Dokumentets metadata

Personalegoder, It-udstyr, lønomlægning

Skatterådet bekræfter, at en aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om at medarbejderen køber brugt It-udstyr efter 2 år til markedsprisen på dette tidspunkt, ikke vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt. om lønomlægning. Der er i det konkrete tilfælde ikke tale om betaling for rådigheden over It-udstyr, men alene om betaling for brugt It-udstyr.Skatterådet bekræfter videre, at der ved den konkrete opsparingsordning som medarbejderen kan etablere hos arbejdsgiveren til brug for køb af det brugte It-udstyr ikke foreligger lønkompensation som omhandlet i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., idet løntræk til brug for opsparingsordningen foretages af beskattede midler.

Spørgsmål:

1. Vil en aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiver, hvor medarbejderen forpligter sig til at købe brugt It-udstyr 2 år efter aftalens indgåelse til markedsprisen, være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt.?
2. Vil en etablering af en opsparingsordning hos arbejdsgiver samtidig med en forpligtende aftale i spørgsmål 1, hvor medarbejderen løbende opsparer et fast beløb, som fratrækkes i den andel af lønnen, som medarbejderen får udbetalt efter skat og arbejdsmarkedsbidrag og den samlede opsparing anvendes til køb af det brugte It-Udstyr efter 2 år, være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt.?

Svar:

Ad. Spørgsmål 1: Nej
Ad. Spørgsmål 2: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Arbejdsgiver A har tænkt sig at etablere en ordning for medarbejderne, hvor medarbejderne får mulighed for at købe brugt It-udstyr, som har været anvendt i virksomheden.

Medarbejderen kan selv vælge det It-udstyr, som medarbejderen ønsker til brug for at kunne udføre erhvervsarbejde fra hjemmet for arbejdsgiveren inden for en ramme af 6.000 kr. It-udstyret forventes solgt til markedsprisen til medarbejderen efter 2 års brug.

I forbindelse med ændring af reglerne for medarbejdernes mulighed for anskaffelse af It-udstyr via ordningen med reduktion i bruttoløn, som blev ændret pr. 1. januar 2012, ønsker arbejdsgiveren fortsat at give medarbejdere, der ønsker dette, indflydelse på valg af It-udstyr til brug for at være til rådighed for arbejdsgiveren uden for arbejdstid.

For at sikre medarbejderens engagement og ansvarlighed overfor udstyret, bliver medarbejderen tilbudt at købe udstyret efter 2 år til markedsprisen.

Det vil kun være medarbejdere, hvor It er en nødvendighed for udførelsen af jobbet, der vil blive omfattet af ordningen.

Det betyder, at medarbejdere som f.eks. ikke har nogen mailadresse i virksomheden eller arbejder på XX, og jobbet ikke indeholder krav til It kendskab, ikke vil få tilbudt ordningen.

Den anførte opsparingsdel er tænkt som en hjælp til de ansatte, der skal købe et udstyr til eksempelvis 3.000 kr. efter 2 år, således at de månedligt sparer et beløb op, der muliggør, at selve købsdagen ikke vil kræve et stort likviditetstræk.

Hele opsparingsdelen foretages af medarbejderens lønmidler efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Følgende vilkår er gældende for den pågældende aftale:

1. Aftalen omfatter medarbejdere med minimum ½ års ansættelsesanciennitet.
2. For at være omfattet af aftalen skal medarbejderen benytte it i arbejdsmæssig henseende i sin dagligdag.
3. Der kan vælges it-udstyr for et samlet beløb på 6.000 kr. pr. medarbejder. Udstyr kan vælges ud fra særskilt specifikation, og der kan maksimalt investeres i én stationær og én bærbar samt eventuel skærm og printer. Blandt det mulige udstyr indgår iPads, men ikke iPhones, PDA'er og lignende smartphones. Eventuel skærm kan ikke overstige 26 " og der er ligeledes begrænsninger på det til computeren omfattende udstyr. Mulighederne og begrænsninger skyldes hensyntagen til nuværende skatteregler.
4. Det ønskede it-udstyr indkøbes af arbejdsgiveren, og tilhører firmaet i hele aftaleperioden og indtil medarbejderen har betalt det samlede aftalte beløb eller markedsværdien på udstyret.
5. Medarbejderen betaler for udstyret i aftaleperioden på 2 år via løntræk. (Teknisk foregår betalingen som månedlig opsparing gennem to år, hvorefter det opsparede beløb anvendes til dækning af den forventede restværdi af udstyret efter to år).
6. Efter to års opsparing er medarbejderen forpligtet til at overtage det indkøbte udstyr til en pris svarende til den markedsmæssige værdi.
7. Ved ophør af ansættelsesforholdet inden udløb af aftaleperioden er medarbejderen forpligtet til at betale den resterende del af opsparingen i forbindelse med fratrædelsen.
8. Værdien af It-udstyret skønnes efter to år at andrage 50 % af købsprisen inklusiv moms, men skal vurderes på salgstidspunktet. Opsparingen på gennem aftaleperioden skal således svare til 50 % af købsprisen. Vælges udstyr for 6.000 kr. inklusiv moms andrager den samlede betaling 3.000 kr. eller 125 kr. pr. måned i to år.
9. Der kan ikke vælges enkelt udstyr med en pris over 6.000 kr.

For så vidt angår punkt 9 i aftalen, oplyser spørger, at medarbejderen alene kan vælge udstyr for en samlet pris af 6.000 kr. Såfremt medarbejderen derudover ønsker at købe It-udstyr via arbejdsgiveren bliver dette udstyr ikke en del af det udstyr arbejdsgiver stiller til rådighed, ligesom medarbejderne - af beskattede midler - selv betaler for det dermed købte udstyr. Medarbejderne kan derved muligvis opnå en rabat ved køb gennem arbejdsgiver i forhold til køb på det fri marked.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Det ønskede svar er nej.

Arrangementet er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., da aftalen med medarbejderen ikke kompenserer arbejdsgiveren ved at få stillet It-udstyr til rådighed, da brugen er erhvervsmæssigt begrundet og det efterfølgende salg efter 2 år er led i virksomhedens normale cyklus for udskiftning af It-udstyr og salget til medarbejderen foretages til markedspris på salgstidspunktet.

Den forpligtende aftale, der bliver indgået ved anskaffelsen, rummer derfor ikke et element af kompensation.

Ad. Spørgsmål 2:

Det ønskede svar er nej.

Etableringen af en opsparingsordning i virksomheden, som medarbejderen indbetaler til af optjente midler efter beskatning og betaling af arbejdsmarkedsbidrag, er ikke at betragte som en lønomlægning, da indbetalingen foretages af beskattede midler. Arrangementet er dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt.

Det er medarbejderen, der afgør, hvor medarbejderen ønsker at placere midler, som der er betalt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af. At opsparingen i virksomheden teknisk foretages ved, at arbejdsgiveren tilbageholder et beløb i forbindelse med nettolønsudbetalingen er ikke afgørende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvor medarbejderen forpligter sig til at købe brugt It-udstyr 2 år efter aftalens indgåelse til markedsprisen, ikke vil være omfattet af Ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, fri datakommunikationsforbindelse, fri computer med tilbehør, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

§ 16, stk. 13, affattes således:

"... Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed...

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

• medarbejdere beskattes af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. om året (2012), jf. LL § 16, stk. 12. 1. pkt.
• Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes, jf. LL § 16, stk. 13.
• En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil..."

Praksis

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af den normale, skal beskattes af den herved opnåede fordel. Skatterådet fandt, at godet ikke er omfattet af den særlige praksis for skattefrihed for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet fandt endvidere, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, kun kan finde anvendelse for ansatte i det pågældende datterselskab, men ikke for ansatte i andre selskaber i koncernen.

I SKM2010.244.SR fastslog Skatterådet, at arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber en mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.

I SKM2010.598.SR kunne Skatterådet bekræfte, at den Office-licens, som medarbejderne kan købe for 75 kr. og bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, vil blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Office-licensen som udgangspunkt vil være omfattet af bagatelgrænsen, men henviser endvidere til sagsfremstillingen og begrundelse. Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Office-licensen er omfattet af multimediebeskatning

Begrundelse

Der spørges om, hvorvidt en arbejdsgiverbetalt Pc er omfattet af skattefriheden i. ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt. selvom medarbejderen forpligter sig til at købe det brugte It-udstyr til markedsprisen 2 år efter aftalens indgåelse, og dermed indgår en aftale om delvis betaling af Pc'en.

