Dokumentets metadata

Forældelse af skattekrav - afbrydelse - udlæg - erkendelse

Sagen drejer sig helt overordnet om, hvorvidt skyldnerens gæld var forældet forud for SKATs foretagne udlæg den 16. september 2010, herunder hvorvidt skyldneren ved skrivelse af 26. september 2005 fra skyldnerens daværende advokat vedrørende en mulig samlet ordning med skyldnerens kreditorer måtte anses for at have "erkendt" gælden med den konsekvens, at forældelsesfristen blev afbrudt, jf. forældelseslovens af 1908, § 2, 2. pkt.Skrivelsen fra skyldnerens daværende advokat indeholdt ikke oplysning om størrelsen af gælden til SKAT eller oplysning om, fra hvilke år gælden hidrørte, hvorimod det fremgik af skrivelsen, at den samlede gæld til skyldnerens kreditorer udgjorde mellem kr. 1,2-1,5 mio., ligesom det fremgik, at skyldneren havde gæld til SKAT, der hidrørte fra sambeskatning med skyldnerens tidligere ægtefælle, og at denne gæld var 9-10 år gammel.Landsretten fandt, at skrivelsen fra skyldnerens daværende advokat måtte anses for en forpligtende "erkendelse" af gælden som afbrød forældelsen.Landsretten fandt dog samtidig, at gammel restance tilbage fra 1992 og 1993 allerede var forældet forud for "erkendelsen" af gælden, idet SKAT ikke kunne dokumentere, at der var givet ligningsmæssig henstand til skyldneren efter anmodning fra skyldneren.

Parter

A
(Advokat Simon Bernard Clark, besk.)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Gunvor Sundgaard Flappe)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Christina Breinstrup (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

A har kæret byrettens kendelse af 24. februar 2011 (FS 12-25171/2010), hvorved fogedretten vedrørende et af pantefogeden den 26. september 2010 foretaget forgæves udlæg vedrørende et krav på 152.921 kr. bestemte, at »Udlægget stadfæstes.«

A har endeligt nedlagt påstand om, at fogedrettens kendelse stadfæstes alene for så vidt angår 10.958 kr., subsidiært for så vidt angår 52.233 kr.

SKAT har nedlagt påstand om, at fogedrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Supplerende sagsfremstilling

Den 16. september 2010 foretog pantefogeden udlægsforretning hos A for et samlet krav på 152.921 kr. Kravet var opgjort således (angivelsen af krav nr. og uddybning af restanceart svarer til den nummerering og nærmere beskrivelse, som parterne har været enige om at anvende under kæresagen, jf. SKATs påstandsdokument):

Af udlægsbladet vedrørende udlægsforretningen fremgår, at udlæg var forgæves, idet A erklærede ikke at have fast ejendom m.v., hvori udlæg kunne foretages.

Af SKATs grundkontokort for perioden 1996/1997 for A fremgår vedrørende krav nr. 5 og 6 blandt andet følgende:

"...

Dato	År	Art	Ind./ordre
...
03-07-1996	1992	Lign. Henstand	82.459
15-08-1996	1993	Lign. Henstand	27.381
...
14-11-1996	1992	Lign. Henstand	82.459
14-11-1996	1993	Lign. Henstand	27.381
14-11-1996	1992	Ann. Lign. Henstand.	-82.459
14-11-1996	1992	Ann. Lign. Henstand	-27.381
...
26-02-1997	1992	Lign. Henstand	82.459
26-02-1997	1993	Lign. Henstand	27.381
28-02-1997	1992	Udl. Lign. Henstand	-82.459
28-02-1997	1993	Udl. Lign. Henstand.	-27.381
...
23-06-1997	1992	Ann. Lign. Henstand.	-82.459
23-06-1997	1993	Ann. Lign. Henstand	-27.381
15-07-1997	1992	Lign. Henstand	82.459
15-07-1997	1992	Lign. Henstand	27.381

..."

Den 12. februar 2001 foretog pantefogeden forgæves udlæg hos A for restskat 1992 og 1993, svarende til krav nr. 5 og 6.

