Dokumentets metadata

Parcelhusreglen - avanceopgørelse - ansættelsesfrist - stedlig kompetence

Sagen vedrørte dels om sagsøgeren opfyldte betingelsen for at opnå skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, og dels størrelsen af avancen. Endvidere vedrørte sagen skattemyndighedernes skøn over fordelingen mellem private og erhvervsmæssige udgifter på ejendommen. Endeligt vedrørte sagen, om skattemyndighederne havde truffet afgørelse inden for fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, om der forelå stedlig inkompetence efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 3, og om Landsskatteretten var berettiget til at forhøje avancen i forhold til SKATs ansættelse. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen reelt havde tjent som bolig for hende i hele ejerperioden eller i en del heraf.I relation til størrelsen af avancen gjorde sagsøgeren gældende, at denne havde overtaget en gæld på 3 mio. uden for købesummen, der skulle tillægges anskaffelsessummen. Retten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at anskaffelsessummen oversteg den købesum, der var anført i skødet. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at udgifterne til arbejde på ejendommens stråtag efter stormen i 1999 havde karakter af en forbedringsudgift, der skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum. Dette fandt retten ikke godtgjort. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn var åbenbart forkert eller hvilede på et forkert grundlag. Retten fandt ligeledes, at der hverken forelå forældelse eller stedlig inkompetence, ligesom retten heller ikke fandt, at Landsskatteretten var afskåret fra at forhøje den af SKAT fastsatte ansættelse.

Parter

A
(Cand.jur. BA)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. november 2008, drejer sig om blandt andet, hvorvidt ...1 kommunens skatteansættelse af 30. september 2002 er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt A har opfyldt bopælskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., ved salget af landbrugsejendommen beliggende ...2, om opgørelsen af den skattepligtige avance ved salget samt om opgørelse af fradragsberettigede udgifter i forbindelse med udlejning af værelser i samme ejendom.

A har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2008 tilsidesættes, og at hendes oplysninger i selvangivelsen lægges til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 1999.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Landskatteretten traf den 1. september 2008 følgende afgørelse, hvoraf fremgår blandt andet:

Klagen vedrører, om SKATs afgørelse er ugyldig, om fortjeneste ved salg af ejendom er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, og hvilken avancen der skal opgøres.

Landsskatterettens afgørelse

...

Sagens oplysninger

Klagerens fader erhvervede landbrugsejendommen ...2 den 1. april 1973.

Klageren erhvervede fra sin fader ved endelig, bindende købsaftale af 20. december 1993 og endeligt skøde af 24. maj 1994 landbrugsejendommen ...2, med overtagelsesdato den 1. juli 1994. Ejendommen havde et vurderet jordareal på 267.108 m2. Bygningerne på ejendomme bestod af et stuehus med 285 m2 beboet areal og 40 m2 erhvervsareal samt 4 driftsbygninger med et areal på henholdsvis 165 m2, 165 m2, 132 m2 og 248 m2. Den kontantomregnede købesum var 1.806.000 kr. Det blev aftalt i skødets § 1 a, at klagerens forældre skulle have en livsvarig beboelsesret mod tilsyn af ejendommen, hvilken bestemmelse blev tinglyst servitutstiftende på ejendommen. Ejendommen var pr. 1. januar 1999 vurderet til en kontantværdi på 3.100.000 kr., hvoraf stuehusets andel var på 1.234.000 kr.

Følgende fremgår af § 7 i købsaftalen af 20. december 1993:

"...

Ejendommen overtages den 01.07.1994. Sælger fraflytter ejendommen og afleverer denne i ryddelig og rengjort stand senest overtagelsesdatoen kl. 12. Det solgte henligger fra denne dato for købers regning og risiko. Risiko for ildsvåde er dog overgået fra slutsedlens dato, således at køber er berettiget til at modtage assurancesummerne til anordningsmæssig anvendelse, mod forinden at opfylde nærværende slutseddel. Sælger vedligeholder forsvarligt ejendommen i sin helhed indtil overtagelsesdatoen.

..."

Der blev udbetalt hektarstøtte til ejendommen i indkomstårene 1996 og 1997.

Der blev den 27. februar 1997 tinglyst en allonge til skødet, hvoraf det fremgår, at skødet har respekteret de i tingbogen lyste prioriteter.

Den 30. maj 1997 har klageren optaget realkreditlån på i alt 3.057.034 kr. i ejendommen.

Klageren har oplyst, at jorden blev dyrket i indkomståret 1999, men at dyrkningen ikke var intensiv. Klageren har i indkomståret 1999 selvangivet driften som erhvervsmæssig.

Klageren afstod ...2 til sin lillesøster ved endeligt skøde af 30. december 1999. Den kontantomregnede salgssum var 2.853.736 kr.

Følgende personer har haft folkeregisteradresse på ejendommen ...2:

Klageren har haft følgende folkeregisteradresser:

Klagerens fader har haft følgende folkeregisteradresser:

Klagerens moder har haft følgende folkeregisteradresser:

Der har været følgende elforbrug på ejendommen ...2:

Klageren har fremlagt fakturaer vedrørende olieindkøb fra den 18. januar 1999, den 24. februar 1999, den 9. marts 1999, den 29. marts 1999, den 17. maj 1999, den 18. maj 1999, den 28. maj 1999, den 18. oktober 1999, den 31. december 1999, hvoraf det fremgår, at olieforbruget i indkomståret 1999 i alt androg 9.007 liter eller 39.715 kr.

Klageren har oplyst, at ejendommen forsynes med vand fra egen kilde.

Det er oplyst af klageren, at hun arbejdede på ...12, og at hun ikke i den periode, hvori hun havde folkeregisteradresse på ...2, selvangav et kørselsfradrag.

SKAT varslede den 10. september 2002 en ændret skatteansættelse til klageren og ændrede den 30. september 2002 klagerens skatteansættelse.

Politiet har ved ransagning den 1. september 2004 beslaglagt materiale svarende til ca. 30 flyttekasser, herunder familiens private sagsmapper, virksomhedens momsregnskab, driftsregnskab m.v.

