Dokumentets metadata

Forening - skattepligt - selvangivelsespligt

En forening, der havde til formål at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af sportsklubber på eliteniveau, ansås omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Klagen skyldes, at SKAT har anset Foreningen H1 for skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 som en brancheforening/interesseorganisation.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

SKAT har ansat foreningens skattepligt efter fondsbeskatningslovens §, 1, stk. 1, nr. 2 og ansat foreningens skattepligtige indkomst til X kr.

Landsskatteretten anser foreningen for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det overlades til SKAT at opgøre den skattepligtige indkomst.

Indkomståret 2008

SKAT har ansat foreningens skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og ansat foreningens skattepligtige indkomst til X kr.

Landsskatteretten anser foreningen for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det overlades til SKAT at opgøre den skattepligtige indkomst.

Sagens oplysninger

Foreningen er stiftet i 19XX.

Dengang var formålet i henhold til formålsbestemmelsen at formidle et fast samarbejde mellem sportsklubberne til varetagelse af fælles interesser og til gavn for klubberne selv og sporten i Danmark.

Som følge af udviklingen inden for sporten gennem årene er foreningens navn ændret til "Foreningen H1". Foreningens formålsparagraf, jf. vedtægternes §§ 2 og 3, er ligeledes ændret (opdateret) og ser ifølge foreningens hjemmeside således ud pr. 8. september 2007:

"§ 2. Foreningens formål er at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af [sportsklubber] på eliteniveau i Danmark, og herunder at bidrage til at øge de danske [sportsklubbers] internationale konkurrenceevne og at virke aktivt og ansvarligt for varetagelsen af klubbernes interesser inden for rammer af [sportsgrenen] som helhed.

Stk. 2 Dette formål tilstræbes bl.a. opnået ved:

• At søge [Turnering 1] udskrevet efter propositioner godkendt af Unionen G1 samt udskrive og arrangere andre turneringer og kampe,
• At rådgive medlemmerne om alle forhold af relevans for deres og Foreningens virke såvel nationalt som internationalt,
• At formidle og fastlægge regler og aftaler medlemmerne imellem og
• At varetage medlemmernes interesser udadtil.

§ 3, stk. 1 Foreningen repræsenterer klubberne officielt udadtil."

Foreningen er en selvstændig forening. Foreningen er medlem af og refererer til Unionen G1.

Foreningens medlemmer er de klubber i Danmark, som er repræsenteret i de nævnte rækker. Medlemskredsen omfatter både rene amatørklubber og de professionelle klubber.

Repræsentanten har oplyst, at Foreningen i ingen tilfælde repræsenterer klubberne over for det offentlige. Det er den enkelte klub, der er repræsentant og retlig part over for det offentlige.

Foreningen er "høringspart" i principielle spørgsmål, f.eks. om hvor mange spillere der må være i truppen, sikkerhed på og omkring sportspladserne og udvikling af sporten i Danmark.

Repræsentanten har oplyst, at Foreningen ikke træffer afgørelser og heller ikke er retlig part i sager, aftaler m.v. Det er kun de enkelte medlemsklubber, som træffer afgørelser og er eller kan være retlig part i sager, aftaler m.v.

Til illustration heraf har repræsentanten henvist til, at Foreningens eneste funktion i forbindelse med salg af medierettighederne til sporten har været at yde sekretariatsbistand. Foreningen vederlægges af klubberne herfor. Foreningen er ikke retlig part i medieaftalerne. Aftalernes parter er klubberne og medieaktørerne.

Repræsentanten har oplyst, at Foreningen siden stiftelsen i 19XX har anset sig for at være omfattet af skattepligten i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og Foreningen har aldrig udarbejdet og indsendt selvangivelser til skattemyndighederne.

Den gennem årene stigende kommercialisering af sporten i Danmark og de efterhånden store summer, som medieaftalen m.v. udløser, førte i 2008 til, at Foreningen besluttede at få SKAT til at bekræfte, at Foreningen er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

I en afgørelse dateret 4. august 2009 bekræftede SKAT efter forudgående sagsbehandling, at man kunne tilslutte sig, at Foreningen er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ca. et år senere (august 2010) i forbindelse med fastlæggelsen af, om Foreningen har erhvervsmæssige indkomst, trak SKAT afgørelsen tilbage og gennemførte beskatningen af Foreningen som en brancheforening efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Foreningen er registreret som "ikke skatteaktiv".

