Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - fejl i privatforbrugsberegning - skønsgrundlag

Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens indkomst var korrekt. Privatforbrugsberegningen, der lå til grund for skønnet, indeholdt ubestridt enkelte fejl, herunder især medtagelse af et lån på kr. 279.441,- to gange i beregningen. Endvidere havde sagsøgeren gjort indsigelser mod en række andre poster i beregningen.Retten fandt ikke grundlag for at kritisere de foretagne beregninger, udover medtagelsen af det pågældende lån to gange. Endvidere fandt retten ikke, at medtagelsen af lånet to gange var tilstrækkeligt til at tilsidesætte det foretagne skøn.Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Parternes påstande

Sagsøgeren A har nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s indkomst for indkomståret 2005 skal nedsættes med 1.000.000 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i sagen truffet følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har ansat en fortjeneste

vedrørende salg af køberettigheder på 650.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter fortjenesten til 524.622 kr.

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter

vedrørende ejendommen ...1 på 126.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skatteankenævnet har ansat en skønsmæssig indkomst på 1.800.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 1.000.000 kr.

Virksomhedsordningen

Skatteankenævnet har nægtet klageren at anvende ordningen.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren ejer i personligt regi virksomheden H1 i ...2. Klageren er endvidere hovedanpartshaver og direktør i en række selskaber. I selskaberne drives hovedsageligt 7 - 8 restauranter, blandt andet 4 restauranter i indkøbscenteret ...3.

Klagerens ægtefælle er registeret indehaver af Restaurant H2 i ...4. SKAT har efter en revisionsmæssig gennemgang konkluderet, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke opfylder de skattemæssige krav i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999. SKAT har ved afgørelse af 5. marts 2008 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for 2005 på baggrund af en omsætningsberegning. SKAT har endvidere anset virksomheden for pligtig til at indeholde A-skat med 283.963 kr. og AM-bidrag med 41.154 kr. Landsskatteretten har i kendelse af 27. august 2009 stadfæstet afgørelsen. SKAT har endvidere anset klageren for rette indkomstmodtager vedrørende Restaurant H2, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, samt forhøjet virksomhedens indkomst med yderligere omsætning for 2005, hvilket ikke er påklaget til Landsskatteretten.

Salg af køberettighed

Sagens oplysninger

Klageren har den 8. november 2005 solgt retten til lejlighed nr. ... beliggende ...5, men klageren har ikke ved indkomstopgørelsen medtaget nogen fortjeneste ved salget. SKAT har forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2005 med en opgjort avance på 650.000 kr. for salg af køberettigheden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Der er ikke ved avanceopgørelsen godkendt fratrukket nogen udgifter til salærer mv. i forbindelse med salget.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse. Nævnet finder det ikke dokumenteret, at klageren har afholdt udgifter til salærer på 105.981 kr. i forbindelse med salg retten til lejlighed nr. ... beliggende ...5. Ankenævnets sekretariat har bedt om dokumentation for omkostninger i forbindelse med salget, men har ikke modtaget nogen dokumentation herfor.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den påklagede forhøjelse på 650.000 kr. nedsættes med 125.378 kr. til 524.622 kr. Klageren har den 8. november 2005 solgt retten til lejlighed nr. ... beliggende ...5 Der er i forbindelse med salget afholdt et ejendomssalær på 125.378 kr., der mangler at blive fratrukket i avanceopgørelsen. Det er fremhævet, at projektet hed ... oprindeligt og efterfølgende kaldes ejerlejlighed nr. ... . Der er fremlagt en refusionsopgørelse af 30. november 2006 vedrørende en ejendomshandel, samt et kontoudtog fra G1, hvoraf det fremgår, at klageren den 30. november 2005 skulle betale 125.378 kr. Der kan derfor kun godkendes en forhøjelse på 524.622 kr. I det omfang Landsskatteretten er af den opfattelse, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for salgsomkostningerne, skal fradraget i stedet fastsættes skønsmæssigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har den 8. november 2005 solgt retten til lejlighed nr. ... beliggende ...5, men klageren har ikke ved indkomstopgørelsen medtaget nogen fortjeneste ved salget, uanset at afståelsen sidestilles med afståelse af fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1 A. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til klagerens kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og anskaffelsessum, jf. ejendomsbeskatningslovens § 4, stk. 4. De omkostninger ved salget, der er afholdt af sælger, kan fradrages i afståelsesvederlaget.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2005 med en opgjort avance på 650.000 kr. for salg af køberettigheden. Der er ikke ved avanceopgørelsen godkendt fratrukket nogen udgifter til salærer mv. i forbindelse med salget, idet klageren ikke har fremlagt nogen fakturadokumentation for omkostninger ved salget. Klageren har dog fremlagt et kontoudtog fra G1, hvoraf det fremgår, at klageren den 30. november 2005 skulle betale 125.378 kr. i henhold til bilagsnummer 3907. Beløbet vedrører en grundydelse på 106.752,50 kr. og øvrige salgsomkostninger på 18.625 kr. vedrørende "...6". Ejendomsprojektet hed oprindeligt ..., men er efterfølgende benævnt ejerlejlighed nr. ... . På den baggrund godkendes der efter en konkret vurdering fradrag for salgsomkostninger på 125.378 kr. ved salg af køberettigheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den ansatte avance på 650.000 kr. nedsættes derfor til 524.622 kr.

Vedligeholdelsesudgifter ...1 126.250 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har selvangivet fradrag for udgifter på 126.250 kr. vedrørende opsætning af køkken og renovering af badeværelse på ejendommen beliggende ...1. Ejendommen, der består af 11 lejligheder, er solgt i 2005. Klageren købte ejendommen den 13. marts 1998.

