Skatteforlaget |
|
C.C.2.4.5.7 Afskrivning af udgifter til kunstnerisk udsmykning
Dette afsnit handler om mulighederne for at afskrive på udgifter til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssige bygninger og udgifter til kunstnerisk udsmykning, der hænges op eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvilke udgifter kan afskrives?
- Betingelser for afskrivning
- Afskrivningsgrundlag, sats mv.
- Skade på kunstnerisk udsmykning
- Ophør af afskrivningsretten
- Fortjeneste eller tab ved salg af kunstnerisk udsmykning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Der kan, under nærmere angivne betingelser, afskrives på udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssige bygninger. Se AL § 44 A. Der kan også afskrives på udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der hænges op eller opstilles i bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Se AL § 44 A.
Hovedreglen er, at der ikke kan afskrives på aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse. Se AL § 2 A, stk. 3. Reglerne i AL § 44 A og AL § 44 B er undtagelsesbestemmelser til denne hovedregel.
Fravigelsen af denne hovedregel skyldes et ønske om at støtte kunstnere og skal ikke ses som en generel fravigelse af grundprincippet.
I de situationer, hvor der sker en værdiforringelse af den kunstneriske udsmykning som følge af erhvervsmæssig benyttelse, vil der kunne afskrives efter de almindelige regler, fx om afskrivning på driftsmidler i afskrivningslovens kapitel 2.
For at undgå at der kan foretages dobbelt afskrivning, er afskrivning efter de særlige regler AL § 44 A og AL § 44 B udelukket i de situationer, hvor der kan afskrives efter andre bestemmelser i afskrivningsloven. Se AL § 44 A, stk. 2 og AL § 44 B, stk. 2.
Adgangen til at afskrive efter AL § 44 A og AL § 44 B omfatter ikke fonde, der foretager vedtægtsmæssige uddelinger ved at afholde udgifter til udsmykning af erhvervsvirksomheder. Se SKM2006.533.SR.
Hvilke udgifter kan afskrives?
Kunst indføjet i bygningen mv.
Der er, under visse betingelser, adgang til at afskrive på udgifter til kunstnerisk udsmykning af bygninger. Se AL § 44 A og AL § 44 B, stk. 1.
Der kan kun afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet forud for indkomståret 2005, når udgifterne er afholdt på bygninger, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der kan ikke afskrives på udgifter, der afholdes på beboelsesbygninger. Se AL § 14 og AL § 44 B, stk. 2, nr. 4.
Der stilles ikke længere krav om, at en bygning udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, hvis udsmykningen er erhvervet i 2005 eller senere.
Der kan også afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning, når virksomheden ligger i en ejendom, hvor der både er virksomhed og boliger, dog ikke hvis der er tale om en- og tofamilieshuse.
Afskrivningsretten gælder ikke for den del af bygningen, der anvendes til beboelse. Se AL § 14 , stk. 2, nr. 4.
Det er en betingelse for at få ret til afskrivning efter AL § 44 A, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller i dens nære omgivelser. Den kunstneriske udsmykning skal således være muret, fastnaglet eller på anden vis fastgjort til bygningen eller dens nære omgivelser.
Kunstnerisk udsmykning, der ikke er indføjet i bygningen eller i dens nære omgivelser, vil eventuelt kunne afskrives efter AL § 44 B, der omtales nedenfor.
I modsætning til hvad fulgte af de oprindelige regler i AL § 44 A, der gælder for afskrivning på udgifter til kunstnerisk udsmykning erhvervet forud for indkomståret 2002, er det ikke længere et krav, at der er tale om kunstnerisk udsmykning, der udføres i tilknytning til opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning.
Kunst, der hænges op eller opstilles
Der kan, efter nærmere fastsatte regler, afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning, der hænges op eller opstilles i bygninger. Se AL § 44 B.
Der kan kun afskrives på udgiften til kunst, der erhverves forud for indkomståret 2005, hvis kunsten hænges op eller opstilles i bygninger, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der kan ikke afskrives på kunst, der placeres i bygninger, der anvendes til beboelse. Se AL § 14, stk. 2, nr. 4, og SKM2007.728.LSR.