Politiet har den 11. oktober 2005 oplyst over for SKAT, at politiet under en efterforskning vedrørende skatteunddragelse har fundet mange indicier på, at klageren har været bosiddende i USA allerede fra starten af 1990'erne og formentlig endda før.

Der er opgjort følgende faktiske hændelsesforløb af politiet vedrørende klagerens opholdssted:

Den 23. maj 1985 er der tegnet en familieudlandsforsikring. En sådan forsikring skal tegnes, hvis forsikringstageren har bopæl i udlandet. I forsikringspolicen er klagerens adresse anført til ...8 Danmark, medens hendes bopæl i USA er anført til C/o ...21 USA.

Klageren har i 1986 betalt 633 US dollars for medlemskab af G2. Af kvittering for betalingen af medlemskabet fremgår, at klageren har adresse på ...22 USA, og at klageren har social security number ... .

Klageren har i udateret anmodning om optagelse i G1 vedlagt kopi af et amerikansk union card.

I juli 1986 blev forsikringen forlænget med angivelse af adressen i ...21 USA.

Klagerens fader skrev i januar måned 1987 et brev til den amerikanske ambassade i København, hvoraf det fremgik, at han personligt indestod for klagerens udgifter i forbindelse med hendes ophold i USA, herunder dækning af hendes returrejse til Danmark.

I juli 1987 blev forsikringen igen forlænget med angivelse af adressen i ...21 USA.

Der er i det beslaglagte materiale fundet en delvis maskinskreven og håndskreven A4-side med overskriften "A´s adresse i USA". Af papiret fremgår dels en adresse hos ...21 USA, med privat telefonnummer ... og telefonnummer ... til arbejdet.

Hendes bankforbindelse er angivet til F1-Bank i USA, kontonummer ... . Nyt kontonummer ... er tilføjet med håndskrift. Der er tillige med håndskrift tilføjet samme adresse, som er anført på klagerens kontingentbetaling til G2 USA.

I juli 1998 blev forsikringen igen forlænget, men klagerens adresse blev ændret til ...23 USA.

Der er en police fra Europæiske Rejseforsikring for perioden fra den 1. august 1993 til den 31. juli 1994 for klageren og hendes søster. Klagerens adresse er anført som ...24 USA. Årspræmien er 13.832 kr. Der er tillige endnu en forsikringspolice fra samme periode, hvori adressen er anført som ...25 USA.

Den 21. juli 1994 underskrev klageren sammen med hendes søster en lejekontrakt vedrørende lejligheden ...26 USA. I lejekontrakten opgav klageren følgende 2 tidligere adresser i USA ...25 og ...27. Hun oplyste, at hendes arbejdsgiver var G3 USA. Hun oplyste, at hendes stilling var sales rep./agent med tre års anciennitet (1991 - 1994). Som supplerende indkomst anførte hun "depends" og angav at komme fra et job som real estate agent.

Den 22. september 1994 blev policen betalt. Det betalte beløb var på 14.187 kr., hvorfor politiet har haft en formodning om, at betalingen var for en forlængelse af policen for perioden 1. august 1994 til den 31. juli 1995.

13. oktober 1994 blev der udstedt et amerikansk kørekort til klageren.

Den 14. august 1995 blev der udstedt endnu en forsikring (expatriate police) til klageren og hendes medforsikrede søster. Klagerens adresse er anført til ...26 USA. Den årlige præmie er 26.426 kr.

Den 17. august 1995 blev der udstedt en identisk police med 4 årlige opkrævninger af en samlet årlig præmie på 30.917 kr.

Den 16. oktober 1995 blev der sendt en telefax til USA til telefaxnummer ... . Telefaxen udgjorde en side af skødet vedrørende ...2 Danmark. Den var den side, hvor klagerens fader den 24. maj 1994 underskrev som sælger og klageren som køber.

10. november 1995 skrev Europæiske Rejseforsikring til klageren på adressen ...26 USA, idet forsikringsselskabet havde modtaget 2 regninger fra en person vedrørende behandling, som klageren den 5. og 24. oktober 1995 skulle have modtaget i USA. Regningerne beløb sig til 1.151 US dollar.

Den 26. juni 1996 var klageren til samtale hos i Kristelig Fagbevægelse. 2. juli 1996 gav klageren generalfuldmagt til fader, således at han kunne bestyre hele hendes formue.

Af en A4-side, hvor der i brevhovedet er anført A med adressen ...12 tlf.nr. ... fremgår, at der er taget 22 genstande med til USA i 1997.

Den 3. og 6. januar 1997 blev der hævet US dollar til klageren. 150 US dollar blev overført til klagerens konto i hendes bank i USA.

13. januar 1997 blev der sendt en telefax til klageren i USA på telefaxnummer ... .

Den 4. marts 1997 blev der overført 500 US dollar til klageren via hendes søsters konto i en amerikansk bank.

8. august 1997 er der sendt et brev fra Europæiske Rejseforsikring til klageren til adressen ...12. Selskabet bekræftede, at anmeldelse af tandskade var modtaget. Der var bilag dateret 10. og 18. juli 1997, og tandlægen har tilføjet på sit brev: "med venlig hilsen og god rejse til USA".

Den 1. september 1997 har klagerens fader skrevet til Europæiske Rejseforsikring vedrørende tandskaden. Det fremgår af brevet, at klagerens fader havde spurgt, om der skulle sendes en skadesanmeldelse til USA, og om klageren kunne lade sig behandle i Danmark.

Forsikringsselskabet svarede den 4. september 1997 på faderens brev.

Den 10. september 1997 skrev klagerens fader igen til forsikringsselskabet. Det fremgår af brevet, at klageren havde ringet fra USA og meddelt, at hun havde beskadiget en tand, og at han havde oplyst forsikringsselskabet om, at klageren ville være på ferie i juli måned.

Europæiske Rejseforsikring skrev den 16. september 1997 til klageren på adressen ...26 USA, vedrørende opkrævning for den årlige præmie på 8.478 kr. Policen havde gyldighed fra den 1. november 1997 til den 31. januar 1998.

