Dokumentets metadata

Fri bil - gulpladebil - ejet af selskab - specialindrettet - rådighedsperiode - kontrolaktion

Sagen drejede sig om, hvorvidt en gulpladebil, der var leaset af et selskab, som sagsøgeren var direktør i, stod til rådighed for sagsøgerens private anvendelse, og om bilen var et såkaldt specialindrettet køretøj.Bilen, der var en lukket varevogn med fastmonterede reoler i bagrummet, blev i forbindelse med en kontrolaktion fundet holdende i ... Lufthavn. Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde været på forretningsrejse i Spanien med henblik på at skaffe arbejde til selskabet, og at rejsen derfor udelukkende var erhvervsmæssig.Retten fandt ikke, at sagsøgeren på afgørende vis havde afsvækket formodningen for, at han havde benyttet varebilen privat i forbindelse med hans rejse til Spanien. Retten bemærkede i den forbindelse, at sagsøgeren havde bestemmende indflydelse i selskabet og var interesseforbundet, hvorfor det gjaldt en skærpet bevisbyrde for, at varebilen ikke havde været anvendt privat.Retten fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indretningen af varebilen var af en sådan karakter og et sådant omfang, at bilen ikke var anvendelig som alternativ til en privat bil.

Parter

A
(advokat Torsten Viborg Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Niels Karl Heilskov Rytter)

Afsagt af retsassessor

Iver Roger Iversen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om hvorvidt sagsøger skal beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, herunder tillige om den omhandlede varebil - VW - var specialindrettet.

Den konkrete anledning til sagen er, at varebilen ved en kontrolaktion blev observeret den 22. marts 2008 parkeret i ... Lufthavn. Bilen tilhører H1 A/S som bruger og G1 A/S som ejer.

Landsskatteretten har den 12. maj 2011 afsagt kendelse hvorefter Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at A er skattepligtig af værdi af fri bil fra december 2005 og frem til 2007. A har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte Skatteministeriet, skal anerkende, at den skattepligtige værdi for sagsøger af fri bil for VW reg. nr. ... for skatteåret 2005 udgør 0,00 kr., for skatteåret 2006 udgør 0,00 kr. og for skatteåret 2007 udgør 0,00 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse og subsidiært at ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2005, 2006 og 2007 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A har forklaret, at han er 50 år og er uddannet murer og har stilling som murermester. Han blev gift med BA i 2004. Han har en dreng på 20 og BA har to børn, en dreng på 20 og en pige på 25 år. I den omhandlede periode boede kun drengen hjemme, idet datteren flyttede. Han er direktør i firmaet H1 A/S. Hans ægtefælle BA ejer alle aktier. Han ejer ikke selv nogen aktier.

Den omhandlede varevogn er købt af selskabet gennem G2, og der blev inden levering, der først skete i januar 2006, foretaget særligt indretning i bilen, idet der blev opsat værktøjshylder indrettet til specialværktøj som f eks. støvsuger, affugter til brug for murerforretningen. Reolerne er ca. 1 meter høje og er fastmonterede. Der er en douglasplade i bunden, som ligeledes er skruet fast, og hvor der bl.a. er presenninger på. Der er monteret stropper med kroge til skovle m.v. Der er af resterende plads ca. 1 meter i midtergangen, hvor der under transport er cement, lamper m.v. Der er ikke plads til passagertransport her. Ved siden af førersædet er der et smalt dobbeltsæde. Bilen fungerer både som kantine og kontor. På dobbeltsædet er der en klap, der kan slås ned, og hvor han har en computer, og han kan på sædet anbringe en kuffert med en mappe til alle papirerne. Der er ikke plads til persontransport, når dette udstyr er med i bilen. Bilen blev udstyret efter en dialog med PE og der er ikke tale om en standardindretning. Han købte bilen hos G3X A/S nu G3, som købte bilen hos G4, der handlede med VW. Han havde bedt IP om at skaffe sig en ny VW. Han handlede således med G3X A/S, men betalte afdrag til G1 A/S, der finansierede købet.

PE fra G5 monterede hylder i bilen, men G3X A/S blev faktureret herfor ved en faktura fra G1 A/S. Han ved ikke hvorfor. PE fremsatte et mundtligt tilbud på indretning af bilen. Bilen er indrettet som i det skriftlige tilbud, bortset fra, at der ikke er den øverste sektion på billedet. Han har ikke billeder af den endelige indretning.

