A.B.1.2.2.8.7 Investeringsbeviser

Dette afsnit handler om pligter til at indberette afkast, overdragelse og hævning af andele i investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

Regel

Der er indberetningspligt for afkast, overdragelse og hævning af andele i investeringsforeninger.

Se

Certifikatudstedende investeringsforeninger

Ved indberetningen skelnes der mellem certifikatudstedende investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende investeringsforeninger (kontoførende investeringsforeninger).

Inden for certifikatudstedende investeringsforeninger skelnes mellem:

Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt pålydende. På den måde bliver investeringsbevisets ejer lodtagende i foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.

Om begrænsninger i indberetningspligten. Se indberetningsbekendtgørelsens § 50 og § 57.

Udlodning fra et investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, beskattes hos skattepligtige fysiske personer som aktieindkomst.

Udlodninger fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter LL § 16 C beskattes hos skattepligtige fysiske personer som:

Kontoførende investeringsforeninger

Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af foreningens indtægter.

En skattepligtig fysisk person, der er medlem af en kontoførende investeringsforening, beskattes således af renter af indskud samt af afkast, gevinst og tab ved salg af værdipapirer, som den kontoførende investeringsforening oppebærer, på samme vis som hvis medlemmet selv havde foretaget den direkte investering i det pågældende kapitalaktiv.

Identitet og værdi af obligationer

Den indberetningspligtige skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til SKAT om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om obligationernes identitet.

Desuden skal der indberettes oplysninger til at identificere ejeren af indskud og værdipapirer efter SKL § 10 A, stk. 5 og 6, og oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af

  1. obligationernes identitet,
  2. kursværdi ved kalenderårets udløb og
  3. arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb.

Se SKL § 10 A, stk. 1.

Udbyttekuponer, aktieudbytte og tilskrivning på indskud

Den indberetningspligtige skal oplyse om:

Herunder skal der ved indberetning om indfrielse af udbyttekuponer og udbytte af aktier indberettes oplysninger om

Indberetningen skal tillige omfatte identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret.

Desuden skal der indberettes oplysninger til at identificere ejeren af indskud og værdipapirer efter SKL § 10 A, stk. 5 og 6, og oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier mv. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af

  1. investeringsbevisernes, aktierne mv. eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke,
  2. antallet af aktier mv. og investeringsbeviser og
  3. kursværdien ved årets udgang.

Se SKL § 10 A, stk. 2, 1. og 2. pkt., der er ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, samt SKL § 10 A, stk. 2, 3. pkt.

Om frist for indberetning af udbytte af aktier mv. i danske investeringsselskaber og danske investeringsbeviser, se indberetningsbekendtgørelsens § 48.

Bemærk

Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger, herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at indberetningen desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før skat fordelt på kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.

Hvem påhviler indberetningspligten

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt kontoføreren eller depositaren. Hvis værdipapiret ikke er deponeret eller kontoført i Danmark, og hvis udbyttekravet indfries af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne. Se SKL § 10 A.

Udbetales afkast direkte til medlemmet fra en investeringsforening i Danmark, påhviler indberetningspligten foreningen.

Både indenlandske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende investeringsforeninger, er omfattet af ordningen.

Se indberetningsbekendtgørelsens § 51.

Overdragelse og hævning

Efter SKL § 10 B er der oplysningspligt om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af indestående i kontoførende investeringsforeninger.

Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelsen, henholdsvis erhververen eller overdrageren. Oplysning om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af foreningen.

Bemærk

Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsbeviser, at overdragelse mellem private også er omfattet af oplysningspligten. Se indberetningsbekendtgørelsens § 54. I disse situationer skal indberetning foretages inden 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Der skal ikke foretages indberetning om investeringsbeviser, der er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed. Se indberetningsbekendtgørelsens § 7.