Dette afsnit handler om og i hvilket omfang, en selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan trække udgifter til faglitteratur fra, når vedkommende opgør sin indkomst.
Afsnittet indeholder:
Selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder kan fratrække udgifter til faglitteratur som driftsomkostninger inden for rammerne af SL § 6, stk. litra a.
Det betyder, at den selvstændige løbende kan fratrække udgifter til at vedligeholde et fagbibliotek, der er nødvendigt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i overensstemmelse med driftsomkostningsbegrebet, der er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til...", jf. SL § 6 stk. 1, litra a. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering fra sag til sag.
Derimod kan udgifter til at etablere et bibliotek af faglitteratur, fx i en advokatvirksomhed, ikke fratrækkes som en driftsomkostning, men anses som en anlægsudgift, der ikke er fradragsberettiget, se SL § 6 in fine. Dog kan den erhvervsdrivende fratrække en begrænset del af udgiften, der svarer til normale årlige udgifter til anskaffelse af faglitteratur. Se TfS 1984, 549 HRD.
I LSRM 1970.67.LSR fik en advokat godkendt et driftsfradrag på 3.000 kr. til en samlet anskaffelse af Ugeskrift for Retsvæsen, fordi udgiften efter SL § 6, stk. 1, litra a, blev anset for at svare til en normal årlig udgift til faglitteratur.
I LSRM 1978.156.LSR fik en advokat nedsat et fradrag for en udgift på 35.000 kr. for at overtage et fagbibliotek til et fradrag på 1.500 kr., fordi differencen blev anset for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift, mens de 1.500 kr. blev godkendt som en normal årlig udgift til faglitteratur og dermed en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Ud fra samme synspunkt fik en advokat i LSRM 1980.161 LSR kun godkendt et fradrag på 3.000 kr. ud af en samlet anskaffelsesudgift på 16.000 kr.
En psykoterapeuts udgifter til litteratur til en kortere tillægsuddannelse som kreativ udviklingsterapeut blev anset for en ikke fradragsberettiget etablerings-/anlægsudgift, jf. SL § 6 in fine. Se SL §§ 5 og 6 in fine og SKM2009.753.BR.
Ved faglitteratur forstås faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige, for at den selvstændige kan udøve sit erhverv.
Uden for begrebet falder populærvidenskabelige værker. I TfS 1999, 496 LSR blev en professor i teologi og ekstern fagkonsulent ved den Store danske Encyklopædi nægtet fradrag for sine udgifter (der udgjorde årets del af værkets samlede anskaffelsesudgift) til at anskaffe Den store danske Encyklopædi med den begrundelse, at den var populærvidenskabelig og dermed savnede den tilstrækkeligt nødvendige og direkte sammenhæng med hans erhvervelse af indkomst.
Se tillige SKM2009.753.BR, som nægtede en psykoterapeut fradrag for udgifter til litteratur, som overvejende anses for populærvidenskabelig på grund af dens generelle og overordnede karakter. Samme resultat fik SKM2013.21.BR, der ligeledes angik en psykoterapeut.
Hvis den selvstændige ikke har fratrukket udgifterne til køb af fagbøgerne i bogsamlingen, fordi den selvstændige har købt litteraturen, fx i forbindelse med, at han eller hun etablerede sig som selvstændig, er indtægten skattefri efter SL § 5 a, når bogsamlingen sælges. Der er i dette tilfælde tale om, at den selvstændige har anskaffet et formuegode, der slet ikke påvirker indkomstopgørelsen hverken fradrags- eller indtægtsmæssigt.
Hvis den selvstændige gennem sin tid som erhvervsdrivende har vedligeholdt sit faglige bibliotek, af relevant litteratur for erhvervsudøvelsen og har fratrukket udgifterne løbende som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1 litra a, er det skatteretlige, teoretiske udgangspunkt, at en salgspris for bogsamlingen bliver anset for skattepligtig. Imidlertid behandles indtægten fra salg af biblioteket som en skattefri formueindtægt, hvilket betyder, at bogsælgeren er skattefri af det beløb, bogsalget har indbragt.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
TfS 1984, 549 HRD | Udgifter til at etablere et bibliotek af faglitteratur, fx i en advokatvirksomhed, kan ikke (fuldt ud) fratrækkes som en driftsudgift, men anses som en ikke fradragsberettiget anlægsudgift. Dog kan den erhvervsdrivende som driftsudgift fratrække en begrænset del af udgiften, der svarer til normale årlige udgifter til faglitteratur. | |
Byretsdomme | ||
SKM2013.21.BR | En psykoterapeuts udgifter til litteratur blev ikke anset for egentlig faglitteratur, og retten nægtede derfor fradrag for udgiften som driftsudgift, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. | |
En psykoterapeuts udgifter til litteratur til en kortere tillægsuddannelse som kreativ udviklingsterapeut blev anset for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift og/eller for at være af overvejende populærvidenskabelig karakter på grund af dens generelle og overordnede karakter, jf. SL § 6 in fine. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1999, 496 LSR | En ekstern fagkonsulent ved den Store danske Encyklopædi, der også var professor i teologi, kunne ikke fratrække udgifter til anskaffelse af encyklopædien, fordi den blev anset for populærvidenskabelig. | |
LSRM 1980.161 LSR | En advokat fik kun godkendt et driftsfradrag på 3.000 kr., for udgifter til faglitteratur, mens resten af udgiften (13.000 kr.) blev anset for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. | |
LSRM 1978.156.LSR | En advokat fik alene anerkendt driftsfradrag på 1.500 kr., der svarede til normale årlige udgifter til faglitteratur, mens 33.500 kr. blev anset for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. | |
LSRM 1970.67.LSR | En advokat fik efter SL § 6, stk. 1, litra a, godkendt et driftsfradrag på 3.000 kr. til en samlet anskaffelse af Ugeskrift for Retsvæsen, fordi udgiften blev anset for at svare til en normal årlig udgift til at købe faglitteratur for. |