Bilen er indrettet som servicebil, der kan rykke ud ved storm- og vandskade. Der var ingen beklædning fra start. Prisen for indretningen var ca. 10.000 kr. som blev lagt oven i totalbeløbet. Bilen blev registreret som gulpladebil. Han har ved registreringen, hvor der ved afkrydsning var tre valgmuligheder privat, blandet og erhverv, sat kryds ved erhverv. Bilen bliver under brug meget beskidt af støv og mørtel og bliver rengjort - også i førerrummet - ca. hver 14. dag. Alle selskabets biler holder parkeret ved virksomhedens adresse ...1 også om natten.

I påsken 2008 havde han parkeret bilen i ... Lufthavn. Han fløj til Spanien. Formålet med turen var at besøge KE, der bor i ... i Spanien, og kikke på noget muligt murerarbejde og afgive tilbud. Han har aldrig været på KE's firmaadresse i Spanien. Han boede hos KE privat. Han har betalt flyturen af egen lomme som kontantudlæg for firmaet, da selskabet ikke havde så mange penge. Der er ikke lavet bogføring de sidste måneder op til konkursen. Han har derfor ikke nogen dokumentation herunder flybilletten. Fakturaen burde ligge hos revisoren. Han har flere gange forgæves rettet henvendelse til kurator og revisor for at få udleveret dokumentation.

Han havde tidligere lavet lidt for KE i Danmark. Han havde nogle år tidligere renoveret et hus et .... Arbejdet var foregået over et helt år fra mandag til torsdag. KE boede ved siden af og de kom i kontakt med hinanden. Han har lavet fliser i KE's badeværelse.

I 2008 gik G6 konkurs og panikken bredte sig og selskabet gik dårligt. KE havde en arkitektvirksomhed i Spanien og var konsulent ved forskellige byggerier. Han spurgte desperat, om det var muligt at få arbejde i Spanien, og KE inviterede ham til Spanien for at give tilbud på noget murerarbejde. Inden han kørte af sted i bilen, trak han det værste værktøj ud af bilen. I Spanien boede han hos KE på dennes private bopæl og de var daglig ude at kikke på huse bl.a. nogle ejendomme, der skulle laves til dobbeltlejligheder. De var også i .... De kikkede på 4 byggerier og han var særligt interesseret i en ejendom med 16 lejemål, hvor der skulle ske totalrenovering med nyt tag, ny indretning med badeværelse og køkken, der skulle indrettes til ferielejligheder. De besøgte også nogle af KE's kolleger, der var store byggeentreprenører. Han sendte i alt 2 tilbud til KE. Han mener at det er sædvanlig praksis at rejse til udlandet for at få arbejde og afgive tilbud. Det gør bl.a. G7 også. Han havde jo også arbejdet et helt år på .... To af hans tømrere sagde op og søgte til Spanien for at arbejde. Han kunne måske også få arbejde som underentreprenør. Han har ikke fremlagt de senest afgivne tilbud, da hans computer forsvandt til kurator, men disse blev afgivet pr. mail i starten af april 2008. Han talte efterfølgende i april-maj 2008 i telefon med KE. Han har ikke kendskab til KE's selskaber og har alene set byggerierne.

Vedrørende telefonsamtalen med LT i SKAT har han forklaret, at han ikke var nede for at spille golf med to ansatte. Han var rejst til Spanien alene og har spillet med to spanske erhvervsfolk. KE er medlem af en golfklub og de var i alt ude at spille golf 2-3 gange. Selv om rejsen foregik i påskeferien, var der ikke tale om påskeferie, idet rejsen alene var arbejdsrelateret.

Firmaet H1 A/S blev erklæret konkurs i juni 2008. Han har ikke ført kørebog for bilen, og han har ikke lavet fraskrivelseserklæring. Efter konkursen blev alle bilag hentet af kurator og revisor. Det var en hektisk periode.

Foreholdt mailen af 9. oktober 2008 fra KE, har han forklaret, at KE havde sendt en mail tidligere, nemlig i den samme uge lige efter at han var kommet hjem fra Spanien. KE vidste ikke, at selskabet var erklæret konkurs. Forklaringen på mailen af 9. oktober 2008 var, at KE ville have de resterende tilbud. Han havde sendt det første tilbud allerede i marts 2008.