Den 17. februar 2003 foretog pantefogeden på ny forgæves udlæg. Udlægsforretningen vedrørte restskat og B-skat svarende til krav nr. 5-8 og 10.

Det fremgår af advokat LB´s brev af 26. september 2005 til kommunen, opkrævningsafdelingen, blandt andet:

"...

A har rettet henvendelse til mig med henblik på at opnå en tvangsakkordordning efter de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2005 med sine kreditorer.

Forinden jeg iværksætter udarbejdelse af akkordmateriale, vil jeg imidlertid gerne høre hovedkreditorernes holdning til en tvangsakkord.

Jeg kan oplyse, at den samlede gæld udgør ca. mellem kr. 1,2 og 1,5 mio. Gælden er opstået i A´s ægteskab med BA. Ægteparret blev separeret for ca. 6 år siden.

Gælden til ToldSkat er i hovedsagen opstået ved sambeskatning med eksmanden. Denne del af gælden er ca. 9-10 år gammel.

...

Hendes privatøkonomi levner ikke plads til afdrag på gælden, men hun er blevet ydet tilsagn om et privat lån, således at hun har mulighed for at tilbyde kreditorerne en akkord på 10 %, jf. de nye regler om tvangsakkord, der træder i kraft den 1. oktober 2005.

Forinden jeg iværksætter det meget omfattende arbejde med at udarbejde tvangsakkordmateriale, hører jeg imidlertid gerne hovedkreditorernes indstilling til en tvangsakkord på 10 %.

..."

Af SKATs elektroniske sagsbemærkninger vedrørende A fremgår, at sagsbehandleren den 10. februar 2006 noterede i det elektroniske system, at have modtaget brev "fra adv. vedr. tvangsakkord", og at SKAT den 17. februar 2006 skriftligt meddelte advokat LB, at SKAT ikke ønskede at tiltræde akkordtilbuddet.

I et brev af 23. februar 2006 til kommunen, opkrævningsafdelingen, oplyste advokat LB blandt andet, at midlerne til en akkordordning ville skulle finansieres af A´s far. Advokat LB anmodede på den baggrund om en opringning om, hvorvidt der alligevel kunne være tilslutning til en akkordordning.

I SKATs elektroniske sagsbemærkninger af 24. februar og 7. marts 2006 omtales brevet fra advokaten. Den 7. marts 2006 noteres det desuden, at der telefonisk er meddelt afslag på akkorden.

I de elektroniske sagsbemærkninger er det den 1. maj 2007 noteret, at der denne dato er "Lagt forgæves udlæg d. 16/6-05 ind". I en notering ovenover vedrørende "udlægssag registreret" opregnes restancer svarende til krav nr. 5-10 og 13-14c.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at hun hele tiden har ment, at kravet var forældet, når det var så gammelt, så hun har formentligt sagt noget om dette i forbindelse med de tidligere udlægsforretninger.

I ægteskabet var det hendes daværende mand, som stod for alt med skat og selvangivelser. Hun blev separeret fra sin mand omkring årsskiftet 1999/2000.

I 2001 og 2003 var hun hos pantefogeden vedrørende skat. Hun blev spurgt, om hun kunne betale pengene. Hun kan ikke huske, at hun fik nogen vejledning om, at hun kunne klage. Hvis hun havde fået det, ville hun have klaget tidligere.

I 2005 rettede hun henvendelse til advokat ZM´s kontor, fordi hun efter separationen med sin mand ikke havde noget overblik over sin økonomi, og for at få en ordning med kreditorerne. De talte om muligheden for enten gældssanering eller tvangsakkord. Det var de muligheder, advokat LB skulle prøve at undersøge. Hun vidste ikke, hvem hun skyldte penge. Hun havde ingen papirer med til advokaten, ud over noget vedrørende forbrugsgæld. Advokaten ville begynde at skrive rundt. Hun har ikke talt med advokat LB om skattegælden. Hun har kun talt med advokaten i forbindelse med det første møde i efteråret 2005. Hun fik i løbet af 2006 et brev fra advokatkontoret om, at LB var udtrådt af sagen. Der var ikke nogen anden advokat, som overtog sagen.