Den 13. oktober 1997 blev der pr. telefaxnummer ... sendt en rejseplan til klageren. Det fremgår af rejseplanen, at klageren skal rejse fra USA til London og videre til København med ankomst torsdag den 23. oktober 1997. Hun skal efter planen rejse retur til USA via London mandag den 27. oktober 1997.

Forsikringspolicen blev betalt den 3. november 1997.

Den 29. maj 1998 blev der købt US dollar for i alt 2.109 danske kroner til klageren.

Den 11. august 1998 fremsendte H1 ApS en blanket vedrørende tilbud fra private arbejdsgivere om ansættelse af ledige i jobtræning formentlig fra AF. Af brevet fremgår, at virksomheden gerne ville have en person ansat til forefaldende kontorarbejde. Klageren er anført som øremærket til midlerne.

Klageren deltog den 17. - 19. august 1998 i ETB 1 Word-kursus på ...28 Handelsskole.

Den 19. januar 1999 blev der sendt en telefax til nummer ..., idet klageren anmodede om at få overført 182 US dollar til betaling af hendes forsikring i USA. På forsikringspolicen var hendes adresse anført som ...26 USA. Af den håndskrevne tekst fremgår, at årsagen til anmodningen var, at "hun ikke arbejdede så meget".

Den 20. januar 1999 blev der overført 200 US dollar til klageren i USA til hendes bankkonto i F2-bank USA.

26. januar 1999 blev der sendt en telefax fra USA med nummer ..., hvor initialerne blev anført som A.

Den 1. februar 1999 blev der sendt endnu telefax fra samme afsender i USA vedrørende personlige forhold.

Den 1. maj 1999 blev klageren ansat i H1x ApS. Hun modtog 133.124 kr. i årlig løn herfor.

3. maj 1999 blev købt 300 US dollar til klageren.

10. maj 1999 bestilte klagerens fader noget materiale i USA. Han vedlagde en check på 749 US dollar og anmodede om, at materialet blev sendt til klageren på adressen, ...29 USA. 4. og 15. juni 1999 blev der igen købt US dollar til klageren.

Den 18. august 1998 blev der sendt en telefax. Det fremgår ikke, hvorfra den er sendt, eller hvortil den er adresseret. Teksten er håndskrevet og svarer til ca. 2 A4-sider. Politiet har udledt af teksten, at det er klageren, som har skrevet den. Det er hende, som har kendt en mand, som hun har haft med til Danmark. Denne mand har lånt klagerens fader 50.000 US dollar. Det fremgår tillige af telefaxen, at klageren "har været længere væk fra gården end A´s søster", og at hendes søster rejste til USA senest i 1993, hvor hun fik fast arbejde og bopæl.

Den 11. august 1999 blev der købt 1.000 US dollar til klageren og hendes søster.

Den 29. december 1999 blev der underskrevet skøde vedrørende ejendommen ...2. Skødet blev underskrevet af klagerens fader ifølge fuldmagt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattestyrelseslovens § 3, stk. 1 og 3

Det forhold, at ...30 Kommune har haft klagerens selvangivelse under ligning, har ikke ændret på, at ...1 Kommune har den stedlige kompetence til at foretage ligningen af klagerens selvangivelse for indkomståret 1999.

Det følger af ordlyden af bestemmelsen, at ligningsmyndigheden ikke kan ændre skatteansættelsen, hvis en anden myndighed har "taget ligningsmæssig stilling" til et spørgsmål i selvangivelsen. Dette er ikke tilfældet, allerede fordi skattemyndigheden i ...30 Kommune ikke har gennemført en beskatning for klageren vedrørende indkomståret 1999.

Visse dokumenter er dog præget af, at skattemyndigheden i ...30 har undersøgt forhold i klagerens selvangivelse uden at have gennemført en egentlig skatteforvaltningsakt.

Det er i øvrigt sædvanlig praksis for skattemyndighederne at samarbejde i sager, hvor skatteydere i forskellige kommuner skal behandles vedrørende lignende forhold.

Parcelhusreglen

Det er klageren, som skal dokumentere, at stuehuset har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand.

Der er ikke dokumenteret, at klageren har haft bopæl på ejendommen. Der er lagt vægt på, at der på samtlige fakturaer fra Hydro-Texaco er påført ...12, som klagerens bopæl. Ligeledes er adskillige papirer fra Realkredit Danmark, herunder årsopgørelser og lånedokumenter, adresseret til klageren på ...12. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er flyttet frem og tilbage.

Betingelserne for skattefrihed i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er således ikke tilstede, hvorfor der skal ske beskatning efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Avance ved salg af ...2

Avanceopgørelsen stadfæstes.

Klagerens påstand og argumenter

Principalt er nedlagt formalitetspåstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig og dermed skal annulleres. Subsidiært er der nedlagt formalitetspåstand om, at avancen ikke kan forhøjes til 785.774 kr.

Principalt er der nedlagt realitetspåstand om, at fortjeneste ved salg af stuehuset til ejendommen ...2 er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, og at driftsudgifterne, herunder en brøkdel af forsikringsudgifter, er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Subsidiært er der nedlagt realitetspåstand om, at fortjeneste skal ansættes til et beløb mindre end 373.253 kr.