I det daglige bruger han en Peugeot. Han har i hele perioden haft en bil til rådighed. Han hentede Audien i Tyskland. Inden han fik den lånte eller lejede han en Toyota af G2. Han kørte i denne bil, da Mercedesen gik i stykker.

PE har forklaret, at han driver G5, der indretter bl.a. varevogne. Han fik besked om at lave en hyldeindretning og at den skulle laves individuelt i træ. Der var tale om en specialindretning efter det værktøj, der skulle placeres i bilen med hylder langs siderne og på tværs ved forenden og med en bund, der var skruet fast. Det var vist den første bil, som han indrettede for A. Den oprindelig faktura er slettet, men han mener at tilbuddet på ca. 10.000 kr. blev afgivet mundtligt over for IP fra G2 omkring januar 2006. Der var en dialog med A om indretningen. Bilaget dateret den 11. februar 2011 viser ikke tilbuddet. Det er kun de første sider der er af relevans. De sidste er blot skitser. Der var høje reoler 100-120 cm næsten til loftet i begge sider. Reolerne var 40 cm dybe. Bilen var ikke egnet til passagerbefordring. Førerhuset var ikke indrettet.

IP har forklaret, at han er administrerende direktør i G3 tidligere G3X. Dette skete pr. 1. januar 2006 i forbindelse med et generationsskifte. Det var ham der stod for handlen med A, der tidligere havde købt en Hiace hos G3X. G1 er firmaets samarbejdspartner og foretager bl.a. finansiering. Han købte bilen af G4 og viderefakturerede til G1, som modtog tilskuddet fra importøren. Han kan ikke huske hvor han fik prisen for indretningen fra men har fået prisen et sted fra. Det er nok A der har indhentet dette. Firmaet har kautioneret på leasingaftalen. Han husker ikke bilens indretning. Han kan huske at BA solgte en Mercedes og købte en Audi, der blev hentet i Europa. Indimellem havde de vist lejet en Avensis.

BA har forklaret at hun er gift med A. Hun er uddannet som industrioperatør, men er ikke i arbejde. Hun er aktionær i H1 A/S og A er ansat som direktør. Hun ejer samtlige aktier, men deltager ikke i den daglige drift. A stod for de praktiske detaljer omkring bilen, der var en murerbil. Hun var ansat på G8 i 2006. De har i perioden haft flere biler til rådighed. A bruger en Peugeot til daglig og de har haft en Mercedes og en Audi til fælles brug. De havde en Mercedes frem til 2007. Hun kørte også på arbejde på cykel. Hun kan ikke huske at de har lejet en bil. A har også en motorcykel. A tog ned til KE i Spanien for at give tilbud og der var tale om en arbejdsrelateret rejse. Hun var med til at skrive nogle mail til LT ansat hos SKAT. Hun har i perioden haft en søn på 20 boende hjemme, men han havde ikke egen bil. Han kørte scooter.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende,

at der ved den omtalte kontrolaktion ikke er konstateret nogen privat anvendelse af køretøjet, idet parkering var foranlediget af erhvervsmæssigt arbejde for H1 A/S, hvorved særligt bemærkes, at sagsøger var på forretningsrejse til Spanien, nærmere bestemt på forretningsrejse til G9 v/ KE beliggende ..., Spanien, med henblik på at skaffe arbejde til H1 A/S, at sagsøger var kommet i forbindelse med KE i forbindelse med en anden entreprise han havde udført, at sagsøger har fremlagt de oplysninger, som er tilgængelige og at det trods vidneindkaldelse ikke har været muligt at få KE til at give møde, at sagsøger har sandsynliggjort, at rejsen havde et forretningsmæssigt formål og i øvrigt havde egen personbil til rådighed for privat transport, ikke kan pålægges at føre yderligere bevis vedrørende rejsens forretningsmæssige karakter,

at der under hensyn til rejsens forretningsmæssige formål og karakter ikke er sket privat anvendelse af køretøjet, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, § 16, stk. 4, jf. Statsskattelovens § 4 og således heller ikke for 2005, 2006 eller 2007,

