Dokumentets metadata

Skattepligt af tilskud vedrørende EU-projekt

A Kommune skal som arbejdsformidling deltage i et pilotprojekt. Et projekt som er igangsat og finansieret af EU-Kommissionen. Pilotprojektet indeholder bl.a. fire aktiviteter. A. Deltagelse i jobsamtaler. B. Indkvartering ved beskæftigelse, C. Ansættelses-/integrationsprogram og D. Pre Departure Training. Skatterådet finder, at mobile jobansøgere skal beskattes af tilskud via aktiviteterne A og B, jf. statsskattelovens § 4. Tilskuddene er ikke omfattet af de objektive skattefrihedsbestemmelser i ligningslovens § 7, herunder § 7, nr. 9. Jobansøgerne, der modtager tilskud efter aktivitet A, kan ikke fratrække de faktiske rejseudgifter, da der er tale om ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter. Godtgørelse vedrørende aktivitet B kan endvidere ikke omfattes af praksis for godtgørelse af flytteudgifter, også som følge af, at der er tale om et nyt ansættelsesforhold og dermed etableringsudgifter. Skatterådet finder endvidere, at rekrutterende virksomheder, der modtager tilskud i henhold til aktivitet C skal medregne dette til virksomhedens erhvervsmæssige skattepligtige indkomst. Godtgørelse af faktiske kursusudgifter via aktivitet D kan modtages skattefrit efter ligningslovens § 31. Skatterådet finder, at en jobansøger kan anses for at modtage de omhandlede kursusydelser fra en arbejdsformidling, som omfattet af ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt. Skatterådet kommer endvidere med en vejledende udtalelse vedrørende indberetningspligt for A Kommune.

Spørgsmål

1. Er rejsegodtgørelsen skattepligtig, hvis godtgørelsen udbetales til en person med bopæl i Danmark i forbindelse med personens deltagelse i en jobsamtale i et andet EU land?
2. Har A Kommune pligt til at indberette godtgørelsen jf. spørgsmål 1 til SKAT?
3. Har A Kommune pligt til at indberette godtgørelsen jf. spørgsmål 1 til SKAT, hvis udbetaling heraf sker til en person i et andet EU-land?
4. Er rejse- / indkvarteringsgodtgørelsen skattepligtig, hvis godtgørelsen udbetales til en person med bopæl i Danmark i forbindelse med flytning til andet EU land?
5. Har A Kommune pligt til at indberette godtgørelsen jf. spørgsmål 4 til SKAT?
6. Har A Kommune pligt til at indberette godtgørelsen jf. spørgsmål 4, hvis udbetaling heraf sker til en person med bopæl i et andet EU-land?
7. Er godtgørelsen til virksomheder med hjemsted i Danmark skattepligtig?
8. Har A Kommune pligt til at indberette godtgørelsen jf. spørgsmål 7 til SKAT?
9. Har A Kommune pligt til at indberette udbetalingen jf. spørgsmål 7 til SKAT, hvis udbetalingen sker til en virksomhed med hjemsted i et andet EU land?
10. Er kursusydelser omfattet af Pre Departure Training skattefri for en jobansøger med bopæl i Danmark?

Svar

1. Ja.
2. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
3. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
4. Ja.
5. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
6. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
7. Ja. Se dog begrundelsen.
8. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
9. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
10. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Kommune (spørger) skal som arbejdsformidling deltage i et pilotprojekt (projektet), som er igangsat og finansieret af EU-Kommissionen. Projektet er beskrevet i en vejledning.

Den frie bevægelighed for arbejdstagere i Europa er en ret sikret ved EU traktatens artikel 45. Projektet er et mobilitetsprogram, som har til formål at understøtte arbejdskraftens fri bevægelighed ved at hjælpe unge i aldersgruppen 18 - 30 år med at finde arbejde i andre EU lande, og ved at hjælpe arbejdsgivere med at finde arbejdskraft i en af de andre 27 medlemsstater. Projektet henvender sig til unge mennesker mellem 18 - 30 år, som enten har lovlig opholdsgrundlag eller er statsborger i et af de 27 medlemslande samt små og mellemstore virksomheder i de 27 medlemsstater.

Projektet er en såkaldt "forberedende foranstaltning" under EU-budgettet (2011-2013) og gennemføres på grundlag af indkaldelser af forslag af Kommissionen. Der er forskellige aktiviteter i projektet. Projektet indeholder bl.a. disse fire aktiviteter:

A. Deltagelse i jobsamtaler.

B. Indkvartering ved beskæftigelse.

C. Ansættelses-/integrationsprogram.

D. Pre Departure Training

A. Deltagelse i jobsamtaler

En af aktiviteterne i projektet er, at der kan udbetales rejsegodtgørelse til jobansøgere, som skal deltage i jobsamtaler i et af de andre EU-lande. Af vejledningens afsnit 5.1.1 fremgår bl.a. følgende:

