøg af sundhedsplejeske jf. dokumentation af A (Barnet Hålsobook).

..."

Sagsfremstillingen indeholdt herefter en skematisk oplistning af observationer, som var foretaget af politiet, SKAT og parkeringvagten. Der var tale om, at bilen var observeret på eller i nærheden af ...3 i ...1 i 68 tilfælde på tidspunkter, der dækkede hele døgnet. Observationerne var foretaget i perioden fra den 7. juli 2009 til den 24. marts 2010. Det udtog af A´s konto i Nordea, der er omtalt i sagsfremstillingen er også fremlagt i retten. Kontoudtoget, der er på 7-8 sider, omfatter dispositioner perioden fra den 29. juni 2009 til den 24. marts 2010. Det fremgår, at der i Danmark ud over træk på kortet i dagligvarebutikker i Danmark er sket anvendelse af kortet på restauranter, caféer samt i biografer her i landet.

I den indbragte afgørelse af 11. april 2011 fra Landsskatteretten hedder det blandt andet:

"..."

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at køretøjet er registreringspligtigt efter registreringsafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle forinden benyttelsen have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

"..."

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i SKAT´s samlede vurdering:

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1058 af 4. november 2008 § 72, stk. 1, 1. og 2. pkt., (færdselsloven) bl.a., at

"..."

Motorkøretøjer, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog §§ 74-76.

"..."

Af § 76 i samme lov fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer m.v., at motorkøretøjer skal registreres i Centralregistreret for Motorkøretøjer og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

I henhold til § 7 i samme bekendtgørelse fremgår det, at

"...

Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog § 13.

Stk. 3. Selvom ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet. Og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 4. Skulle det forekomme, at en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for, i relation til denne bekendtgørelse, at have bopæl i den stat, hvor den pågældende anses for hjemmehørende.

..."

Efter § 13 i samme bekendtgørelse må en person med bopæl her i landet ikke føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14-21. Disse bestemmelser vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring m.v.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) at:

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Landsskatteretten finder i lighed med SKAT, at klageren må anses for at have haft bopæl i Danmark på tidspunktet for kontrollen og beslaglæggelsen af bilen. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at han og hans familie har haft centrum for livsinteresser i Sverige. Der henvises til Landsrettens begrundelse i forbindelse med stadfæstelse af kendelsen vedrørende beslaglæggelse.

Afgørelsen stadfæstes derfor.

..."

Der er for retten fremlagt et bilag om, at A siden den 1. oktober 2008 har været medlem af G5 Ungdomsförening. Der er fremlagt "Hyreskontrakt - Lågenhet i andra hand" vedrørende ...5. Der er anført en lejeperiode fra den 1. juli 2009 til den 1. oktober 2010. Den månedlige leje er angivet til 2.900 kr. Der er fremlagt 11 dags datokvitteringer hver på 3.000 kr. Efter kvitteringernes indhold har A månedligt betalt det anførte beløb til OY. Der er endvidere fremlagt "Hyreskontrakt for bostadslågenhet" vedrørende ...6. Der er heri anført en lejeperiode fra den 1. november 2010 og indtil videre. Denne kontrakt ses ikke underskrevet af udlejer.

På grundlag af nogle billetter, der blev fundet ved beslaglæggelsen, har SKAT udarbejdet en oversigt over de gange bilen ses, at have været med færgen. Det drejer sig om følgende rejser: Til Sverige den 29. juli 2009, kl. 8.34, og til Danmark samme dag, kl. 15.39. Til Sverige den 22. december 2009, kl. 9.23, og til Danmark den 23. december kl. 15. Til Sverige den 4. januar 2010, kl. 6.56, og til Danmark samme dag, kl. 9.08. Til Sverige den 13. januar 2010, kl. 13.16, og til Danmark samme dag, kl. 19.56. Til Sverige den 3. februar 2010, kl. 15.59, og til Danmark samme dag, kl. 18.27. Til Sverige den 10. februar 2010, kl. 14.33, og til Danmark samme dag, kl. 20.24. Til Sverige den 17. februar 2010, kl. 13.28, og til Danmark samme dag, 15.05. Til Sverige den 26. februar 2010, kl. 12.55, og til Danmark samme dag, kl. 15.11. Til Sverige den 17. marts 2010, kl. 17.49, og til Danmark samme dag, kl. 19.04.

