Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - nedbrændt gård - indboopgørelse

Skattemyndighederne forhøjede sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2000 - 2002, idet sagsøgerens skattepligtige indkomst ikke levnede plads til anskaffelse af en række indbogenstande, som sagsøgeren havde medtaget på en liste over indbo fremsendt til hans forsikringsselskab i forbindelse med udbetaling af erstatning for sagsøgerens gård, der var nedbrændt.Sagen var tidligere blevet hjemvist ved dom afsagt af Byretten, hvorefter skattemyndighederne på ny havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst i de tre indkomstår.Sagsøgeren havde i forbindelse med skattesagens behandling udarbejdet en revideret liste over brændt indbo, hvoraf fremgik, at en række af effekterne skulle være anskaffet før og efter de relevante indkomstår sammenlignet med den liste, der var fremsendt til forsikringsselskabet. Endvidere havde sagsøgeren i sin bankboks efter branden fundet negativer til fotos af det indbo, som var brændt, hvilket ifølge sagsøgeren ligeledes dokumenterede, at skattemyndighedernes skøn over anskaffelsespriser og anskaffelsestidspunkter for indbogenstandene var forkerte.Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de af skattemyndighederne udøvede skøn havde været udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Retten lagde bl.a. vægt på, at skattemyndighederne efter sagens karakter havde en betydelig frihed ved udøvelsen af skøn i denne sag, og at der ved skønsudøvelsen i et vist og ret betydeligt omfang var taget hensyn til sagsøgerens indsigelser, herunder indsigelser vedrørende anskaffelsespriser og anskaffelsestidspunkter. Parts - og vidneforklaringerne kunne ikke føre til et andet resultat.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Jens Glavind)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokat ved adv.fm. Heidi Jakobsen)

Afsagt af byretsdommer

B. Fusager

Sagens baggrund

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne er berettiget til at forhøje A's skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Parternes påstande

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans "selvangivende skattepligtige indkomster for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 skal lægges til grund".

A har subsidiært nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I 2001 købte A ejendommen ...3, ...4.

Ejendommen brændte den 8. maj 2003.

A havde tegnet forsikring i F1-Forsikring A/S, og A udarbejdede en opgørelse til forsikringsselskabet over brændt indbo på i alt 1.290.384 kr. I opgørelsen anførte A, at "Alle priserne er nypriser i dag". Opgørelsen indeholdt endvidere oplysning om anskaffelsestidspunktet for en del af tingene.

F1-Forsikring A/S anmeldte A for forsikringssvig til Politiet, der i januar 2004 kontaktede skattemyndighederne.

Skattemyndighederne indkaldte A og hans advokat til et møde den 2. april 2004, hvor A besvarede en række spørgsmål om sine indtægter og udgifter og om opgørelsen til forsikringsselskabet. Af et referat fra mødet fremgår blandt andet, at A oplyste, at han nogle få måneder før, han solgte gården, solgte to racerbiler for 175.000 kr. - 200.000 kr., at han havde købt de fleste af de ting, der ikke var angivet købstidspunkt på i opgørelsen til forsikringsselskabet, "op til branden", at resten nok var købt "indenfor 4 - 5 år", og at han havde givet under halv pris for tingene.

I en mail af 13. april 2004 til skattemyndighederne fremkom A med sine bemærkninger til referatet fra mødet den 2. april 2004. Af mailen fremgår blandt andet, at A oplyste, at salget af racerbilerne fandt sted nogle måneder før, han købte gården, og at han muligvis fik lidt mere end 175.000 kr. - 200.000 kr. for racerbilerne.

Den 15. februar 2005 traf skattemyndighederne afgørelse om at forhøje A's skatteansættelse for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 125.000 kr., 385.000 kr. og 215.000 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at skattemyndighederne havde foretaget en sammenligning af opgørelsen til forsikringsselskabet og A's formueforhold for perioden 2000 - 2002, og at skattemyndighederne vurderede, at A's indtægtsforhold ikke umiddelbart kunne rumme anskaffelser i det i opgørelsen nævnte omfang. Afgørelsen var vedlagt en specifikation af A's kontante privatforbrug for 2000 - 2002. Af afgørelsen fremgår endvidere, at skattemyndighederne i privatforbrugsopgørelsen havde lagt til grund, at A som oplyst i 2000 havde solgt en bil, mrk. Opel, for 90.000 kr. og havde købt en bil, mrk. BMW, for 115. - 120.000 kr., at A i 2001 havde en indtægt på 142.000 kr. for salg af en bil, mrk. BMW, og en indtægt på 200.000 kr. for salg af racerbiler. Af afgørelsen fremgår yderligere, at skattemyndighederne havde opgjort A's inventarkøb til 185.446 kr., 182.019 kr. og 300.232 kr. for årene 2000 - 2002, og at skattemyndighederne ved opgørelsen af købsprisen for inventaret havde lagt til grund, at det var købt for 70 % af normalprisen.

I en af skattemyndighederne den 30. juni 2005 udarbejdet notat er blandt andet anført:

"...

Med hensyn til effekterne har A således oplyst, at indkøb af effekter har fundet sted i 2000 - 2002.

..."

A påklagede skattemyndighedernes afgørelse til Landsskatteretten, der den 3. maj 2006 afsagde kendelse om at forhøje A's personlige indkomst for 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 75.000 kr., 330.000 kr. og 130.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for retten.

I forbindelse med sagens behandling for retten fremlagde A en korrektion til den opgørelse, som han havde udarbejdet til F1-Forsikring A/S, samt en opgørelse over anskaffelsesår.

Ved dom af 4. januar 2008 hjemviste retten A's skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Den 17. december 2008 foreslog skattemyndighederne A's personlige indkomst for skatteårene 2000, 2001 og 2002 ændret til henholdsvis 70.000 kr., 325.000 kr. og 20.000 kr. I den sagsfremstilling, der var vedhæftet forslaget, hedder det blandt andet:

"...

1.4. Skatteyders opfattelse og begrundelse herfor

Vi har modtaget din advokats indsigelser den 17.11. 2008.

...