"[...] Udtrykket "jobsamtale" dækker en personlig dialog med en eller flere arbejdsgivere. Det kan også omfatte udvælgelsesprøver. [...]. Invitationer aftales mellem arbejdsgivere, der deltager i [pilotprojektet], og de relevante arbejdsformidlinger. Når beslutningen træffes, bør der altid tages hensyn til, hvor stor sandsynlighed der er for en vellykket jobmatchning, samt rejsens varighed og udgifterne for den jobsøgende. Jobansøgeren kan frit vælge at acceptere eller afvise rejsen til jobsamtale eller foreslå en anden samtaleform. Hvis jobsamtalen / jobsamtalerne i udlandet godkendes, kan jobansøgere kun få økonomisk støtte til én jobsamtalerejse til et andet medlemsland. Derfor bør rejsen helst finde sted, når jobansøgeren er blevet udvalgt, eller når der er adgang til flere jobsamtaler og/eller andre jobudvælgelsesmuligheder. Rejsens varighed kan variere alt efter rekrutteringsbehov og / eller den geografiske afstand, men den gennemsnitlige varighed er to dage. Beregningen af godtgørelsen er baseret på den geografiske afstand mellem jobsøgerens bopæl (eller nærmeste store by) og det sted i destinationslandet, hvor jobsamtalen/jobsamtalerne finder sted (eller nærmeste store by). Jobsøgeren bør i egen interesse benytte det billigste transportmiddel. [...]"

Udbetaling af godtgørelse af rejseomkostninger ved jobsamtaler udbetales efter et "flat rate" system, og udgør xxx €, hvis afstanden fra jobansøgers bopæl til destinationen for jobsamtalen udgør under 500 km og xxx € i øvrige tilfælde. Beløbet udbetales automatisk, dvs. før jobsamtalen finder sted i destinationslandet. Jobansøger skal afgive skriftlig erklæring for deltagelse i jobsamtalen.

B. Indkvartering ved beskæftigelse

Der kan udbetales flyttehjælp, hvis en jobansøger får job i udlandet. Udbetalingen er ment som tilskud til rejse samt indkvartering i forbindelse med flytningen. Vejledningens afsnit 5.1.2 indeholder følgende oplysninger herom:

"Såfremt jobansøgeren rekrutteres til et job i et andet EU-medlemsland, har han / hun ret til at få en godtgørelse (et fast beløb) før afrejsen fra bopælslandet. Det er et bidrag til de rejse- og opholdsudgifter (herunder indkvartering), der skal afholdes i forbindelse med etableringen i destinationslandet. Denne godtgørelse kan kun komme til udbetaling, hvis den mobile arbejdstager skifter bopælsland."

Udbetalinger af godtgørelse til flyttehjælp til jobansøgere for at flytte til et andet EU-land i forbindelse med opnåelse af job udgør et fast beløb, der afhænger af jobansøgers destinationsland. Beløbet udgør fra xxx € (Bulgarien, Rumænien) til x.xxx € (Danmark). Beløbet udbetales automatisk før flytningen til destinationslandet. Som rapporteringsforpligtelse skal den mobile jobsøger afgive skriftlig erklæring.

C. Ansættelses-/integrationsintegrationsprogram

Der er endvidere mulighed for at udbetale økonomisk hjælp til små og mellemstore virksomheder (rekrutteringsvirksomheden), som ønsker at ansætte en jobansøger (arbejdstager) fra et andet EU land og i den forbindelse igangsætte et kursus-/integrationsprogram. Den økonomiske hjælp skal dække omkostninger ved den ansatte jobansøgers deltagelse i kursus-/integrationsprogrammet. Af vejledningens afsnit 5.2 fremgår bl.a. følgende herom:

"[...]Rekrutterende SMV'er, [red: små og mellemstore virksomheder] [...], er berettigede til økonomisk støtte som bidrag til omkostningerne til et integrationsprogram til en eller flere nye unge mobile arbejdstagere. [...]. Et integrationsprogrambestår af en pakke med et oplæringskursus og muligvis andre støtteaktiviteter, som arbejdsgiveren iværksætter for den nye unge mobile arbejdstager med henblik på at lette den pågældendes integration i virksomheden og mindske hindringerne for arbejdskraftens mobilitet. Programmet kunne bestå af ét eller flere af følgende elementer:

• Uddannelse
  Den kan bestå af ekstern eller intern uddannelse eller coaching på jobbet til gavn for arbejdstageren for at få specifikke færdigheder og kompetencer [...]
• Sprogkursus
  Det indebærer, at der gives adgang til et internt eller eksternt kursus for at forbedre den skriftlige eller mundtlige beherskelse af værtslandets sprog og / eller andre arbejdssprog, der er nødvendige i jobbet.
  Læringsdelene af integrationsprogrammet kan suppleres af:
• Administrativ støtte og hjælp til etablering. Støtten består i at yde udflytningsbistand til den nye unge mobile arbejdstager for at gøre det lettere for den pågældende at blive integreret i det nye land, f.eks. flytning, hjælp til at finde en passende bolig, bopælsregistrering, arbejdstilladelse, anerkendelse af kvalifikationer, børnenes skolegang osv.

[...] For at være berettiget til støtte skal arbejdsgiveren (SMV) indsende en ansøgning om økonomisk støtte med oplysninger om det planlagte integrationsprogram. [...]"

Niveauet for uddannelseselementerne kan variere fra grundlæggende til omfattende og kan kombineres med administrativ støtte og hjælp til etablering alt efter den rekrutterende virksomheds behov og praksis.

Enhedstaksterne for rekrutteringsvirksomhedernes kursus-/integrationsprogrammer er afhængig af rekrutteringsland, og hvor mange arbejdstagere den rekrutterende virksomhed ansætter samt, om der er tale om grundlæggende eller omfattende oplæringskursus.