Ugyldighed

Til støtte for den principale formalitetspåstand er det gjort gældende,

Til støtte for den subsidiære formalitetspåstand er det gjort gældende, at avancen ikke kan forhøjes, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Avance ved salg af ...2

Til støtte for den principale realitetspåstand er det gjort gældende, at ejendommen er omfattet af parcelhusreglen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, at klageren fra den 5. oktober 1998 har haft bopæl på ejendommen, at ejendommen var omfattet af bopælspligten, jf. landbrugsloven, at det var en betingelse i købsaftalen, at ejendommen først kunne tiltrædes, når betingelsen for, at gældsoverdragelse var tilendebragt, var opfyldt, at dette først skete den 23. juni 1997, at denne gældsovertagelse først kunne ske efter, at hele restgælden til Realkredit Danmark samt øvrige pantehæftelser blev overtaget af køberen, at ejendommen stedse er blevet administreret regnskabsmæssigt fra H1x ApS eller virksomhedens adresse i ...30, at ejendommen ikke er momsregistreret, at ejendommen er at betragte som en hobbyvirksomhed, at ejendommen således må betragtes som en almindelig beboelsesejendom, at ejendommen alene af den grund er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven, at udlejningen til turister af enkeltværelser ikke medfører ændring af ejendommens status som påstået af SKAT, at der er fremlagt dokumentation for, at klageren har beboet ejendommen siden 1998, at klageren før denne tid har haft ophold på ejendommen, at klagerens husstand tillige har haft ophold på ejendommen, at klageren ikke kan bebo en 20 m2 stor lejlighed sammen med hendes forældre, at det fremgår af samtlige vedlagte bilag vedrørende driftsudgifterne, at den har været beboet af klageren.

Til støtte for den subsidiære realitetspåstand er det gjort gældende, at en ejendom på 50 tdr. land med den bedste beliggenhed i ...31 med et stuehus på ca. 300 m2, ikke kan sælges for 2.000.000 kr., uden at der gælder ganske særlige forhold. Allongen måtte tinglyses, og servitutten måtte aflyses, for at Realkredit Danmark ville acceptere gældsovertagelsen. Det er paradoksalt, at skatteankenævnet har accepteret stempeludgifter på 700 kr. til allonge, men ikke vil acceptere allongens indhold. Allongen var en nødvendighed for, at retsanmærkningerne på skødet kunne slettes. Ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 7, i hvilken forbindelse det må anses for besynderligt, at skatteankenævnet har henvist til den nugældende ejendomsavancebeskatningslovs § 4, stk. 9.

Driftsudgifter

Ejendommen tjente til bolig for klageren, men de omhandlede udgifter vedrørte udlejningen af værelser til turister, hvorfor de er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår SD-cirkulære 1983-3, at den ikke-fradragsberettigede del af præmieudgiften til skadesforsikring, der omfatter såvel driftsbygninger som stuehuset, men uden særskilt andel af præmien, beregnes som en procentdel af stuehusets kontantværdi på 1,2 %, når stuehuset har stråtag.

SKATs udtalelse

Driftsudgifter ...2

Der er opgjort følgende driftsudgifter på ...2:

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for virksomhedens indtægter, hvorfor skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse er fastholdt.

Salg af ...2

Begrebet husstand skal fortolkes snævert til ægtefælle og mindre børn, og ejerens forældre skal ikke anses for at indgå i husstanden, jf. Ligningsvejledningen E.J.1.6.1.

Det fremgår af rapport fra Politiet, at klageren har været bosiddende i USA fra begyndelsen af 1990'erne frem til 2000.

Henset til disse oplysninger og bl.a. de manglende flytteudgifter er det fastholdt, at ...2 ikke har tjent til bolig for klageren.

Klageren har ej heller godtgjort, at ejendommen på afståelsestidspunktet kun blev benyttet til beboelse, og at der ikke blev drevet landbrug og erhvervsmæssig udlejning på ejendommen, jf. SKM2003.442.LSR .

Avancen, der er udregnet i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, som er mest gunstig for klageren, er opgjort således:

Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, kan kun anvendes, såfremt ejeren har ejet ejendommen i 5 år, og ejendommen har tjent som bolig for ejeren. Dette er ikke tilfældet.

Da ejendommen er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4, på afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige opgøre anskaffelsestidspunkt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A.

Udgifterne til stempel er ansat til 26.620 kr., idet udgifterne på allongen, der er tinglyst den 28. februar 1997, er avanceopgørelsen uvedkommende.

Der er fremlagt følgende dokumentation for stormskade på ...2, som opstod i forbindelse med stormen den 3. december 1999:

Da der ikke foreligger oplysninger vedrørende forsikringsforhold i skødet, og da købsaftalen ikke er fremlagt i sagen, må de almindelige regler vedrørende forsikring være gældende. Disse regler er, at sælger er forpligtet til at holde ejendommen fuldt brand- og bygningsforsikret, at køberen overtager risikoen for ejendommen, og at køberen er berettiget til erstatninger fra ejendommens forsikring.

Den opgjorte stormskade er således et mellemværende mellem forsikringsselskabet og køberen, hvorfor den er klageren uvedkommende.

Allonge tinglyst den 28. februar 1997

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for en ejendom skal der tages udgangspunkt i det kontantomregnede beløb, der fremgår af skødet. Hvis køberen i forbindelse med erhvervelse af en ejendom har overtaget gæld uden for købesummen, skal denne gæld medregnes til køberens anskaffelsessum.

Det fremgår af skøde af 24. maj 1994, at overdragelsessummen udgjorde et nominelt beløb på 2.000.000 kr., der omregnet til kontantværdi udgør 1.806.000 kr.

Den omstændighed, at der den 27. februar 1997 blev tinglyst en allonge til det oprindelige skøde, hvor der blev optaget et jordbrugslån til en kontantværdi på 925.034 kr. og et kontantlån til en kontantværdi på 2.132.000 kr., har ikke ændret på størrelsen af den oprindelige anskaffelsessum, som er fastholdt til 1.806.000 kr. ekskl. de dokumenterede stempeludgifter.

For så vidt angår de tingslyste pantebreve på 905.000 kr. og 1.000.000 kr. er det fastholdt, at ejerpant ikke er en panteret, men en ledig plads, som ejeren kan udnytte til at stifte en panteret. Klageren indtrådte som debitor/kreditor den 28. april 1997.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningsloven har som udgangspunkt virkning fra den 1. november 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 62, stk. 2, i hvilken forbindelse bemærkes, at skattestyrelseslovens regler som udgangspunkt fortsat finder anvendelse på indkomstår forud for lovens ikrafttræden, såfremt de tidligere gældende regler giver borgeren end gunstigere retsstilling end skatteforvaltningsloven, eller de tidligere gældende regler ikke er en del af skatteforvaltningsloven.

