Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30.
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2014. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund.
DBO'en omfatter ikke Grønland og Færøerne.
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan beskatte udbytte med højst 15 pct. af bruttobeløbet, xhvis modtageren af udbyttet er omfattet af DBO'enx. Se artikel 10, stk. 2. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udbytter i moder-/datterselskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c.
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kulturelle royalties kan kun beskattes i bopælslandet. Kildelandet kan beskatte industrielle royalties. Kildelandet kan højst beskatte dem med 5 pct. Se artikel 12, stk. 1 og 2.
"Royalties" omfatter også vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) ethvert industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr samt vederlag for film eller bånd til fjernsyn eller radio. Se artikel 12, stk. 3. Det danske royaltybegreb i KSL § 65 C, stk. 4, er snævrere en DBO'ens. Danmark har som kildeland ikke intern hjemmel til at beskatte de royalties, som ikke er omfattet af den danske bestemmelse.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties, eller det land, hvor en politisk underafdeling, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis der er fast driftssted i et land, anses royalties for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5.
Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om beskatning i kildelandet af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Se artikel 15, stk. 2, litra a.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4.
Se også
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Indkomst ved optrædende kunstneres og sportsfolks virksomhed som led i en kulturaftale kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 17, stk. 3.
Artiklen omfatter ikke optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, eller af artikel 15 eller 16, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner, der stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 1. Denne bestemmelse svarer til modeloverenskomsten artikel 18.
Private pensioner, der ikke stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, er omfattet af artikel 21, og kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 21, stk. 1.
Sociale sikringsydelser, fx folkepension, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 19, stk. 2.
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter ikke formue bestående af skibe, der anvendes til transport i indre farvande.
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Tjekkiet/Slovakiet kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 1, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Tjekkiet/Slovakiet, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Tjekkiet/Slovakiet. Se artikel 23, stk.1, litra c.
Tjekkiet/Slovakiet giver som hovedregel exemptionlempelse på skat af indkomst, der efter DBO'en kan beskattes i Danmark. Den fritagne indkomst medregnes ved beregning af skatten på øvrig indkomst. Se artikel 23, stk. 2, litra a.
Indkomst, der er omfattet af artikel 10 (udbytte), 12 (royalties), 16 (bestyrelseshonorar) og 17 (kunstnere og sportsfolk) lempes dog efter metoden almindelig credit. Se artikel 23, stk. 2, litra b.
Artikel 23 indeholder nogle bestemmelser om matching credit. Se artikel 23, stk. 1, litra d og e. Disse bestemmelser havde kun virkning til og med 1997. Se artikel 23, stk. 1, litra f.
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen nævner ikke nogen frist for ansættelsesændringer til gennemførelse af gensidige aftaler.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Danmark og Tjekkiet har den 15. november 2004 indgået en aftale om automatisk udveksling af oplysninger på skatteområdet. Se BKI nr. 4 af 08/02/2005.
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
DBO'en trådte i kraft den 27. december 1982 og har virkning fra 1. januar 1983.
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.