Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - tilsidesættelse regnskabsgrundlag - indsættelser på privat konto

Sagen vedrørte, om SKAT havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens skatte- og momstilsvar på baggrund af en række kontante indsætninger på sagsøgerens private bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde betalinger for nogle entrepriser, som sagsøgeren ikke havde haft noget med at gøre, og at beløbene var blevet viderebetalt til den tredjemand, der havde udført entrepriserne.Retten fandt det ikke bevist, at de indsatte beløb ikke tilkom sagsøgeren, og at beløbene var blevet viderebetalt. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde holdt sine private og forretningsmæssige indtægter adskilt, og at de fremlagte dokumenter i sagen og vidneforklaringerne heller ikke i øvrigt dokumenterede sagsøgerens synspunkter. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Jan Radil)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Lau Franzmann Berthelsen)

Afsagt af byretsdommer

Gerd Sinding

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten har været berettiget til at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2007 med 1.182.082 kr. og klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2007 med 265.520 kr.

A har påstået, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte har været uberettiget til at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2007 med 1.182.082 kr. og opkræve et momstilsvar på 265.520 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 5. maj 2010 truffet afgørelse vedrørende forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2007. Det hedder i afgørelsen sådan:

"...

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.182.082 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Ved en gennemgang af klagerens regnskab, kontoudtog mv. i forbindelse med hans taxavirksomhed har SKAT konstateret, at klageren har modtaget en række indbetalinger fra G1 og G2 i 2007.

Der er udskrevet fakturaer inkl. moms fra selskabet H1 ApS til G1 og G2. På fakturaerne er det klagerens private bankkontonummer, som er oplyst til indbetaling af fakturabeløbene.

H1 ApS er registreret hos SKAT med CVR.nr. ... . Selskabet har været registreret for moms i perioden 1. juni 2007 - 26. januar 2009. Selskabet har været under opløsning fra den 28. august 2008 og er blevet endeligt opløst den 28. januar 2009.

SKAT har ikke kunnet konstatere hvem der ejer selskabet, men klageren har været med i direktionen, og selskabet har været tilmeldt hans private adresse.

Ifølge en kopi af et overdragelsesbevis har klageren den 16. februar 2006 overdraget samtlige anparter i H1x ApS til SJ, hvorefter selskabet skiftede navn til H1 ApS.

Der er udskrevet følgende fakturaer til H1 ApS i perioden 29.6-31.10 2007:

Faktura	Beløb ex. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
1000	56.000,00 kr.	14.000,00 kr.	70.000 kr.
1001	72.060,00 kr.	18.015,00 kr.	90.075,00 kr.
1002	83.085,00 kr.	20.771,25 kr.	103.856,25 kr.
1003	30.000,00 kr.	7.500,00 kr.	37.500,00 kr.
1004	20.000,00 kr.	5.000,00 kr.	25.000,00 kr.
1005	213.150,00 kr.	53.287,50 kr.	266.437,50 kr.
Modregn.	- 24.521,03 kr.	- 6.130,26 kr.	- 30.651,29 kr.
1006	27.800,00 kr.	6.950,00 kr.	34.750,00 kr.
1007	29.035,00 kr.	7.258,75 kr.	36.293,75 kr.
1008	257.337,50 kr.	64.334,40 kr.	321.671,90 kr.
Modregn.	- 24.856,70 kr.	- 6.214,17 kr.	- 31.070,87 kr.
1009	143.325,00 kr.	35.831,25 kr.	179.156,25 kr.
1011	204.330,00 kr.	51.082,50 kr.	255.412,50 kr.
Modregn.	- 48.721,94 kr.	- 12.180,48 kr.	- 60.902,42 kr.
1012	144.060.00 kr.	36.015,00 kr.	180.075,00 kr.
I alt	1.182.082,83 kr.	295.520,74 kr.	1.477.603,57 kr.

Heraf er de 180.075 kr. indsat på kontoen i 2008.