Det forhold, at to kommunale skattemyndigheder har undersøgt en sag, hvor den ene myndighed efterfølgende har varslet og truffet afgørelse om en skatteforhøjelse, findes hverken ud fra ordlyden eller andre fortolkningsmomenter at være i strid med skattestyrelseslovens § 1.

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, men den kommunale skattemyndighed kunne inden for genoptagelsesreglernes grænser i henhold til §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1176 af 22. december 1994, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 2, ændre eller foretage en skatteansættelse efter udløbet af ligningsfristen.

Den kommunale skattemyndighed i ...1 har vedrørende indkomståret 1999 ændret klagerens skatteansættelse den 30. september 2002, hvilket er inden for de lovlige frister.

Der er ej heller grundlag for at anse skattestyrelseslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., for tilsidesat, da der alene er blevet foretaget en skatteforvaltningsakt af den kommunale skattemyndighed i ...1, ligesom skattestyrelseslovens § 3, stk. 3, 2. og 3. pkt., efter de foreliggende oplysninger hverken ud fra ordlyden af bestemmelsen eller andre fortolkningsmomenter kan anses for tilsidesat.

Bl.a. af disse grunde er der ikke grundlag for at anse den foretagne skatteansættelse for ugyldig, og annullere den som følge heraf.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Det må efter omstændighederne anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ejendommens jord og driftsbygninger som selvangivet var erhvervsmæssigt anvendt i det omhandlede indkomstår, bl.a. fordi klageren efter de foreliggende oplysninger i hvert fald i indkomstårene 1996 og 1997 modtog hektarstøtte, jf. Landsskatterettens kendelse af 3. november 2006, offentliggjort i SKM2006.794.LSR , ligesom jorden efter det oplyste blev dyrket.

Ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug m.v., jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, gives der et fradrag i den opgjorte fortjeneste efter stk. 2 og 3, såfremt afståelsen omfatter stuehuset, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt. Fradraget efter stk. 1 gives kun, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Bopælskravet skal være opfyldt inden det tidspunkt, hvor der indgås endelig, bindende aftale om salg af ejendommen, uanset ejendommen først overdrages senere, jf. Østre Landsrets dom af 11. marts 1999, offentliggjort i TfS 1999,318Ø, og cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven, afsnit 3.

Det er skatteyderen, der som ejer har bevisbyrden for, at stuehuset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af dennes ejertid, i hvilken forbindelse reglerne i landbrugsloven om bopælspligt ikke tillægges afgørende betydning.

Børn, der fraflytter forældrenes bolig med henblik på at etablere egen bolig, kan ikke længere anses for en del af forældrenes husstand i den betydning begrebet har i ejendomsavancebeskatningsloven, i hvilken forbindelse det ikke tillægges betydning, at forældrene efter anden lovgivning har forsørgelsespligt over for deres børn.

Forældre kan som altovervejende udgangspunkt ej heller anses for en del af deres fraflyttede børns husstand i den betydning begrebet har i ejendomsavancebeskatningsloven.

Klageren var 30 år på overtagelsestidspunktet den 1. juli 1994 og havde efter oplysningerne fra politiet allerede i midten af 1980'erne fraflyttet sine forældre. Uanset at det ikke kan udelukkes, at klageren i perioder, herunder ferieperioder, har taget ophold hos sine forældre, kan dette ikke medføre, at forældrene er blevet en del af hendes husstand, ligesom det i øvrigt ikke er godtgjort, at ...2 i perioden fra den 1. juli 1994 til den 30. december 1999 har tjent til bolig for klagerens forældre i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Klageren har i perioden fra den 1. juli 1994 til den 30. december 1999 efter de foreliggende oplysninger hovedsagligt opholdt sig i USA, men det er efter omstændighederne tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren tillige i perioder, herunder særligt ferieperioder, opholdt sig i Danmark.

Der er i den omhandlede periode adresseret regninger til klageren i Danmark til adressen ...12, på hvilken adresse klageren efter sine egne oplysninger har arbejdet. Klageren har imidlertid ikke selvangivet et kørselsfradrag fra ejendommen ...2 til det oplyste arbejdssted, ligesom klageren ikke har dokumenteret flytteudgifter eller andre faktiske forhold, der understøtter, at ...2 har været varig bolig for hende.

Bl.a. derfor og uanset det bl.a. ud fra den skønsmæssige ansættelse af forbrug på ejendommen ikke kan udelukkes, at ...2 har tjent til ophold for klageren i kortere perioder fra den 1. juli 1994 til den 30. december 1999, er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ...2 har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Dette punkt stadfæstes derfor.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen kontantomregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3 og reguleret efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 5 og 5 A, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Anskaffelsessummen omregnes til en kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunkt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Udgangspunktet for opgørelsen af anskaffelsessummen er ud fra ordlyden og forarbejderne til ejendomsavancebeskatningslovens § 4 det beløb, som er anført i skødet eller købsaftalen.

Det fremgår §§ 9 - 14 i endelig, bindende købsaftale af 20. december 1993, at klageren købte ejendommen for 2.000.000 kr. og i den forbindelse overtog et kontantlån i et realkreditinstitut på 2.000.000 kr., i hvilken forbindelse det ikke er godtgjort, at klagerens optagelse af lån i ejendommen den 30. maj 1997 med en kontantværdi på i alt 3.057.304 kr. var en del af anskaffelsessummen.

Der er herved lagt særlig vægt på, at allonge til en købsaftale, der er indgået mellem interesseforbundne parter ca. 3 år efter datoen for endelig, bindende købsaftale, ikke ændrer på anskaffelsessummen i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

Den del af faktisk afholdte skatteretlige forbedringsudgifter, der overstiger 10.000 kr., kan som udgangspunkt tillægges anskaffelsessummen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens §§ 5 og 5 A, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan dog ikke medregnes, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, 4. pkt. Risikoen for bl.a. stormskade er overgået til køberen af ejendommen den 1. juli 1994, og køberen er berettiget til, fra denne dato, at modtage forsikringssummerne til anordningsmæssig anvendelse, jf. § 7 i endelig, bindende købsaftale af 20. december 1999. Stormskaderne er opstået inden overtagelsesdatoen, hvorfor det er klageren, der har haft forpligtelsen til at udbedre skaderne.