Øvrige bemærkninger

I 2000 fik min klient udbetalt en erstatning på 330.886 kr., hvilket selvsagt har ændret på forbrugsmulighederne for min klient.

SKAT har på intet tidspunkt taget højde for det faktum, at min klient i de pågældende indkomstår har vært samboende med sin kæreste, hvorfor en del af min klients kost m.v. er blevet betalt af kæresten.

Ved en nærmere gennemgang af det af SKAT udarbejdede opgørelse over indkøb af diverse indbo i indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003 kan det konstateres, at SKAT konsekvent har rubriceret indkøb foretaget indenfor de sidste 1½ - 2 år som indkøb, der er foretaget i 2002.

På vegne af min klient skal jeg gøre gældende, at størsteparten af disse indkøb ikke vedrører indkomståret 2002, herunder at privatforbrugsopgørelsen skal ses over en årrække, henset til den usikkerhed der er med hensyn til oplysning om, hvornår respektive indkøb er foretaget.

Min klient har under den verserende retssag med SKAT fremlagt en række fotos, hvor min klient har kunnet konstatere, at en række effekter har været indkøbt helt tilbage i slutningen af 1990'erne eller tidligere.

Denne antagelse beror på, at nogle af de fotos, der blev fremlagt vedrører min klients bopælsperiode i byen ...1, hvorfra han flyttede i 1999.

De opgørelser, der er udarbejdet af SKAT med hensyn til anskaffelsesåret, pris m.v. er behæftet med meget store mangler og usikkerhed, hvilket stedse har været SKAT bekendt."

Der anmodes om at der afholdes et møde om sagen, således at der kan blive foretaget en minutiøs gennemgang af sagens materiale.

Ved mødet den 04.12.2008., hvor du og din advokat var til stede, fremviste du fotos af en møbelgruppe. Det ene foto var dateret i 1998 og det andet i 2002. Du oplyste, at møbelgruppen havde stået i dit tidligere hjem i ...1

..."

Sagsfremstillingen indeholder en privatforbrugsopgørelse for årene 2000 - 2002, hvori privatforbrug er ansat til henholdsvis 82.627 kr., 82.463 kr., og 46.893 kr. og inventarkøb til henholdsvis 152.125 kr., 183.939 kr. og 109.597 kr. Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet, at det ved opgørelsen af købsprisen for inventar er lagt til grund, at købsprisen har været 50 % af beløbene i opgørelsen til forsikringsselskabet. Af sagsfremstillingen, der som underbilag var vedhæftet den af A udarbejdede opgørelse med angivelse af anskaffelsesåret, fremgår endvidere, at de fremlagte fotos ikke kan tillægges væsentlig betydning, blandt andet fordi det ikke kan udledes, hvornår billederne er taget.

I brev af 15. januar 2009 fremkom A's advokat med sine bemærkninger til skattemyndighedernes forslag til ændring af A's skatteopgørelse, hvori advokaten blandt anførte, at skattemyndighederne under et møde på hans kontor havde oplyst, at man ikke ville tillægge de af A fremlagte fotos nogen bevismæssig betydning i sagen.

Ved hjælp af fotos udarbejdede A en opgørelse over anskaffelsestidspunkter for og priser på effekter i opgørelsen til F1-Forsikring A/S og den korrigerede opgørelse til brug for skattesagen. Ifølge opgørelsen havde A i 2000, 2001 og 2002 købt indboeffekter for henholdsvis 2.507 kr. 5.451 kr. og 90.958 kr. samt i 2003 for 192.419 kr.

Den 26. januar 2009 traf skattemyndighederne afgørelse om at ændre A's skatteopgørelse for 2000, 2001 og 2002 til henholdsvis 70.000 kr., 325.000 kr. og 20.000 kr. Af den sagsfremstilling, der var vedlagt afgørelsen, fremgår blandt andet, at skattemyndighederne ikke mente, at der var fremlagt eller fremkommet nye oplysninger, der gav grundlag for at ændre fordelingen af "køb af indbo", at de fremlagte fotos ikke kunne tillægges væsentlig betydning til bekræftelse af tidspunkterne for køb af indbo, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der ændrede skattemyndighedernes skønsudøvelse vedrørende salget af racerbiler med tilbehør i indkomståret 2001. Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, at skattemyndighederne ikke anså det for dokumenteret, at det havde været muligt for A at sælge en bil, mrk. Opel Kadett, og elbiler i indkomståret 2000.

Afgørelsen blev påklaget til Skatteankenævnet, der den 18. august 2010 sendte forslag til afgørelse af A's klage, hvorefter Skatteankenævnet foreslog, at SKATs afgørelse blev fastholdt. I sagsfremstillingen til forslaget hedder det blandt andet:

"...

Efter gennemgang af de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser udvisende et negativt privatforbrug på henholdsvis - 249.752 kr. i år 2000, - 326.161 kr. i 2001 og - 21.672 kr. i 2002 finder ankenævnet ikke grundlag for at kritisere den beløbsmæssige størrelse, idet der efter ankenævnets opfattelse skal bortses fra det af A fremførte om fotomateriale, der skulle begrunde, at de anførte indbogenstande skulle være anskaffet i andre indkomstår end de af SKAT anførte år,...

Ankenævnet finder ikke, at A med den indtil nu forelagte bevisførelse har bevist eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at han i forudgående indkomstår dels har solgt gamle landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer m.v. og dels haft frie midler til anskaffelse af de på bilag 4 medtagne inventar m.v. i de indkomstår, som A anfører, ...

Dette begrundes med, at der dels ikke er fremlagt de i sagen omtalte fotos samt dokumentation for, at disse har været opbevaret i bankboks.

Ankenævnet findes derfor ikke, at de skønsmæssige forhøjelser er åbenbart urimelige eller at de hviler på et forkert grundlag.

..."

A's advokat kommenterede forslaget i et brev af 21. september 2010 og fremsendte dokumentation for, at A havde en bankboks, de i forslaget nævnte fotos samt korrespondance vedrørende en bil, mrk. Opel.