Tildeling sker på betingelse af, at rekrutteringsvirksomheden søger om støtte og forelægger en tjekliste for kurset.

Rapporteringsforpligtelsen består af kopi af uddannelsesplan samt erklæring underskrevet af arbejdstageren, underskrevet kopi af uddannelsesregistreringsblanketten, detaljeret uddannelsesplan underskrevet af coach, underviser eller kursusudbyder eller tilsvarende dokument. Rekrutteringsvirksomheder kan først kræve betaling, når arbejdstager(ne) er startet på arbejdet i virksomheden, og gennemførelsen af integrationsprogrammet er påbegyndt.

D. Pre Departure Training

I forbindelse med opstarten af projektet har det vist sig, at der også er mulighed for at bevillige "Pre Departure Training" (PDT).

En jobansøger kan tilbydes PDT, hvis jobansøgeren har fået job i et andet land end bopælslandet. PDT-forløbet finansieres som øvrige projektaktiviteter inden for projektet og formidles af spørger.

PDT udbetales kun til dækning af faktiske udgifter til kursus-/deltagerbetaling.

PDT skal påbegyndes før ansættelsestidspunktet, og som udgangspunkt finde sted i afrejselandet. Det kan dog også finde sted ved ankomsten til "arbejdslandet". PDT kan bestå af et sprogkursus, eller et kursus, der skal styrke jobansøgerens kompetencer i forhold til den stilling, som denne skal varetage.

PDT vil oftest blive aftalt ud fra jobansøgers og arbejdsgivers vurdering af, hvad der kan styrke den nyansatte i forhold til de opgaver, der skal løses.

Hvis arbejdsgivervirksomheden selv gennemfører et tilsvarende forløb (integrationsprogrammet som nævnte ovenfor), kan virksomheden søge projektet om støtte til dette. Det vil så altid foregå i et andet EU land end jobansøgerens (oprindelige) bopælsland.

Administration af udbetalinger

Spørger er i forbindelse med projektet ansvarlig for udbetalinger af rejsegodtgørelse til både danskere og borgere fra en række andre nordeuropæiske lande. De 27 EU-lande er delt mellem x aktører fra x forskellige lande. Spørger vil således også skulle udbetale godtgørelse mv. til en jobansøger / arbejdstager med bopæl i et andet EU-land, ligesom det kan komme på tale at udbetale godtgørelse til udenlandske rekrutteringsvirksomheder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har henvist til en deklaration nr. 1014021 af 30. august 2012 fra EU-Kommisionen. Af deklarationen fremgår bl.a følgende (oversat fra engelsk):

"[...] I overensstemmelse med retningslinierne for pilotprojektet [...], agerer Beskæftigelsesforvaltningen i [A Kommune] som et formidlingsorgan, udpeget af Kommissionen, til at administrere projektet og foretage udbetalinger af EU midler på EU's vegne. Målgruppen formodes derfor at modtage de fulde beløb beskrevet i det regelsæt, der regulerer projektet. Af disse grunde skal Beskæftigelsesforvaltningen i [A Kommune], Danmark ud fra Kommissionens perspektiv anses for at:

• være formidlingsorgan udnævnt til at implementere "[projektet] ... og foretage udbetaling af tilskud til målgruppen.
• sikre at målgruppen, unge jobansøgere og små og mellemstore virksomheder modtager det fulde "flat-rate" beløb angivet i retningslinierne for projektet. [...]"

Spørger henviser endvidere til brev (e-mail) fra EU-Kommissionen af 14. september 2012. I brevet gøres opmærksomt på, at ovennævnte deklaration, ikke er juridisk forpligtende for medlemslandene. Endvidere henledes opmærksomheden på art 3 (1) i "Protocol on the Privileges and Immunities of the EU", som mulig hjemmel for skattefritagelse. Der gøres tillige opmærksom på, at spørgsmålet om, hvorvidt udbetalinger under projektet kan skattefritages efter art 3 (1), er op til fortolkning af skattemyndighederne i de enkelte medlemslande. I forbindelse med behandling af sagen ønsker spørger, at der også tages stilling til, om art 3 (1) i Protocol on the Privileges and Immunities of the EU, kan bruges som hjemmel for skattefritagelse af udbetalinger under projektet.

Af Protokol'en - C 310/261 - fremgår bl.a. følgende (dansk udgave):

"7. PROTOKOL OM DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen i henhold til forfatningens artikel III-434 på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af dens opgaver nødvendige privilegier og immuniteter, ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

KAPITEL I UNIONENS PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER [...]

Artikel 3

Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter. [...]"

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes oplyst, om rejsegodtgørelsen er skattepligtig, hvis godtgørelsen udbetales til jobansøger med bopæl i Danmark i forbindelse med jobansøgerens deltagelse i en jobsamtale i et andet EU land. Spørgsmålet vedrører aktiviteten beskrevet i punkt A.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4 c og § 6 a

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

"§ 4: Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, [...]"

"§ 6: Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; "

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 7, nr. 1 - 29, § 9, stk. 1 og 4 samt § 9A, stk. 1

I ligningslovens § 7, nr. 1 - 29 opremses en række konkrete indkomsttyper, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Typerne af indkomster omfatter bl.a. gaver fra indsamlede bidrag, hædersgaver / hæderspriser, legater, sociale ydelser, erstatninger mv. § 7, nr. 9 er gengivet her (uddrag):

"§ 7, nr. 9: Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

[...], ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt ydelser efter lov om repatriering."