Klagerens udgifter til udbedring af skaderne, der er opstået som følge af vejrligets almindelige indflydelse, må anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, hvorfor disse ikke indgår i avanceopgørelsen som forbedringsudgifter.

Dette punkt forhøjes derfor til 785.774 kr.

Indtægter ved udlejningsvirksomhed er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., medens udgifterne forbundet med udlejningsvirksomheden som udgangspunkt er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Reglerne om standardfradrag finder ikke anvendelse, allerede fordi ...2 ikke har tjent til bolig for klageren, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 1.

Det lægges til grund ved afgørelsen, at samtlige udgifter til bl.a. forsikring, el etc. på 94.095 kr. opfylder de almindelige dokumentationskrav.

Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvorledes en udgift skal fordeles på henholdsvis stuehus og de øvrige bygninger, må der foretages en skønsmæssig fordeling på grundlag af de konkrete forhold.

Det fremgår af SD-cirkulære 1983-3, at den ikke-fradragsberettigede del af præmieudgiften til skadesforsikring, der omfatter såvel driftsbygninger som stuehuset, men uden særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien, beregnes som en procentdel af stuehusets kontantværdi. Denne værdi er 1,2 % ved forsikring for bygningsbrand og storm, hvis ejendommen har stråtag.

Stuehusets kontantværdi udgjorde pr. 1. januar 1.234.000 kr., hvoraf 1,2 % udgør 14.808 kr., der kan henføres til privatsfæren.

For så vidt angår den øvrige skønsmæssige ansættelse af den erhvervsmæssige og private andel af udgifterne på ...2 er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af skatteankenævnet udøvede skøn, idet dette efter omstændighederne ikke kan anses for at være foretaget på et åbenbart urigtigt grundlag eller føre til et åbenbart urimeligt resultat.

Fradragsberettigede driftsudgifter udgør herefter 52.577 kr.

Af slutseddel af 20. december 1993 mellem A´s fader og A vedrørende køb af ejendommen fremgår af § 9, at købesummen er 2 mio. kr., og at A overtager første prioritet RD kontantlån på 2 mio. kr. Af § 12 fremgår, at handlen er betinget af købers endelige godkendelse i realkreditinstituttet.

Af slutsedlens § 17 fremgår endvidere:

"...

Udenfor købesummen overtager køber følgende gældsposter: Yderligere gæld til RD, Sydbank og F3, der pr. 1. januar 1994 udgør i alt kr. ca. 3.000.000,00.

..."

Af skødet, som blev underskrevet den 24. maj 1994. fremgår af § 1 blandt andet:

"...

Overdragelsessummen er aftalt til kr. 2.000.000,-, ...der berigtiges ved, at modtager overtager eller indfrier den nedenfor nævnte del af den i ejendommen tinglyste prioritetsgæld:

1.

RD kontantlån p.t. rente

kr. 2.000.000,00

..."

Af allonge til skødet af 27. februar 1997 fremgår blandt andet:

"...

	skødet respekterer de i tingbogen lyste prioriteter:
1)	RI), jordbrugslån, indexlån	900.000,00 kr.
2)	RD, kontantlån	2.242.000,00 kr.
3)	Ejerpantebrev, 12 % p.a.	905.000,00 kr.
4)	Ejerpantebrev, 12 % p.a.	1.000.000,00 kr.

..."

Af brev fra Realkredit Danmark af 23. juni 1997 til A om endelig overtagelse af lån fremgår, at hun overtager et jordbrugslån med en hovedstol på 958.000 kr. og et kontantlån med en hovedstol på 2.132.000 kr., og at A´s fader er frigjort for gældsforpligtelsen.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er ikke afgivet forklaringer.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført blandt andet:

Skatteministeriet har anført blandt andet:

Ugyldighed

Der er ikke foretaget sagsbehandlingsfejl hos skattemyndighederne, og afgørelsen er ikke ugyldig. Sagsøgerens ligning er foretaget af ...1 kommune, og da der ikke er truffet afgørelse af ...30 kommune (eller nogen anden kommune) om de i ligningen prøvede forhold, foreligger der ikke stedlig inkompetence, jf. dagældende skattestyrelseslov § 3, stk. 3. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse som ugyldig som følge af forældelse. Skattemyndighederne var ikke forhindret i at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1999. Efter dagældende skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, skal skatteansættelsen være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, dvs. 1999. Bekendtgørelse nr. 1176 af 22. december 1994 om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen er udstedt med hjemmel i dagældende skattestyrelseslovs § 3, stk. 2, og udvider myndighedernes ligningsfrist. Efter bekendtgørelsens § 2 kan den kommunale skattemyndighed foretage en skatteansættelse efter ligningsfristens udløb i tilfælde, hvor ansættelsen med urette ikke er foretaget tidligere. Fristudvidelsen er begrænset af reglerne i skattestyrelseslovens § 34 og § 35. Efter § 34, stk. 1, kan skattemyndighederne ikke varsle forhøjelse af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skattemyndighederne sendte varsel om forhøjelse for 1999 den 10. september 2002 og afgørelse om forhøjelse den 30. september 2002, hvilket er inden for fristerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Sagsøgerens henvisning til 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er irrelevant for nærværende sag, idet bestemmelsen omhandler ansættelse uden for de ordinære frister. Skatteansættelsen kan derfor ikke tilsidesættes på grundlag af forældelse.

Landsskatteretten var ved sin behandling af sagen berettiget til at foretage ændringer af Skatteankenævnets afgørelse, herunder ændringer til skade for sagsøgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 45.