Den 28. oktober 2010 traf Skatteankenævnet afgørelse om at ændre A's skatteopgørelser for 2000, 2001 og 2002 til henholdsvis 50.000 kr., 225.000 kr. og 20.000 kr. I sagsfremstillingen til afgørelsen hedder det blandt andet:

"...

Efter gennemgang af de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser udvisende et negativt privatforbrug på henholdsvis - 249.752 kr. i år 2000, - 326.161 kr. i 2001 og - 21.672 kr. i 2002 samt det på mødet af advokat Jens Glavind fremførte, finder ankenævnet ikke, at der er grundlag for at kritisere den beløbsmæssige størrelse, idet der efter ankenævnets opfattelse er dokumenteret at køb medtaget i SKATs opgørelse for 2002, jf. bilag 4 er anskaffet i årene forud herfor.

På grundlag heraf nærer ankenævnet betænkelighed ved at fastholde at de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser.

Ankenævnet nærer ligeledes betænkelighed ved den af A udarbejdede opgørelse, jf. bilag 5, idet en væsentlig del af de foretagne indkøb af indbogenstande er medtaget som anskaffet i 2003, ligesom ankenævnet bemærker, at SKAT uden bemærkninger har accepteret de af A anførte priser på de købte og solgte biler inkl. racerbiler i de påklagede indkomstår.

På grundlag af en konkret vurdering af de i sagen samlede oplysninger inkl. de i bilag 4 og 5 medtagne opgørelser (anskaffelsestidspunkt og anskaffelsespris), finder ankenævnet, at de skønsmæssige forhøjelser passende kan ansættes til 50.000 kr. i år 2000, 225.000 kr. i 2001 og fastholdelse af SKATs afgørelse i 2002 på 20.000 kr.

..."

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 11. maj 2011 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse på grundlag af privatforbrugsberegning.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 50.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 225.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 20.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et telefonmøde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2000 - 2002 har tidligere været behandlet af Landsskatteretten ved kendelse af 3. maj 2006, j.nr. 05 - 01640, samt Byretten, der ved dom af 4. januar 2008 hjemviste sagen til fornyet behandling hos SKAT. SKAT genoptog skatteansættelserne, og nedsatte den skønsmæssige ansættelse, som af Landsskatteretten var ansat til henholdsvis 75.000 kr. for indkomståret 2000, 330.000 kr. for indkomståret 2001 samt 130.000 kr. for indkomståret 2002, til henholdsvis 70.000 kr. (2000), 325.000 kr. (2001) og 20.000 kr. (2002). Skatteankenævnet har ved afgørelse af 28. oktober 2010 yderligere reduceret forhøjelserne til 50.000 kr. (2000), 225.000 kr. (2001) og 20.000 kr. (2002). Skatteankenævnets afgørelse er ved nærværende påklaget til Landsskatteretten.

Af sagen fremgår, at klageren har oplyst, at han var vognmand fra 1993 til 1998/1999. Han har endvidere kørt racerløb. Fra 2000 til 2001 drev han et importfirma. I 2001 blev han ansat hos G1 A/S i ...2. I juli måned 2001 købte klageren ejendommen ...3 i ...4. Ved overtagelsen stod der gamle landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer, reoler, persienner, lamper og ovne, som den tidligere ejer havde efterladt. Ejendommen nedbrændte i maj 2003, og klageren mistede alle sine papirer. Klageren, der havde tegnet forsikring i F1-Forsikring A/S, udarbejdede kort tid efter branden en opgørelse over brændt indbo på i alt 1.290.384 kr. til forsikringsselskabet og angav, at "alle priserne er nypriser i dag". Opgørelsen indeholdt desuden oplysning om anskaffelsestidspunktet for en del af tingene. Klageren havde købt mange af tingene billigt på tilbud brugt, blandt andet gennem Den Blå Avis.

Klageren har efterfølgende i sin bankboks fundet negativer af fotos, der viser, at en række ting i opgørelsen, blandt andet køkkenting, var købt, inden han fraflyttede sin tidligere bopæl. Desuden har klageren oplyst, at han alene har disponeret over midler, som har været opgivet til SKAT. I 2002 vandt han mere end 15.000 kr. på et kasino, men han kan ikke huske hvor meget mere.

Klageren boede alene, men hans daværende kæreste var ofte hos ham. Kæresten har som vidne forklaret, at hun har været kæreste med klageren fra 2001 til 2006. Hun har ikke boet på klagerens ejendom, men hun var på ejendommen i weekends og ferier samt nogle gange i hverdagen. Hun og klageren havde ikke fælles økonomi, men hun betalte ca. 2.000 - 3.000 kr. om måneden til mad mod, at klageren reparerede hendes bil. Da ejendommen brændte i 2003, havde hun en del ting stående på ejendommen, blandt andet et TV, nogle møbler og malerier, som hun ikke kender værdien af. Hun har anslået, at værdien var ca. 10.000 kr. Hun har ikke fået erstatning herfor, men antager, at tingene var med i klagerens opgørelse til forsikringsselskabet.

Efter nogen tids forhandling bekræftede klagerens forsikringsselskab i brev af 24. juni 2004, at de ville betale erstatning til klageren med 750.000 kr. samt 16.375 kr. til dækning af klagerens advokatudgifter. F1-Forsikring A/S foretog herefter anmeldelse af klageren for forsikringssvig til politiet, der i januar måned 2004 kontaktede SKAT. På baggrund af anmeldelsen traf SKAT i februar måned 2005 afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