BA ansøgte den 17. december 2008 om familiesammenføring i Danmark med A. I en e-mail af 17. februar 2009 til Udlændingeservice bad A om, at der blev givet afslag på ansøgningen. I et brev af 29. april 2009 til BA med angivelse af en adresse i ...7, Sverige, meddelte Udlændingeservice afslag på ansøgningen. Det fremgik, at der hverken kunne gives opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring efter EU-retten, udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Som begrundelse for afslaget vedrørende EU-retten var blandt andet anført:

"...

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du har boet i Sverige siden den 10. maj 2008, at din ægtefælle har oplyst, at han har boet i Sverige siden 1. oktober 2007, og at han er arbejdstager. Han har endvidere oplyst, at han har haft arbejde i Danmark siden 19. marts 2007.

Vi finder ikke, at din ægtefælle er arbejdstager i EU-rettens forstand, idet han ikke har haft arbejde i Sverige under sit ophold, men alene efter det oplyste haft arbejde i Danmark.

..."

Der er fremlagt redegørelser fra sundhedsplejerske VI og naboen PV. Af sundhedsplerskens redegørelse af 29. januar 2011 og 29. februar 2012 fremgår, at hun har tilset A og BAs barn CA på en række nærmere angivne datoer. Den første gang var den 29. juli 2009. Dagen efter tilså hun barnet i lejligheden på ...5 og derefter i modtagelsen i den første måned 1 gang ugentlig, i den anden måned 1 gang hver 14 dag og derefter 1 gang hver måned. Der var et yderligere hjemmebesøg på ...6. Om besøget på ...5 er det anført, at kun familien var til stede, og at der ikke var noget bemærkelsesværdigt at notere. Af naboens redegørelse af 5. marts 2012 fremgår blandt andet, at: "Det er klart, at de levde tilsammans i lågenheten. Om han var hemma varje dag, det vet jag inte. Jag vet ju inte hur hans arbetstider var." Naboen har oplyst, at hun hjalp A og. BA med internet og mobiltelefon samt søgning efter daginstitutionsplads og lejlighed. Hun tror, at de brugte vaskerummet, men hun ved det ikke.

Der er fremlagt månedskort for persontransport for perioden fra slutningen af februar til slutningen af marts 2010 og fra slutningen af marts til slutningen af april 2010.

Der er endelig fremlagt Hindersbevis fra Polismyndigheten i ...8 af 25. august 2010. Efter det oplyste vedrører dokumentet forkyndelse af Østre Landsrets kendelse af 9. juni 2010. Det fremgår, at kendelsen forgæves er forsøgt forkyndt på adressen ...5 den 17. juli, den 21. juli, den 25. juli, 27. juli, den 2. august, den 5. august, den 8. august, den 12. august og den 22. august 2010.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og BA.