I bemærkningerne til L31, senere lov nr. 1382 af 28. december 2011, afsnit 3.1.2.1, fremgår det bl.a. at;

"... Hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes..."

"... Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed...."

"... Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgang kan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed..."

Som oplyst af arbejdsgiver foreligger der et arbejdsmæssigt behov for omhandlede Pc mv. Det fremgår endvidere af de faktiske oplysninger, at medarbejderen ikke betaler for selve rådigheden over Pc'en, men alene betaler for det efter to år brugte udstyr, hvor den endelige købspris fastsættes til markedsprisen på dette tidspunkt.

Spørgsmålet drejer sig derfor som udgangspunkt alene om, hvorvidt der foreligger en lønkompensation som omhandlet i ligningslovens § 16 stk. 13, 2. pkt., når medarbejderne køber det brugte udstyr af arbejdsgiveren, og hvor der til brug for dette køb indgås en aftale med arbejdsgiver om løntræk i to år, således at det samlede løntræk udgør ca. 50 % af købsprisen for It-udstyret. Den endelige pris fastsættes dog først på købstidspunktet og til markedsprisen på dette tidspunkt. Eventuel difference mellem det opsparede beløb og den endelige købspris vil blive reguleret på dette tidspunkt.

Der skal dog derudover også tages stilling til, hvorvidt der foreligger et skattepligtigt gode, såfremt medarbejderne kan købe udstyr for egne midler og til eget brug, men gennem arbejdsgiver og på denne måde opnå en besparelse i forhold til køb af udstyr på det fri marked, jf. aftalens punkt 9.

I nærværende sag er der, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke tale om lønnedgang for selve rådigheden over udstyret som omhandlet i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., men alene tale om en købsaftale af det efter to år brugte udstyr, hvorfor medarbejderne ikke skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed, jf. tillige besvarelsen af spørgsmål 2.

For så vidt angår aftalens pkt. 9, skal Skatteministeriet bemærke følgende:

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.2 . er der om værdiansættelsen af personalegoder anført følgende:

"... I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktsparter udbyde produkter til særlig favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte, anses som led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode.

Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtigt af godets markedsværdi med fradrag af det, medarbejderen har betalt for godet.

Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne kunne opnå på det fri marked fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel..."

Det betyder, at såfremt medarbejderne kan købe It-udstyr gennem arbejdsgiver og til en lavere pris end medarbejdere skal betale på det fri marked, vil medarbejderen blive skattepligtig af godets markedsværdi dog reduceret med det medarbejderen selv har betalt, tillagt arbejdsgiver eventuelle omkostninger forbundet med videreformidlingen til medarbejderne, jf. ovenfor. I denne situation er der heller ikke tale om lønomlægning mv., idet medarbejderne ikke får det omhandlede udstyr stillet til rådighed af arbejdsgiver, men alene får lov til at købe udstyr gennem arbejdsgiver.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en etablering af en opsparingsordning hos arbejdsgiver samtidig med den forpligtende aftale i spørgsmål 1, hvor medarbejderen løbende opsparer et fast beløb, som fratrækkes i den andel af lønnen, som medarbejderen får udbetalt efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, og den samlede opsparing anvendes til køb af det bruge It-udstyr efter 2 år, ikke vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt.

Lovgrundlag

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Da omhandlede løntræk ifølge den foreliggende aftale sker af beskattede midler, dvs. i nettolønnen, således at der inden dette løntræk behørigt er trukket A-skat og AM-bidrag af den oprindelige løn, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke foreligger lønkompensation som omhandlet i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., men alene er tale om en opsparingsordning hos arbejdsgiver. Det er endvidere ikke et krav, at medarbejderne skal opspare midler til brug for købet af udstyret, men blot en mulighed for at opspare med et fast månedligt beløb hos arbejdsgiveren til brug for dette køb. Medarbejderen skal derfor ikke medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.