I sensommeren 2010 fik hun et brev fra SKAT om, at hun skulle underskrive en suspensionserklæring. Hun mente ikke, at hun skyldte SKAT noget, fordi det var så gammelt. Derfor skrev hun til dem, at det var forældet. Det var den henvendelse, der fik hende til at ringe til SKAT og spørge, hvor gælden stammede fra.

Hun har aldrig søgt SKAT om henstand, idet hun ikke vidste, at der var en restskat. Hun har aldrig set udskrift fra grundkontoen før i forbindelse med udlægsforretningen i 2010.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKATs krav delvist er forældet.

I det følgende skal jeg til hver enkelt restancepost, jf. fogedbogen ..., fremkomme med bemærkninger til selve kravet, forfaldstidspunkt og forældelsesforhold.

1. Gebyr - kr. 1.250

Overordnet set er kærende enig i, at gebyrerne ikke i sig selv er forældede.

I det omfang, gebyrerne dog er pålignet på baggrund af en restance (hovedstol, renter mv.), der er forældet, jf. nedenfor, vil gebyrerne dog skulle bortfalde.

Det anerkendes således også herved, at der rettelig er pålagt gebyr på kr. 250 i rykkerskrivelse af 25. marts 2008 ... og i rykkerskrivelse af 19. februar 2009

...

Derimod anerkendes ikke gebyr kr. 250 i rykkerskrivelse af 19. maj 2009 (... for B-skat 2004 og B-skat 2005) idet disse restancer er forældede, jf. nedenfor.

Derudover anerkendes ikke yderligere gebyrer

...

2. Retsafgift - kr. 340

Kærende er enig i, at kravet på retsafgift ikke er forældet.

3. B-skat 2008 - 3.030

Kærende er enig i, at kravet på B-skat for 2008 ikke er forældet.

4. B-skat 2009 - 5.510

Kærende er enig i, at kravet på B-skat for 2009 ikke er forældet.

5. Restskat 1992 - kr. 68.053

5.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat fra 1992 har en forældelsesfrist på 5 år, der løber fra henholdsvis 20. september 1993, 20. oktober 1993 og 20. november 1993.

...

5.2. Ligningsmæssig henstand

Det bestrides, at der er givet henstand efter anmodning fra Kærende.

Indkærede har oplyst, at man ikke er i besiddelse af yderligere materiale, der kan dokumenter, at der er givet henstand.

Dette forhold må komme Indkærende til skade, sådan at det må lægges til grund, at der ikke er givet henstand efter anmodning, jf. retsplejeloven § 344, stk. 3, om processuel skadesvirkning.

Indkærede har som offentlig myndighed en udvidet forpligtelse til at kunne dokumentere faktiske omstændigheder, som der ønskes påberåbt.

Det af Indkærende anførte om, at der er forløbet 15 år fra en eventuel henstand blev givet, kan ikke føre til et andet resultat.

Herudover skal det ligeledes bestrides, at der overhovedet er givet henstand, og at dette er meddelt til Kærende.

Indkæredes interne registreringer i en "grundkonto" kan ikke tillægges særlig vægt ved bevisvurderingen.

Det fastholdes, at såfremt det ikke ved fremlæggelse af i hvert fald 1 (et)! grundbilag, der kan dokumentere, at der er givet henstand efter anmodning, så må dette komme Indkærede til skade.

Det må i sagens natur have den virkning, at det må lægges til grund, at der ikke er givet henstand efter anmodning.

Som udgangspunkt bestrides ikke, at Indkærede eventuelt i egne interne systemer kan have behandlet Kærendes sag ud fra en forståelse af, at der var givet henstand.

Men det bestrides, at Kærende selv skulle have anmodet om henstand.

I den forbindelse skal henvises til Østre Landsrets kendelse af 26. juli 2006 (...), hvoraf det direkte i relation til den sag kan ses på side 20, at en ligningsmæssig henstand blev meddelt uden ansøgning fra den pågældende skatteborger A og derfor ikke kunne anses for have afbrudt forældelse.

Såfremt Indkærede ikke kan dokumentere, at Kærende har anmodet om henstand, fører det til, at det kan lægges til grund, at der ikke er anmodet om henstand.