A har forklaret, at han kom til Danmark med sine forældre, da han var 7-8 år, og at han har haft hele sin skolegang her i landet. Han boede hos sine forældre indtil 2007, da han flyttede til Sverige. Han var da 21-22 år. Han flyttede først til ...7. I ...7 havde han en 1 værelses lejlighed med adgang til køkken. Han boede der i 5-6 måneder alene. Så mødte han sin kone under et ophold i udlandet. De blev gift. Det er ikke et arrangeret ægteskab. De boede til at begynde med i lejligheden i ...7. Han har ikke lejekontrakten længere. Den har han vist smidt væk. Derefter fik de mulighed for at bo i OYs lejlighed på ...5. OY brugte ikke lejligheden. Han vidste ikke, hvor OY opholdt sig. OYs forældre bor ligesom hans egne forældre på ...3. Han afleverede OYs post til forældrene. OYs navn stod nedenfor ved gadedøren. På postkassen og døren til lejligheden stod hans eget navn. Både før og efter flytningen til Sverige har han haft arbejde på en fabrik i ...4. Han har også haft arbejde på G1 hver anden weekend, men det har han desværre mistet. De flyttede ind på ...5, før de fik deres datter. Det var et tidsbegrænset lejemål. Før datteren blev født, overnattede de hver anden weekend hos hans forældre. Det var af hensyn til hans tidlige mødetider på hospitalet. Der opstod nogle problemer med datteren kort efter fødslen. Hun led af epilepsi og spiste ikke nok. De var på hospitalet i nogle dage med datteren. De kom derfor i mindre omfang hos hans forældre i denne periode. Bilen blev købt den 22. juni 2009. Datteren blev født den 22. juli 2009. Nogle gange tog han bilen med til Sverige. Inden han købte bilen, talte han med en medarbejder fra SKAT. Hun sagde, at bilen skulle være ude af landet hver tredje måned. Det har han overholdt. Barnet blev tilset ofte af sundhedsplejersken VI, fordi det vejede for lidt. De talte også med en diætist. Bilen holdt for det meste ved hans forældre bopæl, fordi han følte, at den stod mest sikkert der. Den havde været udsat for hærværk, da den stod parkeret ved færgen. Hans far var uden arbejde og kunne derfor holde øje med bilen. Han tog bilen med til Sverige, når de skulle til sundhedsplejersken. Hans familie var også bekymrede og ville gerne se datteren og konen. Når de havde været hos sundhedsplejersken, kørte han derfor på besøg hos sine forældre med sin datter og kone. De har overnattet hver anden eller tredje weekend hos hans forældre. I øvrigt er han taget til Sverige hver dag efter arbejde. Han rejste på pendlerkort, som han købte kontant. Hans forældre så gerne, at hans kone fik opholdstilladelse i Danmark. Forældre har dette ønske, fordi de forventer, at han og hans kone efter udenlandsk tradition påtager sig at forsørge dem, når de bliver ældre. Han vil dog forsøge at frigøre sig fra dette traditionelle familiemønster og leve et selvstændigt liv. Dette er baggrunden for, at han bad om afslag på sin kones ansøgning om familiesammenføring med ham. Det er en problematisk situation i forhold til hans familie. Det var hans søster, der havde hjulpet dem i sagen om konens opholdstilladelse. PV var deres nabo i opgangen på ...5. Hun hjalp dem med mange praktiske ting. Hun hjalp dem også med at finde deres nuværende lejlighed, som er på 3 værelser. Han fik ikke oprettet en bankkonto i Sverige, da han flyttede fra Danmark. Han tænkte, at dette ikke var nødvendigt, når han kunne bruge sit Dankort. Når han skulle bruge penge i Sverige, hævede han i en kontantautomat og vekslede i F1-bank i ...9 på havnen i Sverige. Det var nemmere for ham, at foretage indkøb af dagligvarer i Danmark, hvor han havde bilen. Forskellen på den månedlige leje i henhold til lejekontrakten og beløbene på de fremlagte kvitteringer beror på, at han betalte 100 kr. pr. måned for et kælderrum. Datteren har været på dansk sygehus. Det skyldes, at han havde svært ved at forklare om problemerne med barnets helbred for svenskere. Datteren har dog ikke været indlagt på dansk sygehus. Hun går i svensk daginstitution. I sommeren 2010 var han og BA på ferie i udlandet. BA var dernede fra den 6. juni 2010 til den 28. juli 2010. Han var der selv fra den 18. juni 2010 til den 12. juli 2010. Han skulle hurtigere tilbage, fordi han havde sit arbejde at passe. Da han kom hjem, lå der nogle breve fra politiet. Han kunne ikke se, hvad det drejede sig om. Han ringede til politiet i Sverige, der heller ikke kunne oplyse nærmere om det. Han havde ikke noget i forældrenes lejlighed, bortset fra småting.