SKAT har nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifterne på 126.250 kr., idet det ikke er godtgjort, at der er udført en fradragsberettiget, erhvervsmæssig renovation på ejendommen. Der er henset til, at det ikke er oplyst, hvilken lejlighed udgiften vedrører, ligesom årsagen til renovationens udførelse umiddelbart inden salget af ejendommen ikke er oplyst. Der er endvidere henset til, at der også i regnskabet fra Restaurant H2 er fratrukket private udgifter til renovation, og at udgiften er afholdt, mens ejendommen har været udbudt til salg. Den manglende erhvervsmæssige relevans underbygges af, at det er den eneste regning, der ikke er administreret, bogført og betalt af ejendomsadministrationen. Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse. Nævnet finder, at fradragsretten ikke er afhængig af om udgiften er betalt eller ej, hvis der ikke er tvivl om udgiftens afholdelse og fradragsberettigelse jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. For at en udgift kan fratrækkes skal den kunne dokumenteres i forbindelse med det regnskab, hvori den fratrækkes. Nævnet har derfor ikke lagt vægt på repræsentantens oplysninger om, at G2 har stået for administration og bogføring af udlejningsejendommen, hvorfor klageren ikke har været indblandet i bestillingen af arbejdet. Nævnet finder ikke, at det er dokumenteret, at der reelt foreligger en fradragsberettiget udgift, idet den erhvervsmæssige udgift ikke er dokumenteret. Nævnet har henset til, at det ikke er dokumenteret, hvor reparationen er udført.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 126.250 kr. vedrørende ejendommen ...1, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra. Ejendommen har været administreret af G2, der har bestilt arbejdet. Klageren har givet fuldmagt til, at administrere ejendommen, og har derfor ikke været indblandet i denne reparation. G2 står for såvel bogføring som betalinger, herunder udarbejdelse af regnskab til revisor. Udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages.

Skatteankenævnet og SKAT har nægtet fradrag for omkostningerne under henvisning til manglende erhvervsmæssige relevans. Det er endvidere anført, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for at beløbet er betalt, herunder hvordan betalingen er sket. Der er imidlertid indsendt dokumentation for reparationen i form af faktura. Ved aktindsigt har SKAT sendt kopi af dette bilag retur til repræsentanten, hvilket indikerer, at SKAT har haft dokumentationen, men har valgt at se bort fra dokumentationen. Der er fremlagt en faktura af 29. juli 2005 fra G3 ApS vedrørende det omhandlede arbejde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren har selvangivet fradrag for udgifter på 126.250 kr. vedrørende opsætning af køkken og renovering af badeværelse. Der er fremlagt en faktura af 29. juli 2005 fra G3 ApS vedrørende det omhandlede arbejde. Fakturaen er adresseret til A, ...1. Ejendommen, der består af 11 lejligheder, er solgt kort efter fakturaudstedelsen. Klageren har ikke oplyst, hvilken lejlighed udgiften vedrører, ligesom årsagen til renovationens udførelse umiddelbart inden salget af ejendommen ligeledes ikke er oplyst. Det er på den baggrund ikke muligt at vurdere, om der er tale om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter eller forbedringsudgifter, der ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Regningen er i øvrigt den eneste regning vedrørende virksomheden, der ikke er administreret, bogført og betalt af ejendomsadministrationen. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for den omhandlede faktura, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Skønsmæssig forhøjelse 1.800.000 kr.

Sagens oplysninger

SKAT har opgjort klagerens formue primo og ultimo 2005 således:

	Primo	Ultimo
Ejendomsværdi	2.450.000 kr.	3.250.000 kr.
Bankindeståender, BA	209.669 kr.	266.201 kr.
Prioritetsgæld	-774.624 kr.	-747.274 kr.
Bankgæld mv., A	-293.189 kr.	-2.972.111 kr.
Bankgæld mv., BA	-185.842 kr.	-416.939 kr.
Mellemreg. H1		611.563 kr.
...5		650.000 kr.
Depositum ...5		50.000 kr.
Depositum ...7		100.000 kr.
Depositum ...8		150.000 kr.
Egenkapital i virksomhed:
...1	834.756 kr.	7.255.044 kr.
H1	0 kr.	2.766.677 kr.
Husstandens formue i alt	2.240.770 kr.	10.963.161 kr.

Med udgangspunkt heri har SKAT foretaget en privatforbrugsberegning, der udviser et negativt forbrug på -1.747.531 kr. På den baggrund har SKAT ansat et skønsmæssigt skattepligtigt tillæg på 1.800.000 kr. under henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Privatforbruget er beregnet således:

Formue primo	2.240.770 kr.
Skattepligtig indkomst - klageren	223.688 kr.
Skattepligtig indkomst - ægtefællen	342.460 kr.
Beregnet AM-bidrag - virksomhed	33.981 kr.
Indbetalte skatter mv. - klageren	-346.362 kr.
Indbetalte skatter mv. - ægtefællen	253.295 kr.
Overskydende skat mv. - klageren	349.476 kr.
Overskydende skat mv. - ægtefællen	102.924 kr.
Indkomst til virksomhedsbeskatning	4.706.173 kr.
Børnetilskud mv.	19.168 kr.
Stigning i ejendomsværdi	800.000 kr.
Fortjeneste ...5.	650.000 kr.
Ejertidsnedslag	553.990 kr.
Kontantbeholdning i lufthavnen den 10/8 2005	-800.000 kr.
Formue ultimo	-10.963.161 kr.

Foreløbig beregnet kontant privatforbrug -2.340.188 kr.

Skattemæssige korrektioner
Ikke godkendt fradrag for advokatudgifter	50.000 kr.
Ikke dokumenterede renteudgifter	28.425 kr.
Godkendt fradrag for advokatudgifter, ikke betalt	50.000 kr.
Bilag 198 er fratrukket med for stort beløb	36.009 kr.
Moms af den skønnede omsætning og vareforbrug	188.530 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af overskuddet, netto	239.693 kr.
Korrigeret privatforbrug	-1.747.531 kr.