Ligningslovens § 9 A, stk. 1, § 9 B og § 9, stk. 1 og 4 har denne ordlyd (uddrag):

"§ 9A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2."

"§ 9B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.[...]

Stk.4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. [...]"

"§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde [...]

Stk.4. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. [...]"

Beskæftigelsesindsatsloven (lbkg. nr. 706 af 28/6 2012) § 7 og § 82

Ovennævnte bestemmelser omfatter muligheden for, at et jobcenter i nærmere opregnede tilfælde kan udbetale befordringsgodtgørelse. Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

§ 7: For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Stk.2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

§ 82: Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. [...]"

Beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 1-5 og nr.7 omfatter eksempelvis ledige på dagpenge, kontanthjælpsmodtagere og personer med begrænsninger i erhvervsevnen. Aktiviteterne omfattet af tilbuddene efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 8a, 10, 11 og 12 omfatter selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Praksis

SKM2010.388.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Skatterådet fandt dog, at de omkostninger spørger havde afholdt, som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne fradrages i tilskuddet efter nettoprincippet. Af sagens faktiske forhold fremgik bl.a. følgende:

"[...] Spørger blev af Skov- og Naturstyrelsen bevilliget tilskud til at gøre fritidslivet mere attraktivt for brugerne. Tilskuddet skal anvendes til en fornyelse af projektet med en særlig indsats rettet mod den yngre del af publikum, blandt andet med indretning af shelters og bålhytte. Det bevilligede tilskud modsvarer et indhentet tilbud på levering og opstilling af en bålhytte og 2 fuldtømmer shelters. Initiativet er et tilbud til sporgæsterne, men vil også være et tilbud om fri overnatning på samme måde som Skov og Naturstyrelsen enkelte steder har etableret det for cykelturister, der følger området langs Hærvejen, idet spørger bor forholdsvis tæt på denne. [...]."

SKM2011.202.SR

Ved dette bindende svar bekræftede Skatterådet, at en rumænsk praktikant ikke skal beskattes i Danmark af tilskud ydet af EU under et praktikophold i Danmark hos en dansk landmand. Tilskuddet ydes under EU-sektorprogrammet Leonardo Da Vinci. Praktikanten blev ikke anset ikke for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Af Skatterådets begrundelse fremgik følgende (uddrag):

"[...] Som sagen er oplyst, lægger Skatteministeriet til grund, at praktikanten i forbindelse med praktikopholdet ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. [...]. Det omhandlede tilskud udbetales via den rumænske styrelse fra EU og tildeles spørgers samarbejdspartner i Rumænien, der udbetaler hele eller dele af tilskuddet til praktikanten. Skatteministeriet finder på den baggrund, at tilskuddet ikke udgør en modydelse for en arbejdsydelse, og at tilskuddet derfor ikke er erhvervet som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 2, stk.1, nr. 1. Endvidere finder Skatteministeriet, at tilskuddet ikke er omfattet af de specifikt opregnede indkomstarter i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 14-23 og 26-28. Praktikanten er derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af tilskuddet, jf. kildeskattelovens § 2.[...]"

Cirkulærer, juridiske vejledninger mv.

Ligningsvejledningen 2012-1, Almindelig del afsnit A.A.1.1

I afsnittet beskrives statsskattelovens indkomstbegreb. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL [red: statsskatteloven] §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes. SL §§ 4-6 er fra 1922 og er ved senere lovgivning ændret og suppleret i betydelig omfang. Dog er §§ 4-6 fortsat i det væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst. [...]. Selv på de punkter, hvor SL §§ 4-6 er ændret eller suppleret, kan bestemmelserne fortsat have selvstændig betydning som beskatningshjemmel.

Efter SL §§ 4 og 6 er den skattepligtige indkomst differencen mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter jf. SL § 4 og på den anden side de fradragsberettigede bruttoudgifter jf. SL § 6. Den skattepligtige indkomst er altså en nettostørrelse. SL § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.

Ifølge praksis kan udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed herunder honorarindtægt udenfor tjenesteforhold, fradrages i disse indtægter efter et nettoindkomstprincip. Fradragsretten er dermed kildebegrænset. Hjemlen for fradragsretten af de kildeartsbestemte udgifter kan være en indfortolkning af nettoprincippet direkte i SL § 4. [...]"

Ligningsvejledningen 2012-1, Erhvervsdrivende afsnit E.A.2.1 - Driftsomkomstninger og afsnit E.A.2.4 - Etableringsudgifter

I afsnittene beskrives, hvad der skatteretligt forstås ved driftsomkostninger og etableringsudgifter. Af afsnittene fremgår bl.a. følgende:

"E.A.2.1: De fradragsberettigede driftsomkostninger er i SL § 6, stk. 1, litra a, beskrevet som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. [...]. Fastlæggelsen af driftsomkostningsbegrebet giver anledning til 2 hovedafgrænsninger, dels over for private udgifter, dels over for anlægs- og etableringsudgifter. [...]