BA har forklaret, at hun kom til Sverige i maj 2008. De boede i begyndelsen i ...7. De boede der vist i ca. 1 år. Datteren blev født 3-5 måneder efter, at de var flyttet til ...5. Hun er ikke helt sikker på datoerne. På ...5 stod deres navn på døren ud til opgangen. Nede ved gadedøren stod OYs navn. Hun kender ikke OY. Han kom ikke i lejligheden, og hun har aldrig set ham. De besøgte As forældre hver anden uge, efter at de havde fået datteren. De overnattede nogle gange hos svigerforældrene, fordi A skulle møde meget tidligt på sygehuset. Hun gik til barselsforberedelse og kontrol i Sverige og fødte datteren der. A kom hjem hver dag til lejligheden på ...5 og overnattede der. Det var ofte hende, der foretog indkøb af dagligvarer. Hun betalte med kontanter. Hun har ikke familie i Sverige. Hendes forældre bor i udlandet. Hun går til sprogundervisning i Sverige. De har besøgt hendes svigerforældre omtrent hver anden weekend. De overnattede der også engang imellem. De havde ikke deres eget værelse. De sov i stuen.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Han er udvandret til Sverige og har centrum for sine livsinteresser der. Efter Rådets direktiv af 28. marts 1983 har man sædvanligt tilhørsforhold til sit opholdssted, hvis man regelmæssigt vender tilbage dertil. Han har adresse i Sverige, hvor han siden 2007 har boet og opholdt sig hver dag først alene og senere sammen med sin hustru og sit barn. Han og hans hustru og barn bor i Sverige. Det er helt åbenbart. Dette støttes tillige af genboen og sundhedsplejersken. Man kan ikke få hjælp til sit barn i Sverige bare ved at komme ind fra gaden. I Danmark har han kun bilen og sin bankkonto. Det er ikke afgørende, hvor bilen er. Hans arbejdsplads i Danmark kan heller ikke statuere, at han bor her i landet. Hans besøg og overnatninger hos forældrene i Danmark er helt sædvanlige i almindelige familieforhold. Det bestrides ikke, at han har brugt sit Dankort i Danmark til indkøb af dagligvarer og færdigmad. Det skyldes, at det er billigere at bruge kortet i Danmark end i Sverige. Bilen er i Sverige brugt til kørsel med konen og barnet til kontrol hos sundhedsplejersken, således at barnet ikke kom ud i kulden. Sagen er præget af, at SKAT er kommet med en serie af postulater og fejlfortolkninger. Der er ikke foretaget besigtigelse af hans eller hans forældres bolig. Der er heller ikke rettet henvendelse til de svenske myndigheder med henblik på belysning af forholdene. Hele bevisbyrden er lagt over på ham, hvilket ikke kan være rigtigt, når hans synspunkter støttes af de offentlige registre.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der med rette er opkrævet registreringsafgift. A har ikke bevist, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, da han blev stoppet af politiet den 24. marts 2010. Han er derfor omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Der er herved nærmere henvist til, at han er dansk statsborger, at han arbejder i Danmark, at hans familie er i Danmark, at han har været registreret med adresse på ...3, hvor bilen er observeret i 68 tilfælde fra juli 2009 til marts 2010, og at han har forklaret, at han har overnattet på ...3. Hvis A reelt havde bopæl i Sverige, ville han kunne dokumentere sit daglige rejsemønster, hvilket ikke er sket. Efter det fremlagte kontoudtog er der købt nogle få enkeltbilletter og således ikke månedskort. De fremlagte månedskort er ikke udstedt til en bestemt person, og det ene vedrører perioden efter beslaglæggelsen. Der er endvidere tidsmæssig sammenhæng mellem køb af enkeltbilletter og besøg hos sundhedsplersken. Sagsøger har en bankkonto i Danmark og har dagligt anvendt den ved brug af sit Dankort. I Sverige er Dankortet kun anvendt på de dage, da bilen også har været i Sverige. Det tyder på, at A alene har foretaget indkøbsture til Sverige. Det har også formodningen imod sig, at man som bosiddende i Sverige skulle foretage dagligvareindkøb i Danmark, når det er billigere i Sverige. A er blevet opfordret til at dokumentere sine bopælsforhold i Sverige fra 2007, men har ikke fulgt opfordringerne. De fremlagte dags dato-kvitteringer kan ikke udgøre dokumentation for bopælsforhold. Beløbene på dem svarer i øvrigt ikke til lejen i henhold til den fremlagte lejekontrakt for lejligheden på ...5. Under behandlingen i byretten af spørgsmålet om godkendelse af beslaglæggelsen blev det ifølge kendelsen dikteret og vedstået, at også OY boede i lejligheden. Det forekommer dog usandsynligt, at A og hans kone og deres datter skulle kunne bo i så lille en lejlighed med en anden person. Da kendelsen fra landsretten skulle forkyndes for A, var det da heller ikke muligt at træffe ham i lejligheden, heller ikke efter at han skulle være kommet fra ferie i udlandet. Det er derfor ikke godtgjort, at A har opholdt sig i noget væsentligt omfang i lejligheden. De fremlagte redegørelser fra PV og sundhedsplersken kan ikke føre til andet resultat. Får så vidt angår sundhedsplejersken bemærkes det i øvrigt, at hun alene har været på hjemmebesøg 2 gange, hvoraf det ene ses at ligge efter den angivelige flytning til ...6.