SKAT har anført, at klageren den 10. august 2005 blev stoppet i tolden i lufthavnen med 800.000 kr. i kontanter. Repræsentanten har oplyst, at beløbet er hævet i december 2004 og skulle benyttes til køb af møbler. SKAT har ikke anset disse oplysninger for at være fyldestgørende dokumentation for, hvorfra pengene stammer. Det er også usandsynligt, at der hæves 800.000 kr. i kontanter 8 - 9 måneder før pengene skal tages ud af landet. Da det beregnede privatforbrug er negativt, anser SKAT det for overvejende sandsynligt, at der er yderligere indkomst til beskatning. Sammenholdt med størrelsen af de erhvervsmæssige indkomstkilder både i selskabsform og personligt drevne virksomheder, har SKAT forhøjet den skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 1.800.000 kr. Husstandens privatforbrug udgør herefter 52.469 kr., hvilket må anses for værende et absolut minimum.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse. På grundlag af en privatforbrugsberegning har SKAT beregnet et skønsmæssigt tillæg på 1.800.000 kr. Der er beregnet et negativt privatforbrug på 1.747.531 kr. Regnskabsgrundlaget anses ikke for at opfylde de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet. Det er derfor nævnets opfattelse, at der er grundlag for en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Nævnet mener ikke, at det forslag til en privatforbrugsberegning, som repræsentanten har indsendt, dokumenterer eller sandsynliggør, at det privatforbrug, som SKAT har beregnet er forkert. Der er henset til, at der blot er indsendt nogle beløb uden yderligere forklaringer eller dokumentationer i øvrigt. Efter forhøjelsen på 1.800.000 kr. udgør det beregnede privatforbrug 52.469 kr. Nævnet mener ikke, at repræsentanten har sandsynliggjort, at dette skøn over privatforbruget er for højt.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at den påklagede forhøjelse på 1.800.000 kr. nedsættes til 0 kr. Den privatforbrugsberegning, som skatteankenævnet og SKAT begrunder forhøjelse af skatteansættelse for indkomståret 2005 med, er fyldt med fejl. SKAT har ikke begrundet skønnet, hvilket ikke er i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 og § 24. Repræsentanten har korrigeret privatforbrugsopgørelsen, hvorefter klageren har et fornuftigt privatforbrug. Der er derfor ikke anledning til at forhøjelse af skatteansættelsen med 1.800.000 kr. Privatforbruget for 2005 kan opgøres således:

	Debet	Kredit
SKATs privatforbrugsberegning	15.495.678 kr.	13.155.490 kr.
Revisors reguleringer:
Lufthavn	-800.000 kr.
Mellemregning H1	-611.563 kr.
...5	-524.622 kr.
Forkert opgjort indkomst i VSO	-1.429.972 kr.
I alt efter korrektion	12.129.521 kr.	13.155.490 kr.
Rådighedsbeløb	1.025.969 kr.

Lufthavn

Klageren blev stoppet i lufthavnen med 800.000 kr. i kontanter i august 2005. SKAT har i privatforbrugsberegningen medregnet beløbet som en udgift. Beløbet skulle anvendes til at købe møbler for i Asien, men handlen blev aldrig til noget, idet møblerne var af for ringe kvalitet. Der er fremlagt en vurdering af møblerne fra et firma i Asien. Pengene blev derfor anvendt til almindeligt forbrug og skal ikke medregnes som en udgift.

Mellemregning H1

Mellemregning H1 på 611.563 kr. er medtaget i aktiverne, hvilket ikke er korrekt. Beløbet skal være med i passiverne og påvirker derfor privatforbrugt dobbelt. Hotellet er erhvervet i 2005, og mellemregningskontoen skal tages med i privatforbrugsopgørelsen som indtægt. Det vil sige, at klageren havde hævet 611.563 kr. fra sit firma.

Ejendommen ...5

Der er medtaget købs - og salgssummer både i aktiver og passiver, samt i privatforbrugsberegningen. Derved giver beløbet ingen påvirkning i privatforbrugsopgørelsen. Klageren har tjent 524.622 kr. på salget af ...5. Avancen på 524.622 kr. skal medtages i privatforbrugsopgørelsen som indtægt, hvorved rådighedsbeløbet stiger med 524.622 kr.

Indkomst i virksomhedsordningen

SKAT medregner ikke den korrekte indkomst i privatforbrugsberegningen. Klageren har tjent 6.469.824 kr. i indkomståret 2005. Der er på årsopgørelsen påført 5.135.467 kr. Virksomhedsskatten - som betales i indkomståret 2006 - skal der således ikke reduceres med. Derfor giver privatforbrugsberegningen ikke et retvisende resultat. Forskellen er virksomhedsskat på 1.429.972 kr. som er til rådighed i indkomståret 2005.

Det kan derfor konkluderes, at SKATs privatforbrugsberegning er forkert. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje indkomsten skønsmæssigt med 1.800.000 kr. Der er henvist til Ligningsvejledningen E.B.1.4 , hvoraf det fremgår, at tilsidesættelse af regnskabsgrundlag ikke er alene forhøjelsesgrund. Bruttoavancen for restauranten er heller ikke lav eller negativ. Derfor kan SKAT ikke forhøje skatteansættelsen alene på baggrund af tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet for 2005 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klagerens ægtefælle er registeret indehaver af Restaurant H2 i ...4. SKAT har efter en revisionsmæssig gennemgang konkluderet, at virksomhedens regnskabsgrundlag for 2005 ikke opfylder de skattemæssige krav, idet virksomheden bl.a. ikke har foretaget daglige kasseafstemninger. Afgiftstilsvaret for 2005 blev derfor ansat skønsmæssigt, hvilket Landsskatteretten i kendelse af 27. august 2009 stadfæstede. SKAT har endvidere anset klageren for rette indkomstmodtager vedrørende Restaurant H2, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, samt forhøjet virksomhedens indkomst med yderligere omsætning for 2005, hvilket ikke er påklaget til Landsskatteretten.

Klagerens indkomst for 2005 kan forhøjes yderligere skønsmæssigt, såfremt klagerens husstands privatforbrug kan opgøres til et urealistisk beløb selv efter SKAT øvrige forhøjelser. SKAT og Skatteankenævnet har på grundlag af en privatforbrugsberegning foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 1.800.000 kr., under henvisning til et beregnet negativt privatforbrug for husstanden på -1.747.531 kr. Klagerens repræsentant har imødegået privatforbrugsberegningen på følgende 4 punkter:

Mellemregning H1	611.563 kr.
...5	524.622 kr.
Forkert opgjort indkomst i VSO	1.429.972 kr.
Kontant beholdning i lufthavn	800.000 kr.