E.A.2.4:Udgifter til tilvejebringelse af et nyt indkomstgrundlag, herunder startudgifter som f.eks. stiftelsesomkostninger, er ikke fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.[...]."

Begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indtægten er et resultat af positive indkomstbestræbelser eller ikke. Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, der skal beskattes.

Ligningslovens § 7, nr. 1-29 opregner en række af indkomster, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. § 7, nr. 9 omfatter bl.a. sociale ydelser, herunder befordringsgodtgørelse efter § 82 i beskæftigelsesindsatsloven.

Ligningslovens § 9, stk. 4 fastsætter, at arbejdsgivers udbetaling af godtgørelse til lønmodtageren for udgifter, som lønmodtageren er påført som følge af arbejdet, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som undtagelse til denne bestemmelse fastsætter ligningslovens § 9A, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter under visse betingelser ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

I de to bindende svar SKM2010.388.SR og SKM2011.202.SR var de omhandlede tilskud udbetalt dels fra Skov- og Naturstyrelsen og fra EU-sektorprogrammet Leonardo Da Vinci som udgangspunkt objektivt skattepligtige. I SKM2011.202.SR blev tilskuddet dog ikke beskattet hos praktikanten som følge af, at praktikanten ikke indtrådte i fuld dansk skattepligt, og tilskuddet ikke var omfattet af den begrænsede skattepligt.

I denne sag modtager jobansøgeren en rejsegodtgørelse på et fast beløb på xxx € eller xxx €, hvis jobansøgeren efter udvælgelse gennemfører en jobsamtale eller lignende som indeholdt i vejledningens afsnit 5.1.1. Beløbet afhænger af den geografiske afstand mellem jobansøgerens bopæl og det sted, hvor samtaler mv. finder sted. Beløbet er uafhængigt af jobansøgers faktiske rejse-/befordringsudgifter.

Skatteministeriet finder, at rejsegodtgørelsen skal medregnes til jobansøgerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Rejsegodtgørelsen er ikke omfattet af hverken ligningslovens § 9, stk. 4 eller § 9A, stk. 1, allerede fordi godtgørelsen ydes fra EU og dermed ikke ydes som led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og lønmodtager. Godtgørelsen kan endvidere ikke omfattes af ligningslovens § 9B, allerede fordi den ikke udbetales til dækning af befordringsudgifter til en arbejdsplads.

Rejsegodtgørelsen er endvidere ikke omfattet af skattefrihedsbestemmelserne i ligningslovens § 7, nr. 1 - 29, herunder § 7, nr. 9. Skattefrihedsbestemmelsen i § 7, nr. 9 vedrørende ydelser, herunder befordringsgodtgørelse omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 82. Nærværende del af projektet omfatter befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning er ikke omfattet af aktiviteterne i kapitlerne 8a og 10-12. Endvidere henviser ligningslovens § 7, nr. 9 ikke til beskæftigelsesindsatslovens § 7.

Jobansøgeren kan ikke modregne de faktisk afholdte rejseudgifter i rejsegodtgørelsen efter statsskattelovens nettoprincip. Det skyldes, at rejseudgifterne ikke udgør driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6 a, men derimod anses for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, da udgiften er afholdt med henblik på at etablere en ny indkomstkilde. Der henvises til ovennævnte afsnit af ligningsvejledning og juridisk vejledning.

I forhold til spørgers opfattelse og begrundelse bemærker Skatteministeriet, at det af deklaration nr. 1014021 af 30/8 2012 ikke er fastsat, at tilskuddene i projektet skal være skattefri. I forhold til henvisningen til artikel 3, stk. 1 i protokol C 310/261 bemærker Skatteministeriet, at det ikke er EU-Kommissionens indtægter, som beskattes. Retten til indkomsten er overgået til jobansøgeren. I øvrigt bemærkes det, at området for direkte skatter som udgangspunkt er et internt anliggende for de enkelte EU-stater. Beskatningen af rejsegodtgørelsen anses ikke for at være i strid med diskriminationsforbuddet eller de grundlæggende økonomiske frihedsrettigheder i henhold til EUF-traktaten.

Når rejsegodtgørelsen udbetales til en jobansøger med bopæl i Danmark, skal denne medregnes til jobansøgerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2, 3, 5 og 6

Spørger ønsker oplyst, om spørger har pligt til at indberette godtgørelserne jf. spørgsmål 1 og 4 til SKAT, både når modtageren har bopæl i Danmark og ikke har bopæl i Danmark.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens (lbkg. nr. 175 af 23/2 2011) § 21, stk.1 og 2

Bestemmelsen har denne ordlyd:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk.2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3."

Skattekontrollovens (lbkg. 819 af 27/6 2011), afsnit II, herunder §§ 7 og 7A

Dette afsnit i skattekontrolloven indeholder bl.a. regler for automatiske oplysnings-/indberetningspligter, dvs. indberetningspligter, der foretages af den indberetningspligtige uden anmodning. Uddrag af §§ 7 - 7A er anført her:

"§ 7: Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. [...]"

"§ 7A: Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v., der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller om engangsbeløb m.v., hver måned uden opfordring foretage indberetning om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. [...]

8) Tilskud, der ydes af staten, en region eller en kommune. [...]

Stk.4. § 7, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse."