Foreningens indtægter består bl.a. af medlemskontingent, tilskud fra G1, andel af indtægter fra medieaftaler og administrationsvederlag fra bl.a. G2 A/S og G3.

Der er fremlagt diverse aftaler til belysning af Foreningens faktiske virke.

Foreningen optræder i visse sammenhænge som talerør for klubberne udadtil, f.eks. i forbindelse med indgåelse af medieaftalen.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret grundlaget for Foreningens skat for indkomståret 2007 og 2008 og således ansat den skattepligtig indkomst for 2007 til X kr. og for 2008 til X kr.

Det er SKATs vurdering, at Foreningen er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 som en branche/interesseorganisation.

Vedrørende Foreningens faktiske virke har SKAT bemærket, at klubberne samarbejder direkte om fælles kommercielle aftaler og spørgsmål.

Klubberne i 1. række har indgået en brancheaftale klubberne imellem, som sætter rammerne for dette samarbejde.

Med udgangspunkt i brancheaftalen etableres store kommercielle aftaler som medieaftalerne med individuelle klubber på den ene side og i dette tilfælde de enkelte medieselskaber på den anden side.

Det er i øvrigt anført, at Foreningen er medlemmernes talerør, og at Foreningen i ingen tilfælde varetager medlemmernes økonomiske og faglige interesser. Foreningen har hverken haft mandat til at indgå aftalerne eller optrådt som forhandlingspart.

SKAT mener, at hovedparten af de dokumenter/aftaler, der er modtaget i sagen peger på, at Foreningen agerer på medlemmernes vegne. Anbringendet om, at det forholder sig anderledes står helt alene og ses ikke at være underbygget eller på anden vis dokumenteret.

På baggrund af Foreningens vedtægter samt faktiske virke, herunder de indsendte aftaler, er det SKATs vurdering, at Foreningen ikke alene fungerer som Forenings talerør, men også varetager medlemmernes økonomiske og faglige interesser.

Som følge heraf er det SKATs vurdering, at Foreningen er omfattet af fondsloven § 2 og dermed skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Den omstændighed at Foreningens vedtægter ikke indeholder en opløsningsparagraf, jf. fondslovens § 48 har ikke haft afgørende betydning for hvorvidt Foreningen kan anses for omfattet af fondsloven eller ej.

SKAT har, som fondsmyndighed, i øvrigt meddelt Foreningen at Foreningens vedtægter skal tilrettes med en opløsningsparagraf.

For så vidt angår foreningens opfattelse som værende udelukkende almennyttig, er det anført, at Foreningen anses som en integreret del af G1 og G4. Der er bl.a. anført at G5 i 2004 opnåede bindende svar fra SKAT på, at de sammen med G4 kan anses for at varetage udelukkende almennyttige m.v. formål.

Foreningens integration i G1 og G4 bekræfter, at Foreningen blot er en integreret del af de sportslige organisationer.

Det er Foreningens formål at fremme sporten i Turnering 1 og at formidle et fast samarbejde medlemmerne imellem til varetagelse af fælles interesser til gavn for medlemmerne og sporten i Danmark.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt; eksempelvis sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, vil ikke kunne anses for almennyttige.

En samlet vurdering af Foreningens formål i henhold til vedtægterne samt faktiske virke fører til, at det er SKATs opfattelse, at Foreningens formål i sin helhed ikke, efter en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som udelukkende nyttig. Der er bl.a. henset til at Foreningens medlemmer består af 1., 2. og 3 række.

Foreningen har gennem sit virke mulighed for at påvirke og udøve indflydelse på erhvervsmæssige interesser.

Endelig har SKAT bemærket, at det alene ud fra den manglende opløsningsbestemmelse kan udledes, at Foreningen ikke kan anses for udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Der foreligger således ingen oplysning om uddeling til almennyttige formål af en evt. formue ved opløsning.