Skatteministeriet har subsidiært gjort gældende, at A er omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, idet han må anses for hjemmehørende i Danmark, idet han inden for de seneste 2 år forud for den 24. marts 2010 havde opholdt sig i Danmark i 365 dage. Dette følger umiddelbart af de oplysninger, der foreligger i sagen om hans arbejdsplads i Danmark, indkøb i Danmark, træk på Dankort på caféer, restauranter og biografer i Danmark, de erkendte overnatninger hos forældrene og de kortvarige besøg i Sverige.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at A ejer den omhandlede bil, at han har benyttet den til kørsel i Danmark i perioden indtil beslaglæggelsen den 24. marts 2010, og at han har arbejde i Danmark.

Det fremgår af bevisførelsen, at den omhandlede bil i perioden fra den 7. juli 2009 til den 24. marts 2010 på alle tider af døgnet er observeret i 68 tilfælde på eller i nærheden af ...3 i ...1, hvor A i henhold til folkeregistret boede indtil 2007, og hvor hans forældre fortsat bor. Det fremgår endvidere, at der i væsentligt omfang er foretaget træk på A konto ved anvendelse af Dankort i dagligvarebutikker, restauranter, caféer og biografer i Danmark, mens der kun i beskedent omfang har været tale om træk på kontoen ved brug af kortet i Sverige. I 4 af de tilfælde, hvor kortet er anvendt i Sverige, har bilen samtidig kortvarigt været i Sverige. Med hensyn til de fremlagte dags dato-kvitteringer på 3.000 kr. bemærkes, at der ikke ses faste månedlige hævninger på dette beløb. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende bopælsforhold i Sverige i perioden fra oktober 2007 til 1. juli 2009. På adressen ...5 i Sverige, hvor A efter den fremlagte kontrakt boede til fremleje fra den 1. juli 2009 til den 1. oktober 2010, er det forgæves forsøgt at forkynde Østre Landsrets kendelse af 9. juni 2010. En del af de datoer, på hvilke forkyndelse er forsøgt, ligger efter, at A efter sin forklaring var kommet tilbage fra ferie i udlandet. A ses endvidere ikke at have besvaret opfordringer til at fremlægge dokumentation for aflæsning af el, varme- og vandforbrug i lejemålet på ...5. De fremlagte månedskort for persontransport for perioden fra slutningen af februar til slutningen af marts 2010 og fra slutningen af marts til slutningen af april 2010 er ikke købt ved træk på A´s konto og fremtræder ikke som udstedt til en bestemt person.

På denne baggrund findes det - uanset forklaringerne fra A og BA samt de fremlagte lejekontrakter og sundhedsplerskens og naboens redegørelser - ikke godtgjort, at A havde opgivet sin bopæl i Danmark, da bilen blev beslaglagt. Den omhandlede bil skulle derfor registreres i Danmark, jf. færdselslovens § 72, stk. 1, og dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009, § 3, stk. 1, nr. 1, samt § 7, stk. 1. Afgiftspligten fremgår af registreringsafgiftslovens § 1. Herefter frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er fastsat således, at 465 kr. dækker udarbejdelse af materialesamling, og 25.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 25.465 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.