C.C.2.2.2.9 Tobaksudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Dette afsnit beskriver, hvilke regler der gælder for at kunne trække udgifter til tobak fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, hvad der forstås ved tobak samt hvad begrundelsen for de beskrevne regler er.

Afsnittet indeholder:

Regel

Den erhvervsdrivende kan efter LL § 8 T ikke fratrække udgifter til tobak, der er

Undtaget fra reglen er vareprøver, som registrerede tobaksvirksomheder har udleveret til detailhandlere. Se LL § 8 T, 2. pkt.

Det betyder, at udgifter til vareprøver, som registrerede tobaksvirksomheder udleverer til detailhandlere, anses for at være udgifter, der knytter sig til tobaksindustriens almindelige erhvervsmæssige drift. Disse anses derfor for almindelige driftsudgifter, som er fradragsberettiget efter reglerne i SL § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke fradragsret for personaleudgifter til tobak, som virksomheden

Der er ikke fradragsret for repræsentationsudgifter til tobak, som virksomheden afholder i forbindelse med repræsentation og dermed over for de personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere, fx forretningsforbindelser, i forbindelse med:

Der er ikke fradragsret for reklameudgifter til tobak, som virksomheden afholder over for offentligheden og potentielle kunder.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.2.5.4 om bl.a. tobak og LL § 8 T og den manglende fradragsret.

Definition

Ved tobak forstås efter LL § 8 T, 1. pkt. disse produkter:

Afgrænsningen af de tobaksprodukter, der er omfattet af lovbestemmelsen, følger afgrænsningen i tobaksafgiftsloven og forbrugsafgiftsloven.

Mere konkret afgrænses cigaretter og røgtobak (pibetobak) på samme måde som i tobaksafgiftsloven kapitel 1, hvorimod cigarer, cerutter og cigarillos følger afgrænsningen i samme lovs kapitel 2.

Tilsvarende følger afgrænsningen af cigaretpapir afsnit VIII i forbrugsafgiftsloven, mens afgrænsningen af begreberne skrå og snus er identisk med den i samme lovs afsnit IX.

Begrundelse for reglen

Selvstændigt erhvervsdrivende kunne, før LL § 8 T afskar fradragsretten for tobaksudgifter, fratrække udgifter hertil, som havde karakter af driftsudgifter efter samme regler, som gjaldt øvrige driftsudgifter. Se i SL § 6, stk. 1, litra a. Det betød, at virksomheden kunne fratrække personaleudgifter til tobak, ligesom den havde fradrag for tobaksudgifter, som var afholdt til reklame eller repræsentation efter LL § 8.

Formålet med fradragsbegrænsningen er at begrænse rygning på arbejdspladser og i anden arbejdsmæssig sammenhæng. Herudover skal reglen modvirke, at virksomheder afholder udgifter i forbindelse med reklame og dermed får flere til at ryge. Samlet set er sigtet at begrænse rygning og skabe røgfri miljøer.