Den ansatte skattemæssige indkomst er opgjort skønsmæssigt på baggrund af Foreningens årsrapport for regnskabsperioderne 2006/2007 og 2007/2008.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Foreningen efter sine vedtægter og sit faktiske virke - helt i overensstemmelse med den afgørelse, SKAT traf i brev af 4. august 2009 - er skattepligtig som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at Foreningen, på trods af forekomsten af erhvervsmæssig virksomhed, er fritaget for at indsende selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, som følge af Foreningens almennyttige m.v. formål.

I SKATs ligningsvejledning "Selskaber og aktionærer", afsnit S.A.1.10.1 er angivet følgende karakteristika, som taler for, at der er tale om en selvstændig forening:

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent)
• Mange deltagere
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltager afløser andre
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen andel af dennes formue.

Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Foreningen indeholder nævnte karakteristika.

Brancheforeninger (og arbejdsmarkedssammenslutninger) er defineret i fondslovens § 2, som har følgende ordlyd:

"2. Lovens kapitel gælder for

1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og

2) foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Stk. 2. Loven omfatter ikke foreninger, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr."

Fondslovens § 2 omtaler positivt "(...) den erhvervsgruppe", dvs. at varetagelse af interesser sker for en (eller flere) erhvervsgruppe(r).

Medlemskredsen i en brancheforening er således udtryk for, at medlemmerne kvalificeres som erhvervsparter.

Hverken Foreningens medlemmer eller Foreningens væsentligste formål og virke kan henføres til de såkaldte erhvervsparter/-grupper med deraf følgende kvalifikation som en brancheforening. Der er ikke fonds- og skatteretligt belæg herfor.

Der er heller ikke fonds- og skatteretligt belæg for at statuere, at Foreningen er en arbejdsmarkedssammenslutning. Karakteristika herfor er ikke til stede.

For at kunne beskatte Foreningen som en brancheforening efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, er det et krav, at Foreningen er omfattet af de materielle fondslove. Det gælder således opfyldelsen af fondslovens § 2, og opfyldelsen af fondslovens § 48.

Foreningen er efter repræsentantens opfattelse hverken omfattet af fondslovens § 2 eller fondslovens § 48.

Fondslovens § 2

Efter fondslovens § 2 varetager en brancheforening økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Spørgsmålet er derfor, om medlemmerne repræsenterer en erhvervsgruppe.

Sporten, der udøves i de laveste rækker, hvor den langt overvejende del af medlemmerne er klubber, der ikke har kontraktspillere, er ikke at sidestille med et erhverv i fondslovens forstand. Dette underbygges bl.a. af den måde, hvorpå klubber drives, herunder klubbernes økonomi, og at det mere er reglen end undtagelsen, at kampe i disse rækker kun overværes af ganske få betalende tilskuere.

SKAT savner derfor ethvert grundlag for at kunne nå til, at sporten er et erhverv i fondslovens forstand. Repræsentanten har opfordret SKAT til at fremlægge eksempler på, at varetagelsen af interesser inden for sporten eller inden for andre almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål har ført til, at de pågældende foreninger kan anses for at tilhøre en erhvervsgruppe i fondslovens forstand. SKAT har ikke reageret på repræsentantens opfordring.

Fondslovens § 48

Fondslovens § 48 stiller som betingelse for, at institutioner m.v. kan omfattes af de materielle fondslove, at foreningens vedtægt indeholder en opløsningsbestemmelse.

Foreningens vedtægter indeholder ikke en opløsningsbestemmelse. Det er derfor helt udelukket, at Foreningen kan omfattes af fondsloven og dermed af beskatningen som en brancheforening i fondsbeskatningsloven.

SKAT tillægger - på trods af at opløsningsbestemmelsen er en objektiv betingelse i fondslovens § 48 - det ikke betydning ved fastlæggelsen af skattepligten som brancheforening, at opløsningsbestemmelsen mangler i Foreningens vedtægter.