subsidiært

at der ikke er hjemmel til at beskatte privat benyttelse efter ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., jf. Statsskattelovens § 4, da der er tale om et specialkøretøj med særlig indretning, idet køretøjet var indrettet med specialindretning af hylder m.v. som ændrede køretøjet til et køretøj med særlig indretning til erhvervsbrug, hvorfor hjemmel til beskatning i stedet skal være ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3, jf. Statsskattelovens § 4, hvorefter beskatning alene kan ske af værdien af den konkret stedfundne fri transport,

at det fremgår af de fremlagte bilag at bilen blev erhvervet som leasingbil, at bilen blev bestilt og betalt som specialindrettet køretøj med hylder i bagagerummet indrettet alene til brug ved murer og håndværksvirksomhed, hvorfor sagsøger har ført bevis for, at bilen var af en sådan art, at beskatning af privat benyttelse henhører under ligningslovens § 16, stk. 3, jf. Statsskattelovens § 4 og at der ikke var tale om privat anvendelse,

at sagsøgte i forbindelse med den ligningsmæssige behandling har forsømt at indhente oplysning om bilens særlige indretning, hvilket må komme sagsøgte bevismæssigt til skade, idet sagsøger derved blev afskåret fra at sikre sig bevis herfor,

at sagsøger, såfremt retten finder at bilen har været anvendt privat og beskatning heraf skal henføres under ligningslovens § 16, stk. 3, jf. Statsskattelovens § 4 skal have dom efter sin påstand, idet sagsøgte ikke har gjort beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, jf. Statsskattelovens § 4 gældende,

mere subsidiært

at ligningslovens § 16, stk. 4, ikke indeholder hjemmel for beskatning af fri bil for en længere periode end det skatteår, hvori der er ført bevis for privat benyttelse, jf. således ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt. jf. ..." beskatte værdien det pågældende år " ... hvorfor der i mangel af konkret bevis for privat benyttelse i skatteårene forud for 2008 ikke er hjemmel til at indkomstbeskatte sagsøger af værdien af fri bil forud for 2008, idet samtidig bemærkes at den af sagsøgte påberåbte formodningsregel om privat benyttelse for tidligere år, ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd ligesom der ej heller foreligger andet holdepunkt for en sådan formodningsregel

at sagsøgte i øvrigt har bevisbyrden for at betingelserne for den krævede beskatning er opfyldt, ligesom sagsøger har gjort hvad der med rimelighed kan forlanges for at opfylde de af sagsøgte fremsatte provokationer.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende anbringender.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skal beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæstede den 12. maj 2011 Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter sagsøgeren var skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, vedrørende varebilen Volkswagen, reg.nr. ..., med henholdsvis 6.739 kr. for december måned 2005 og 80.876 kr. for hvert af indkomstårene 2006 og 2007 (herefter "beskatningsperioden").

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er beskattet med værdien af fri bil. Det gøres i den forbindelse gældende, at bilen stod til rådighed for sagsøgerens private benyttelse i hele beskatningsperioden, og at der ikke var tale om et såkaldt specialindrettet køretøj. Det gøres endvidere gældende, at skatteankenævnets afgørelse ikke led af sagsbehandlingsfejl.

Det bemærkes, at den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil ikke er bestridt af sagsøgeren.

1. Rådighed for privat benyttelse

Sagsøgeren var ansat som direktør i H1 A/S i hele beskatningsperioden og havde rådighed over bilen. Tvisten i denne sag består i, hvorvidt bilen i beskatningsperioden stod til rådighed for sagsøgerens private benyttelse.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. I praksis har der som følge heraf udviklet sig en formodningsregel, hvorefter bilen formodes at være til rådighed for privat benyttelse.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader, som der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift for, blev med virkning fra 1. januar 2002 ændret, således at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at disse køretøjer har været benyttet privat, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt. (nugældende 12. pkt.).

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt., jf. Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, Tillæg A, side 4721 f., at der alene er tale om en bevisbyrderegel, og at reglen ikke finder anvendelse, såfremt det viser sig, at bilen trods registreringen alligevel benyttes privat.

