Se AL § 22, stk. 1.
Eksempel
En installation er anskaffet til 100.000 kr.
Ved årlig afskrivning på 4 pct. i fem år udgør de beregnede afskrivninger 20.000 kr., og ved en erhvervsmæssig anvendelse på 75 pct. udgør de skattemæssige afskrivninger 15.000 kr.
Den nedskrevne værdi er efter fem år 80.000 kr., hvilket svarer til ovenfor nævnte "opgjorte beløb".
Ved nedtagning af installationen i år 6 opnås et nedrivningsfradrag, der opgøres således:
Beregning | Nedrivningsfradrag |
80.000 x 15.000/20.000 = | 60.000 kr. |
Ligesom det er tilfældet for nedrivningsfradrag for bygninger, er nedrivningsfradrag for en installation betinget af, at den har været ejet i mindst fem år og at den har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål i en periode på mindst fem år.
Hvis betingelsen om ejertid og anvendelse til et afskrivningsberettiget formål ikke er opfyldt, kan tabet trækkes fra i det indkomstår hvor ejendommen, eller den del af ejendommen hvor den udskiftede eller nedtagne installation lå, sælges. Det vil sige, at der kan opnås fradrag for nedrivning af installationen inden de fem års ejertid er gået, men fradraget sker så i form af et tabsfradrag. Se AL § 22, stk. 2.
Nedrivningsfradrag for bygninger på lejet grund udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.m. Se AL § 26, stk. 3.
Der skal ikke ske nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i de tilfælde, hvor der ikke er foretaget fuld afskrivning i afskrivningsperioden.
For bygninger, der er omfattet af AL § 25, stk. 4, dvs. bygninger, hvor en væsentlig del anvendes erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Sagsøger var berettiget til nedrivningsfradrag i en situation hvor ejendommen - efter landsrettens bevisvurdering - var solgt uden de pågældende bygninger, og hvor nedrivning først fandt sted efter overdragelses- og overtagelsestidspunkt. At fundamenterne ikke var nedbrudt af sagsøger, men af køber, fandt landsretten var uden betydning, da forpligtelsen til dette påhvilede køber ifølge skødet. Indkomstansættelsen blev hjemvist, da det ikke kunne afvises, at der skulle ske en ligningsmæssig prøvelse af sagsøgers tab. | ||
TfS 1999, 804 VLD | Det sagsøgende selskab påstod anerkendelse af nedrivningsfradrag. Selskabet drev virksomhed fra lejede lokaler i en ejendom, der tilhørte selskabets hovedaktionær. Lokalerne blev løbende ombygget, og udgifterne til ombygning blev afholdt af selskabet. Selskabet afskrev oprindeligt med en afskrivningsprocent på 10 efter aftale med kommunen, men denne aftale blev tilsidesat af den regionale skattemyndighed. Selskabet ønskede herefter nedrivningsfradrag. I forbindelse med sagen blev der afholdt syn og skøn om de bygningsændringer, der havde fundet sted. Landsretten fandt, at der ved bevisførelsen
Selskabet havde herefter ikke krav på nedrivningsfradrag. | |
TfS 1998, 277 ØLD | Sagen drejede sig bl.a. om nedrivningsfradrag på nogle bygninger i 1990 på en landbrugsejendom. Skattemyndighederne havde ikke godkendt de omhandlede fradrag. Landsretten fandt det godtgjort, at nedrivning var sket i 1989, og skatteyderen var herefter ikke berettiget til nedrivningsfradrag i 1990. | |
Landsskatteretskendelser | ||
En klager, der erhvervede en landbrugsejendom i 1968, havde ikke afskrevet på driftsbygningerne og skatteankenævnet nægtede nedrivningsfradrag efter AL § 22. Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne antages at være tilsigtet, at der skulle være afskrevet på en bygning før nedrivningsfradrag efter AL § 22, stk. 1, kunne godkendes, hvis betingelserne i loven om ejertid og om anvendelse i øvrigt var opfyldt. | ||
Et selskab, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom, var berettiget til at afskrive på køleskabe samt komfurer og emhætter ud fra en levetid på henholdsvis 12 år og 15 år. Selskabet kunne ikke få nedrivningsfradrag vedrørende installationer, der ikke havde været ejet af selskabet i mindst fem år. | ||
Der kunne ske succession i ejertiden i relation til bedømmelsen af 5-års reglen for erhvervsmæssig anvendelse i forbindelse med nedrivningsfradrag. | ||
Et selskab overdrog ved skøde af 25/5 1998 en ejendom til et ejendomsselskab. Overtagelsen var ifølge skødet den 7/5 1998. Det fremgik af skødet, at ejendommen var overdraget som et ubebygget areal, og at selskabet var forpligtet til at fjerne samtlige bygninger mv. Selskabet var berettiget til at tage nedrivningsfradrag som ejer af bygningerne. | ||
TfS 1999, 92 LSR | I et tilfælde, hvor en del af en bygning var revet fuldstændigt ned, og en anden bygning var forlænget ind over den nedrevne del af bygningen, fandt Landsskatteretten, at der var hjemmel til nedrivningsfradrag. | Se også tilsvarende i LSRM 1984, 97. |
LSRM 1972.40 | A klagede over et ikke godkendt fradrag på det uafskrevne beløb vedrørende klagerens nedbrændte erhvervsejendom. | |
LSRM 1970.143 | Revisor klagede over, at de stedlige ligningsmyndigheder ikke havde godkendt et fradrag for udgifter til nedrivning af en driftsbygning. | |
SKAT | ||
En skatteyder, der drev en landbrugsejendom, som hans hustru pr. 1. oktober 1999 købte fra sin far, stillede en række spørgsmål til Ligningsrådet. Faderen havde fra det tidspunkt, hvor han erhvervede ejendommen i 1975 og frem til overdragelsen, drevet ejendommen erhvervsmæssigt. Da skatteyderen var den af ægtefællerne, der drev ejendommen, blev landbrugsvirksomhedens resultat beskattet hos ham. |