Bopælskravet i ejendomsavancebeskatningsloven

Ved ...32 Rets dom af 21. august 2009 blev sagsøgerens far, dømt for svigagtigt at have formået personale hos Den Kristelige Fagbevægelse til at udbetale dagpenge til sagsøgeren i perioden 1. juli 1995 - 30. september 2000, uagtet at hun ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Sagsøgeren blev frifundet for tiltalen angående dette forhold, da strafansvaret mod hende var forældet. Sagsøgeren forklarede under hovedforhandlingen, at hun var mest i USA i den omhandlede periode, og at hun kunne være kommet til Danmark, hvis der havde vist sig et jobtilbud. Retten lagde til grund, at sagsøgeren i perioden 1. april 1994 - 30. juni 1995 kun lejlighedsvis var i Danmark, og at hun i perioden 1. juli 1995 - 30. september 2000 havde bopæl og ophold i USA.

Sagsøgeren opfylder ikke betingelserne for at kunne afstå ejendommen skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Som udgangspunkt er fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. eksempelvis SKM2007.209.HR . Ved afståelse af landbrugsejendomme skal den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke medregnes, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Det er en betingelse for skattefrihed, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren i en del af eller hele ejerperioden. Vurderingen af, hvorvidt ejeren reelt har boet på ejendommen, er den samme efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9. Ved vurderingen ses der på den reelle benyttelse af boligen, og der lægges vægt på en række momenter i bevisbedømmelsen som for eksempel folkeregisterforhold, alternative boliger, postflytning og forbrug.

Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Oplysningerne for Politi og ...32 Rets dom af 21. august 2009 viser, at sagsøgeren opholdt sig og havde adresse i USA i den periode, hvor sagsøgeren var ejer af ejendommen ...2.

Der foreligger ikke objektivt dokumenterbare forhold i form af forbrug, flytning eller andet, der understøtter sagsøgerens anbringende om, at hun har boet på ejendommen ...2 i strid med oplysningerne i det beslaglagte materiale. Tværtimod er en del korrespondance stilet til sagsøgeren på adressen ...12 i den periode, hvor hun havde folkeregisteradresse på ...2.

Sagsøgerens flytning af sin folkeregisteradresse til ...2 i perioden 5. oktober 1998 - 1. oktober 2000 kan ikke i sig selv tillægges vægt. Perioden svarer ikke til hele sagsøgerens ejertid, og den dækker over 10 måneder, hvor søsteren har ejet ejendommen.

Desuden har sagsøgeren oplyst, at hele familien har haft folkeregisteradresse i ...30 "af skattetekniske årsager", mens familien reelt har boet et andet sted, og det kan derfor ikke lægges til grund, at sagsøgerens egen registrering afspejler de reelle bopælsforhold.

Det bemærkes i den sammenhæng, at sagsøgerens forældre alene havde adresse på ...2 i perioden 3. november 1973 - 10. oktober 1976, selvom parret efter sagsøgerens (udokumenterede) oplysninger har boet der i en ubrudt periode siden 1973.

Det bestrides, at hverken sagsøgeren eller sagsøgerens forældre kunne bo på ...12. De har i øvrigt alle været registreret på adressen i en periode.

Sagsøgeren har ikke opfyldt de i processkrifterne fremsatte opfordringer til at godtgøre, at hun har haft bopæl på ejendommen i Danmark i hele eller den del af sin ejerperiode. Dette må tillægges processuel skadesvirkning, og det kan således ikke lægges til grund i sagen, at hun - i strid med politiets dokumentation og ovennævnte dom fra Retten på ...32 - har haft bopæl på ejendommen i den periode, hvori hun har ejet ejendommen.

Såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren har haft ophold på ejendommen, gøres det gældende, at dette i sig selv ikke er nok til at opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for sagsøgeren. Sagsøgeren skal godtgøre, at opholdet har karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold, jf. eksempelvis SKM2005.404.HR .

Sammenfattende gøres det gældende; at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun opfylder beboelseskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Avanceopgørelsen

Sagsøgerens avance ved salget af ...2 er af skatteafdelingen i ...1 kommune opgjort til 400.573 kr.. Skatteankenævnet nedsatte avancen med en stempelafgift på 27.320 kr. til 373.253 kr. Landsskatteretten har forhøjet avancen til 785.774 kr. Ved avanceopgørelsen er der lagt en afståelsessum på 2.853.756 kr. til grund. Sagsøgeren har ikke anfægtet afståelsessummen, der kan lægges til grund i sagen. Derimod er parterne uenige om størrelsen af sagsøgerens anskaffelsessum. Landsskatteretten har lagt en kontant anskaffelsessum på 1.806.000 kr. til grund ud fra oplysningerne i skødet.

Den offentlige ejendomsvurdering var pr. 1. januar 1994 2.160.000 kr. for ejendommen og 589.100 kr. for grunden. Sagsøgte gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens avanceopgørelse. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den regulerede anskaffelsessum, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Sagsøgeren må dokumentere, at anskaffelsessummen er højere end det beløb, der er anført i skødet. Der forelå endeligt skøde den 24. maj 1994, og sagsøgeren fik tinglyst adkomst til ejendommen den 23. august 1994, og den tinglyste skødesum er på 2 mio. kr..

Der foreligger en handel med det endelige skøde den 24. maj 1994, og skødesummen på 2 mio. kr. skal lægges til grund som anskaffelsessum ved avanceopgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at der er betalt 26.620 kr. i stempelafgift af skødet, svarende til 1,2 % af den offentlige vurdering med tillæg af tinglysningsafgift 700 kr.

Oplysningen i slutsedlen om overtagelse af gæld uden for købesummen på 3 mio. kr. er i strid med skødets udvisende og er i øvrigt ikke dokumenteret af sagsøgeren. Sagsøgeren er blevet opfordret til at dokumentere, at hun i strid med skødets oplysninger overtog gæld uden for købesummen på 3 mio. kr., men dette er ikke sket. Lån nr. 12 og 13 med hovedstole på henholdsvis 958.000 kr. og 2.132.000 kr. blev således først optaget den 30. maj 1997. Ny belåning af ejendommen tre år efter erhvervelsen udgør ikke en del af ejendommens anskaffelsessum. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen overtog gæld uden for købesummen.

Sagsøgeren har ikke skønt opfordret hertil dokumenteret, hvem der har betalt terminerne på ejendommen i perioden 1994 - 1997. Sagsøgerens manglende opfyldelse af de fremsatte opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, således at skødets oplysninger om købesummen lægges til grund ved avanceopgørelsen.