Viser det sig således, at den skattepligtige benytter en gulpladebil, som der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift for, til privat kørsel, vil det blandt andet være en overtrædelse af vægtafgiftsloven, idet der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen, og undtagelsen i 10. pkt. (nugældende 12. pkt.) finder derfor ikke anvendelse. Dette indebærer, at den skattepligtige skal beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres gældende, at sagsøgeren har benyttet bilen privat, idet bilen blev fundet holdende i ... Lufthavn den 22. marts 2008, og idet sagsøgeren - trods opfordringer (2, 3 og 5) - ikke har fremlagt materiale, der godtgør, at rejsen til Spanien alene havde et erhvervsmæssigt formål.

Sagsøgeren har hævdet, at formålet med rejsen til Spanien var at besøge et firma ved navn G9 v/KE, som var rådgivende inden for byggesager, med henblik på at etablere et samarbejde (bilag D).

Besøget hos firmaet er dog ikke understøttet af nogen form for troværdig dokumentation, eksempelvis korrespondance mellem parterne forud for besøget eller pristilbud. Det eneste, sagsøgeren har fremlagt, er en e-mail til ham fra KE, hvori denne opfordrer ham til at fremsende tilbud på renovering (bilag H). E-mailen er afsendt den 9. oktober 2008, det vil sige næsten syv måneder efter rejsen til Spanien, og efter at SKAT indledte sagen mod sagsøgeren og udbad sig dokumentation for rejsens erhvervsmæssige karakter.

Sagsøgeren har heller ikke - trods opfordring (2) - ført bevis for, at firmaet G9 overhovedet eksisterer, eksempelvis ved at fremlægge brevpapir, fakturaer eller andre dokumenter for firmaet eller ved at henvise til en hjemmeside, til annoncering for eller til omtale af firmaet. En google-søgning på firmanavnet giver heller ikke noget resultat.

I e-mailen fra KE anføres det, at G9 har adresse på ... (bilag H). Det hus, der ligger på den adresse, ligner ikke et hjemsted for en virksomhed, men derimod en mindre bolig (bilag J).

At rejsen til Spanien tværtimod havde privat formål understøttes af, dels at sagsøgeren under sin samtale med skattemedarbejderen den 27. maj 2008 oplyste, at han havde været i Spanien for at spille firmagolf med to af sine ansatte (bilag 2, side 2), dels at rejsen fandt sted i påskeferien, der i 2008 løb fra den 15. til den 24. marts.

At sagsøgeren har anvendt bilen privat støttes af, at han ikke ejede andre biler i beskatningsperioden (bilag 1, side 2), men at han derimod, inden selskabet leasede den omhandlede bil, solgte sine private biler, jf. SKM2007.293.LSR .

Sagsøgeren har i sin replik anført, at BA i beskatningsperioden var registreret ejer af en personbil af mærket Mercedes og ved salget af denne en Audi, og at dette muliggjorde reel personbefordring. Sagsøgeren anfører endvidere, at han vil fremlægge dokumentation herfor, men denne dokumentation er ikke blevet fremlagt.

Da bilen er anvendt privat, finder ligningslovens § 16, stk. 4, og den hertil i praksis udviklede formodningsregel om, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse, anvendelse. Det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at han ikke havde bilen til rådighed for privat benyttelse i den periode, hvor selskabet leasede bilen. Bevisbyrden er skærpet, eftersom sagsøgeren var direktør og havde bestemmende indflydelse i selskabet og var interesseforbundet med selskabet, jf. SKM2003.585.VLR , UfR 2000.329 H, SKM2005.138.HR og Skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det bemærkes, at sagsøgeren hverken har ført kørselsregnskab for bilen eller afgivet fraskrivelseserklæring.

Formodningen om privat anvendelse dækker hele den periode, hvor bilen stod til rådighed for sagsøgte, jf. SKM2012.150.VLR og SKM2011.514.BR . Det bestrides således, at ligningslovens § 16, stk. 4, ikke indeholder hjemmel for beskatning af fri bil for en længere periode end det skatteår, hvori bilen blev observeret anvendt privat.

Da bilen stod til rådighed for sagsøgeren i hele beskatningsperioden, og da sagsøgeren ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat benyttelse, skal sagsøgeren beskattes af værdien af fri bil i hele perioden.