Klagerens repræsentant har opgjort en oversigt over kontante hævninger på klagerens bankkonti i perioden 1.5.2007 - 24.1.2008 til 1.557.737 kr.

SKATs afgørelse

Da det er klagerens kontonummer der står på fakturaerne, og da klageren har modtaget indbetalingerne af i alt 1.477.603 kr. inkl. moms, skal han selvangive indkomsten og afregne den heraf følgende udgående afgift på 295.520 kr. til SKAT.

Beløbene ses ikke selvangivet til SKAT, og på den baggrund har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.182.082 kr.

Klageren har indsendt en erklæring fra JS, direktør i H2, som påberåbes at være underleverandør, om at denne har modtaget 1.477.603 kr. fra klageren. Det fremgår af korrespondance mellem SKAT og klagerens repræsentant bl.a., at JS løbende har betalt i kontanter over perioden.

Den efterfølgende indsendte erklæring eller opgørelsen fra klageren om hævede midler er ikke fyldestgørende dokumentation for, at pengene reelt er overført fra klageren til H1 ApS.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde. Klageren har været ejer af H1 ApS, men overdrog anparterne den 16. februar 2007 til SJ, jf. fremlagte overdragelsespapirer.

Det fremgår endvidere af en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at klageren er udtrådt af direktionen i forbindelse med overdragelsen.

H1 ApS har forestået byggerier for G1 og G2. H1 ApS har haft underleverandør H2 til at forestå selve byggeriet.

SJ har efter overdragelsen ikke varetaget selskabets interesser ved de igangværende byggerier. Da H1 ApS ikke kunne oprette konto i en bank, blev klageren af de involverede parter forespurgt, om han kunne forestå pengeoverførslerne mellem bygherre og underleverandør.

Klageren spurgte sin daværende revisor om hans private konto måtte anvendes til pengeoverførslerne. Svaret fra revisoren er misforstået, idet han formentlig har svaret på, at en indsætning på klagerens konto og en hævning på et tilsvarende beløb ikke ville blive betragtet som om, at klageren havde noget med driften at gøre.

Klageren har udbetalt penge til H2 løbende, når H2 har anmodet om udbetaling. Der er indsendt erklæring fra direktør JS om, at H2 faktisk har modtaget pengene.

Indtægtsføringen af fakturaerne udskrevet af H1 ApS på 1.182.082 kr. skal derfor ikke lægges til klagerens indkomst i 2007, ligesom momsen skal tilbageføres.

Såfremt SKATs forhøjelse fastholdes må der være fradrag for de fakturaer H2 har faktureret H1 ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 3.

På baggrund af udskrevne fakturaer fra H1 ApS er der indsat 1.477.603 kr. på klagerens bankkonto. Indsætningerne er med rette anset for at være skattepligtige for klageren.

Det anses ikke for godtgjort, at en lang række mindre hævninger på klagerens bankkonti er medgået til at viderebetale denne omsætning til JS eller andre personer eller virksomheder som underleverandører. Det anses dermed heller ikke for godtgjort, at klageren kan opnå fradrag for et tilsvarende beløb som det indsatte.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Landsskatteretten har den 5. maj 2010 endvidere truffet afgørelse vedrørende forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2007. Det hedder i afgørelsen sådan:

"...

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med 265.520 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Ved en gennemgang af klagerens regnskab, kontoudtog mv. i forbindelse med hans taxavirksomhed har SKAT konstateret, at klageren har modtaget en række indbetalinger fra G1 og G2 i 2007.

Der er udskrevet fakturaer inkl. moms fra selskabet H1 ApS til G1 og G2. På fakturaerne er det klagerens private bankkontonummer som er oplyst til indbetaling af fakturabeløbene.

H1 ApS er registreret hos SKAT med CVR-nr. ... . Selskabet har været registreret for moms i perioden 1. juni 2007 - 26. januar 2009. Selskabet har været under opløsning fra den 28. august 2008, og er blevet endeligt opløst den 28. januar 2009.