Indberetningsbekendtgørelsens (bkg. nr. 1315 af 15/12 2011) § 12

"§ 12. Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, jf. § 7, stk. 3, skal alle ministerier, herunder de under det enkelte ministerium henhørende statslige forvaltningsmyndigheder, månedligt foretage indberetning til indkomstregisteret om ydede tilskud, der ikke skal indberettes til indkomstregistret efter andet retsgrundlag, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet."

Praksis

SKM2012.259.SR

Skatterådet afviste i dette bindende svar spørgsmålet om indberetning, da indberetning falder udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, men gav dog en vejledende udtalelse herom

Begrundelse

Det stillede spørgsmål vedrører, om spørger er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens afsnit II. Skatteministeriet bemærker, at der ikke gives bindende svar på spørgsmål om indberetningspligt efter skattekontrollovens regler. Det skyldes, at et sådan spørgsmål ikke vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren eller for andre af en disposition, som spørger foretager, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2. Der henvises til SKM2012.259.SR .

Skatteministeriet skal dog vejledende udtale, at udbetaling af tilskud / godtgørelse, der ikke er sket som led i et tjenesteforhold, ikke er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7. Når tilskud / godtgørelse ikke udgør honorar for en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, er der heller ikke indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1.

Bemyndigelsen til at indføre indberetningspligt vedrørende tilskud efter skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 8, er ikke udnyttet i forhold til udbetaling af kommunale tilskud, herunder tilskud, som kommunen formidler for EU. Der er således kun indberetningspligt vedrørende statslige tilskud. Der henvises til § 12 i indberetningsbekendtgørelsen, jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, 1. led.

Modtager en person et skattepligtigt tilskud / godtgørelse, har personen ansvaret for at påføre dette på sin selvangivelse. Dette gælder kun personer, der er omfattet af fuld dansk skattepligt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2, 3, 5 og 6 besvares med "Afvises. Se dog vejledende udtalelse".

Spørgsmål 4

Spørger ønsker oplyst, om rejse- / indkvarteringsgodtgørelsen er skattepligtig, hvis godtgørelsen udbetales til en person med bopæl i Danmark i forbindelse med flytning til andet EU land. Spørgsmålet vedrører aktiviteten beskrevet i punkt B.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag anført under begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Praksis

SKM2011.150.SR

I dette bindende svar kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en særlig opregnet service fra et eksternt servicebureau (Relocation ydelser) betalt af spørger kunne modtages skattefrit af indstationerede medarbejdere. Skatterådet fandt dog, at bl.a. enkelte Relocation ydelser forudsætningsvist kunne omfattes af reglerne om flyttegodtgørelse efter statsskattelovens principper og dermed ydes skattefrit. Af Skatterådets begrundelse vedrørende dette forhold fremgik bl.a. følgende:

"[...] Privat ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan fratrække flytteudgifter, uanset om arbejdsgiveren yder flyttegodtgørelse. Modtaget flyttegodtgørelse skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Undlader den skattepligtige at fratrække de omhandlede flytteudgifter, holdes såvel udgifter og godtgørelse uden for medarbejderens skattepligtige indkomst. Er der derimod tale om tiltræden af en jobfunktion hos en ny arbejdsgivers, anses udgiften for en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, idet udgifterne derved anses for afholdt til etablering af nye indtægtskilder. [...]"

Cirkulærer, juridiske vejledninger mv.

Ligningsvejledningen, Almindelig del 2012-1, afsnit A.F.1.5 ff. / Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.4.3.1.2

I afsnittet beskrives praksis mv. for fradrag for flytteudgifter eller arbejdsgivers godtgørelse af medarbejderens flytteudgifter. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"Bestemmelsen i SL § 6, litra a, om fradrag for driftsudgifter omfatter efter gældende praksis også flytteudgifter. For at være fradragsberettigede skal flytteudgifter, som andre driftsomkostninger, være afholdt for »at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten«. Det er desuden en betingelse, at flytningen sker i tilknytning til tjenesteskiftet, [...] modsætning hertil står udgifter til etablering af nye indtægtskilder. Er udgifterne således alene afholdt for at opnå nye indtægter, vil de som regel ikke kunne fradrages som driftsudgifter. [...]. Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen. Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres som personlig indkomst. Flyttegodtgørelsen er A-indkomst og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag. [...]. Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. [...]"

Begrundelse

Det stillede spørgsmål angår en godtgørelse / tilskud til den nyansatte mobile arbejdstager i form af et fast beløb, der fastsættes med udgangspunkt i destinationslandet. Godtgørelsen udgør et bidrag til rejse- og opholdsudgifter, herunder indkvartering i arbejdstagerens nye bopælsland. Godtgørelsen udbetales inden arbejdstageren flytter til destinationslandet. Godtgørelsen er uafhængig af arbejdstagerens faktiske rejse-, opholds- og flytteudgifter.

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1. Herefter kan godtgørelsen omfattet af dette spørgsmål heller ikke omfattes af ligningslovens §§ 9A, § 9B eller § 9, stk. 4, da godtgørelsen ydes af EU. Godtgørelsen er endvidere ikke omfattet af skattefrihedsbestemmelserne i ligningslovens § 7, nr. 1 - 29.

Endelig kan godtgørelsen ikke anses for omfattet af statsskattelovens praksis for godtgørelse eller fradrag for flytteudgifter, da der er tale om et nyt ansættelsesforhold. Flytteudgifterne anses herefter som ikke fradragsberettigede etableringsudgifter.

