Dokumentets metadata

Vandværk - omdannelse - fradrag for vedligeholdelse - anskaffelsestidspunkt

Skatterådet kan ikke bekræfte, at A Vandværk A.M.B.A. indtræder i A Vandværk I/S´ stilling i relation til anskaffelsestidspunktet for de af selskabets aktiver, der er overtaget fra interessentskabet, og med den virkning, at adgangen til fradrag for vedligeholdelse af de pågældende aktiver, skal bedømmes i forhold til interessentskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt.Skatterådet kan dermed heller ikke bekræfte, at de løbende udgifter A Vandværk A.M.B.A. afholder til udbedring og udskiftning af forsyningsområdets ledningsnet, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6 a, henset til, at ledningsnettet er etableret i perioden 1908 - 1950.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A Vandværk A.M.B.A. indtræder i A Vandværk I/S´ stilling i relation til anskaffelsestidspunktet for de af selskabets aktiver, der er overtaget fra interessentskabet, og med den virkning, at adgangen til fradrag for vedligeholdelse af de pågældende aktiver, skal bedømmes i forhold til interessentskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at de løbende udgifter A Vandværk A.M.B.A. afholder til udbedring og udskiftning af forsyningsområdets ledningsnet, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6 a, henset til, at ledningsnettet er etableret i perioden 1908 - 1950?

Svar

Ad. 1. Nej.
Ad. 2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Vandværk forsyner ca. 2.650 husstande og erhverv. Forsyningsområdet

omfatter A By og omkringliggende områder, herunder større sommerhusområder.

Vandværket blev etableret i 1908 og er således mere end 100 år gammelt.

Ledningsnettet er etableret og blevet udbygget i perioden frem til 1950'erne i takt med udbygningen og udviklingen i forsyningsområdet.

Vandværket, der siden etableringen har været drevet i interessentskabsform blev pr. 1.12.2009 omdannet til A.M.B.A. Dette skete som følge af den nye vandsektorlov, og deraf følgende skattepligt, jf. at vandværket udpumper mere end 200.000 m3 vand årligt. Omdannelsen er sket ved apportindskud af aktiverne og passiverne i det hidtidige interessentskab.

Åbningsbalancen for A A.M.B.A. blev udfærdiget som en såkaldt

reguleringsmæssig åbningsbalance hvor værdiansættelsen af bl.a. ledningsnettet skete efter instrukser og retningslinjer fastsat af Vandværkernes Forsyningssekretariat.

Den 28. april 2010 udsendte Skat, Store Selskaber et notat om Vandværkers

åbningsbalance i forbindelse med overgang til skattepligt. Notatet tager sit

udgangspunkt i bestemmelsen i Selskabsskattelovens § 5D hvorefter værdierne i

åbningsbalancen skal optages til den værdi som en uafhængig køber ville antages at betale. Åbningsbalancen for A Vandværk A.M.B.A er iflg. det for os oplyste aflagt i overensstemmelse med disse forskrifter.

Ledningsnettet er løbende vedligeholdt i form af udbedring af skader, herunder

udskiftet efter behov men da forsyningsområdet omfatter mere end 50 kilometer

ledning, som løbende skal udskiftes, er der tale om en længere proces.

Overgangen til skattepligt indebærer at det er af afgørende betydning for Vandværkets bestyrelse at man løbende vil kunne opnå skattemæssigt fradrag for disse udgifter som vedligeholdelsesudgifter.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Hvis man anskuer den foretagne omdannelse af Vandværket som at der er sket en overdragelse af det hidtidige vandværks aktiver og passiver, herunder ledningsnettet, vil enhver form for vedligeholdelse af ledningsnettet, bortset fra faktiske skader, være at betragte som forbedringsudgifter der skal afskrives efter bestemmelsen i afskrivningslovens 5C, stk. 2.

Der findes i skattepraksis flere afgørelser, bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 22/12 2004, TfS 2005, 129, hvor man har bekræftet, at erhververen succederer i

overdragerens ejertid i relation til spørgsmålet om det skatteretlige

vedligeholdelsesbegreb, når en overdragelse er gennemført ved skattefri

virksomhedsomdannelse eller ved skattefri omstrukturering. Disse baserer sig således på at de gennemføres med skattemæssig succession.

Derimod anerkender praksis ikke at der gælder et successionsprincip for

vedligeholdelsesudgifter, i relation til overdragelser der gennemføres med succession efter kildeskattelovens § 33C, idet der her kun succederes i de skattemæssige foretagne afskrivninger og beskatningen ved salg, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 20.4.2007, TfS 2007, 754.