SKAT har ikke kunnet konstatere hvem der ejer selskabet, men klageren har været med i direktionen, og selskabet har været tilmeldt hans private adresse.

Ifølge en kopi af et overdragelsesbevis har klageren den 16. februar 2006 overdraget samtlige anparter i H1x ApS til SJ, hvorefter selskabet skiftede navn til H1 ApS.

Der er udskrevet følgende fakturaer til H1 ApS i perioden 29.6-31.10 2007:

Faktura	Beløb ex. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
1000	56.000,00 kr.	14.000,00 kr.	70.000 kr.
1001	72.060,00 kr.	18.015,00 kr.	90.075,00 kr.
1002	83.085,00 kr.	20.771,25 kr.	103.856,25 kr.
1003	30.000,00 kr.	7.500,00 kr.	37.500,00 kr.
1004	20.000,00 kr.	5.000,00 kr.	25.000,00 kr.
1005	213.150,00 kr.	53.287,50 kr.	266.437,50 kr.
Modregn.	- 24.521,03 kr.	- 6.130,26 kr.	- 30.651,29 kr.
1006	27.800,00 kr.	6.950,00 kr.	34.750,00 kr.
1007	29.035,00 kr.	7.258,75 kr.	36.293,75 kr.
1008	257.337,50 kr.	64.334,40 kr.	321.671,90 kr.
Modregn.	- 24.856,70 kr.	- 6.214,17 kr.	- 31.070,87 kr.
1009	143.325,00 kr.	35.831,25 kr.	179.156,25 kr.
1011	204.330,00 kr.	51.082,50 kr.	255.412,50 kr.
Modregn.	- 48.721,94 kr.	- 12.180,48 kr.	- 60.902,42 kr.
1012	144.060,00 kr.	36.015,00 kr.	180.075,00 kr.
I alt	1.182.082,83 kr.	295.520,74 kr.	1.477.603,57 kr.

Heraf er de 180.075 kr. indsat på kontoen i 2008.

H1 ApS har i 2007 indberettet og afregnet 30.000 kr. i moms, og SKAT har derfor forhøjet momstilsvaret med (295.520 kr. - 30.000 kr.) i alt 265.520 kr.

SKATs afgørelse

Da det er klagerens kontonummer der står på fakturaerne, og da klageren har modtaget indbetalingerne af i alt 1.477.603 kr. inkl. moms, skal han selvangive indkomsten og afregne den heraf følgende udgående afgift til SKAT.

Beløbene ses ikke angivet til SKAT, og på den baggrund har SKAT forhøjet klagerens momstilsvar med 265.520 kr.

Klagerens repræsentant har opgjort en oversigt over kontante hævninger på klagerens bankkonti i perioden 1.5.2007 - 24.1.2008 til 1.557.737 kr.

Klageren har indsendt en erklæring fra JS, direktør i H2, om at denne har modtaget 1.477.603 kr. fra klageren. Det fremgår af korrespondance mellem SKAT og klagerens repræsentant bl.a., at JS løbende er betalt i kontanter over perioden.

Den efterfølgende indsendte erklæring eller opgørelsen fra klageren om hævede midler er ikke fyldestgørende dokumentation for, at pengene reelt er overført fra klageren til H1 ApS.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde. Klageren har været ejer af H1 ApS, men overdrog anparterne den 16. februar 2007 til SJ, jf. fremlagte overdragelsespapirer.

Det fremgår endvidere af en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at klageren er udtrådt af direktionen i forbindelse med overdragelsen.

H1 ApS har forestået byggerier for G1og G2. H1 ApS har haft underleverandør H2 til at forestå selve byggeriet.

SJ har efter overdragelsen ikke varetaget selskabets interesser ved de igangværende byggerier. Da H1 ApS ikke kunne oprette konto i en bank, blev klageren af de involverede parter forespurgt, om han kunne forestå pengeoverførslerne mellem bygherre og underleverandør.

