C.A.10.2.5.8.2.3 Beregning af den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler

Dette afsnit handler om de metoder, herunder fordelingsnøgler, som pensionsinstitutterne skal anvende ved beregning af en kapitalpensions eller supplerende engangsydelses andel af de ufordelte midler efter PBL § 25, stk. 4 og 5, og PBL § 29 A, stk. 4 og 5.

Afsnittet indeholder:

Opgørelse af kapitalpensionens eller den supplerende ydelses depot

Depotet opgøres efter PAL § 4, stk. 2. Se PBL § 25, stk. 4, 1. pkt. og PBL § 29 A, stk. 4, 1. pkt.

Se også

Om opgørelse af forsikringens depot (PAL § 4, stk. 1 og 2) i afsnit C.G.2.3.2.1.1

Tidspunktet for opgørelsen af de ufordelte midler

Hovedregel

Pensionsudbyderen kan vælge mellem at opgøre de ufordelte midler, bortset fra akkumulerede værdiregulering, på følgende tidspunkter

Se PBL § 25, stk. 4 og PBL § 29 A, stk. 4.

Det mest korrekte tidspunkt for opgørelsen af de ufordelte midler er tidspunktet umiddelbart før overførslen, eller konverteringen til aldersforsikring m.v.
For at undgå, at den enkelte pensionsudbyder umiddelbart før hver eneste overførsel, herunder konvertering, skal opgøre de ufordelte midler, kan pensionsudbyderen vælge en af de nævnte muligheder.
Det giver pensionsudbyderen mulighed for løbende gennem året alene at skulle opgøre de ufordelte midler en gang om måneden.

Undtagelse

Den ovenstående mulighed for opgørelse af ufordelte midler måned for måned finder ikke anvendelse i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser for akkumuleret værdiregulering

Generel fordelingsnøgle

Ved beregning af den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler skal pensionsudbyderen anvende en fordelingsnøgle, der gælder for alle overførsler og konverteringer, hvilket sikrer ensartethed og forudsigelighed.


Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler beregnes som den overførte eller konverterede kapitalpensions eller supplerende engangsydelses depot målt i forhold til de samlede depoter for alle forsikringer, supplerende engangsydelser m.v. i livsforsikringsselskabet m.v., der har tilknyttet andele af ufordelte midler.

Denne fordelingsnøgle anvendes ved beregningen af den forholdsmæssige værdi af

Se PBL § 25, stk. 4, 1. pkt. og PBL § 29 A, stk. 4, 1. pkt.

Det er depotdelene tilhørende kapitalpensionen, henholdsvis den supplerende engangsydelse m.v. før betaling af afgift efter PBL, der indgår i fordelingsnøglen.

En kapitalforsikring eller en supplerende engangsydelse er ofte en del af en forsikring, henholdsvis pensionskasseordning, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v.
Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i de samlede ufordelte midler i livsforsikringsselskabet eller pensionskassen og de depotdele af forsikringen, henholdsvis pensionskasseordningen, der hører til kapitalforsikringen eller den supplerende engangsydelse.

Eksempel

Samlet værdi af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser i livsforsikringsselskabet m.v. den 30. juni 2016 = 1.000 kr.

Depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for kapitalpension m.v., der konverteres den 30. juni 2016 = 100 kr.

Samlet depotværdi jf. PAL § 4, stk. 2, for samtlige forsikringer m.v. i livsforsikringsselskabet m.v., der har tilknyttet andele af ufordelte midler udgør den 30. juni 2016 = 20.000 kr.

Afgiftspligtig andel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser beregnes som:
1.000 kr. * 100 kr./20.000 kr. = 5 kr.

Særlig fordelingsnøgle for kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. anvende den opdeling af sin forsikringsbestand i én eller flere kontributionsgrupper, der er anmeldt til Finanstilsynet. Se PBL § 25, stk. 4, 2 pkt. og PBL § 29 A, stk. 4. 2. pkt.

Opdeling efter kontributionsbekendtgørelsen

Et livsforsikringsselskab, en pensionskasse m.v. skal opdele sin forsikringsbestand/pensionsopsparerne i grupper for hvert af elementerne

Ufordelte midler hørende til en kontributionsgruppe inkluderer også kollektivt bonuspotentiale. En forsikring m.v. kan kun være med i én rentegruppe, der skal opdeles efter den oprindelige tegningsgrundlagsrente eller vægtede grundlagsrente.
En forsikring, pensionskasseordning m.v. kan dog desuden være med i én eller flere risiko- og omkostningsgrupper. Opdelingen i grupper er anmeldt til Finanstilsynet.

Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele bestanden i de samme kontributionsgrupper, som er anmeldt til Finanstilsynet.

Se BEK nr. 1643 af 14. december 2016 om kontributionsprincippet til lov om finansiel virksomhed.

Opdeling efter anden angiven metode

Livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. kan vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler, såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles efter en anden nærmere angiven metode.

Også i disse tilfælde skal livsforsikringsselskaber m.v. ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale opdele forsikringsbestanden (pensionsopsparerne) i én eller flere kontributionsgrupper, hvor eksempelvis rente-, risiko og omkostningselementerne er slået sammen.

Kontributionsgrupperne skal opdeles i overensstemmelse med den aftalte og nærmere angivne metode, som begrunder, at livsforsikringsselskabet kan fravige kontributionsbekendtgørelsens regler, og opdelingen i kontributionsgrupper skal være i overensstemmelse med det tekniske grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v. anmelder til Finanstilsynet jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed.

Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede kollektive bonuspotentiale skal være fordelt i én eller flere kontributionsgrupper. Der er således ikke kollektivt bonuspotentiale, der kan stå uden for kontributionsgrupperne.

Fordelingsnøgle

Den afgiftspligtige forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale beregnes som:

Kollektivt bonuspotentiale hørende til den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem den overførte eller konverterede kapitalforsikrings eller supplerende engangsydelses depot, jf. PAL § 4, stk. 2, og de samlede depoter for alle forsikringer i den enkelte kontributionsgruppe.

Det er depotdelene tilhørende kapitalpensionen, henholdsvis den supplerende engangsydelse m.v. før betaling af afgift efter PBL, der indgår i fordelingsnøglen.

En kapitalforsikring eller en supplerende engangsydelse er ofte en del af en forsikring, henholdsvis pensionskasseordning, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v. Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i det samlede kollektive bonuspotentiale i den enkelte kontributionsgruppe og de depotdele af forsikringen, henholdsvis pensionskasseordningen, der hører til kapitalforsikringen, eller den supplerende engangsydelse. Se PBL § 25, stk. 4, 3. pkt., og PBL § 29 A, stk. 4. 3. pkt.

Bemærk

Indgår en kapitalpension m.v. i flere kontributionsgrupper, skal beregningen af den afgiftspligtige andel af det kollektive bonuspotentiale beregnes for alle de kontributionsgrupper, dvs. såvel rente-, omkostnings- og risikogrupper, som den overførte eller konverterede kapitalpension m.v. indgår i.

Eksempel

Samlet værdi af kollektivt bonuspotentiale i kontributionsgruppe nr. 1 den 1. juni 2016 = 1.000 kr.

Depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for kapitalpension m.v., der konverteres den 1. juni 2016 = 100 kr.

Samlet depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for samtlige forsikringer m.v. i kontributionsgruppe nr. 1 udgør den 1. juni 2016 = 20.000 kr.

Afgiftspligtig andel af kollektivt bonuspotentiale beregnes som: 1.000 kr. * 100 kr. /20.000 kr. = 5 kr.

Særlig fordelingsnøgle for akkumuleret værdiregulering i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet m.v. anvende den opdeling af sin forsikringsbestand i én eller flere rentegrupper, der er opdelt efter den oprindelige tegningsgrundlagsrente eller vægtede grundlagsrente, og som er anmeldt til Finanstilsynet.

Se PBL § 25, stk. 5, 1. pkt. og PBL § 29 A, stk. 5, 1. pkt.

Opdeling efter kontributionsbekendtgørelsen

Livsforsikringsselskabet m.v. skal opdele sin forsikringsbestand i én eller flere rentegrupper efter den oprindelige tegningsgrundlagsrente eller vægtede grundlagsrente.

Ufordelte midler, der hører til en rentegruppe, inkluderer også akkumuleret værdiregulering.

En kapitalforsikring eller supplerende engangsydelse kan kun være med i én rentegruppe.
Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele bestanden i de samme rentegrupper, som er anmeldt til Finanstilsynet i henhold til kontributionsbekendtgørelsens regler.

Se BEK nr. 1643 af 14. december 2016 om kontributionsprincippet til lov om finansiel virksomhed.

Opdeling efter anden angiven metode

Livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. kan vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler, såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles efter en anden nærmere angiven metode.

Også i disse tilfælde skal livsforsikringsselskaber m.v. ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregulering opdele forsikringsbestanden (pensionsopsparerne) i én eller flere rentegrupper.