Et vandværk der hidtil har haft status som interessentskab kan ikke omdannes til

A.M.B.A. efter fusionsskatteloven, da fusionsskatteloven kun muliggør omdannelse af visse skattesubjekter der er omfattet af selskabsskatteloven og

fondsbeskatningsloven.

Et sådant vandværk kan heller ikke omdannes efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse da loven kun muliggør omdannelse til aktie- og

anpartsselskaber.

Uanset at A Vandværk hidtil har betragtet sig og brugt betegnelsen

interessentskab har der reelt set været tale om en selvstændig forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen har de karakteristika som kendetegner en selvstændig forening fremfor et interessentskab, herunder

• en deltagerkreds, der kan skifte ved ejerskifte af ejendommene
• en større deltagerkreds, som er givet ved husstandene i forsyningsområdet
• en skiftende ejerkeds, som ikke påvirker vandværkets identitet
• at deltagerne ikke havde krav på noget vederlag ved udtræden og tilsvarende ikke betalte noget vederlag for at komme ind
• at vandværket ikke er stiftet med henblik på at drive erhvervsmæssig virksomhed, men på at kunne forsyne deltagerkredsen med vand.

Det forhold at deltagerne hæfter solidarisk for interessentskabets forpligtelser kan ikke i sig selv gøre at vandværket anses at være et interessentskab, når Vandværket i øvrigt har haft karakteristika som en forening, var ledet af et foreningsorgan (generalforsamlingen) og en bestyrelse.

Efter vores opfattelse er de forhold som gjorde sig gældende vedrørende A Vandværk således fuldt ud sammenlignelige med de forhold der gjorde sig gældende i Skatterådets afgørelse af 24. februar 2010, SKM 2010, 139. Skatterådet har truffet tilsvarende afgørelser, herunder bl.a. SKM 2010, 222 m.fl.

Disse afgørelser er imidlertid først offentliggjort efter stiftelsen af A

Vandværk A.M.B.A.

Ved stiftelsen af A Vandværk A.M.B.A. har man henholdt sig til tidligere

afgørelser, herunder Skatteministeriets kommentar til en Østre Landsretsdom af 15. januar 2003, hvor Skatteministeriet udtalte at en overdragelse af et vandværk til en kommune ikke ville udløse nogen skattemæssige konsekvenser for andelshaverne, idet disse ikke ville blive tilført nogen skattepligtig formuefordel. Eneste konsekvens for andelshaverne var således at den fremtidige forsyning fremover ville blive varetaget af kommunen.

At A Vandværk A.M.B.A. er stiftet ved apportindskud af aktiverne og

passiverne i det hidtidige "interessentskab" frem for ved en omdannelse af den hidtidige forening efter selskabsskattelovens § 5D og § 20 i lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.v. af 12.6.2009, er efter vores opfattelse to sider af samme sag.

Det forhold at A Vandværk på tidspunktet for overgang til beskatning havde status som et A.M.B.A. frem for et interessentskab, ændrer ikke ved at man frem til tidspunktet for den nye Vandsektorlovs ikrafttræden var omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. nr. 6, jf. eksempelvis Skatterådets afgørelse af 7. februar 2011 (SKM 2011, 83). I afgørelsen udtaler Skatterådet at det afgørende er hvorvidt det pågældende A.M.B.A. kan betragtes som et selvstændig skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Kriterierne er de samme som, oplistet ovenfor, i relation til de vandværker som har kaldt sig interessentskaber men som rettelig af Skatterådet anses for at være omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Udover at A Vandværk i dag benævnes A.M.B.A. frem for I/S er der således ikke sket nogle ændringer i de vedtægtsmæssige eller driftsmæssige forhold som således også efter stiftelsen af A.M.B.A.'et er fuldt ud sammenlignelige med de forhold der gjorde sig gældende i SKM 2010,222, SKM 2010, 399, SKM 2010, 519 m.fl.

Det er således vores opfattelse at etableringen af A.M.B.A'et ikke ændrer ved at

A Vandværk i relation til overgangen til skattepligt er omfattet af bestemmelsen i Selskabsskattelovens § 5D, hvilket også synes at kunne udledes af Skat Store Selskabers notat af 28. april 2010 der omtaler vandselskaber generelt.

Selskabsskattelovens § 5D baserer sig ikke på et successionsprincip. I og med at

vandværkerne ikke var skattepligtige tidligere er der således intet at succedere i.

Bestemmelsen foreskriver imidlertid at der ved opgørelsen af det fremtidige afskrivningsgrundlag, for så vidt angår immaterielle aktiver, skal ske reduktion med de maksimale afskrivninger som kunne være foretaget siden anskaffelsen.