SKAT har i formueopgørelsen den 31. december 2005 medtaget aktiver og passiver på netto 650.000 kr. vedrørende Ejendommen ...5, og beløbet er endvidere krediteret privatforbrugsopgørelsen for 2005, idet salgssummen endnu ikke var afregnet ultimo 2005. Dette kan tiltrædes, idet beregningen angår det konkrete pengeforbrug i husstanden, der ikke er påvirket af en endnu ikke afregnet ejendomshandel.

Ifølge klagerens selvangivelse for 2005, samt årsrapporten for H1, at klageren den 31. december 2005 havde et tilgodehavende på mellemregningskontoen med H1 på 611.563 kr. SKAT har korrekt medtaget beløbet i formueopgørelsen den 31. december 2005.

Ifølge klagerens selvangivelse for 2005, samt det af statsautoriseret revisor IS udarbejdede regnskab for 2005, udgør den samlede skattepligtige indkomst fra virksomhederne H1 og Ejendommen ...1 i alt 5.135.467 kr. Der fremgår renteudgifter på 28.425 kr., og et nettooverskud til opsparing i virksomhedsordningen for 2005 på 5.107.042 kr. SKAT har efter fradrag af et kapitalafkast på 400.869 kr. henført restoverskuddet på 4.706.173 kr. til selvangivelsens felt 434 vedrørende indkomst til virksomhedsbeskatning for 2005, hvilket ikke er påklaget. Repræsentanten ønsker dog den beregnede virksomhedsskat på 28 % medregnet ved privatforbrugsberegningen, hvilket ikke kan tiltrædes, idet beregningen angår det konkrete pengeforbrug i husstanden.

Klageren blev den 10. august 2005 stoppet i tolden i lufthavnen med 800.000 kr. i kontanter, der ifølge klagerens repræsentant oprindeligt skulle benyttes til køb af møbler i Asien. Handlen blev imidlertid aldrig til noget, hvorfor pengene ifølge repræsentanten blev anvendt til almindeligt forbrug. SKAT har ved privatforbrugsopgørelsen anset beløbet for ekstraordinært forbrugt, men der foreligger kun oplysninger om, at beløbet blev medtaget på en udlandsrejse til Asien 4 måneder før indkomstårets udløb. Der foreligger således stor usikkerhed omkring anvendelsen af klagerens kontantbeholdning. Det er på den baggrund betænkeligt at lægge til grund, at hele beløbet er ekstraordinært forbrugt i perioden 10. august 2005 til 31. december 2005, hvorfor beløbet ikke skal indgå som en særskilt privatforbrugspost ved opgørelsen af husstandens privatforbrug. At der foreligger en formodning for, at en selvstændig erhvervsdrivendes uregistrerede kontantbeholdning hidrører fra ubeskattede indtægter, kan ikke fører til et andet resultat, idet indkomstansættelsen allerede inkluderer betydelige skønsmæssige forhøjelser.

Det lægges herefter til grund, at husstandens privatforbrug for indkomståret 2005 kan opgøres til -947.531 kr. efter de af skattemyndighederne i øvrigt foretagne indkomstændringer. Den påklagede skønsmæssige forhøjelse på 1.800.000 kr. nedsættes derfor med 800.000 kr. til 1.000.000 kr. Husstandens privatforbrug udgør herefter 52.469 kr., hvilket må anses for meget beskedent.

Virksomhedsordningen

Sagens oplysninger

Klageren har i selvangivelsen anvendt virksomhedsordningen. Der er i den forbindelse selvangivet kapitalafkast på 400.869 kr., samt ansat en indkomst til virksomhedsbeskatning på 4.706.173 kr.

