A.B.1.2.2.8.9 Værdipapirfondes aktiver og afkast heraf

Skatterådet har ved afgørelse SKM2016.6SR ændret praksis for kvalifikation af værdipapirfonde. Værdipapirfonde i Danmark er herefter selvstændigeskattesubjekter. Ligeledes vil udenlandske værdipapirfonde, som er underlagt lignende regulering og rammer som svarende til de krav, der stilles i Danmark, blive kvalificeret som selvstændigeskattesubjekter.

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 E er på den baggrund blevet ophævet med virkning fra 1. juli 2016, idet det ikke længere er relevant at modtage oplysninger om de enkelte investorers andelaf aktiverne i værdipapirfonden og afkastet heraf.

Andele i værdipapirfonde vil i stedet blive omfattet af de samme indberetningsregler som investeringsbeviser.

Det betyder, at der skal ske indberetning efter skattekontrollovens § 10 A for så vidt angår udlodninger fraværdipapirfondene til deltagere og beholdningen ultimo året af andele i værdipapirfondene.

Indberetningspligten påhviler administratoren af værdipapirfonden. Se § 50, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse omindberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Der skal ligeledes ske indberetning i henhold til skattekontrollovens § 10 B for så vidt angår køb og salg af andele iværdipapirfondene.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt professionelle formidlere af handler. Er der ikke sådanne formidlere involveret i handlen påhviler indberetningspligten enten overdrageren ellererhververen. Se §§ 57 og 58 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.