Det skal supplerende bemærkes, at det er betænkeligt, at Indkærende ønsker at gøre forhold gældende til skade for Kærende - uden tilsyneladende at have korrekt dokumentation for nedlagte påstande og anbringender.

Kravet på restskat fra 1992 er således forældet henholdsvis 20. september 1998, 20. oktober 1998 og 20. november 1998, jf. ovenfor pkt. 5.1.

5.3. Udlæg i 2001 og 2003

Kærende kan anerkende, at der er foretaget udlæg i 2001 og 2003.

Imidlertid var kravet på restskat for 1992 allerede forældet på dette tidspunkt, jf. ovenfor vedr. pkt. 5.1. og 5.2.

Vedrørende udlægget i 2003 er det noteret, at Indkærede ikke ser sig i stand til at fremlægge selve fogedbladet for udlægsforretningen. Det er ikke bestridt, at udlægsforretningen har fundet sted, men vidner med al tydelighed beklageligvis om, at Indkærende ikke har orden i papirerne og ikke tager forpligtelsen til at opbevare grundbilag alvorligt.

Udlæg foretaget i 2001 er mere end 5 år efter de nævnte restancer fra 1992 og 1993, hvorfor restancerne er forældede, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, jf. § 2 i forældelsesloven af 1908,

Herudover skal det gøres gældende, at det i forbindelse med udlægsforretningen den 16. september 2010 kan gøres gældende, at restancen på restskat for 1992 allerede var forældet forud for udlægget i 2001.

Kærende er således ikke afskåret fra at gøre denne indsigelse gældende på nuværende tidspunkt i forbindelse med kæresagen.

Det ligger som en naturlig forudsætning for anvendelse af bestemmelsen i inddrivelseslovens § 6, stk. 3, at alle indsigelser kan gøres gældende inden 4 uger fra udlæggets foretagelse. Denne frist er overholdt.

Når Indkærede på ny foretager et udlæg for den selvsamme restance fra 1992 har Kærende ret til at gøre denne indsigelse gældende.

***

Det gøres således gældende,

at	Restancen hidrørende fra 1992 allerede var forældet, da der blev foretaget udlæg herfor den 16. september 2010,
at	Restancen fra 1992 allerede var forældet, da der ved udlægget den 12.februar 2001 første gang blev foretaget nogen form for retlige skridt, idet der var forløbet mere end 5 år,
at	Udlæg af 12. februar 2001 således er mere end 5 år efter restancen fra 1992, hvorfor restancen er forældet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, jf. § 2 i forældelsesloven af 1908,
at	Indkærede ikke har kunnet dokumentere, at der er foretaget nogle andre form for retlige skridt til afbrydelse af en forældelse, herunder at der eventuelt skulle være meddelt henstand med skattebetalingen,
at	Den fremlagte "grundkonto" ikke kan tillægges en bevismæssig vægt, der kan godtgøre, at der er givet henstand eller lignende,
at	Indkærede ikke har kunnet fremlægge noget grundbilag, der kan dokumentere en eventuel henstand med skattebetalingen, eksempelvis i form af breve til kærende med accept af henstand eller breve fra Kærende med anmodning om henstand, hvilket kommer indkærede til skade og må tillægges processuel skadesvirkning, sådan at det lægges til grund, at der ikke er givet henstand.

Del vores tillige gældende

at	Kærende ikke er afskåret fra at gøre denne indsigelse gældende på nuværende tidspunkt i forbindelse med kæresagen,
at	Det ligger som en naturlig forudsætning for anvendelse af bestemmelsen i inddrivelseslovens § 6, stk. 3, at alle indsigelser kan gøres gældende inden 4 uger fra udlæggets foretagelse,
at	Når Indkærede på ny foretager et udlæg for de selvsamme restance fra 1992 har Kærende ret til at gøre denne indsigelse gældende i 4 uger fra dette udlægs foretagelse,
at	Kærende ikke under de tidligere udlægssager var repræsenteret af en advokat, og at hun ikke fik nogen vejledning fra SKAT om muligheden for at gøre indsigelser, hvorfor hun ikke kunne varetage sine egne interesser,
at	Det er omtvistet, om Kærende gjorde indsigelse mod udlæggene allerede i 2001 og 2003,
at	Kærende kan påberåbe sig retten til at gøre indsigelser mod udlægget, som det også er sket.