SKAT har nægtet klageren, at anvende virksomhedsordningen i 2005, idet centeret ikke mener at have modtaget udbedte specifikationer til virksomhedsordningen. Der er endvidere henvist til, at bogføringen ikke anses for at opfylde kravet i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, om klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi, idet der ikke er ført en hævekonto. SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation og specifikation for egenkapital og hævninger i virksomheden, hvilket er en forudsætning for opgørelse af indkomst til virksomhedsbeskatning, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Da bogføringen desuden bare føres over en bogføringsmæssig privat hævet/indsat konto, der ikke er afstemt, mener SKAT ikke, at bogføringen opfylder kravet i virksomhedsskatteloven. Det beløb, der ifølge regnskabet er overført fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, er et udtryk for en indirekte opgørelse af hævningerne baseret på driftsresultatet og balanceposterne i øvrigt, foretaget i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Da der ikke er nogen løbende registrering af virksomhedens transaktioner med privatøkonomien, der kan sikre, dels størrelsen af hævninger og indskud, dels at de behandles i tidsmæssig korrekt rækkefølge til brug for en korrekt opgørelse af hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, anser SKAT, med henvisning til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, at bogføringen er så mangelfuld i væsentligt omfang, at anvendelse af virksomhedsordningen ikke er mulig.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at virksomhedens regnskab opfylder bogføringslovens krav, og at bogføringen skal være tilrettelagt således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Efter nævnets opfattelse opfylder virksomhedens regnskab ikke bogføringslovens krav, og bogføringen er ikke tilrettelagt således, at der sker en klar adskillelse mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Nævnet har lagt vægt på, at regnskabsgrundlaget ikke anses for at opfylde de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet, at der ikke finder daglige kasseafstemninger sted, at der ikke føres et regnskab, der kan afstemmes med f.eks. bankindsættelserne, idet modposten til samtlige posteringer sker på kontoen privat hævet/indsat, og at dankortkvitteringer, revisionsruller og kopier afregningerne ikke er gemt, hvorfor transaktionssporet ikke er til stede. De regnskabsmæssige forhold for virksomheden kan ikke anses for simple og enkle, hvorfor det derfor har været nødvendigt at foretage en løbende bogføring. Alene af den grund finder nævnet ikke, at virksomhedsordningen kan anvendes. Nævnet har ikke lagt vægt på, om der er indsendt specifikationer til virksomhedsordningen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2005. Klageren har sammen med selvangivelsen for indkomståret 2005 fremsendt specifikationer til virksomhedsordningen. SKAT har ændret skatteansættelsen for klageren uden noget egentligt grundlag. Dette er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen eller forvaltningslovens krav om god forvaltningsskik. Repræsentanten har henvist til de specifikationer til virksomhedsordningen, som han har modtaget ved aktindsigten af forvaltningen. Klagerens bogføring opfylder virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der er en klar adskillelse mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. H1 opfylder alle reglerne i virksomhedsordningen. Skattemyndighederne har endvidere anført, at restaurant H2 ikke opfylder kravene i virksomhedsskatteloven, men virksomheden var efter klagerens opfattelse ægtefællens virksomhed, hvorfor denne betragtning ikke kan bruges som argumentation for at kravene til virksomhedsordningen ikke opfyldes. Klageren bestrider i øvrigt, at specifikationerne vedrørende virksomhedsordningen ikke skulle være modtaget af SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at man opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Der skal endvidere fremlægges en række specifikationerne vedrørende indskudskonto, kapitalafkast, rentekorrektion og hævnekonto mv., der blandt andet styrer overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er herudover ikke ved virksomhedsskatteloven sket nogen forøgelse af regnskabskravene for bogføringspligtige, men det er afgørende, at der regnskabsmæssigt kan ske en adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Klagerens selvangivelse indeholder nogle af de krævede specifikationer vedrørende virksomhedsordningen, men der foreligger ikke nogen specifikation af klagerens hævninger i virksomhederne. Der foreligger efter det oplyste endvidere ikke nogen løbende registrering af virksomhedernes transaktioner med privatøkonomien, der kan sikre dels størrelsen af hævninger og indskud, dels at de behandles i tidsmæssig korrekt rækkefølge til brug for en korrekt opgørelse af hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Det beløb, der ifølge regnskabet er overført fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, er et udtryk for en indirekte opgørelse af hævningerne baseret på driftsresultatet og balanceposterne i øvrigt, foretaget i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Da der endvidere er foretaget en egentlig regnskabstilsidesættelse i en af virksomhederne, samt foretaget betydelige skønsmæssige forhøjelser vedrørende ikke bogførte indtægter og udgifter, må bogføringen anses for så mangelfuld, at anvendelse af virksomhedsordningen ikke er mulig. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at de var 5 personer i husstanden og heraf var tre børn. De gik ikke ud og tog sjældent på ferie, men de fik dog nyt tøj. De brugte ikke mange penge. Sagsøger var hele tiden på arbejde.

De 800.000 kr. han blev stoppet med hidrørte fra hans konto, han hævede beløbet i slutningen af 2004.

Sagsøger har videre forklaret, at han havde bestilt møbler i udlandet, men de var manglefulde, og han hentede dem ikke. Pengene lå i mellemtiden i hans pengeskab.

Da han havde hævet pengene, var det planen, at han skulle købe møbler i januar, men han gjorde det ikke, fordi møblerne som nævnt var mangelfulde. Det var en forkert type, der var lavet, og det konstaterede hans medarbejder i januar 2005.

Han fik ikke deponeret pengene i banken, og da der var et tilbud om salg af møbler fra Asien bilag 24, satte han ikke pengene i banken. Nogle eksperter undersøgte varerne, men ved bilag 25 fik sagsøger at vide, at møblerne var mangelfulde, de var maskinlavede og ikke håndlavede, som lovet. Derfor blev handlen ikke til noget.

Han tog derfor pengene med til Danmark, og han brugte dem til at købe en lejlighed og til driften af ...1, og resten gik i øvrigt ind i den almindelige økonomi.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 8. juni 2012 gjort gældende,

"...

SKAT har skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens indkomst med 1.800.000 kr. for indkomståret 2005. Landsskatteretten har i den indbragte kendelse, jf. bilag 1, nedsat denne forhøjelse med 800.000 kr. til 1.000.000 kr. idet Landsskatteretten ikke fandt, at de 800.000 kr. som sagsøgeren havde i sin besiddelse i ...9`s Lufthavn i august 2005 skulle indgå som en særskilt privatforbrugspost. Beregning af en skatteyders privatforbrug har til formål at vise det faktiske privatforbrug for den pågældende skatteyder med henblik på at konstatere om der foreligger et højere privatforbrug end selvangivelsen og foreliggende formueoplysninger som andre oplysninger giver plads til. Der tages til dette brug udgangspunkt i de faktiske opgjorte formueposter ved indkomståret begyndelse og afslutning samt de faktiske pengebevægelser i løbet af året. Med pengebevægelser menes der på den ene side de faktiske indtægter, som skatteyderen har kunnet putte i lommen i løbet af og på den anden side de faktiske udgifter, som skatteyderen har afholdt i løbet af året. SKATs forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2005 med 1.800.000 kr. bygger på privatforbrugsberegningen i bilag 4. Afgørende for den efterfølgende forhøjelse af indkomsten er naturligvis, at de oplysninger, der indgår i privatforbrugsberegningen, er korrekte. Det er sagsøgerens opfattelse at dette - også efter Landsskatterettens nedsættelse af skønnet med 800.000 kr. - på flere områder ikke er tilfældet.