Klageren spurgte sin daværende revisor, om hans private konto måtte anvendes til pengeoverførslerne. Svaret fra revisoren er misforstået, idet han formentlig har svaret på, at en indsætning på klagerens konto og en hævning på et tilsvarende beløb ikke ville blive betragtet som om, at klageren havde noget med driften at gøre.

Klageren har udbetalt penge til H2 løbende når H2 har anmodet om udbetaling. Der er indsendt erklæring fra direktør JS om, at H2 faktisk har modtaget pengene.

Indtægtsføringen af fakturaerne udskrevet af H1 ApS skal derfor ikke lægges til klagerens indkomst i 2007, ligesom momsen skal tilbageføres.

Såfremt SKATS forhøjelse fastholdes må der være fradrag for de fakturaer H2 har faktureret H1 ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Virksomheder registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift. Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

For afgiftsperiode 2005 fremgår kravene til regnskabet af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

For afgiftsperiode 2006 fremgår kravene til regnskabet af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der er indsat betydelige beløb på klagerens bankkonto, der ikke er selvangivet. Klagerens virksomhed kan derfor ikke have foretaget effektive jævnlige beholdningsafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

På baggrund af udskrevne fakturaer fra H1 ApS er der indsat 1.477.603 kr. på klagerens bankkonto. Indsætningerne er derfor med rette anset for at være skatte- og momspligtige for klageren.

Det anses ikke for godtgjort, at en lang række mindre hævninger på klagerens bankkonti er medgået til at viderebetale denne omsætning til JS eller andre personer eller virksomheder som påberåbt underleverandører. Det anses dermed heller ikke for godtgjort, at klageren kan opnå fradrag for et tilsvarende beløb som det indsatte.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, JS og revisor PR.

A har blandt andet forklaret, at han er taxavognmand, men at han tidligere har drevet andre former for virksomhed, blandt andet har han beskæftiget sig med import af varer fra udlandet, herunder byggematerialer. På et tidspunkt indgik han aftale med G1 om et byggeri. Han benyttede udenlandsk arbejdskraft. Det var ikke nemt, og virksomheden var udsat for del chikane fra danske fagforeninger i den anledning. De udenlandske arbejdere kom via H2, der var et udenlandsk selskab, som han selv var medejer af. Han fik det råd, at etablere et nyt firma, som kunne stå for entreprisen. Han etablerede derfor H1 ApS, og lod entreprisen overgå til dem. Det skete uformelt, uden at der blev udarbejdet papir på det. Siden overgik entreprisen til JS. Årsagen til det var, at direktøren i H1 ApS var stukket af med en del af selskabets aktiver, og at sagsøgeren samtidig blev alvorligt syg. Det var en lille verden, hvor alle kendte alle, derfor skete tingene på uformel vis. JS skulle bare hjælpe, der var ikke aftalt noget om, at han skulle have honorar. Det var JS, der udstedte fakturaer til G1. Sagsøger var meget syg og presset, fordi der uberettiget blev indgivet konkursbegæring mod ham. Han havde svært ved at klare tingene.

H2, det udenlandske selskab, havde ingen konto i Danmark, fordi Danske Bank ikke ville oprette en konto for det udenlandske firma, da det ville skabe problemer i forhold til fagforeningerne. G1 ville ikke foretage sine betalinger til udlandet. Derfor blev entreprisebeløbene indbetalt på sagsøgerens konto. Han brugte den konto, beløbene blev indbetalt på, både privat og forretningsmæssigt. Han kan godt se, at han burde have oprettet en særskilt konto til brug for betalingerne, men det tænkte han ikke over den gang, især ikke fordi han havde spurgt både sin revisor og sin advokat, om tingene var i orden og fået den besked, at det var de.