Af afgørelsen fremgår, at klageren efter SKATs opfattelse havde givet urigtige oplysninger om sin indtjening, da en beregning viste et for lavt privatforbrug for klageren. Der havde efter SKATs opfattelse ikke været plads i klagerens privatforbrug til at foretage anskaffelser af de brændte effekter. Landsskatteretten nedsatte ved kendelse af 3. maj 2006 SKATs forhøjelse af indkomsten med henholdsvis 50.000 kr., 55.000 kr. og 85.000 til 75.000 kr. for indkomståret 2000, til 330.000 kr. for indkomståret 2001 og til 130.000 kr. for indkomståret 2002. Efter at Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling hos SKAT, blev forhøjelsen yderligere nedsat. SKAT har ansat privatforbruget til 82.627 kr., 82.463 kr. og 46.893 kr. for henholdsvis 2000, 2001 og 2002. Forbruget er ansat ud fra klagerens oplysninger samt oplysning om forbrug fra "Forbrugerstyrelsens Familiebudget 1998" for en enlig mand i alderen 30 - 49 år. For 2002 har SKAT ved beregning af privatforbruget taget hensyn til, at klageren har siddet i fængsel i 4 måneder. I opgørelsen er køb af inventar fordelt over årene 1999 - 2003, og i årene 2000, 2001 og 2002 er priserne reduceret med 50 % i forhold til de nypriser, klageren havde opgivet i skadesanmeldelsen til forsikringsselskabet. Køb af inventar er herefter ansat til henholdsvis 152.125 kr., 183.939 kr. og 109.597 kr. for årene 2000, 2001 og 2002. På denne baggrund blev klagerens indkomst forhøjet skønsmæssigt med henholdsvis 70.000 kr., 325.000 kr. og 20.000 kr. for indkomstårene 2000, 2001 og 2002, idet beregningerne viste, at med de privatforbrug på henholdsvis 82.627 kr., 82.463 kr. og 46.893 kr., der blev lagt til grund, manglede klageren indkomst i forhold til det selvangivne med henholdsvis 71.290 kr., 326.161 kr. og 21.672 kr.

Af SKATs kontrolbilag R75 fremgår, at klageren har haft følgende til - og afgange vedrørende biler:

Reg.nr.	Mærke	Tilgang	Afgang
...	Opel	16. sept. 1999	25. sept. 2000
...	BMW	27. sept. 2000	7. maj 2001
...	Peugeot	9. april 2001

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nedsat SKATs forhøjelser, således at de herefter udgør henholdsvis 50.000 kr., 225.000 kr. og 20.000 kr. for indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

Ankenævnet har ansat indkomstforhøjelserne på grundlag af en konkret vurdering foretaget på baggrund af, at klagerens repræsentant efter ankenævnets opfattelse har påvist, at SKAT har medtaget køb af inventar i opgørelsen for indkomståret 2002, som er anskaffet i årene forud herfor. Desuden har skatteankenævnet næret betænkelighed ved klagerens opgørelse over fordeling af køb af inventar i årene 1999 - 2003, idet en væsentlig del af de foretagne køb er medtaget som anskaffet i 2003, ligesom ankenævnet har bemærket, at de af klageren anførte priser på købte og solgte biler, herunder racerbiler, er accepteret af SKAT.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af Skatteankenævnets forhøjelser til 0 kr. for indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten fremført, at der alene er anskaffet inventar/indbo mv. med 2.507 kr. for indkomståret 2000, med 5.451 kr. for indkomståret 2001 og med 90.958 kr. for indkomståret 2002. Repræsentanten har henvist til bilaget med klagerens opgørelse over fordelingen af anskaffelserne i de forskellige indkomstår. Med opgørelsen er tillige vedlagt en række farvefotos, hvoraf nogle har datoangivelse. Der er ingen kommentarer eller nærmere beskrivelse knyttet til billederne. Af den opgørelse, der under sagens behandling i Landsskatteretten er fremlagt vedrørende klagerens fordeling af anskaffelser i forskellige indkomstår, har klageren i forhold til tidligere fordeling blandt andet flyttet anskaffelse nr. 105, 201, 240, 245 og 246 på i alt 65.490 kr. fra indkomståret 2000 til indkomstårene 2002 og 2003 og desuden flyttet nr. 84, 87 - 89, 138 - 140 og 142 - 143 på i alt 129.064 kr. fra indkomståret 2001 til 2003.

Desuden har klagerens repræsentant fremlagt kopi af følgebrev fra F2-Forsikring, der viser, at klageren i 2000 fik udbetalt forsikringserstatning via check med 311.714,25 kr.

Endvidere har repræsentanten med klagen til Landsskatteretten vedlagt kopi af perioderegnskab fra klagerens virksomhed for tiden 1. april til 15. august 2000, der viser, at klageren i virksomheden har hævet 158.103 kr. Desuden har klagerens repræsentant anført, at SKAT fejlagtigt har lagt til grund, at klageren i 2001 har købt en bil af mærket Peugeot. Bilen blev ifølge klagerens repræsentant købt i december 2009. I den forbindelse har repræsentanten fremlagt kopi af klagerens bankudtog fra BG Bank, der viser, at der den 13. december 2000 er foretaget udbetaling fra kontoen med 145.000 kr. SKAT har fejlagtigt lagt til grund, at klageren i 2001 har solgt racerbiler for 200.000 kr. Repræsentanten har henvist til fremlagt kopi af klagerens kontoudtog fra BG Bank, der blandt andet viser, at der den 22. juni 2001 er indbetalt 290.000 kr. på klagerens konto. Ifølge repræsentanten udgør beløbet salg af racerbiler samt reservedele inklusiv motorer.

Endelig har klagerens repræsentant fremført, at SKAT ikke har lagt vægt på, at klageren har været samboende med kæresten, der har bidraget til den daglige husholdning. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til kærestens vidneforklaring ved Byretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts - og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635H) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Det er konstateret, at der i de beregnede privatforbrug for klageren ikke har været plads til anskaffelser af de brændte effekter i årene 2000, 2001 og 2002. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for eller på anden måde sandsynliggjort, at anskaffelser i indkomståret 2000 skal reduceres med effekter for i alt 65.490 kr., der i stedet skal anses for anskaffet i 2002 og 2003, og at anskaffelser i indkomståret 2001 skal reduceres med i alt 129.064 kr., der i stedet skal anses for anskaffet i 2003. Der er fremlagt fotos, men uden tilhørende forklaring eller uddybende kommentarer.