Arbejdstageren kan ikke modregne de faktisk afholdte rejse-, opholds- og flytteudgifter i den udbetalte godtgørelse efter statsskattelovens nettoprincip, da disse udgør ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter. Der henvises også her til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 vedrørende bemærkninger til spørgers opfattelse og begrundelse.

Når godtgørelsen omfattet af dette spørgsmål udbetales til en arbejdstager, der har bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor den nyansatte får tilsagn (retserhvervelsestidspunktet) om godtgørelsen, skal godtgørelsen medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Spørger ønsker oplyst, om godtgørelsen til virksomheder med hjemsted i Danmark er skattepligtig. Spørgsmålet vedrører aktiviteten beskrevet under punkt C.

Praksis

SKM2011.228.SR

Det bindende svar angik en person (spørger), der drev selvstændig erhvervsvirksomhed inden for landbrug. Spørger ønskede at deltage i et naturprojekt, hvortil der kunne søges om tilskud fra bl.a. FødevareErhverv. Tilskuddet blev betalt på grundlag af en opgørelse over de betalte tilskudsberettigede projektudgifter. Ansøger skulle således først afholde udgifterne til gennemførelse af projektet, og derefter udbetalte FødevareErhverv tilskuddet til ansøger. Skatterådet bekræftede, at spørger i medfør af statsskattelovens § 6a kunne fradrage projektudgifter ved opgørelse af spørgers skattepligtige indkomst i det omfang spørger, som tilskudsmodtager / ansøger, afholder projektudgifterne. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...]Det fremgår endvidere af spørgers oplysninger, at spørger påtænkes at stå som ansøger af tilskuddet. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at spørger bliver den reelle modtager af tilskuddet, og han er derfor skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4. [...] I nærværende sag driver spørger en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed. Det er [...] Skatteministeriets opfattelse, at naturprojektet [...]kan anses som et naturligt led i spørgers erhvervsmæssige landbrug. Udgifterne til deltagelse til projektet kan dermed anses for driftsudgifter, og spørger har dermed fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, litra a. [...]"

Begrundelse

Små og mellemstore virksomheder kan modtage tilskud til kursus- og integrationsprogrammer for unge nyansatte arbejdstagere omfattet af projektet. Der er tale om et fast beløb, der afhænger af rekrutteringsland, kursets omfang og antallet af deltagende mobile arbejdstagere. Tilskudsbeløbet er således uafhængigt af de udgifter, som rekrutteringsvirksomheden har afholdt i forbindelse med afholdelse af kursus-/integrationsprogrammet. Udbetaling af tilskud sker først, når arbejdstageren er startet på arbejdet i virksomheden, og gennemførelsen af programmet er påbegyndt.

Skatteministeriet lægger til grund, at den rekrutterende virksomhed skattemæssigt driver erhvervsmæssig virksomhed. Ansættelse af en arbejdstager via projektet anses for at udgøre et naturligt led i at drive erhvervsmæssig virksomhed i lighed med øvrige ansættelser af personale til virksomhedens drift. Tilskuddet skal således medregnes til virksomhedens erhvervsmæssige skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises til SKM2011.228.SR .

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 vedrørende bemærkninger til spørgers opfattelse og begrundelse.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8 og 9

Spørger ønsker oplyst, om denne har pligt til at indberette godtgørelsen til rekrutteringsvirksomheder med hjemsted i og uden for Danmark til SKAT.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmålene 2, 3, 5 og 6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 8 og 9 besvares med "Afvises. Se dog vejledende udtalelse".

Spørgsmål 10

Spørger ønsker oplyst, om udbetaling af beløb i forbindelse med Pre Departure Training forløb er skattefrit for en jobansøger med bopæl i Danmark. Spørgsmålet vedrører aktiviteten beskrevet i punkt D.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 31

Bestemmelsen vedrører beskatningen af bl.a. arbejdsgiverbetalte udgifter til dækning af undervisning for modtageren. Bestemmelsen har denne ordlyd (uddrag):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. [...]. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. [...]. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk.2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk.3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning. [...]"

Lovforarbejder mv.

Lov nr. 955 af 20/12 1999 (L 88 1999/2000) § 1, nr. 12

Skattefriheden for visse kursus- og uddannelsesydelser i ligningslovens § 31 blev indført ved ovennævnte ændringslovs § 1, nr. 12. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende (uddrag):

"[...] Desuden kan personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra en arbejdsformidling, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige, modtage sådanne ydelser skattefrit. [...]. Herved tilgodeses regeringens intention om at støtte, at ledige uddannes eller omskoles og / eller vedligeholder deres kvalifikationer med henblik på at opnå, at disse så hurtigt som muligt (igen) indsluses på arbejdsmarkedet. [...]"

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 fremgår bl.a. følgende:

"[...] For kursers vedkommende, som begrebsmæssigt må betragtes som korterevarende undervisningsforløb, er det ligeledes foreslået, at der kan modtages skattefrie ydelser, jf. stk. 3, til alle typer af kurser. Efter bestemmelsen kan der således modtages skattefrie ydelser til såvel korte som længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det offentlige, og uanset hvorledes de i øvrigt finansieres. [...]"

Juridiske Vejledninger mv.