Han betalte JS kontant, efterhånden som JS bad om det. Pengene til kontantbetalingerne hævede han løbende i bankens kontantautomat. JS fik de første betalinger, før han selv havde modtaget nogen form for betaling fra G1. Det, der var vigtigt for sagsøgeren, var at få tingene gjort færdig, derfor hang han sig ikke så meget i på hvilken måde, det skete. Han fik ingen kvittering fra JS, når han betalte ham. Han har ikke haft noget udbytte af entreprisen.

Aftalen med G1 var ikke en egentlig entreprisekontrakt. Man aftalte en fast pris for et arbejde, og så fik man beløbet, når arbejdet var afsluttet. Han mener, der forelå en skriftlig aftale, og at papirerne fortsat findes. Han ved ikke, hvorfor de ikke er fremlagt under sagen. Arbejdet for G1 strakte sig over 1½ år. Der har været indbetalinger forud for de indbetalinger, der er omfattet af denne sag. Der har ikke været indbetalinger efter januar 2008, men der kan alligevel godt have været nogle småposteringer, der vedrørte sagen. Han har aldrig selv skrevet en faktura vedrørende entreprisen. Det ordnede JS.

H3 eksisterer fortsat i udlandet, hvor det er et stort firma. Fakturaerne til G1 blev udstedt på H1´s papir, fordi G1 ville have det sådan.

JS har fået penge, når han havde brug for det, også selv om betalingen til JS derved kom til at udgøre et større beløb end det, sagsøgeren havde modtaget fra G1.

JS har blandt andet forklaret, at han har samarbejdet med A om byggeriet for G1, desuden var han medejer af H2 sammen med A og en, der hedder NM.

Entreprisen med G1 blev på et tidspunkt overdraget fra G4 til H1 ApS, det var for at holde det lidt skjult, at arbejdet blev udført af udenlandske arbejdere. Vidnets rolle i byggeriet blev større og større, fordi H1´s direktør forlod selskabet. Det var vidnet, der skrev fakturaerne til G1. Han fik ingen løn for sit arbejde med byggeriet. Vidnet bekendt forelå der ingen skriftlige aftaler om byggeriet. Han kendte mange i G1, derfor var det vigtigt for ham at få entreprisen færdig. 5-8 udenlandske arbejdere var beskæftiget med entreprisen. Vidnet fik penge af A, efterhånden som han havde brug for det til betaling af løn, regninger m.v. De udenlandske arbejdere bad ofte om et lønforskud. G1 vidste godt, de handlede med et udenlandsk selskab, men de ville ikke udbetale beløb til udlandet. De kunne se på fakturaerne, at det var H1 ApS, der var entreprenør.

A har fortalt vidnet, at han ikke kunne oprette en konto til det udenlandske selskab i Danmark.

Vidnet kunne ikke altid få lige de beløb, som han havde behov for, og syntes det hele var lidt rodet. Han førte ingen kassebog, men han kan vedstå, at han har modtaget det beløb, han har kvitteret for. Alle bilag er sendt til revisoren i udlandet.

PR har blandt andet forklaret, at han er revisor i et stort revisionsselskab i udlandet. Vidnet overtog revisionen af H2 i december 2005, og er stadig revisor for H2, men aktuelt er der ingen aktivitet i selskabet. På et tidspunkt, vist i 2005, blev firmaet overtaget af nogle danskere. Da vidnet overtog H2 som kunde, var det et stort firma, der ansatte mange bygningsarbejdere i Danmark. Vidnet fik bilagene sendt fra Danmark og foretog herefter bogføring og revision. Det var ikke et problem, at bilagene var på dansk. Vidnet var vant til at arbejde med udenlandske selskaber, der arbejder internationalt. Der blev anvendt tolke og oversættere, når der var behov for det.

Vidnet kender A og har set JS 1 eller 2 gange. Han har hørt om H1 ApS og har også set navnet. Vidnet ved, at H1 ApS var underentreprenør for H2. Vidnet modtog dokumenter, der viste, at der var forretninger mellem H2 og H1 ApS. Alle dokumenterne vedrørte arbejdet for G1. H2 stod for det hele. Vidnet ved ikke, hvorfor H1 ApS ophørte.