Klagerens repræsentants påstand om sammenhæng mellem hævningen i banken på 145.000 kr. den 13. december 2000 og klagerens køb af Peugeot, som ifølge SKATs oplysninger fra motorregistret er foretaget den 9. april 2001, er ligeledes ikke påvist, ligesom der heller ikke er påvist sammenhæng mellem klagerens salg af racerbiler, reservedele samt motorer og indsætningen i banken den 22. juni 2001 med 290.000 kr. Bevægelserne indgår dog i de foretagne privatforbrugsopgørelser på lige fod med andre bevægelser på klagerens bankkonti, idet privatforbrugsopgørelserne tager udgangspunkt i klagerens formueopgørelse for de enkelte år, herunder saldi på klagerens bankkonti. Dermed er det lagt til grund, at den modtagne check på 311.714,25 kr. i forbindelse med forsikringserstatningen i 2000 tillige med klagerens mellemregning med virksomheden er omplaceringer af formuen, der indgår i formueopgørelsen og dermed i opgørelsen af privatforbruget for de enkelte år.

Klageren har ikke underbygget eller yderligere suppleret den tidligere kærestes forklaring i retten, og Landsskatteretten har på den baggrund lagt til grund, at kærestens betaling er medgået til eget forbrug og bilreparation som forklaret.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten de påklagede forhøjelser.

..."

Af et brev af 15. september 2010 fra Danske Bank til A fremgår, at banken fremsendte en bokslejekontrakt, og at lejeaftalen blev etableret den 30. januar 1995 og fortsat var aktiv.

Af regnskab for perioden 1. april 2000 til 15. august 2000 for H1 fremgår blandt andet, at årets resultat var 144.483 kr., at der var overført 158.103 kr. til indehaver, og at der var modtaget en erstatning på 236.338 kr.

Af en checkmeddelelse af 26. oktober 2000 fra F2-Forsikring fremgår, at der i erstatning for løsøregenstande ved et indbrud den 12. august 2000 blev udbetalt en erstatning på 311.714,25 kr.

Af et kontoudtog af 17. december 2000 fra BG Bank til A fremgår blandt andet, at den 13. december 2000 blev udbetalt 145.000 kr.

Af et kontoudtog af 1. juli 2001 fra BG Bank til A fremgår blandt andet, at der den 22. juni 2001 skete indbetaling af henholdsvis 142.000 kr. og 290.000 kr.

Af et kontoudtog af 28. februar 2002 fra BG Bank til A fremgår blandt andet, at der den 18. februar 2002 blev udbetalt 65.000 kr., og at der den 19. februar 2002 blev indsat 53.000 kr.

Der er under sagen fremlagt en række fotos, som A og to vidner har afgivet forklaring om.

Forklaringer

A har forklaret, at han tidligere har boet alene i ...1. I slutningen af 1999 flyttede han til ...5, hvor han boende, indtil han i sommeren 2001 købte ejendommen i ...4.

Han lavede den som bilag A fremlagte opgørelse til F1-Forsikring A/S cirka ½ år efter branden. Han havde svært ved at lave opgørelsen, som forsikringsselskabet rykkede for. Forsikringsselskabet ville have oplysning om ny - priser og anskaffelsestidspunkter. Forsikringsselskabet tilkendegav, at han ikke ville høre for det, hvis opgørelsen ikke var helt rigtig. Da han havde svært ved at angive anskaffelsestidspunkterne, lod han måske tvivlen komme sig selv til gode.

I 2000 fik han udbetalt en erstatning på 311.714,25 kr. for en motorcykel og noget privat indbo, der var blevet stjålet. Af erstatningsbeløbet tilkom 236.338 kr. H1, medens resten tilkom ham.

I 2001 solgte han nogle racerbiler og tilbehør hertil for 290.000 kr. Under forhandlingerne med skattemyndighederne kunne han ikke huske beløbets størrelse. Efterfølgende har han fra sin bank fået et kontoudtog, hvoraf beløbet på 290.000 kr. fremgår.

Ultimo december 2000 købte han af en mand i ...6 en bil, mrk. Peugeot, for 142.000 kr., der blev hævet på hans konto. Bilen blev først indregistreret i 2001, fordi han var uenig med sælgeren om levering af et reservehjul til bilen.

Efter råd fra sin advokat har han søgt at skaffe dokumentation for anskaffelsestidspunkterne for de effekter, der er medtaget i opgørelsen til F1-Forsikring A/S. I sin bankboks fandt han nogle negativer, hvoraf de fleste var dateret. På grundlag af disse fik han lavet fotos, som har dannet grundlag for den korrigerede opgørelse over anskaffelsestidspunkter. Skatteankenævnet ville ikke bruge tid på en gennemgang af disse fotos under mødet, der tog cirka ½ time. Skattemyndighederne mente ikke, at han ved hjælp af de pågældende fotos kunne dokumentere, at effekterne havde tilhørt ham, eller hvornår tingene var anskaffet. I Landsskatteretten blev der ikke holdt et møde, hvor han kunne forklare om de pågældende fotos.

De som bilag 18 fremlagte fotos er optaget på gården, som han købte i 2001. På ejendommen var der landbrugsmaskiner, haveredskaber, hårde hvidevarer, reoler, persienner, lamper, tæpper og brugte møbler, som fulgte med i handlen. Da han købte en stor gård med et stuehus på cirka 300 m2 og udbygninger på cirka 700 m2, er det sædvanligt at sådant løsøre medfølger. Han er ikke længere i besiddelse af købsaftalen, der også brændte. De nævnte ting er medtaget i den som bilag A fremlagte opgørelse til F1-Forsikring A/S med nypriser, selv om der var tale om brugte ting.

Position 1 dels i opgørelsen, der er fremlagt som underbilag 4 til bilag 3, dels i den som bilag A fremlagte opgørelse til F1-Forsikring A/S og dels i den som bilag 6 fremlagte opgørelse, er en mikroovn, der er vist på foto 12 i bilag 17. Dette foto er taget fra stuen mod køkkenet på hans daværende bopæl i ...1. Mikroovnen var derfor købt før 1999.

Position 5 i de samme bilag er et cafesæt, der er vist på foto 13 i bilag 17. Dette foto er taget på firmaets adresse den 2. maj 2000.