I den oprindelige privatforbrugsberegning i bilag 4 har SKAT i formueoplysningerne vedrørende ægtefælle I (sagsøgeren) medtaget "...5" med 2.895.000 kr. som aktiv og 2.245.000 kr. som passiv samt depositum for samme projektlejlighed med 50.000 kr. Om depositummet bemærkes, at dette blev erlagt som en del af købesummen ved købsaftalens underskrift, jf. bilag 9, pkt. 7.2.1. Ved at medtage de 50.000 kr. i aktivposten er den forøget med 50.000 kr., der ikke er grundlag for. Landsskatteretten har i sin kendelse fundet, at sagsøgerens privatforbrug skulle nedsættes med de 800.000 kr. som sagsøgeren i august 2005 blev standset i lufthavnen med. Beløbet blev hævet af sagsøgeren den 15. december 2004, jf. bilag 23, hvilket der ikke er taget højde for i opgørelsen af sagsøgerens primo formue 2005, der dermed er opgjort med 800.000 kr. for lidt. Det skal oplyses, at pengene blev hævet i december 2004 til i første omgang køb af møbler i udlandet, der ikke blev til noget. Herefter rejste sagsøgeren til Asien 10. august 2005 for at afslutte en handel om køb af møbler for 132.000 USD, jf. bilag 24. Handlen i Asien blev heller ikke til noget, da kvaliteten på møblerne viste sig at være for ringe, jf. bilag 25. Sagsøgeren tog herefter kontantbeholdningen på 800.000 kr., med sig retur til Danmark og lod den indgå i privatforbruget.

Der er i formueopgørelsen i bilag 4 medtaget et lån i F1-Bank 2 gang. Der er efter skriftvekslingen enighed om, at den opgjorte primo formue 2005 derfor er 279.441 kr. for lav. Grundlaget for det udøvede skøn er derfor af denne grund forkert. Landsskatteretten har i sin skønsudøvelse ikke taget højde for, at det blev underkendt, at sagsøgeren kunne benytte virksomhedsskatteordningen. De beløbsmæssige konsekvenser heraf fremgår af årsopgørelse 3 i bilag 8, der først er udarbejdet lang tid efter Landsskatteretten behandlede sagen. Det gøres gældende, at der ved vurdering af sagsøgerens privatforbrug, skal tages højde for de i den revidere årsopgørelse indeholdte beløb. Da sagsøgte ikke har ønsket at imødekomme sagsøgerens opfordring om at indregne de af sagsøgeren påpegede fejl i SKATs beregningsskema i bilag 4 er som bilag 26 fremlagt en revideret beregning, der træder i stedet for bilag 16. Som det fremgår udgør sagsøgerens beregnede privatforbrug, med ovennævnte korrektioner, som sagsøgeren gør gældende skal foretages før grundlaget for at træffe en afgørelse er korrekt, +2.268.909 kr. Dette opgjorte beløb skal så korrigeres med +592.657 kr., jf. SKAT afgørelse i bilag 3, side 8, og udgør derefter 2.861.566 kr. I dette beløb indgår den af Landsskatteretten skønsmæssigt foretagne forhøjelse på 1.000.000 kr., hvorfor det reelle beregnede privatforbrug udgjorde: 1.861.566 kr.

Heroverfor har Skatteministeriet anført, at der ved ovennævnte fremgangsmåde ikke er korrigeret for, at SKAT i den oprindelige opgørelse i bilag 4 havde tillagt det underkendte ejertidsfradrag på 553.990 kr., for at avancen fra salget af lejligheden på ...5 først var til sagsøgerens disposition i 2006 samt at SKAT resultatet af de foretagne ændringer af sagsøgerens indkomst førte til en ændret AM-bidrag fra 33.981 kr. til 101.716 kr. For at tage det sidste først så bemærkes, at de ændringer, der er foretaget af sagsøgerens indkomst for 2005 i relation til betaling af skat eller AM-bidrag først er foretaget flere år senere - således er opgørelsen af AM-bidraget på 101.716 kr. i opgørelse nr. 3, først foretaget i 2011, jf. 11 og denne ændring har derfor ikke og kan ikke have påvirket sagsøgerens faktiske privatforbrug i 2005. Derfor skal det ændrede AM-bidrag ikke indgå i opgørelsen over det beregnede privatforbrug for 2005. For så vidt angår de to anførte "manglende" korrektioner bemærkes vedrørende avancen fra lejligheden, at der i den oprindelige opgørelse i bilag er medtaget og korrigeret for en avance på 650.000 kr., hvorimod den avance, der indgår i den opgjorte skattepligtige indkomst på 7.609.517 kr., jf. bilag 8, jf. bilag 1, side 1, alene udgør 524.622 kr. Skal der derfor foretages en sådan yderligere korrektion som Skatteministeriet mener, skal det være på 524.622 kr. Det bestrides, at der er grundlag for at foretage de af ministeriet anførte korrektioner fsva. ejertidsnedslag og avancen, men gøres det alligevel fremkommer der ud fra det i bilag 26 beregnede privatforbrug, et korrigeret privatforbrug på (1.861.566 -(553.990 + 524.622)) = 782.954 kr. Et positivt privatforbrug på 782.954 kr. overstiger så rigeligt det af SKAT accepterede nødvendige privatforbrug i sagsøgerens familie på 52.469 kr., jf. bilag 3, side 9.

Anbringender

Det gøres gældende til støtte for den principale frifindelsespåstand overordnet gældende, at der ikke har været noget grundlag at tilsidesættes sagsøgerens regnskabsgrundlag på, idet der foreligger et positivt privatforbrug og ikke har været noget grundlag for at forhøje indkomsten skønsmæssigt med 1.000.000 kr. Bevisbyrden for rigtigheden af de oplysninger, der indgår i SKATs privatforbrugsberegning påhviler Skatteministeriet. Det bestrides på den baggrund og på baggrund af ovenstående gennemgang, at Skatteministeriet har løftet sin bevisbyrde for, at der forelå et negativt privatforbrug for sagsøgeren i indkomståret 2005 og dermed at betingelserne for at ansætte hans indkomst for dette indkomstår skønsmæssigt er opfyldt. Videre gøres det overordnet gældende at det udøvede skøn hviler på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. Dette allerede fordi lånet i F1-Bank er medtaget 2 gange og der ikke er taget højde for, at sagsøgeren som følge af SKAT og Landsskatterettens afgørelser ikke skulle benytte virksomhedsordningen ved opgørelsen af sin indkomst for 2005, men også under hensyntagen til at de 800.000 kr. ikke er medregnet i sagsøgerens primo formue og at depositummet på 50.000 kr. vedrørende lejligheden i ...10 er medregnet 2 gange i formueopgørelsen.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at retten måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes og at SKAT skal foretage et fornyet skøn, så skal sagen hjemvises til fornyet behandling.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 11. juni 2012 gjort gældende, at

"...