2. Specialindrettet køretøj

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at bilen havde en sådan karakter og indretning, at privat kørsel ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det afgørende moment ved vurderingen af, om et køretøj er specialindrettet, er, om køretøjet må anses for et egnet alternativ til en privat bil, og det gøres gældende, at bilen udgjorde et sådan egnet alternativ.

Det må i den forbindelse blandt andet tillægges betydning, at førerrummet i bilen havde tre sæder, og at der ifølge sagsøgtes oplysninger ikke var indrettet erhvervsbetingede installationer på sæderne.

Sagsøgeren har i sin replik anført, at det "..ikke har betydning hvorvidt køretøjet kunne befordre personer, fordi det vil man altid kunne i førerhuset selvom bilen er specialindrettet..". Hertil bemærkes, at Højesteret i SKM2006.481.HR , i sin vurdering af om den omhandlede bil var egnet til privat benyttelse, lagde vægt på, at der foruden bilens førersæde var et passagersæde.

Der foreligger heller ikke oplysninger om, at køretøjet var tilsmudset, hvilket billedet i bilag C heller ikke antyder.

Det gøres gældende, at indsættelsen af reolerne i bagrummet ikke medførte, at bilen ikke udgjorde et egnet alternativ til privat bil.

Der foreligger ingen billeder af de monterede reoler i bilen, men sagsøgeren har i bilag 3 fremlagt et tilbud fra G10 vedrørende indretning af bilen. Under sagens forberedelse blev sagsøgte opmærksom på, at der kun var fremlagt de første fem sider af tilbuddet, der var på i alt ti sider. Disse sider indeholder alene nogle skitser for reoler til en varevogn. De sidste fem sider af tilbuddet, der må formodes blandt andet at indeholde oplysninger om prisen på monteringen, er således ikke blevet fremlagt. Sagsøgte har i sit processkrift B opfordret sagsøgeren til at fremlægge tilbuddet i sin helhed, men opfordringen er ikke efterkommet, hvilket må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Den fremlagte (ufuldstændige) dokumentation er endvidere alene et tilbud, og der er ingen dokumentation for, at sagsøger har accepteret dette tilbud eller for, at det i det hele taget er de i tilbuddet beskrevne reoler, der blev monteret i bilen. Sagsøgeren ville nemt have kunnet belyse dette ved fremlæggelsen af det fuldstændige tilbud - som sagsøgeren må formodes at være i besiddelse af, hvoraf det f.eks. ville fremgå, om der var sammenfald i prisen for reolerne efter tilbuddet og det faktisk betalte.

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de reoler, der er skitseret i tilbuddet i bilag 3, er identiske med de reoler, der faktisk blev monteret i bilen. Da der ikke foreligger anden dokumentation for de monterede reoler, bør sagsøgerens anbringende om, at bilen var specialindrettet, allerede på dette grundlag afvises.

Selvom retten måtte lægge til grund, at de reoler, der er skitseret i tilbuddet, er identiske med de reoler, der faktisk blev monteret i bilen, medfører dette ikke, at bilen ikke udgjorde et egnet alternativ til privat bil.

De skitserede reoler var alene placeret langs de to sidevægge i bagrummet, og der var tale om simple, "nøgne" reoler, uden skuffer, som frit kunne anvendes til opbevaring af andre ting end murerværktøj. Reolerne fyldte under alle omstændigheder kun en mindre del af bagrummet på bilen, og bagrummet var således i det store hele frit tilgængeligt til privat benyttelse.

Endelig bemærkes det, at det forhold, at sagsøgeren ikke ejede en privat bil i beskatningsperioden, i sig selv taler for, at varebilen udgjorde et egnet alternativ til privat bil.

Sammenfattede gøres det derfor gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at bilen havde en sådan karakter og indretning, at privat kørsel ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. UfR 2000.329 H og SKM2006.481.HR .

3. Skatteankenævnets sagsfremstilling

Sagsøgeren har i sin stævning anført, at skatteankenævnets sagsfremstilling ikke indeholder oplysning vedrørende køretøjets særlige indretning, hvorfor sagsfremstillingen lider af en væsentlig og konkret sagsbehandlingsfejl, og at kendelsen som følge heraf skal ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Hertil bemærkes, at det ikke er korrekt, at skatteankenævnets sagsfremstilling ikke indeholder oplysning vedrørende køretøjets særlige indretning. På side 5, afsnit 3, i sagsfremstillingen er sagsøgerens forklaring vedrørende bilens indretning gengivet, og på side 8, næstsidste afsnit, fremgår det i øvrigt, at skatteankenævnet som led i sin afgørelse af dette spørgsmål inddrog sagsøgerens forklaring herom (bilag 2).