Der er ikke længere krav om, at kunst der erhverves i 2005 eller senere, placeres i en bygning, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der kan således også afskrives på udgifter til kunst, der opstilles eller hænges op i bygningen, når virksomheden ligger i en ejendom, hvor der både er virksomhed og boliger, dog ikke hvis der er tale om en- eller tofamilieshuse.
Afskrivningsretten gælder ikke for den del af bygningen, der anvendes til beboelse. Se AL § 14, stk. 2, nr. 4.
I modsætning til kunstnerisk udsmykning omfattet af AL § 44 A, vil kunstnerisk udsmykning omfattet af AL § 44 B være umiddelbar flytbar.
Betingelser for afskrivning
For at kunne afskrive udgifter til kunstnerisk udsmykning efter de særlige regler i AL § 44 A og AL § 44 B skal følgende betingelser, udover de betingelser, der er nævnt i foranstående afsnit, være opfyldt:
- Der skal være tale om et originalt billedkunstværk, som fx maleri, skulptur, grafik, fotografisk kunst, installationskunst mv., som er omfattet af Billedkunstloven. Grafiske værker er omfattet af afskrivningsretten, men det er dog en betingelse, at disse værker er nummererede og fremstillet i begrænset oplag samt signeret af kunstneren. Det grafiske værk skal være individuelt fremstillet og designet af kunstneren. Der stilles samme krav til fotografiske kunstværker som til grafiske kunstværker. Reproduktioner er ikke omfattet af afskrivningsadgangen.
- Der er ikke i lovforarbejderne til AL §§ 44 A og 44 B gjort forsøg på at definere, hvad der er kunst i afskrivningslovens forstand. Der kan indhentes en vurdering fra Akademirådet, hvis der er i tvivl om, at en udsmykning kan kvalificeres som kunst. Se AL § 44 A, stk. 3, og AL § 44 B, stk. 3. En sådan vurdering er ikke bindende for SKAT, men der udtrykkes i lovforarbejderne forventning om, at SKAT vil følge Akademirådets vurdering. Akademirådet kan også vurdere værdien af den kunstneriske udsmykning, når kunstværket anses for at være afstået, uden at der er en afståelsessum. I helt særlige tilfælde kan Akademirådet spørges om, hvorvidt et kunstværk er originalt.
- Afskrivning skal være udelukket efter andre bestemmelser i afskrivningsloven. Se AL § 44 A, stk. 2, og AL § 44 B, stk. 2.
- Der kan ikke afskrives, hvis den skattepligtige køber kunst af en kunstner, der er nærtstående til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er et selskab, kan selskabet ikke afskrive, hvis kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over selskabet, jf. LL § 2, stk. 2. Ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer, anses for at være nærtstående. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold.
- Der kan kun afskrives på førstegangskøb af originale kunstværker. Se AL § 44 A, stk. 3, og AL § 44 B, stk. 3. Der kan således kun afskrives på kunstværker, der enten er købt direkte af kunstneren eller er købt gennem andre formidlere af billedkunst, der har kunstværket i kommission fra kunstnere.
Afskrivningsgrundlag, sats mv.
Kunst indføjet i bygningen mv.
Udgifter der er afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra
- en- eller tofamilieshuse
- den del af en bygning, der anvendes til beboelse
kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af den kontantomregnede anskaffelsessum for den kunstneriske udsmykning. Se AL § 44 A, stk. 1. Anskaffelsessummen for kunst kontantomregnes efter AL § 45, stk. 1.
Afskrivningsforløbet er lineært, svarende til hvad der gælder for bygninger.
Hver kunstnerisk udsmykning skal afskrives særskilt. Se AL § 44 A, stk. 4.
Kunst, der hænges op eller opstilles
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der hænges op eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives efter AL § 44 B, stk. 1, 1. pkt. Dvs. efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 om afskrivning på driftsmidler og skibe.
Reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler i AL §§ 11, 12 og 13 finder dog ikke anvendelse.