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse på 1.000.000,- kr., der indebærer et meget beskedent privatforbrug til ham selv og hans husstand på 52.469,- kr., er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2011.209.HR .

Under skriftvekslingen har sagsøgeren fremført en række indsigelser mod forhøjelsen, der angår SKATs privatforbrugsopgørelse, som korrigeret af Landsskatteretten. I sit påstandsdokument af 8. juni 2012 har han fremført fire indsigelser:

Han har for det første gjort gældende, jf. processkrift 2 af 29. marts 2012, at aktivposten i formueopgørelsen uberettiget er forøget med 50.000,- kr., idet et depositum for ...5 er medtaget i formueopgørelsen som et aktiv ultimo 2005 (bilag 4, side 2).

Det er korrekt, at depositummet er medtaget særskilt ved formueopgørelsen, da der er tale om et aktiv for sagsøgeren. Købs- og salgssummer over ejendommen, der er medtaget i formueopgørelsen, jf. bilag 4, side 2, er udlignet i privatforbrugsopgørelsen, jf. bilag 4, side 1. Dette skyldes, at SKATs privatforbrugsberegning tager højde for, at salgssummen først blev udbetalt i 2006. Uden denne udligning ville sagsøgerens privatforbrug være yderligere negativt med avancen på 650.000,- kr., jf. processkrift A, side 3, samt nærmere nedenfor.

Endvidere har sagsøgeren for det andet gjort gældende, at det kontante beløb, som han i august 2005 blev standset med i lufthavnen, skal indgå i sagsøgerens primo formue 2005, idet beløbet blev hævet i december 2004, og derfor ikke indgår i SKATs opgørelse af sagsøgerens primo formue 2005.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de kr. 800.000,-, som han hævede i december 2004, var i behold primo 2005, og dermed skal tillægges primo formuen 2005. Det er usandsynligt, at det pågældende beløb skulle være hævet ca. 8 måneder før, sagsøgeren skulle bruge dem.

Selv hvis det lægges til grund, at beløbet var i behold primo 2005 bestrider sagsøgte, at dette beløb skal indgå i sagsøgerens primo formue 2005. Landsskatteretten fandt efter en lempelig bevisvurdering ikke anledning til at anse beløbet for ekstraordinært forbrugt, og at privatforbruget derfor var kr. 800.000,- mindre negativt.

Rent beregningsteknisk kan der tages højde for dette resultat på to forskellige måder. Enten kan den kendte udgift udgå af beregningen, eller også kan primo formuen 2005 forhøjes med det samme beløb. Man kan ikke gøre begge dele, idet beløbet da medregnes to gange.

Ved at lade udgiften udgå af privatforbrugsberegningen har Landsskatteretten derfor taget højde for, at privatforbruget efter Landsskatterettens kendelse var kr. 800.000,- mindre negativt.

Såfremt beløbet skulle tillægges sagsøgerens primo formue 2005, skulle der ligeledes indgå en kendt udgift på samme beløb i privatforbrugsberegningen. Sagsøgeren har jo erkendt, at beløbet er forbrugt i 2005, og der er derfor tale om en kendt udgift, der skal indgå i beregningen.

Spørgsmålet er derfor, om beløbet skal tillægges primo formuen 2005 i forhold til SKATs beregning, eller om der skal udgå en kendt udgift på samme beløb af beregningen. Uanset om man gør det ene eller det andet, har man samme resultat. Nemlig at SKATs oprindelige privatforbrugsberegning skal være kr. 800.000,- mindre negativ.

Det bestrides på den baggrund, at beløbet på kr. 800.000,- skal tillægges primo formuen 2005, uden at der ligeledes indgår et beløb på kr. 800.000,- som en kendt udgift.

Ydermere har sagsøgeren for det tredje gjort gældende, at den af SKAT opgjorte primo formue for 2005 i bilag 4 er opgjort for lavt, idet det samme lån er medtaget to gange.

Sagsøgte er enig i, at dette lån ved en fejl er medtaget to gange i privatforbrugsopgørelsen. Det har den betydning, at sagsøgerens primo formue 2005 reelt skulle være 279.441 højere, og privatforbruget dermed tilsvarende mindre negativt. Det bestrides imidlertid, at dette er tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte det udøvede skøn.

Landsskatterettens privatforbrugsopgørelse indeholder også elementer, der er til sagsøgerens fordel. Landsskatteretten var ved sin bevisvurdering af, om beløbet på kr. 800.000,- skulle anses for ekstraordinært forbrugt, meget lempelig.

Som anført ovenfor, har sagsøgeren ikke godtgjort, hvorfra beløbet på kr. 800.000,- stammer. Sagsøgte gør derfor gældende, at det er SKATs privatforbrugsberegning, der skal lægges til grund i denne sag. Dette betyder, at Landsskatterettens privatforbrugsopgørelse indeholder en fejlagtigt bevismæssig vurdering, der er til sagsøgerens fordel, nemlig at de kr. 800.000,- ikke skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Denne fejl indebærer, at sagsøgerens privatforbrug er blevet kr. 800.000,- mindre negativt, hvilket væsentligt overstiger den af sagsøgte anerkendte fejl, jf. ovenfor.

Endvidere bemærkes det, at SKAT har skønnet privatforbruget for sagsøgeren og dennes hustru til kr. 52.469,-, hvilket er meget lavt for en husstand på to personer.

Disse to forhold er kommet sagsøgeren til gode. Der er således en enkelt fejl ved Landsskatterettens beregning, der er til sagsøgerens ulempe, men der er også forhold, der i særdeleshed er til sagsøgerens fordel. Sagsøgeren er med Landsskatterettens privatforbrugsberegning bedre stillet, end han reelt er berettiget til.

Det skal endvidere understrege, at der er tale om et skøn. Den omstændighed, at der kan påvises enkelte fejl ved skønnet, bevirker ikke, at skønnet skal tilsidesættes, jf. SKM2006.594.ØLR , SKM2007.130.VLR og SKM2008.620.VLR .

