G.A.3.3.7.1 Generelt om lovregulering af hæftelsen

Der er i en række love fastlagt specielle hæftelser for særlige kravtyper

Efter opkrævningsloven hæfter

Se OPKL § 10.

Efter selskabsskatteloven kan der under visse betingelser gøres et hæftelsesansvar gældende mod aktionærer, foreningsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og likvidatorer. Dette kan ske, når et selskab eller en forening opløses, og formuen udloddes til aktionærer eller foreningens medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til at dække selskabets eller foreningens selskabsskatter. Se SEL § 33.

Selskabsskatteloven har desuden en bestemmelse til imødegåelse af selskabstømning. Efter bestemmelsen hæfter den, der sælger kapitalandele i et selskab mod overpris for et beløb, der svarer til overdragelsessummen. Hæftelsen sker for betaling af skatter og afgifter, der på overdragelsestidspunktet påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse.

Hæftelsen kan kun gøres gældende, når der forgæves er forsøgt udlæg hos selskabet. Det er videre en forudsætning, at overdrageren vidste eller burde vide, at køber betalte overpris. Se nærmere i SEL § 33A. Se også TfS 1997, 110 om salg af erstatningsansvar efter anpartsselsskabsloven § 110 eller denne bestemmelses analogi i forbindelse med salg af overskudsselskab.

En lønmodtager hæfter efter kildeskatteloven for skattebeløb, hvis pågældende lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat. Se KSL § 68. Tilsvarende gælder for AM-bidrag, jf. AMBL § 7.

Samtidig hæfter den, der har udbetalt lønnen uden at indeholde A-skat, for de indeholdte skattebeløb. Se KSL § 69.

Hvis indeholdelse er sket med for lavt beløb, hæfter den indeholdelsespligtige for differencen. Se KSL § 69.

Personer, der har fuldmagt til at indeholde A-skatter for arbejdsgivere, der ikke har hjemting her i landet, hæfter for eventuelle ikke-indeholdte skattebeløb. Se KSL § 46, stk. 1, og stk. 4 og stk. 5. Se desuden SKM2006.394.SKAT.