Der afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe, dvs. efter saldometoden med indtil 25 pct. af den til enhver tid værende saldoværdi.
Der skal anvendes en særskilt saldo for afskrivning på kunstnerisk udsmykning. Se AL § 44 B, stk. 1. Dette betyder, at negativ værdi på saldiene for driftsmidler og kunstnerisk udsmykning ikke kan udlignes ved overførsel mellem de to saldi.
Anskaffelsessummen for kunst, der hænges op eller opstilles, skal også kontantomregnes efter AL § 45, stk. 1.
Indkøbt kunst, som blev anbragt i rum i en beboelsesejendom, var ikke afskrivningsberettiget efter den dagældende AL § 44 B. Se SKM2008.416.BR.
Skade på kunstnerisk udsmykning
Kunst indføjet i bygningen mv.
Hvis en skattepligtig ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning, anvendes reglerne i AL § 24, stk. 1-5. Se AL § 44 A, stk. 8.
Herved videreføres afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget uanset den skete skade, og afskrivningsgrundlaget påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen mv. Se mere om dette i afsnit C.C.2.4.4.7 om skade på bygning eller installation.
Hvis der sker en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning ifølge AL § 44 A, stk. 7, efter reglerne i AL § 23.
Se også
Se også afsnit C.C.2.4.4.7 om skade på bygning eller installation.
Kunst, der hænges op eller opstilles
Ved skade på kunstnerisk udsmykning, der afskrives efter AL § 44 A, dvs. udsmykning, der hænges op eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der bruges til beboelse efter AL § 14, stk. 2, nr. 4, anvendes reglerne for skade på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler i AL § 7.
Se også
Se også afsnit C.C.2.4.2.4.3.2 om skade på et driftsmiddel eller skib.
Ophør af afskrivningsretten
Kunst indføjet i bygningen mv.
Der kan ikke afskrives på den kunstneriske udsmykning i det indkomstår, hvor bygningen, som den kunstneriske udsmykning efter AL § 44 A er indføjet i eller knytter sig til, sælges eller nedrives, fordi dette - ligesom andre former for ophør med den kunstneriske udsmykning - sidestilles med salg. Se AL § 44 A, stk. 9, 2. pkt.
Tilsvarende kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning bortskaffes på anden vis. Se AL § 44 A, stk. 6, 1. pkt.
Med bortskaffelse på anden vis tænkes på situationer, hvor den kunstneriske udsmykning:
- Ophører med at blive brugt som udsmykning for bygningen
- Destrueres
- Ophugges
- Bortsmides
- Fjernes fra bygningen på anden måde.
Det bliver også sidestillet med salg, hvis den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter AL § 44 A, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder uanset om den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode, eller om der er tale om en mere permanent flytning af den kunstneriske udsmykning. Se AL § 44 A, stk. 5.
Der er ikke tale om et salg i de situationer, hvor den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode med henblik på reparation, vedligeholdelse eller lignende. Derimod skal overflytning fra virksomhedssfæren til privatsfæren sidestilles med salg.
Afskrivningsretten falder også bort fra og med det indkomstår, hvor bygningen overgår til ikke at blive benyttet 100 pct. erhvervsmæssigt. Se AL § 44 A, stk. 6. Denne situation sidestilles også med salg af den kunstneriske udsmykning. Se AL § 44 A, stk. 9, 2. pkt.
Retten til afskrivning retableres ikke, hvis bygningen på et senere tidspunkt igen overgår til 100 pct. erhvervsmæssig benyttelse.
Kunst, der hænges op eller opstilles
For kunstnerisk udsmykning, der afskrives efter AL § 44 B, dvs. udsmykning, der hænges op eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse efter AL § 14, stk. 2, nr. 4, anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt, hvis den bygning, hvori den kunstneriske udsmykning er hængt op eller opstillet, ophører med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Se AL § 44 A, stk. 4.
Et kunstværk bliver anset som solgt, i tilfælde hvor den kunstneriske udsmykning bortskaffes, eller hvor den skattepligtige ændrer benyttelsen, og afskrivningsretten ophører.