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.4

I afsnittet beskrives beskatningen af betalte udgifter til dækning af undervisning for modtagere. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"[...] Personkredsen, som er omfattet af skattefrihed for uddannelser og kurser. [...]

Andre [...]

• Medlemmer, herunder ledige, der modtager uddannelsesydelser fra deres a-kasse, fagforening, pensionskasse eller livsforsikringsselskab. Se SKM2010.861.SR
• Personer, der modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor. [...]
• Personer, som deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., og som modtager ydelserne af et uddannelsessted eller efter § 76 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen indeholder således den samme personkreds, som er omfattet af LL § 16, der er den generelle bestemmelse om beskatning af personalegoder. Derudover er afskedigede medarbejdere ved ophøret af ansættelsesforholdet og medlemmer af arbejdsløshedsforsikringer, fagforeninger eller pensionskasser også omfattet af skattefriheden. Endvidere kan personer, der modtager de omtalte ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, modtage ydelserne skattefrit. [...]"

Praksis

SKM2011.150.SR

I dette bindende svar bekræftede skatterådet bl.a., at et sprogkursus i dansk samt et kursus i dansk kultur, herunder skik og brug kun modtages skattefrit af indstationerede medarbejdere.

SKM2010.861.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at deltagelse som medarbejder i spørgers koncept ikke medfører beskatning efter ligningslovens § 16 eller statsskatteloven hos sygemeldte medarbejdere, hvis deltagergebyret betales af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, der har tegnet den obligatoriske firmapensionsordning, som den pågældende er tilsluttet via sit arbejdsforhold, og som i givet fald skulle udrede pension, hvis sygdomsforløbet medfører udløsning af forsikringsbegivenhed. Af Skatterådets begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"[...] Ordlyden af § 31 omfatter kun pensionskasser. Det er imidlertid Skatteministeriets opfattelse, at når man henser til formålet med at give skattefrihed for medlemmer af en pensionskasse, vil man også kunne anse livsforsikringsselskaber for omfattet af bestemmelsen i denne sag, da de tilbyder ydelser af samme karakter som pensionskasserne. I denne sag tilbyder de nævnte pensionsinstitutter kursusforløbet til skatteydere for at forhindre, at de senere hen skal udrede invalidepension. Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgers koncept er et kursus. [...]"

Begrundelse

Som det fremgår af begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 skal alle indtægter som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indtægten er et resultat af positive indkomstbestræbelser eller ikke. Som undtagelse hertil kan modtagne kurser- og uddannelsesydelser være skattefri, hvis disse ydelser omfattes af ligningslovens § 31.

Af ordlyden af § 31, stk. 1 fremgår bl.a., at ydelserne omfattet af stk. 3 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder bl.a. for ydelser, "som personer modtager fra staten i jobcenteret, [...]".

Af ovennævnte afsnit C.A.5.4 fremgår, at der er tale om personer, der modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor. Formuleringen i ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt. skyldes, at de statslige jobcentre varetog opgaven med arbejdsformidling forud for, at kommunerne fik udlagt opgaven med arbejdsformidling i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

I det foreliggende påtænkes det omhandlede EU projekt at indeholde mulighed for, at en nyansat mobil jobansøger kan få betalt udgifter til kursusdeltagelse vedrørende f.eks. sprogkurser og kurser, der skal styrke jobansøgerens kompetencer i forhold til at varetage en ny stilling i et andet EU-land end jobansøgerens oprindelige bopælsland (PDT).

PDT udbetales kun til dækning af faktiske udgifter til kursusdeltagelse. PDT er EU-finansieret og udbetales af spørger.

Skatteministeriet finder, at der er tale om, at de kurser, der påtænkes indeholdt under PDT har erhvervsmæssig relevans, og som udgangspunkt kan omfattes af skattefriheden i ligningslovens § 31.

Det er dog endvidere en betingelse, at de omhandlede kursusydelser kan anses for modtaget fra en arbejdsformidling, jf. § 31, stk. 1, 4. pkt., når ydelsen formidles og udbetales fra en arbejdsformidling men finansieres af EU. I den forbindelse bemærker Skatteministeriet, at ydelserne i PDT efter ministeriets opfattelse, ikke kan omfattes af bestemmelsens 3.- og 5.-8.pkt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at formålet med skattefriheden vedrørende uddannelse og kurser modtaget fra bl.a. et arbejdsformidlingskontor, er at forbedre lediges kompetencer i forhold til igen at komme ud på arbejdsmarkedet. Dette er ligeledes formålet med udbetaling af kursusydelser til en jobansøger via PDT. Under PDT er der blot tale om, at jobansøgeren har fået et job og inden jobstart, deltager i kurser, der forbedrer sprogkompetencer og / eller kompetencer i forhold til det aktuelle job. I det konkrete tilfælde er det Skatteministeriet vurdering, at det er sekundært, hvem der finansierer ydelsen, når ydelsen modtages fra en arbejdsformidling. Der henvises til SKM2010.861.SR .

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en jobansøger kan anses for at modtage de omhandlede kursusydelser fra en arbejdsformidling, som omfattet af ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt. Da øvrige betingelser i ligningslovens § 31 efter Skatteministeriets opfattelse er opfyldte, skal de beskrevne kursusydelser under PDT ikke medregnes til den skattepligtige indkomst for en mobil jobansøger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 10 besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.