Sagsøgte gør derfor gældende, at den omstændighed, at lånet fra F1-Bank er medtaget to gange, ikke udgør et grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Det bemærkes endvidere, at den omstændighed, at sagsøgte i overensstemmelse med fast praksis ikke har nedlagt en skærpende påstand i forhold til Landsskatterettens fejlagtige bevisvurdering ikke bevirker, at retten ikke kan foretage sin egen bevisvurdering, jf. SKM2005.368.HR .

Endelig har sagsøgeren i sit påstandsdokument, jf. også processkrift 2, fastholdt den metode, han fremførte i sit processkrift 1. Metoden baserer sig i hovedtræk på en ex post opdatering af SKATs privatforbrugsberegning (bilag 4) i forhold sagens udfald ved Landsskatteretten og den efterfølgende skatteberegning i årsopgørelse 3 (bilag 8). Med sit processkrift 4 har han fremlagt en privatforbrugsberegning baseret på SKATs oprindelige tal (bilag 26), som tager højde for hans indsigelser, samt bestridt, arbejdsmarkedsbidraget skal forhøjes, og der er grundlag for at korrigere for ejertidsnedslaget for ejendommen beliggende ...1, samt for avancen ved ...5.

Han gør gældende, at privatforbruget nu er positivt med kr. 1.861.566,- i stedet for kr. 213,254,- kr. og kr. 139.468,- som tidligere hævdet.

Heroverfor fastholdes det, at sagsøgerens metode helt grundlæggende ikke kan anvendes. Hvad angår sagsøgerens første til tredje indsigelse, henvises til bemærkningerne ovenfor.

Hvad angår bruttoavancen ved salget af køberetten til ...5 bemærkes, at den er indeholdt i sagsøgerens korrigerede skattepligtige indkomst for 2005 under kapitalindkomsten (bilag 8). Med hans metode vil den blive medregnet, selvom salgssummen først blev betalt i 2006 og derfor ikke var til rådighed til privatforbrug i 2005, hvilket er grunden til, at den blev udlignet, jf. bilag 4, side 1, sammenholdt med side 2. Den udgift på 125.378,- kr., som Landsskatteretten godkendte fradrag for i forhold til avancen, udgør en kendt udgift, som heller ikke kan påvirke sagsøgerens privatforbrug for 2005.

Videre er posten på 553.990,- kr. for forkert opgjort ejertidsnedslag for ejendommen beliggende ...1 , jf. bilag 3, side 2, også indeholdt i den korrigerede skattepligtige indkomst for 2005 under kapitalindkomsten i bilag 8. Posten indgår som en selvstændig post i privatforbrugsopgørelsen (bilag 4). Med sagsøgerens metode ville den blive medtaget to gange.

Når sagsøgerens metode forudsætter anvendelse af beløb, der fremkommer på baggrund af den senest fremsendte årsopgørelse (nummer 3 - bilag 8) - herunder de 800.000,- kr., som Landsskatteretten af bevismæssige årsager ikke fandt hidrørte fra ubeskattede midler - kan han ikke samtidig undlade at medtage det korrekte beløb for arbejdsmarkedsbidrag på 101.716,- kr. Dette reducerer hans privatforbrugsmulighed med 67.735,- kr., idet kun indtægter og ikke skatter og afgifter kan bruges til privatforbrug, jf. SKD.69.163.

Det fastholdes på den baggrund, at privatforbruget ved brug af sagsøgerens metode er yderligere negativt med 456.887,- kr. i forhold til Landsskatterettens kendelse. Dette fremkommer ved at korrigere for posterne vedrørende ...5 (avancen minus godkendt fradrag) samt betaling af arbejdsmarkedsbidrag (t 650.000,- kr. ÷ 125.378,- kr. ÷ (101.716,- kr. + 33.981,- kr.)).

Det følger af retspraksis, at skønnet alene kan tilsidesættes, såfremt det hviler på et forkert grundlag, eller såfremt det er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. SKM2011.209.HR . Skattemyndighederne har en betydelig skønsmargin i sager om negativt privatforbrug, jf. SKM2009.322.ØLR . Enkelte fejl ved skønnet, som kan påvises, medfører ikke, at skønnet skal tilsidesættes, jf. f.eks. SKM2006.594.ØLR , SKM2007.130.VLR , og SKM2008.620.VLR .

Derfor og fordi Landsskatteretten anerkendte, at sagsøgeren hverken helt eller delvist havde forbrugt de 800.000,- kr., som Landsskatteretten ud fra en konkret bevisvurdering godkendte, er sagsøgeren med den nuværende ansættelse stillet betydeligt bedre, end han er berettiget til.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter den af Landsskatteretten foretagne beregning er sagsøgers privatforbrug negativt.

Udover posten vedrørende lånet på 279.441 kr., som parterne er enige om fejlagtigt er medtaget to gange, finder retten ikke, at der er grundlag for at kritisere de foretagne beregninger.

Retten skal særligt bemærke, at da købs- og salgssummen vedrørende ejendommen ...5 er udlignet i privatforbrugsopgørelsen, skal depositum på 50.000 kr. medtages under aktiver i privatforbrugsberegningen.

Beløbet på 800.000 kr., som sagsøger blev fundet i besiddelse af i lufthavnen, blev hævet ultimo 2004. Da sagsøger har erkendt, at beløbet er forbrugt i 2005, vil en forøgelse af primo formuen 2005 med 800.000 kr. medføre, at beløbet medtages to gange. Retten finder derfor ikke, at der er grundlag for at følge sagsøgers påstand på dette punkt.

Da sagsøgers privatforbrug således var negativt, har Landsskatteretten været berettiget til at foretage en skønsmæssig beregning af sagsøgers indkomst, og da forhøjelsen af sagsøgers primo formue med lånet alene bevirker, at sagsøgers privatforbrug er 279.441 kr. mindre negativt, kan denne fejl ikke føre til, at retten tilsidesætter det foretagne skøn.

Sagsøgte vil derfor være at frifinde.

Efter sagens udfald betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte. Beløbet udgør kr. 55.000, der udgør udgiften til dækning af advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 55.000.