Hvis et kunstværk fjernes fra en erhvervsmæssigt benyttet bygning, bliver det ikke længere anset for at være anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Dette medfører også, at kunstværket anses for at være solgt.
Som salgssum anvendes handelsværdien på tidspunktet for bortskaffelsen eller den ændrede benyttelse.
Fortjeneste eller tab ved salg af kunstnerisk udsmykning
Kunst indføjet i bygningen mv.
Fortjeneste eller tab ved salg af kunstnerisk udsmykning, der indføjes i erhvervsbygninger og disses nære omgivelser (dvs. bygninger omfattet af AL § 44 A), regnes med i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Se AL § 44 A, stk. 9. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i AL §§ 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5.
Ved salg menes alle former for salg af den kunstneriske udsmykning, hvad enten den kunstneriske udsmykning sælges separat eller sammen med den bygning, som den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.
Eventuelle salgssummer for materialer mv. regnes også med i den skattepligtige indkomst, hvis en kunstnerisk udsmykning nedrives eller bortskaffes på anden vis.
Hvis en statue fx sælges som gammelt jern, så skal salgssummen for jernet regnes med ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.
Fortjenesten skal opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Den nedskrevne værdi skal opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer mv. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Se AL § 21, stk. 2, 2. pkt.
Da der ikke kan afskrives skattemæssigt på udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er afholdt før anskaffelsesåret, skal der ikke tages højde for forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger i opgørelsen af fortjeneste eller tab.
Tab skal opgøres som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen for den enkelte kunstneriske udsmykning. Se AL § 21, stk. 3.
Hvis en kunstnerisk udsmykning, der er ejet af en eller flere personer, sælges til et selskab mv., og hvis sælgerne har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af
- aktiebesiddelse
- anden form for ejerskab
- vedtægtsbestemmelse
- aftale
- fælles ledelse,
kan der ikke opnås fradrag for tabet. Se AL § 21, stk. 5.
Kunst, der hænges op eller opstilles
Ved salg af kunstnerisk udsmykning, der afskrives efter AL § 44 B, trækkes salgssummen fra i saldoen. Se AL § 5, stk. 2.
Hvis der opstår en negativ saldo, skal den udlignes i andre anskaffelser eller regnes med ved opgørelse af skattepligtig indkomst for det følgende indkomstår, medmindre den negative saldo regnes med i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den er opstået. Se AL § 8.
Ved salg eller ophør af virksomheden anvendes reglerne i AL § 9, hvorefter fortjeneste eller tab som hovedregel regnes med i den skattepligtige indkomst i salgs- eller ophørsåret. Se om undtagelser til dette i AL § 9, stk. 2-4.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsdomme | ||
Skatteyderen, der havde drevet personlig virksomhed fra en ejerlejlighed egnet til beboelse, kunne ikke godtgøre, at der fra og i lejligheden havde været udøvet en væsentligt erhvervsmæssig aktivitet. Den omstændighed, at lejligheden ikke var indrettet med soveværelse, godtgjorde ikke, at en række anskaffelser udelukkende var sket med henblik på erhvervsmæssig anvendelse. Det var derfor med rette, at
Der kunne heller ikke afskrives på kunstværker, der var anbragt i en beboelsesejendom, efter den dagældende AL § 44 A. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Sagen handlede om et tilfælde, hvor der i indkomståret 2002 var afholdt udgifter til ophængning af billeder i en ejerlejlighed, der blev 100 pct. anvendt erhvervsmæssigt. Afskrivning var både udelukket, fordi ejerlejligheden var placeret i en bygning, der ikke udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, og fordi der var tale om en bygning, der var omfattet af AL § 14 ,stk. 2, nr. 4. | ||
SKAT | ||
Skatterådet meddelte, at en kunstfonds erhvervelse af kunst mv. med henblik på at forskønne og udsmykke nærmere angivne lokaliteter på en erhvervsvirksomhed var at betragte som en intern ikke-almennyttig uddeling fra fonden. Fonden kunne derfor ikke aktivere udgifterne til erhvervelsen af kunstværkerne med det formål at afskrive efter AL §§ 44 A og 44 B. | ||