Dette er direkte i strid med fondslovens krav, og SKAT har hverken hjemmel eller grundlag til at bortse fra opløsningsbestemmelsen ved fastlæggelsen af Foreningens skattepligtsforhold. Det forhold, at SKAT tilfældigvis også er fondsmyndighed for brancheforeninger, giver heller ikke SKAT grundlag herfor.

Havde f.eks. Civilstyrelsen været fondsmyndighed for Foreningen, ville den manglende opløsningsbestemmelse utvivlsomt have ført til, at foreningen faldt uden for de materielle fondslove og dermed af fondsbeskatningen. Det er nu engang sådan, at det, der er ens i civilretlig henseende, nødvendigvis også må behandles ens skatteretligt.

Det er i øvrigt helt modstridende, når SKAT på den ene side ikke tillægger den manglende opløsningsbestemmelse betydning og på den anden side pålægger Foreningen at foretage en vedtægtsændring, således at der kommer en opløsningsbestemmelse ind i vedtægten. Udsagnene er uforenelige, og konklusionen må derfor være, at beskatning som en brancheforening - hvis det overhovedet kan komme på tale - tidligst kan blive aktuel med fremadrettet virkning, dvs. tidligst med virkning fra og med indkomståret 2011.

SKAT savner med de gældende vedtægter og sit faktiske virke klart hjemmel til at anse Foreningen for at være en brancheforening med virkning for indkomstårene 2007 til 2010 inkl.

Indgåede aftaler - kontra foreningens faktiske virke

SKAT har udelukkende baseret skattepligten som en brancheforening efter fondsbeskatningsloven på formuleringen af de forelagte aftaler og er nået til, at Foreningen skal beskattes som en brancheforening i og med, at aftalerne indgået af Foreningen og dermed afspejler, at Foreningen varetager medlemmernes økonomiske og faglige interesser.

SKAT har ud fra aftalerne konkluderet, at Foreningen optræder som forhandlingspart og/eller at det er Foreningen, der på mandat fra klubberne har forhandlet og indgået aftaler på medlemmernes vegne.

Foreningens direktør redegjorde på det seneste møde med SKAT for Foreningens faktiske virke og bekræftede rigtigheden af det, repræsentanten tidligere har oplyst til SKAT om Foreningens aktiviteter.

Det blev pointeret, at Foreningen i ingen tilfælde varetager medlemmernes økonomiske og erhvervsmæssige (faglige) interesser.

Fritagelse for selvangivelse - almennyttigt m.v. formål

Fælles for de 3 hovedidrætsorganisationer og deres mange medlemmer, herunder G4's specialforbund (herunder også G1 og de 2 medlemmer Foreningen og G6), er, at alle under et varetager almennyttige m.v. formål.

Den gennem årene stigende kommercialisering af sporten i Danmark (1. række) og de efterhånden store summer, som medieaftaler m.v. udløser, ændrer ikke ved dette faktum.

G1, G6 og Foreningen varetager uden hensyntagen til klubbernes driftsform (selskab/forening) og økonomi m.v. kun almennyttige mv. formål, idet udviklingen af sporten i Danmark - hvad enten det er på amatør- eller eliteplan - er til gavn for sporten helt generelt i Danmark. SKAT har derfor ikke belæg for at nå til, at Foreningens formål i sin helhed ikke efter en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som værende udelukkende almennyttig.

Det er lige nemlig det der er, idet succes for landsholdet og/eller for klubberne i 1. række gavner alle klubber i Danmark. Der kommer flere til sporten og flere børn og voksne begynder at dyrke sporten. Tilsvarende gælder al anden eliteidræt. Ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse må elitesportsudøvere kunne siges til fulde at opfylde det udelukkende almennyttige m.v. formål.

G5, der står for eliteidrætten i Danmark, opnåede således i 2004 bindende svar fra SKAT på, at de sammen med G4 kan anses for at varetage udelukkende almennyttige m.v. formål.

Foreningens integration i G1 og G4 bekræfter, at Foreningen blot er en integreret del af de øvrige sportslige organisationer.