Position 48 i de samme bilag er en seng, der er vist på foto 8, 70 og 71 i bilag 17. Disse fotos er optaget den 23. december 1996 på hans daværende bopæl i ...1, hvor han kan genkende gulvtæppet og billedet på væggen.

Position 72 - 78 i de samme bilag har han ikke fotos af, men det er et møblement, som han anskaffede i 1999, og som skattemyndighederne har medtaget som anskaffet i 2000.

Position 80 i samme bilag er et skab, som er vist på foto 4 i bilag 17. Dette foto er optaget den 14. april 1999 på hans daværende bopæl i ...1, hvor han kan genkende tæppet og vinduet. Skabet blev senere flyttet med til ejendommen i ...4.

Position 104 i de samme bilag er en gasbrænder, der er vist på foto 22 i bilag 17, som er taget den 27. december 1996.

Position 109 i de samme bilag er møbler, som er vist på foto 11 og 28 i bilag 17, der er taget på hans daværende bopæl i ...1 i 1998.

Position 111 i de samme bilag er et spisebord, som er vist på foto 25 i bilag 17, der er taget på hans daværende bopæl i ...5 i 2000.

Position 127 i de samme bilag er kopimaskiner, som er vist på foto 35 og 10 i bilag 17, der er optaget på hans daværende bopæl i ...1 i henholdsvis 1996 og 1999.

Han har udarbejdet den som bilag 6 fremlagte opgørelse på grundlag af disse fotos og ud fra, hvilke ting, han havde på gården, da den brændte. Han tog i sin tid de pågældende fotos for at have dokumentation, hvis han skulle få indbrud. Han har hverken gemt sine kvitteringer eller købsaftalen vedrørende ejendommen i bankboksen.

Han tænkte ikke på, at han havde negativerne, da han lavede opgørelsen til F1-Forsikring A/S. Forsikringsselskabet har efterfølgende set billederne. Forsikringsselskabet har ikke bedt ham om at ændre den som bilag A fremlagte opgørelse. Efter branden blev der indgået et forlig med forsikringsselskabet om erstatningen, idet forsikringsselskabet var klar over, at den som bilag A fremlagte opgørelse var behæftet med stor usikkerhed.

Han kan kun dokumentere anskaffelsestidspunkterne ved hjælp af de fremlagte fotos, da alle hans øvrige papirer er brændt.

Han har været på ferie i udlandet sammen med BA, men først efter branden.

BA har forklaret, at hun har kendt A i 12 - 13 år. De var kærester fra 2001 til 2006. A boede i ...1 forud for 1999. Fra 2000 boede A i ...5, og i 2001 flyttede han til ...4. Hun har besøgt A både i ...1, i ...5 og i ...4. Hun tror, at A havde de samme møbler i ...4, som han også havde haft i ...5 og i ...1.

A havde et par racerbiler, der stod i ...7. Hun husker ikke, hvornår disse biler blev solgt, eller hvad A fik for dem.

A og hun boede ikke sammen i perioden 2000 - 2002, og de havde ikke fælles økonomi. Hun betalte 2. - 3.000 kr. om måneden for mad. A reparerede hendes bil, men hun betalte for reservedelene.

Ved branden havde hun blandt andet et TV, et TV - bord og nogle malerier på ejendommen, og disse ting gik tabt ved branden, hvor ejendommen brændte helt ned. Hun har ikke fået erstatning for sine ting, men hun tror, at tingene var med på A's liste til forsikringsselskabet.

Da A købte ejendommen stod der blandt andet nogle landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer, skabe, møbler, lamper og tæpper på ejendommen, og disse ting fulgte med i handlen.

Hun vil betegne A som nærig, når han skal købe nye ting, og han betaler ikke fuld pris, når han køber noget.

Forevist foto 12 i bilag 17 har BA forklaret, at billedet må stamme fra A's bopæl i ...1, idet hun kan genkende tæppet. Foto 61 - 63, 66 og 38 er taget på gården i ...4. Foto 13 er taget i firmaet. Hun tror, at A havde cafemøblerne på gården i ...4. Hun tror, at foto 2 og 43 - 45 er taget i garagen på A's bopæl i ...1. Foto 4 er taget på A's bopæl i ...1, hvor hun kan genkende tæppet. Hun husker ikke, om sengetæppet kom med til gården i ...4. Foto 35 viser en kopimaskine på A's bopæl i ...1. Kopimaskinen blev flyttet med til gården i ...4. Foto 8 og 71 viser senge på A's bopæl i ...1. Sengene blev flyttet med til gården i ...4. Foto 33 - 34, 10, 21, 11, 28 og 31 - 31 viser computer m.v. samt møbler på A's bopæl i ...1. Tingene blev flyttet med til gården i ...4. Foto 27, 42, 39 og 47 viser A's værksted i ...7. Tingene blev flyttet med til gården i ...4. Foto 25 og 37 viser møbler på A's bopæl i ...5. Møblerne blev flyttet med til gården i ...4. Foto 29 - 30 viser møbler på gården i ...4. A havde haft møblerne, siden han boede i ...1. Foto 17 viser nogle reoler, der stod på gården, da A overtog den.

Da hun i 2006 fyldte 30 år, forærede A hende en sofa. Hun mener, at A og hun var på ferie i Europa 2 - 3 gange før branden. De betalte hver for sig herfor.

LS har forklaret, at han har kendt A siden skoletiden, og de er gode kammerater. A har boet i ...1, i ...5 og i ...4. Han har besøgt A alle tre steder. Han har også hjulpet A med at flytte. Det indbo, som A havde i ...1, blev flyttet med til ...5 og senere med til ...4. Da han i forbindelse med flytningen var på gården i ...4, så han, at der i forvejen var nogle skabe, hårde hvidevarer, tæpper og persienner, og at der i staldene stod nogle landbrugsmaskiner og haveredskaber.

Da A stoppede med at køre ræs, solgte han i slutningen af 1999 sine to racerbiler.

A er en "kræmmertype", der er god til at handle.

