C.C.2.4.5.8 Afskrivning på drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Dette afsnit handler om mulighederne for at afskrive på drænings- og markvandingsanlæg.

Afsnittet indeholder:

Regel og definitioner

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til

Markvandingsanlæg består af både jordfaste og ikke jordfaste dele. Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af jordledninger, inklusive hydratanter, brønde, boringer og elinstallationer (bortset fra motor og pumpe).

Henlæggelser efter etablerings- og iværksætterkontoloven kan anvendes til forlods afskrivning på dræningsanlæg. Se ETBL § 5, stk. 2, og ETBL § 7, stk. 1, litra f.

Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som dræningsudgifter, hvis den skattepligtige er ejer af vandløbet. Se LSRM 1986.5.

Udgifter til etablering af drænings- og vandingsanlæg på jordbrugsbedrifter kan afskrives efter AL § 27, jf. nærmere nedenfor.

Vestre Landsret har afvist, at udgifter til drænings- og vandingsanlæg vedrørende en golfbane, kan afskrives efter AL § 27. Se SKM2009.479.VLR.

Afskrivningssats

Udgifter, der er afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt fra og med det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Se AL § 27, stk. 1.

Både nyopførelse af anlæg og renovering og forbedring af et bestående anlæg regnes med som opførelse. Der er som for de øvrige bestemmelser i afskrivningsloven tale om en ubunden afskrivning.

Det er som udgangspunkt en betingelse, at et anlæg og den bedrift, som sådan et anlæg skal tjene, har samme ejer, men en forpagter af en ejendom kan afskrive på udgifter til anlæg på samme vilkår som en ejer. Det er dog en forudsætning, at en forpagter selv har afholdt udgiften til et sådan anlæg. Se AL § 27, stk. 2.

Udgifter til ikke jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2.

Reglen i AL § 18, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Vedligeholdelse

Almindelig vedligeholdelse af eksisterende anlæg kan som hidtil trækkes fra som en driftsomkostning efter SL § 6. Se TfS 1987, 308 LSR.

Succession

Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen, hvis ikke udgiften er afskrevet fuldt ud. Se successionsreglen i AL § 27, stk. 3.

Dette indebærer, at erhververen fortsætter afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. I disse tilfælde kan også afskrives med indtil 20 % om året af overdragerens oprindelige anskaffelsessum.

Erhververen skal anvende den udgift, som sælgeren har afholdt, som sit afskrivningsgrundlag.

Successionsreglen gælder, selv om anlæggene er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere.

I tilfælde af ophør af en forpagtningsaftale opnår ejeren adgang til at succedere i forpagterens afskrivninger på udgifter til anlæg, som forpagteren har afholdt i forpagtningsperioden. Se AL § 27, stk. 4, 1. pkt. Ejeren fortsætter således forpagterens afskrivninger på samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende AL § 27 stk. 3.

I de tilfælde, hvor der sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter, fortsætter den nye forpagter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt ovenfor vedrørende AL § 27, stk. 3. Se AL § 27, stk. 4, 2. pkt.

Dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere

Bestemmelsen i AL § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på dræningsanlæg, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de tidligere gældende regler i AL § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kunne afskrives på dræningsanlægget. Se AL § 59.

Bestemmelsen i AL § 27 afskærer heller ikke adgangen til at afskrive på jordfaste dele af et markvandingsanlæg, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i AL § 18, stk. 1, litra c, eller SL § 6, stk. 1, litra a, har kunnet afskrives på de jordfaste dele af markvandingsanlægget.

En skattepligtig, der for indkomståret 1998 eller tidligere kunne afskrive på et anlæg, selv om vedkommende ikke selv har opført eller renoveret anlægget, kan således fortsat afskrive på anlægget i 1999 og følgende indkomstår. Afskrivningen skal dog ske efter reglerne i AL § 27. Det vil sige, at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår kun kunne afskrives med indtil 10 pct. årligt. For markvandingsanlæg kan der afskrives med satsen for bygningsafskrivninger mv. Der skal heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger.

Se også

Se også Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende for 1998, afsnit E.E.3.1 (dræningsanlæg) og afsnit E.E.3.4 (markvandingsanlæg) om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 og tidligere.

Grundforbedring i øvrigt

Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig praksis uden for afskrivningsloven. Se afsnit C.C.4.4.1 om jordforekomster og grundforbedringer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.479.VLR

Landsretten afviste, at udgifter til drænings- og vandingsanlæg vedrørende en golfbane, kunne afskrives efter AL § 27. Retten henviste til, at det kun er jordbrugsbedrifter, der har adgang til afskrivning for sådanne udgifter. Drænings- og vandingsanlæggene kunne ikke anses for at være driftsmidler, og kunne derfor heller ikke afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2.

Landsskatteretskendelser

TfS 1987, 308 LSR

En skatteyder købte en landbrugsejendom i 1954 og overtog dermed et dræningssystem, der var anlagt i 1947. I 1983 blev det nødvendigt at udskifte en større del af dræningsrørene. Under hensyn til skatteyderens lange ejertid fandt Landsskatteretten, at nedslidningen var sket i hans ejertid. Istandsættelsen blev derfor godkendt som fradragsberettiget vedligeholdelse. Han kunne derfor trække sin udgift til vedligeholdelse af drænet fra.

LSRM 1986.5

En gårdejer, som ejede og drev et større landbrug, klagede over, at der var nægtet ham afskrivning på rørlægning af et offentligt vandløb. Klageren gjorde gældende, at han var ejer af vandløbet, uanset om det var klassificeret som et offentligt eller privat vandløb. Landsskatteretten fandt, at gårdejeren måtte anses for at være ejer af vandløbet, og at rørlægningen måtte anses for at være et dræningsarbejde, som der kunne afskrives på.