Ved vurderingen heraf har repræsentanten bl.a. lagt vægt på, at alle kommercielle aktiviteter i klubberne i 1. række varetages af G2 A/S under den indgåede brancheaftale, dvs. helt uden for Foreningens regi, og at realiteten er, at det er klubberne i 3. række med ren amatørstatus, der har bestemmende indflydelse i Foreningen, idet hver klub, der er medlem af Foreningen, kun har 1 stemme.

Repræsentanten har endvidere lagt vægt på, at Foreningens håndtering af sportsfaglige spørgsmål ikke er rettet mod klubberne i 1. række, men mod alle danske klubber, og at Foreningen og G6 er blot en integreret del af G1's daglige administration inden for G1's almennyttige m.v. formål.

Som følge af varetagelsen af almennyttige m.v. formål er Foreningen som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for at indsende selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det er således repræsentantens opfattelse, at SKAT savner hjemmel og støtte i praksis til at nå til, at Foreningen er en brancheforening omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, allerede fordi Foreningen ikke omfattes af de materielle fondslove, fondslovens § 2 og 48.

Foreningen varetager heller ikke hverken efter sit vedtægtsmæssige formål eller ifølge det faktiske daglige virke aktiviteter for sine medlemmer, der kan kvalificere Foreningen som en brancheforening.

Foreningen er i nøje overensstemmelse med SKATs afgørelse af 4. august 2009 skattepligtig som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Som følge af at Foreningen på linje med G1 og G4 varetager udelukkende almennyttige m.v. formål er Foreningen med hjemmel i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, fritaget for at indsende selvangivelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Foreningens skattepligt

Foreninger, der er omfattet af fondslovens § 2, er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Fondslovens § 2 omfatter:

1) Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og

2) foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

I henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, er foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, skattepligtige efter denne bestemmelse, hvis de ikke er omfattet af bestemmelsen i nr. 3. Bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 omfatter arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de førnævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder sådan understøttelse.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed, hvis de er hjemmehørende her i landet, og for så vidt de ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det fremgår af vedtægternes formålsbestemmelse i § 2, at Foreningen bl.a. har til formål, at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af klubhold på eliteniveau i Danmark, og at virke aktivt og ansvarligt for varetagelsen af klubbernes interesser inden for rammer af sporten i Danmark som helhed. Det fremgår endvidere af formålsbestemmelsen, at dette formål tilstræbes opnået ved at søge Turnering 1 udskrevet efter propositioner godkendt af G1 samt udskrive og arrangere andre turneringer og kampe, at rådgive medlemmerne om alle forhold af relevans for deres og Foreningens virke såvel nationalt som internationalt, at formidle og fastlægge regler og aftaler medlemmerne imellem og at varetage medlemmernes interesser udadtil.

Foreningen anses herefter for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at Foreningen efter de fremlagte oplysninger bl.a. varetager klubbernes interesser i sportsfaglige og organisatoriske spørgsmål, herunder som høringspart, og derved alene indirekte varetager de økonomiske interesser forbundet hermed. Landsskatteretten anser således ikke Foreningen som kontraktpart i de aftaler, der er indgået med klubberne om deres økonomiske grundlag eller erhvervsmæssige interesser.

Fritagelse for indsendelse af selvangivelse

Vedrørende fritagelse for indsendelse af selvangivelse bemærkes, at ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, kan foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger og henlæggelser til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Foreninger m.v., hvis formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt og som i medfør af fradragsretten i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har skattepligtig indkomst til beskatning, er ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, fritaget for at indgive selvangivelse.

Af punkt 55 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om selskabsskatteloven fremgår bl.a. om fradragsretten i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3:

"Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med Foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

(...)

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4."

Af ligningsvejledningens afsnit S.H.21.3 fremgår det, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Idet Foreningens vedtægter ikke indeholder en bestemmelse, der i tilfælde af Foreningens opløsning sikrer, at Foreningens formue i denne situation udelukkende anvendes til almennyttige formål, kan Foreningen ikke anses for fritaget for at indgive selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5. Det bemærkes, at der herved ikke er taget stilling til, hvorvidt Foreningens formål ifølge vedtægterne måtte anses for almennyttigt.