Sagens bilag 17a og 17b er udskrifter af hovedbogen for H2 med alle posteringer. Forsiden af bilag 17A viser en sammentælling af alle fakturaer i 2007 og 2008, samt hvad der er indbetalt. Venstre kolonne er fakturaer, højre side er udbetalinger. Fakturaerne i materialet vedrører ikke løn, men alene materialer. Vidnet har ikke foretaget revision for H1 ApS. H2 fik ikke noget overskud på forretningen. Der er ingen aktiver i H2 i dag. Alle fakturaer mellem H1 ApS og H2 er afregnet.

H1 ApS udførte arbejde for H2. Det var således H2, der var hovedselskabet. H1 ApS var en slags repræsentant for H2 i Danmark, det var derfor, det var H1 ApS, der udstedte fakturaerne.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at han ikke haft indkomster som angivet af Skatteministeriet, og at det i denne sag er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at de angivne indtægter er personlige, som påstået af Skatteministeriet.

Sagsøgeren var meget syg og udsat for hetz i den periode, sagen vedrører. Sagsøgeren kunne derfor ikke handle anderledes, end han har gjort.

Sagsøgeren og JS kendte hinanden godt. Det er derfor kun naturligt, at sagsøgeren betalte JS kontant.

Landsskatteretten er et administrativt organ, der afgør sine sager på skriftligt grundlag. Ved de forklaringer, der er afgivet under sagen, er det bevist, at de angivne indkomster ikke var personlige indkomster for sagsøgeren.

Skatteministeriet har gjort gældende, at de angivne indkomster er skatte-og afgiftspligtige for sagsøgeren.

Det er A, der har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, og den bevisbyrde er ikke løftet. Efter retspraksis lempes bevisbyrden ikke, men skærpes, når der er tale om transaktioner mellem nærtstående eller personer, der kender hinanden godt.

Ingen objektive beviser støtter A´s forklaringer. Der er således ingen overensstemmelse mellem de foretagne fakturaindbetalinger og udbetalingerne til JS hverken løbende, eller når man lægger beløbene sammen.

Hvis A ville have undgået, at blive personligt beskattet og pålagt at svare moms af beløbene, kunne han have oprettet en separat konto til betalingerne fra G1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af Landsskatteretten er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og det påhviler efter skattekontrolloven enhver skatteyder at selvangive og dokumentere sine indtægts- og formueforhold.

Ligeledes påhviler det efter momsloven virksomheder, der er momspligtige, at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af virksomhedens momstilsvar.

Det fremgår af sagen, at der i perioden 9. juli 2007 - 14. marts 2008, på grundlag af fakturaer udstedt i 2007 af H1 ApS er indsat i alt 1.477.603 kr. på A´s konto.

A har under sagen forklaret, at den konto, beløbet blev indsat på, var en konto, han brugte både privat og forretningsmæssigt.

A har således ikke sørget for at holde sin private og sine forretningsmæssige indtægter adskilt. Det er heller ikke ved de dokumenter, der er fremlagt under sagen eller de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen, bevist, at det indsatte beløb har været A uvedkommende, og at beløbet er videreført til JS med henblik på, at JS kunne benytte beløbet til betaling af de løbende udgifter i forbindelse med arbejdet for G1.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til, at forhøje A´s indkomst i indkomståret 2007 med 1.182.082 kr. og til på baggrund af en skønsmæssig fastsættelse at forhøje A´s momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2007 med 265.520 kr.

Skatteministeriet frifindes herefter for den påstand, som A har nedlagt under sagen.

Efter sagens udfald, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi og omfatter udgifter til advokatbistand, herunder udgifter til materialesamling. Sagens værdi er i forbindelse med fastsættelsen af omkostningerne skønsmæssigt anslået til 800.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.