Dokumentets metadata

Børnebidrag - ikke fradragsberettiget bundfradrag

Bidrag i anledning af separation eller skilsmisse til børn under 18 år kan alene fratrækkes, hvis de overstiger et bundfradrag, som beløbsmæssigt svarer til tillæg efter § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud mv., jf. ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt.

Sagen drejer sig om bundfradrag i forbindelse med fradrag for børnebidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssigt fradrag

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for børnebidrag med 7.140 kr.

Selvangivet med 8.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Klageren har i indkomståret 2001 betalt 8.400 kr. i børnebidrag til sin tidligere ægtefælle vedrørende deres fællesbarn.

Beløbet er betalt med 700 kr. om måneden, i overensstemmelse med aftale om børnebidrag indgået mellem klageren og hans tidligere ægtefælle ved X Statsamt. Aftalen er indgået med virkning fra den 1. februar 1994 og indtil videre.

Det fremgår af aftalen, at normalbidraget for tiden udgør 4.218 kr. halvårligt og pristalsreguleres hvert år pr. 1. januar. Det fremgår endvidere, at aftalens kan ændres ved Statsamtet efter BL § 16.

Der er godkendt fradrag for børnebidrag med 7.140 kr.

Ifølge ligningslovens § 10, stk. 2 er tillægsbeløbet i § 4, stk. 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.v. fra og med indkomståret 2000 ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For 2001 udgør tillægsbeløbet 1.260 kr., som har karakter af et bundgrænsebeløb, hvorefter kun det beløb, der overstiger de 1.260 kr., er fradragsberettiget.

Det selvangivne fradrag på 8.400 kr. skal derfor reduceres med 1.260 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for børnebidrag i overensstemmelse med det selvangivne.

I samråd med Statsamtet har klageren indgået en privatretlig aftale med sin tidligere ægtefælle om, at han betaler et månedligt beløb på 700 kr. til underhold af deres fællesbarn. Der er således fastsat bidrag, som ligger under normalbidraget.

De stedlige skattemyndigheder fortolker ligningslovens § 10, stk. 2 således, at der alene kan ske fradrag af beløb udover bundgrænsen på 1.260 kr. Denne fortolkning er der ikke grundlag for. Der er efter lovændringen alene tale om, at der ikke er fradragsret for det nye tillæg til normalbidragets grundbeløb.

Klageren er af Tilsynsrådet for X Amt blevet informeret om, at der er fuld fradragsret for hele beløbet, ligesom de ikke har kendskab til, at andre skatteydere alene får fradrag udover det nævnte beløb.

Den af skatteforvaltningen antagne fortolkning af loven vil bevirke, at et større antal forældre, som har indgået tilsvarende aftaler, bliver ramt af begrænsningen i fradragsretten.

Klageren har ikke kendskab til, at andre skatteforvaltninger skulle fortolke loven således, som det er sket i denne sag.

Det er til støtte for den fremsatte påstand gjort gældende, at fradraget for det betalte børnebidrag først skal reduceres med tillægget i det omfang, det overstiger normalbidraget, og at beløbet på 1.260 kr. ikke har karakter af et bundgrænsebeløb, hvorefter det kun er beløb, der overstiger dette beløb, som kan fradrages.

Bidrag, som i anledning af separation eller skilsmisse udredes af den ene ægtefælle til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Dette gælder, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne. Dette fremgår af ligningslovens § 10, stk. 1 jf. betingelserne § 10, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000).

Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt.

Ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt. blev indsat ved lov nr. 966 af 20. december 1999, som trådte i kraft den 1. januar 2000 og havde virkning fra og med indkomståret 2000.

Det fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt., at et beløb, der svarer til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er fradragsberettiget. Således indebærer bestemmelsen, at der er et regulært bundfradrag i fradragsberettigede børnebidrag.

Dette resultat ses at være i overensstemmelse med forarbejderne til lovbestemmelsen – lovforslag nr. 5/1999 – hvoraf følgende fremgår:

”Det foreslås som led i omlægningen af børnetilskud og børnebidrag, at fradragsretten for børnebidrag nedsættes. Det foreslås således, at der i fremtiden ikke skal være fradragsret for det i dette lovforslag foreslåede nye tillæg til normalbidragets grundbeløb.

Forslaget indebærer, at der fortsat vil være fuld fradragsret for et beløb svarende til det hidtidige normalbidrag, og at der fortsat vil være fuld fradragsret for et beløb, der overstiger det fremtidige normalbidrag.

Da det i praksis stort set ikke forekommer, at statsamterne pålægger herboende bidragspligtige et bidrag, der er lavere end normalbidraget, foreslås det af praktiske grunde, at nedsættelsen af fradragsretten sker ved, at der indføres en bundgrænse for fradraget, således at kun ydede bidrag ud over det foreslåede tillæg til normalbidraget kan fradrages.

Uanset de konkrete aftaler m.v. med hensyn til tillægget til normalbidragets grundbeløb jf. bemærkningerne i dette lovforslags § 2, foreslås fradragsretten for børnebidrag nedsat svarende til ét tillæg.”

Da den ikke fradragsberettigede andel af børnebidraget for 2001 udgør 1.260 kr., kan klageren alene fradrage 7.140 kr.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.