En tilsvarende bestemmelse findes i kildeskattelovens § 9 om fastsættelse af

afskrivningsgrundlag for personer ved indtræden af skattepligt. I disse situationer

hersker der ikke tvivl om at der i relation til det skatteretlige vedligeholdelsesbegreb henses til personens oprindelige anskaffelsestidspunkt, og dermed ejerperiode, selvom denne ligger forud for skattepligtens indtræden. Dette ligger implicit i selve lovbestemmelsen, hvor det tydeligt anføres at de aktiver og passiver som omfattes af dansk beskatning anses erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt.

Det samme gør sig efter vores opfattelse gældende i relation til bestemmelsen i

Selskabsskattelovens § 5D. Der ses ikke at være noget grundlag for at reducere immaterielle aktivers afskrivningsgrundlag og dermed relatere dette til den tidligere forenings ejerperiode, hvis man ikke samtidig anlægger en helhedsbetragtning, herunder henser til det forhold at omdannelsen af vandværkerne alene skyldes overgangen til skattepligt.

Ligeledes følger det direkte af bestemmelsen, at der i relation til

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven skal tages udgangspunkt i de faktiske anskaffelsestidspunkter. Efter vores opfattelse må det samme gælde for så vidt angår anskaffelsestidspunktet for vandværkets øvrige aktiver.

Ad Spørgsmål 2

Som anført ovenfor er det vores opfattelse at A Vandværk A.M.B.A. indtræder i det hidtidige vandværks ejertid for forsyningsområdets ledningsnet m.v. ud fra en fortolkning af bestemmelsen i Selskabsskattelovens § 5D og den praksis der har dannet sig vedrørende regnskabsaflæggelse m.v. for vandværkernes overgang til beskatning.

Det følger ligeledes af ovenstående afgørelser fra Skatterådet, at A Vandværk frem til og med tidspunktet for overgang til skattepligt efter den nye vandsektorlov, må anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6 uanset at man har kaldt sig for et I/S og efterfølgende et A.M.B.A, hvorved der efter vores opfattelse kan bortses fra den foretagne stiftelse af A.M.B.A'et i relation til vurderingen af spørgsmålet om fradrag for de fremtidige vedligeholdelsesudgifter.

Herudover er det efter vores opfattelse væsentligt at A Vandværk A.M.B.A. med erhvervelsen af vandværket også har påtaget sig en forpligtelse til at vedligeholde vandværkets ledningsnet m.v.

Vi er bekendt med at det er helt almindeligt at en ejendom o.l. købes som beset og at den nye ejer med erhvervelsen overtager den fremtidige vedligeholdelsesforpligtelse. Vi er ligeledes bekendt med at der ved den skatteretlige vurdering af

vedligeholdelsesudgifter contra forbedring, henses ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet, således at det kun er slitage og ælde opstået efter erhvervelsen og vurderet ud fra ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet der betragtes som vedligeholdelse i skattemæssige henseende.

Begrundelsen for denne praksis er at der er tale om forhold som der er taget højde for i overdragelsessummen. Hvis en ejendom overtages i dårlig stand og misligholdt stand er de vedligeholdelsesudgifter som efterfølgende afholdes og betragtes som forbedringsudgifter reelt set udtryk for et tillæg til købesummen, hvorved det sikres at der ikke kan opnås en gunstigere skattemæssig stilling ved at købe sådan en ejendom frem for en fuldt moderniseret og vedligeholdt ejendom til en højere købesum.

I den konkrete situation er der ingen købesum og der er ikke ydet nogen vederlæggelse vedrørende det overdragne. Det medlemskab som de enkelte interessenter/andelshavere (husstande) har af foreningen er hverken blevet mere eller mindre værd og realiteten er at disse ikke berøres af de stedfundne ændringer, udover

en påregnelig merudgift som følge af vandværkernes overgang til skattepligt.

Ud fra disse betragtninger er det vores opfattelse at A Vandværk A.M.B.A. vil være berettiget til fradrag for de udgifter der medgår til løbende vedligeholdelse af det eksisterende ledningsnet, herunder udskiftning af forbindelser i det omfang det skønnes nødvendigt, hvorimod fradragsretten ikke omfatter udbygning af ledningsnettet, herunder eventuelle kommende udvidelser af forsyningsområdet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A Vandværk A.M.B.A. indtræder i A Vandværk I/S´ stilling i relation til anskaffelsestidspunktet for de af selskabets aktiver, der er overtaget fra interessentskabet, og med den virkning, at adgangen til fradrag for vedligeholdelse af de pågældende aktiver, skal bedømmes i forhold til interessentskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt?

Lovgrundlag

Statsskatteloven

"§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

[..]

e. Renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde."

Selskabsskatteloven

"§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

[..]

2) Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.

[..]