Dette vil være i overensstemmelse med ...32 Rets dom af 21. august 2009, hvor retten lagde til grund, at overdragelsessummen ved sagsøgerens erhvervelse af ejendommen var 2 mio. kr. Dette lagde retten til grund i forbindelse med frifindelsen for tiltalen mod sagsøgerens far og sagsøgeren selv for henholdsvis skyldnersvig og medvirken hertil.

Såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren havde overtaget gæld ud over købesummen, ville den samlede købesum blive på 5 mio. kr. Henset til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 1994 på 2.160.000 kr. er denne opgørelse usandsynlig og har formodningen mod sig. Opgørelsen er i det hele udokumenteret.

Det fremgår ikke af sagens bilag, at sagsøgerens yderligere optagelse af lån i ejendommen i 1997 var en del af anskaffelsessummen. Det har endvidere formodningen mod sig, at anskaffelsessummen skulle reguleres tre år efter handlens gennemførelse.

For så vidt angår udgifterne til nyt tag, gøres det gældende, at der ikke er tale om forbedringsudgifter, der skal tillægges anskaffelsessummen. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der i forbindelse med udbedring af ejendommens tag er afholdt forbedringsudgifter, der skal indgå i avanceopgørelsen, jf. eksempelvis SKM2008.1054.BR , og denne bevisbyrde er ikke løftet. Det fremgår af tækkemandens arbejdsbeskrivelse i tilbud af 3. januar 2000, at der er tale om reparationer af ejendommens stråtag efter stormen i form af udbedringer af dele af taget.

Landsskatteretten har fundet, at udbedringerne har karakter af en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, og da der ikke kan opnås fradrag for den samme udgift to gange, skal udgiften ikke indgå i avanceopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, 4. pkt.

Opgørelsen af fradragsberettigede udgifter - værelsesudlejning

Skatteankenævnet godkendte fradrag for 50 % af de af sagsøgeren dokumenterede udgifter på ejendommen, da ankenævnet - i mangel af dokumentation fra sagsøgeren - anså 50 % af udgifterne til el, fyringsolie og forsikringer for at være private udgifter. Sagsøgeren har fortsat ikke dokumenteret, i hvilket omfang ejendommen var udlejet i 1999 og fordelingen mellem private og erhvervsmæssige udgifter på ejendommen.

Skattemyndighederne har opgjort ejendommens samlede driftsudgifter i 1999 til 94.094,10 kr. ud fra sagsøgerens oplysninger. Imidlertid er det i mangel af dokumentation skønnet, at 50 % af disse udgifter vedrørende familiens private beboelse. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at det udøvede skøn er åbenbart urigtigt eller hviler på et forkert grundlag. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skatteafdelingen i ...1 kommune traf den 30. september 2002 afgørelse om at ændre A´s skatteansættelse for 1999, herunder for så vidt angår den skattepligtige avance vedrørende salget af landbrugsejendommen. Forhøjelsen er således foretaget inden for den frist, der var fastsat i den dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 1. Skatteansættelsen kan derfor ikke tilsidesættes på grund af forældelse.

Da afgørelsen om ændring af skatteansættelsen er truffet af ...1 kommune, og idet ingen anden skattemyndighed har taget stilling til skatteansættelsen, foreligger der ikke stedlig inkompetence, jf. dagældende skattestyrelseslov § 3, stk. 3. Afgørelsen om ændring af skatteansættelsen er således ikke ugyldig.

Landsskatteretten kan i medfør af skatteforvaltningslovens § 45 foretage de konsekvensændringer, der er en følge af afgørelsen vedrørende det omtvistede spørgsmål om opgørelse af den skattepligtige avance i forbindelse med salg af ejendommen. Landsskatterettens afgørelse er således ikke ugyldig.

A har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for hende i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. A har ikke afgivet forklaring under sagen.

Retten finder det efter de foreliggende oplysninger godtgjort, at A i store dele af perioden fra den 1. juli 1994 til den 30. december 1999, hvor hun ejede ejendommen, opholdt sig i USA. På denne baggrund, og da der i øvrigt ikke foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommen reelt har tjent som bolig for hende i hele ejerperioden eller en del heraf, har A ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er opfyldt.

Fortjenesten ved afståelse af fast ejendom opgøres i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den regulerede anskaffelsessum.

Købesummen for ejendommen udgjorde ifølge skødet 2 mio. kr., der blev berigtiget ved, at A overtog et kontantlån på 2 mio. kr. Af slutsedlen fremgår endvidere af punktet "Gæld udenfor købesummen", at køber overtager yderligere gæld til RD, Sydbank og F3 på i alt ca. 3 mio. kr.

Retten finder, at vilkåret om, at der ud over købesummen skulle overtages gæld for ca. 3 mio. kr., må anses som et usædvanligt vilkår i en sådan handel. Det er ikke godtgjort, at A, fra hun købte ejendommen i 1994, til hun optog lån i Realkredit Danmark i 1997 på i alt 3.057.034 kr., har betalt renter eller afdrag på den gæld på ca. 3 mio. kr., der ifølge slutsedlen skulle være overtaget ud over købesummen.

De realkreditlån på ca. 3 mio. kr., som blev optaget i A´s navn tre år efter erhvervelsen af ejendommen, kan heller ikke anses for at være en del af anskaffelsessummen.

Retten finder det således ikke godtgjort, at anskaffelsessummen oversteg den købesum på 2 mio. kr., der er anført i skødet.

A har endvidere ikke godtgjort, at udgifterne til det arbejde, der blev udført på ejendommens stråtag efter stormen i 1999, har karakter af en forbedringsudgift, der skal tillægges ejendommens anskaffelsessum.

A har bevisbyrden for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over fordelingen mellem private og erhvervsmæssige udgifter på ejendommen er åbenbart urigtigt eller hviler på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over denne fordeling.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor på alle punkter til følge.

Henset til sagens værdi, omfang og udfald skal A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.