Rentegrupperne skal opdeles i overensstemmelse med den aftalte og nærmere angivne metode, som begrunder, at livsforsikringsselskabet kan fravige kontributionsbekendtgørelsens regler, og opdelingen i kontributionsgrupper skal være i overensstemmelse med det tekniske grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v. anmelder til Finanstilsynet jf.§ 20 i lov om finansiel virksomhed.

Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede akkumulerede værdiregulering skal være fordelt i én eller flere rentegrupper. Der er således ikke akkumuleret værdiregulering, der kan stå uden for rentegrupperne.

Fordelingsnøgle

Opgørelsen af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede værdiregulering tager udgangspunkt i den ændring af livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af betalingen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.

Opgørelsen foretages for hver rentegruppe.

Afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregulering knyttet til ordningen udgør et beløb svarende til forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller konverteres, og livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det beløb, der overføres eller konverteres i den enkelte rentegruppe.

Faldet i den akkumulerede værdiregulering svarer teknisk set til afgiften af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede værdiregulering på kapitalforsikringen m.v., der overføres eller konverteres.

Bemærk

Resultatet af denne beregningsmetode udgør selve afgiften, og er ikke et afgiftsgrundlag.
Det er udelukkende ændringen i den akkumulerede værdiregulering som følge af afgiftsberigtigelsen af den konverterede kapitalforsikring m.v., der indgår ved denne beregning.
Ved beregningen skal der ses bort fra samtlige andre faktorer, der kan have indflydelse på udviklingen i den akkumulerede værdiregulering i et livsforsikringsselskab m.v.

Eksempel

Akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1 umiddelbart før afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede beløb = 10.000 kr.

Beregnet akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1 umiddelbart efter afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede beløb (hvor udelukkende afgiftsberigtigelsens effekt på den akkumulerede værdiregulering indgår) = 8.000 kr.

Afgiften udgør forskellen mellem 10.000 kr. og 8.000 kr. = 2.000 kr.

Minimumsregel

Definition

Ved rentedele forstås, at en pensionsordning kan være tegnet på forskellige grundlagsrenter (blandet grundlagsrente). Hver enkelt grundlagsrente i pensionsordningen udgør i disse tilfælde en enkelt rentedel.


Afgiften af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede værdiregulering kan ikke udgøre et mindre beløb end forskellen mellem

såfremt afgiften af det overførte/konverterede beløb ved opgørelsen af den akkumulerede værdiregulering var blevet forholdsmæssigt fordelt på ordningens enkelte rentedele.

Se PBL § 25, stk. 5, 3. pkt. og PBL § 29 A, stk. 5. 3. pkt.

Baggrunden for minimumsreglen

For kapitalforsikring på blandet grundlagsrente ville afgiftsreglen, for så vidt angår akkumuleret værdiregulering, ikke være effektiv i det omfang, at rentedelen med den lave grundlagsrente - efter livsforsikringsselskabets metode for opgørelsen af den akkumulerede værdiregulering før og efter afgiftsafregningen af det overførte/konverterede beløb - fortrinsvis blev reduceret med den afregnede afgift.

I denne situation ville afgiften af kapitalpensionen eller den supplerende engangsydelses andel af den akkumulerede værdiregulering ikke komme til at stå mål med den senere afgiftsfrie udlodning af bonusmidler m.v. til den skatte- og afgiftsfri aldersforsikring m.v.
Målsætningen i PBL om at afgiftsbelægge kapitalpensionen eller den supplerende engangsydelses andel af de ufordelte midler ville dermed ikke blive opfyldt.

Såfremt livsforsikringsselskabet m.v. ikke anvender den forholdsmæssige beregning som beskrevet under minimumsreglen ovenfor, skal livsforsikringsselskabet med typeeksempler kunne sandsynliggøre, at det af livsforsikringsselskabets m.v. anvendte beregningsprincip ikke medfører en lavere afgift end ved en forholdsmæssig beregning.

Et eventuelt dokumentationskrav fra SKAT kan opfyldes ved hjælp af disse typeeksempler. Det er derfor ikke nødvendigt for livsforsikringsselskaberne m.v. at føre et decideret skyggeregnskab for at kunne opfylde et krav fra SKAT om dokumentation.

Negativ afgift

Er afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregulering i den enkelte rentegruppe mindre end 0 kr., hvilket vil sige, at der er en negativ afgift, fastsættes afgiften for denne rentegruppe til 0 kr.

Se PBL § 25, stk. 5, 4. pkt. og PBL § 29 A, stk. 5, 4. pkt.

Reglen bevirker, at en negativ akkumuleret værdistigning ikke kan modregnes i