2 h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskat-tes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,"

"§ 5 D. Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15 , stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5. For udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39 , og som er afholdt før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6. På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40 , og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7. På andre afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 8. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller gældens faktiske anskaffelsestidspunkt."

Lov nr. 460 af 12/6 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.fl.

§ 20. Vandforsyninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som fra den 1. januar 2010 omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan i 2010 overdrages til et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 h, uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, hvis overdragelsen sker til handelsværdi. Det er en betingelse, at overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010, og at selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Selskabsskattelovens § 5 D finder anvendelse på de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og udgifter, som må anses for at vedrøre selskabet, hvis overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2010, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Hvis overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2010, at selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages, og dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2010.

Praksis

Ligningsvejledningen 2012-1

Afsnit E.A.2.4

"Udgifter, der medgår til at sætte et formuegode i samme stand, som det var ved anskaffelsen, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra e, forudsat der er tale om udgifter, der vedrører aktiver, hvis udbytte skal medregnes ved indkomstopgørelsen, se UfR 1958, 1173 HRD."

Begrundelse

Det fremgår af UfR 1958, 1173 HRD, at alene udgifter, der medgår til at sætte et formuegode i samme stand, som det var ved anskaffelsen, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter SL § 6, stk. 1.

Det er oplyst, at spørger, A Vandværk A.M.B.A., er stiftet ved apportindskud af aktiverne og passiverne i det hidtidige A Vandværk I/S den 1/12 2009. Det hidtidige I/S er herefter ophørt.

Uanset om I/S´et således rettelig måtte have været anset som en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke et interessentskab, har der herved været tale om en overdragelse af aktiverne til et nyt skattesubjekt, A Vandværk A.M.B.A., der på sin side har erhvervet selvsamme.

Transaktionen vil dermed heller ikke - uagtet der rettelig måtte have været tale om en forening - kunne anses som en omdannelse af en forening til et A.M.B.A.

A Vandværk A.M.B.A. kan som følge heraf ikke anvende A Vandværk I/S´ oprindelige anskaffelsestidspunkt ved bedømmelsen af, om en afholdt udgift har karakter af en vedligeholdelses- eller forbedringsudgift.

Det bemærkes, at den særlige bestemmelse i § 20 i lov om 460 af 12/6 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.fl., alene finder anvendelse ved overdragelser foretaget i 2010, og allerede af denne grund ikke kan finde anvendelse i nærværende sag.

Det kan ikke gøre nogen forskel i ovenstående vurdering, om valget af den konkrete transaktionsform (overdragelse) er truffet ud fra en - eventuelt fejlagtig - antagelse om skatteretlig subjektivitet.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, hvorledes overdragelsessummen er fastsat, og at der i det konkrete tilfælde - som anført af repræsentanten - ikke er ydet vederlag for det overdragne.

Skatteministeriet skal i øvrigt vedrørende bestemmelsen i SEL § 5 D - der angiver indgangsværdier til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget samt til opgørelsen af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove ved senere salg af de pågældende aktiver og passiver - bemærke, at hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder (L 29 2000/01) giver tilstrækkeligt belæg for at fravige det almindelige udgangspunkt, som det fremgår af UfR 1958, 1173 HRD. Aktiver, der er anskaffet før overgang til skattepligt, vil således i relation til fradrag for vedligeholdelse skulle anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt for den enhed, der overgår til skattepligt. Det vil her sige A Vandværk A.M.B.A.

Det forhold, at de pågældende vandværker først blev skattepligtige ved lov nr. 460 af 12/9 2009, kan ikke i sig selv føre til en fravigelse af udgangspunktet, som det følger af anførte højesteretsafgørelse.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de løbende udgifter A Vandværk A.M.B.A. afholder til udbedring og udskiftning af forsyningsområdets ledningsnet, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6 a, henset til, at ledningsnettet er etableret i perioden 1908 - 1950.

Lovgrundlag

Praksis

Begrundelse

Som det fremgår ovenfor under spørgsmål 1, så må ledningsnettet anses anskaffet i forbindelse med overdragelsen fra A Vandværk I/S til A Vandværk A.M.B.A.

Det fremgår af UfR 1958, 1173 HRD, at alene udgifter, der medgår til at sætte et formuegode i samme stand, som det var ved anskaffelsen, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter SL § 6, stk. 1.

Alene udgifter medgået til at sætte ledningsnettet i samme stand som ved anskaffelsen, kan derfor fradrages som vedligeholdelsesudgifter.

Allerede derfor kan spørgsmålet ikke besvares med ja.

Skatteministeriet bemærker i øvrigt, at besvarelsen ikke tager stilling til, hvorvidt foretagne arbejder allerede efter deres karakter er udelukket fra at kunne være vedligeholdelsesarbejder.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.