Forevist foto 61, 63 og 38 i bilag 17 har LS forklaret, at møblerne stod på gården i ...4, da A overtog den. Foto 66 og 60 i bilag 17 viser et TV og nogle pokaler, som A også havde, da han boede i ...1. Foto 13 viser nogle biler i A's firma. Foto 4, 12, 65, 71, 34 og 11 er taget på A's bopæl i ...1, hvor A havde en mikroovn i køkkenet. Tingene blev senere flyttet til ...5, og derefter blev de flyttet til gården i ...4. Foto 37 og 37 A er taget i A's lejlighed i ...5. Foto 30 er taget på gården i ...4 og viser møbler og et stereoanlæg, som A havde haft med fra sin tidligere bopæl henholdsvis i ...1 og i ...5. Foto 27 er taget på gården i ...4.

A og han var været i byen sammen, men de har ikke været ude at rejse sammen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

at	skatteansættelserne for 2000, 2001 og 2002 er baseret på fejlagtige skøn,
at	Skattemyndighederne har overskredet rammerne for det skøn, man er berettiget til at udøve ved skatteansættelsen,
at	Skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt og klart overskrider grænserne for det tilladelige skøn,
at	de af Skattemyndighederne udarbejdede opgørelser vedrørende skønnet privatforbrug for sagsøger er behæftet med væsentlige fejl,
at	den samlede løsøreerstatning, der er udbetalt af F1-Forsikring, alene udgør kr. 750.000,
at	sagsøger i realiteten har betalt langt under halv pris for de erstattede løsøregenstande,
at	der ikke i Skattemyndighedernes skøn er taget højde for, at der er foretaget indkøb før 2000 og efter 2002,
at	Skattemyndighederne har bragt sagsøger i en urimelig bevismæssig situation, idet sagsøger mistede alle ejendele i forbindelse med branden,
at	Skattemyndighederne uden grund har undladt at gennemgå det af sagsøger fremlagte fotodokumentationsmateriale, der dokumenterer, i hvilket indkomstår de respektive ejendele er indkøbt,
at	det ikke kan tillægges nogen som helst form for bevismæssig betydning, at sagsøger har været sigtet for forsikringssvig og skatteunddragelse,
at	sagsøger ikke har afgivet modstridende oplysninger i forbindelse med behandlingen af sagen,
at	SKAT aldrig har tillagt de fremlagte fotos tilhørende sagsøger nogen som helst form for betydning, ligesom SKAT stedse har nægtet at gennemgå disse med sagsøger

..."

A har endvidere anført, at skattemyndighederne er berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser, men skattemyndighederne har her ved skønsudøvelsen undladt at tage hensyn til de konkrete omstændigheder og til A's dokumentation. Skattemyndighederne har ikke korrekt taget hensyn til den forsikring, der blev udbetalt til A i 2000, og skattemyndighederne har heller ikke korrekt taget hensyn til A's indtægter og udgifter i forbindelse med salg og køb af biler. I 2000 har A haft yderligere 50.000 kr. til rådighed, og i 2001 har han haft yderligere 90.000 kr. til rådighed, ligesom han i 2000 - og ikke i 2001 - har haft en udgift på 100.000 kr. til køb af en bil. Efter de fremlagte fotos og de afgivne forklaringer er det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn vedrørende anskaffelsestidspunkterne for det brændte indbo er forkert, idet det kan lægges til grund, at A havde anskaffet en del af indboeffekterne før 2000, og at der ved købet af ejendommen i ...4 medfulgte en del indbo m.v. Skattemyndighedernes skøn bygger på den opgørelse, som efter branden blev lavet til forsikringsselskabet og ikke til skattemyndighederne, og skønnet et behæftet med væsentlige fejl.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster i indkomstårene 2000 - 2002, fordi hans privatforbrug ifølge selvangivelsen var usandsynligt lavt, jf. UfR 1967.635 H.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2007.96.HR , SKM2010.433.HR og SKM2011.209.HR . Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgerens selvangivelser medfører et usandsynligt lavt privatforbrug, ligesom sagsøgerens selvangivne indkomst ikke levnede plads til at anskaffe de effekter, som sagsøgeren - ifølge egne oplysninger - havde erhvervet i de pågældende indkomstår.

Når der er ført bevis for, at sagsøgeren har udeholdt indtægter, stilles der strenge krav til beviset for, at der er fejl i grundlaget for skønnet. Sagsøgerens egne oplysninger om erhvervelse af indbogenstande ved overtagelse af ejendommen, opnåede rabatter ved køb af indbogenstande, kasinoindtægter m.v. er ikke tilstrækkelige, når disse ikke understøttes af objektiv dokumentation - og når det i øvrigt er i strid med hans oplysninger til forsikringsselskabet.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn.

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren har været sigtet for forsikringssvig og skatteunddragelse og beviseligt har givet modstridende oplysninger (jf. de to forskellige indboopgørelser, bilag A og K), er partsforklaringer efter praksis uden nogen bevisværdi af betydning. Det gøres gældende, at det er i strid med landsretternes og højesterets praksis at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn alene på grundlag af den skattepligtiges forklaring, jf. f.eks. TfS 1992.449V, UfR 1998. 898 H, TfS 2000.747 Ø, SKM2002.100.HR , SKM2004.431.ØLR , SKM2005.59.VLR , SKM2006.594.ØLR , SKM2007.96.HR og SKM2010.433.HR .

Skattemyndighedernes skøn er udøvet under hensyn til en række udokumenterede og usandsynlige indsigelser fra sagsøgerens side, herunder at han erhvervede alle indbogenstandene, der gik tabt under branden, med gennemsnitlige rabatter på 50 %.

Ved køb af forbrugsgoder med korte levetider og/eller beskedne anskaffelsessummer ydes der sædvanligvis slet ikke rabat, og det er usandsynligt, at sagsøgeren skulle have erhvervet disse genstande, herunder køkkenredskaber, bestik, tøj og lignende med en rabat på 50 %. Det er også usædvanligt, at der ydes rabatter på 50 % ved køb af langvarige forbrugsgoder, herunder boksmadrasser, lædersofaer, reoler, spisestuemøblement samt eksklusivt radio - og TV - udstyr (B&O). Det er ligeledes usandsynligt, at sagsøgeren gennemsnitligt skulle have opnået mere end 50 % i rabat.

