Dette afsnit beskriver praksis om udgifter, der ikke har umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, fordi udgifterne er opsat, dvs. udskudt. Afsnittet beskriver også praksis om udgifter, der afholdes efter virksomhedens ophør.
Afsnittet indeholder:
Som udgangspunkt medfører driftsomkostningsbegrebet, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af en udgift og erhvervelsen af indkomsten, for at der kan gives fradrag.
Der er dog i et vist begrænset omfang mulighed for at trække opsatte driftsomkostninger fra. Se UfR 1963, 954 H (Godsejer E. Knuth) og TfS 1984, 53 H (Træskodommen).
Udgifter i forbindelse med retablering af en losseplads, der ikke længere anvendes, kan trækkes fra, når de afholdes.
Om fradrag for udgifter til oprensning af forurenet jord, se TfS 1992, 581 LSR og SKM2004.114.LR.
Se også afsnit C.C.2.4.5.9 om afskrivning efter SL § 6, stk. 1, litra a, på udgifter af omkostningskarakter.
Det er en betingelse for fradrag for en udgift, at den er afholdt i en igangværende virksomhed. Se afsnit C.C.2.2.1.2. Når virksomheden er ophørt, er der ikke længere fradrag for udgifter. Det vil fx være tilfældet, hvis virksomheden overgår til at være ikke-erhvervsmæssig (hobbyvirksomhed). Se afsnit C.C.1.1.2 om beskatning af ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed.
Der kun er fradrag for udgifter, der afholdes efter virksomhedens ophør, hvis
Der er ikke fradrag for udgifter, der afholdes længere tid efter virksomhedens ophør, selvom udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed.
Udgifter til opgravning af benzintanke i forbindelse med ophør af en benzinforhandlers virksomhed, kunne trækkes fra som udskudte driftsomkostninger. Se LSRM 1984, 23 LSR.
Se også UfR 1979, 122 H.
Afviklingsomkostninger vedrører normalt ikke driften men derimod indkomstgrundlaget (formuen). De kan derfor ikke trækkes fra som driftsomkostninger. Der kan fx være tale om rådgiverudgifter og udgifter til bonus. Se afsnit C.C.2.2.1.4.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Indskrænkning af virksomhed. Landsretten udtalte, at selskabets A´s udgifter til spaltning af selskabet A, til børsnotering af selskabet B og til selskabet A´s salg af aktier i B ikke havde en sådan tilknytning til selskabernes drift - dvs. til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten - at udgifterne kunne anses som driftsomkostninger, der kunne fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a. Selskabet fik heller ikke medhold i, at udgifterne kunne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Selskabet B blev desuden tilskudsbeskattet af udgiften til selskabets børsnotering og af halvdelen af de øvrige udgifter, som selskabet A havde afholdt, idet selskabet B blev anset for rette omkostningsbærer. Højesteret udtalte, at der ikke var tale om udgifter vedrørende driften, herunder dennes rationalisering, men udgifter vedrørende en ændring af selskabsstruktur, børsnotering og aktiesalg. Højesteret tiltrådte derfor, at udgifterne ikke var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Højesteret tiltrådte også, at selskabet A ikke havde fradrag for udgifterne efter den dagældende bestemmelse i LL § 8 J, idet der ved spaltningen ikke var sket en udvidelse, men en indskrænkning af virksomheden. | Dommen stadfæster SKM2010.151.ØLR. | |
UfR 1984, 160 HRD (TfS 1984, 53 H) | Et interessentskab havde siden 1966 drevet grossistsalg af importeret fodtøj. Fra 1972 omfattede virksomheden også videresalg af træsko, som blev fremstillet i et aktieselskab, som var ejet af interessenterne. Interessenternes avance på de træsko, der var leveret af selskabet, blev foreløbigt fastsat med udgangspunkt i avancerne på det importerede fodtøj. | (Træskodommen). |
UfR 1979, 122 H | En grosserer overdrog den 1. november 1971 sin virksomhed med varelager, og regnede salgssummen med til den skattepligtige indtægt for 1971. I forbindelse med overdragelsen påtog han sig en forpligtelse til at holde køberen skadesløs for eventuelt indkomst- eller formuetab. På grund af forpligtelsen måtte han senere nedskrive sit tilgodehavende hos køberen med 23.737 kr. | |
UfR 1963, 954 H | En godsejer fik fradrag for et engangsbeløb, som han betalte til fire ansatte som kompensation for deres dårlige aflønning gennem en årrække. Godsets økonomiske situation havde ikke givet mulighed for lønstigning, før den på udbetalingstidspunktet var blevet forbedret på grund af salg af bygninger. Højesteret gav derfor fradrag for udgiften, selvom godsejeren ikke havde haft en retlig forpligtelse til at betale, og selvom udgiften vedrørte en længere årrække. | (Godsejer E. Knuth) Ledende dom. |
Landsretsdomme | ||
Indskrænkning af virksomhed. Landsretten udtalte, at sammenhængen mellem "den skattepligtige indkomst" og "indkomsten" i SL § 6, stk. 1, litra a, indebærer, at det er en betingelse for fradragsretten, at driftsomkostningerne er afholdt for opnå skattepligtig indkomst, jf. SL § 4. Udgifterne til bonus/tantieme havde ikke den nødvendige sammenhæng med selskabets løbende indkomsterhvervelse, men måtte anses for at være afholdt for at sikre den del af selskabets formue, der kunne afhændes skattefrit efter SL § 5. Udgiften kunne derfor ikke trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Den bonus, der var udbetalt i forbindelse med den koncerninterne overdragelse af aktivitet, kunne ikke trækkes fra, fordi selskabet ikke var rette omkostningsbærer af udgiften. Udgifter til advokat- og revisorbistand kunne ikke trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi de var relateret til en indskrænkning af selskabets virksomhed og derfor ikke havde karakter af udgifter til løbende administration af skattepligtig investering. | Dommen blev indbragt for Højesteret af skatteyderen, men efterfølgende hævet. Tidligere instans SKM2008.142.LSR. | |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1992, 581 LSR | Et selskab havde afholdt en udgift til oprensning af en grund, der var forurenet i selskabets ejertid. Landsskatteretten bemærkede, at udgiften ville have været en fradragsberettiget driftsudgift, hvis nutidige miljøkrav havde været gældende på forureningstidspunktet. Da forureningen efter det oplyste var indtrådt som udslag af en naturlig risiko i forbindelse med selskabets produktion, kunne udgiften trækkes fra enten som en opsat vedligeholdelsesudgift efter SL § 6, stk. 1, litra e, eller som en opsat driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. | |
TfS 1995, 51 LSR | Ikke igangværende virksomhed. Ophør. | |
LSRM 1984, 23 LSR | Udgifter til opgravning af benzintanke i forbindelse med ophør af virksomhed som benzinforhandler, blev anset for at være udskudte driftsomkostninger, som kunne trækkes fra. | |
SKAT | ||
Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at udgifter til oprensning af forurenet jord kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra e, som opsatte vedligeholdelsesudgifter eller efter SL § 6, stk. 1, litra a, som opsatte driftsomkostninger, sådan at fradraget foretages i det år, hvor udgifterne er afholdt. Rådet lagde til grund, at forureningen var sket som led i selskabets virksomhed, og at selskabets udgifter var afholdt som følge af den forurening, selskabet havde forårsaget i ejertiden. Det blev desuden lagt til grund, at ejendommen var forurenet ved købet. |