I øvrigt vil konsekvensen af skatteankenævnets afgørelses ugyldighed være, at SKATs afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst står ved magt, jf. UfR 1999.1408 H.

Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand anført følgende.

Påstanden er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at den omhandlede bil var specialindrettet, således at den ikke udgjorde et egnet alternativ til en privat bil, og at bilen stod til rådighed for sagsøgerens private benyttelse i beskatningsperioden. I dette tilfælde skal der ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, og værdiansættelsen skal udøves af skattemyndighederne, jf. SKM2005.307.VLR .

Rettens begrundelse og afgørelse

Rådighed for privat benyttelse.

Efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, er sagsøger alene skattepligtig af privat kørsel i den omhandlede varebil af mærket Volkswagen på gule plader, hvis skattemyndighederne kan bevise, at han har kørt privat i bilen. Hvis det kan lægges til grund, at han har kørt privat i bilen, er det til gengæld efter ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. punktum sagsøger, der skal godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for ham til privat kørsel.

Sagsøger har forklaret, at varebilen var parkeret i ... Lufthavn den 22. marts 2008 i forbindelse sagsøgers rejse til Spanien af erhvervsmæssig karakter, herunder for at besøge KE, der i Spanien driver firmaet G9 og afgive tilbud på renovering af ejendomme i Spanien.

Sagsøger har ikke ved den skete bevisførelse, og trods sagsøgtes opfordring herom, ikke fremlagt materiale herunder korrespondance med og afgivne tilbud til KE, der på afgørende vis bestyrker, at rejsen til Spanien alene havde et erhvervsmæssigt formål. Det forhold, at selskabet H1 A/S var taget under konkursbehandling den 23. juni 2008 og at sagsøger efter sin forklaring ikke har haft mulighed for at fremskaffe disse oplysninger, idet han forgæves har forsøgt at skaffe disse oplysninger fra konkursboet, ændrer ikke heri.

Selv om sagsøger har sandsynliggjort, at han i beskatningsperioden havde rådighed over andre køretøjer, havde han som direktør i H1 A/S i hele beskatningsperioden bestemmende indflydelse i selskabet og var interesseforbundet med selskabet og havde rådighed over varebilen, hvorfor der gælder en skærpet bevisbyrde for, at varebilen ikke har været anvendt privat.

Efter bevisførelsen har sagsøger ikke på afgørende vis afsvækket formodning for, at han ikke har benyttet den omhandlede varebil privat, idet bemærkes, at sagsøger hverken har ført kørselsregnskab eller afgivet fraskrivelseserklæring, hvorfor han skal beskattes af værdien af fri bil i hele perioden.

Specialindrettet køretøj.

Den omhandlede varebil af mærket Volkswagen på gule plader, er efter sagsøgers forklaring indrettet som servicebil, der kan rykke ud ved storm- og vandskade.

Der er ikke i sagen fremlagt fotos af indretningen af varebilen.

Efter forklaring afgivet af PE, der driver G5, var bilen ved leveringen forsynet med en hyldeindretning lavet individuelt i træ med specialindretning efter det værktøj, der efter aftale med sagsøger skulle placeres i bilen med hylder langs siderne og på tværs ved forenden og med en bund, der var skruet fast og at dette kostede ca. 10.000 kr. Der var høje reoler 100 - 120 cm næsten til loftet i begge sider. Reolerne var 40 cm dybe. Førerhuset var ikke indrettet.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten ikke, at der er grundlag for at fastslå at indretningen af varebilen var af en sådan karakter og et sådant omfang, at bilen kan anses for en værkstedsvogn, hvorfor det lægges til grund at varebilen var anvendelig som alternativ til en privat bil og spørgsmålet om sagsøger skal beskattes af værdien af fri firmabil, skal derfor afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger til sagsøgte sagens omkostninger med 30.000 kr. med tillæg af moms.