SKAT har altså foretaget et lempeligt skøn, idet SKAT blandet andet har indregnet kasinogevinster på kr. 15.000,- til trods for, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for at have spillet kasino endsige haft overskud herved. Derudover har SKAT ikke medregnet udgifter til sagsøgerens hestehold til trods for, at sagsøgeren havde flere heste, jf. bilag 3, side 13. Der er heller ikke medregnet udgifter til rejser eller i øvrigt til fornøjelser.

Det gøres på den baggrund gældende, at den skønsmæssige forhøjelse burde have været betydeligt større, hvilket taler imod nedsættelse af forhøjelsen.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har overtaget en række indbogenstande i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen. De fremlagte fotos (bilag 17 og 18) dokumenterer ikke, at der skulle være medfulgt indbo ved overtagelsen af ejendommen.

Det er desuden en usædvanlig omstændighed, at der medfølger indbo i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, bortset fra sommerhuse. Sagsøgeren, der hævder eksistensen af denne usædvanlige omstændighed, skal derfor føre bevis for, at indboet medfulgte. Sagsøgeren kunne have dokumenteret dette ved at fremlægge en salgsopstilling, købsaftale eller skøde, hvor det sædvanligvis fremgår, hvis der følger indbo med i ejendomshandlen. Da dette ikke er fremlagt, må det lægges til grund, at der ikke medfulgte indbo.

Det er påfaldende, at sagsøgeren først udarbejdede en opgørelse til F1-Forsikring over indbo, der gik tabt i branden (bilag A) med henblik på at få udbetalt erstatning. Efterfølgende fragår sagsøgeren sin første opgørelse, idet han under skattesagen fremlægger en revideret opgørelse (bilag K) for at imødegå SKATs skønsmæssige forhøjelser. Sagsøgeren er ikke fremkommet med en plausibel forklaring på, hvorfor han har ændret opgørelsen.

Ved en sammenligning af de to opgørelser kan det dels konstateres, at sagsøgeren angiveligt skulle have fået nogle af genstandene gratis, dels at sagsøgeren har foretaget en ændring af anskaffelsestidspunkterne i forhold til sine oprindelige oplysninger. Ændringerne i opgørelsen er ikke dokumenteret med de fremlagte fotos eller ved fremlæggelse af dokumentation i øvrigt.

En del af ændringerne er sket ved, at anskaffelsestidspunktet i stedet er angivet til 2003, hvor branden finder sted. Det ville betyde, at indbogenstandene skulle være købt kort tid før branden, hvorfor sagsøgeren burde kunne huske anskaffelsestidspunkterne, da han udarbejdede opgørelsen til F1-Forsikring og ikke først under skattesagens behandling. Det bestrides, at sagsøgerens opgørelse over anskaffelsestidspunkter (bilag 6) kan lægges til grund, idet sagsøgeren har ændret sin oprindelige forklaring i forhold til opgørelse til F1-Forsikring (bilag A).

Det gøres desuden gældende, at sagsøgeren ved at fremlægge de pågældende fotos (bilag 17 og 18) - hvilket er det eneste nye, der er kommet frem, siden sagen har været behandlet af SKAT første gang - ikke har løftet sin strenge bevisbyrde for, at SKATs skøn er udøvet på fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Det bestrides, at de fremlagte fotos dokumenterer, hvornår de pågældende indbogenstande er købt, eller at indboet tilhører sagsøgeren. Sagsøgeren har desuden ikke hermed dokumenteret, at de fremlagte fotos skulle udgøre de i opgørelsen (bilag K) nævnte genstande.

Derudover bestrides det, at SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt de fremlagte fotos dokumenterer sagsøgerens påstand. SKAT og Landsskatteretten har netop gennemgået de fremlagte fotos og foretaget en vurdering af, hvilken bevisværdi disse kunne tillægges, jf. bilag 2, side 11 og bilag 15, side 7. De fremlagte fotos er således inddraget i den fornyede realitetsbehandling af sagen.

På baggrund af ovenstående gøres det herefter gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes

..."

Skatteministeriet har endvidere anført, at skattemyndighederne har taget hensyn til A's indtægter og udgifter i forbindelse med udbetaling af erstatning samt køb og salg af biler, idet disse indtægter og udgifter er medtaget i formueopgørelsen. A har ikke ved de fremlagte fotos og de afgivne forklaringer løftet den ham påhvilende bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på er fejlagtigt grundlag, eller at det er åbenbart urimeligt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at skattemyndighederne er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst. Skattemyndighederne har efter sagens karakter en betydelig frihed ved udøvelsen af dette skøn.

Det lægges til grund, at skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelser i de enkelte indkomstår har taget udgangspunkt i A's formueopgørelser, herunder bevægelserne på A's bankkonti. Ved skønsudøvelsen har skattemyndighederne i et vist og ret betydeligt omfang taget hensyn til A's indsigelser, blandt andet om anskaffelsestidspunkt og anskaffelsespris for indbogenstande.

Selvom det efter A's og vidnernes forklaringer herunder forklaringerne om de af A fremlagte fotos må lægges til grund, at A anskaffede nogle af de indbogenstande, der er medtaget i opgørelsen til forsikringsselskabet, før 2000, og at der ved købet af ejendommen i ...4 i 2001 stod nogle indbogenstande m.v. på ejendommen, har A på ovennævnte baggrund ikke godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet over A's skattepligtige indkomst i 2000, 2001 og 2002, er foretaget på et forkert grundlag, eller at dette skøn er åbenbart urimeligt.

Herefter, da A's forklaring om, at den i 2001 indregistrerede bil, mrk. Peugeot, blev købt i 2000, ikke kan føre til et andet resultat, og da der ikke er grundlag for at tage A's subsidiære påstand om hjemvisning til følge, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A har afholdt udgifter til retsafgift på 4.000 kr.

Skatteministeriet har afholdt udgifter til en materialesamling på 1.047 kr.

Efter sagens karakter, værdi og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 31.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, hvori er indeholdt udgiften til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes for de af A under denne sag nedlagte påstande.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 31.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.