Dokumentets metadata

Skattepligt - tilflytning - bopæl - erhvervsmæssige interesser - proformaadresse i udland

Ankesagen vedrørte om appellanten var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009. Han havde i en årrække boet i udlandet og ikke været skattepligtig i Danmark.Byretten havde fastslået, at appellanten var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009, da han både havde erhvervet bopæl og taget ophold her i landet jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.Ved bevisvurderingen havde byretten lagt vægt på, at appellanten i 2003 erhvervede en fast ejendom, hvor hans ægtefælle og børn siden havde boet, og hvor appellanten ifølge sin egen forklaring i 2009 opholdt sig ca. en tredjedel af tiden, og på at han varetog sine erhvervsmæssige interesser, når han opholdt sig i Danmark.Byretten havde heller ikke givet appellanten medhold i, at der var dobbeltdomicil, da appellantens adresse i udlandet efter bevisførelsen blev anset for en proformaadresse.Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Parter

A
(Advokat Peter Gerken)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbet Vedel Thomsen)

Afsagt af landsdommerne

Lars Christensen, Thomas Jønler og Heidi Lambert (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 14. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-1808/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at MM var daglig leder i selskabet H1 ApS i 2009. Hun havde ansvaret for alle opgaver med den daglige drift, og alle væsentlige beslutninger om selskabet var overladt til hende. Beslutninger om økonomien i H1 ApS blev taget mellem selskabets økonomiansvarlig, IS, og MM. Han anvendte i 2009 al sin arbejdstid i udlandet med henblik på at løse på de likviditetsmæssige problemer i hans udenlandske selskab, da han hæftede personligt for dette selskabs forpligtelser. Aftalen med MM var således, at han skulle bruge al sin tid i udlandet på at få det udenlandske selskab til at overleve. Han fik alene forelagt det danske selskabs årsrapporter og skrev under på regnskaber. Han modtog ikke løn fra det danske selskab. Der blev ikke holdt ledelsesmøder eller andet i selskabet i 2009, da der ikke var behov for det. Han udførte ikke opgaver for H1 ApS, når han var i Danmark i 2009. Lejlighedsvis besøgte han selskabets kontor i Danmark, men det var alene i kraft af, at han var ejer og den formelle direktør. Der var ikke stillet skrivebord eller edb-faciliteter til rådighed for ham på selskabets kontor. Han udførte ikke forretningsmæssigt arbejde, når han var på adressen i ...1, og han lavede blandt andet ikke afregninger som forklaret af hans ægtefælle for byretten. Når han opholdt sig i ...1 og skrev på sin Laptop, var der alene tale om kontakt til familie og venner, og han skrev ikke om forretningsmæssige forhold derfra. Hans arbejde var kompliceret, og hans ægtefælle havde ikke indsigt i, hvad han foretog sig i den henseende. Når han for byretten har forklaret, at han afleverede opgaver, som han skaffede til H1 ApS, personligt til medarbejderne på H1 ApS´ adresse i ...2, skal det ikke forstås bogstaveligt, idet han ikke havde fysisk overgav opgaverne, men alene sendte disse elektronisk pr. mail.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Den forklaring, som A har afgivet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten med 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand inklusive moms.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten med 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.