***

Særligt vedrørende det påståede udlæg den 16. juni 2005 kan det lægges til grund, at Indkærede på ingen måde har kunnet fremskaffe dokumentation for, at der er rent faktisk er foretaget et udlæg den dato.

Dette er bemærkelsesværdigt, idet der må være adskillige dokumenter, der kan fremlægges til sandsynliggørelse af det påståede foretagne udlæg.

Indkæredes interne registreringer er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at der er foretaget et udlæg.

Hertil kommer, at udlægget i juni 2005 ifølge indkærendes egne registreringer i de elektroniske sagsbemærkninger øjensynligt først er registreret den 1. juni 2007 (. ...)

Det fastholdes, at det må lægges til grund, at der ikke er foretaget udlæg i juni 2005.

5.4. Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærendes skrivelse af 26. september 2005 (...) i sig selv og set i sammenhæng med det i øvrigt passerede er en erkendelse af gælden, der kan bevirke, at forældelsen afbrydes.

Skrivelsen af 26. september 2005 er en foreløbig henvendelse til en række kreditorer med henblik på en vurdering af, om en akkordordning kan opnås, der tillige har meget upræcis og skønsmæssig beløbsangivelse, og som efter sin karakter ikke er tilstrækkelig til at afbryde forældelsesfristen.

Der henvises blot til en skønsmæssig samlet gæld på 1,2 - 1,5 mio. kr., hvorefter gælden ikke er tilstrækkelig specificeret til at udgøre en erkendelse af den i forhold til Indkærede relevante gæld.

Skrivelsen er således ikke en erkendelse af en præciseret gæld, men derimod blot en forespørgsel om, hvorvidt der er en gæld.

Der henvises til en gæld, der angives at være ca. 9 - 10 år gammel.

Idet skrivelsen er fra 2005 må gælden således oprinde fra 1995 eller 1996.

Som det fremgår af Indkæredes egen oversigt i processkriftet af 13. juli 2012, side 2 - samt fogedbogen i ekstrakten side 85), så er der ingen restance vedrørende hverken 1995 eller 1996.

Dette understreger således, at der er så stor usikkerhed om, hvilken gæld, der henvises til, at der ikke kan være tale om en erkendelse af nogen gæld.

Herudover indeholder Kærendes opfølgende skrivelse af 23. februar 2006 (...) heller ikke en klar angivelse af en præcis og umiddelbar identificerbar gæld,

Kærende har således hverken ved skrivelsen af 26. september 2005 eller ved sin handlemåde i øvrigt har erkendt gælden til Indkærede.

Det fastholdes tillige, at Kærende ikke har givet Indkærede indtryk af, at Kærende erkendte en præcis og ubestridt gæld.

Særligt relevant er det også, at der på intet tidspunkt i forløbet i 2005 og 2006 har været tale om en præcis angivelse af en gæld, ligesom der på intet tidspunkt var klarhed over, hvilke eventuelle restancer det samlede gældsbeløb bestod af.

Det kan tillige oplyses, at der løbende er tilgået nye poster på Kærendes restancen, tilskrevet renter samt foretaget afdrag, således at Kærende ikke har nogen klar viden om, hvorvidt der er eller har været en restance til SKAT på et givent tidspunkt.

Der har således til stadighed været tvist om både selve eksistensen af kravet, kravets sammensætning og den samlede restances størrelse.

Hertil kommer, at det bestrides, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. ovenfor under pkt. 5.3.

Kærende får således først fuldstændigt kendskab til gælden ved udlægget den 16. september 2010.

Retspraksis, jf. Ufr.1998, s. 1710 og TfS2000.234 viser klart, at der må være tale om en erkendelse med en vis grad af præcision, hvilket ikke er forholdet i nærværende sag.

***

Det gøres således gældende

at	Fordringen på skatterestancen for 1992 er fortabt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 4, jf. § 2 i forældelsesloven af 1908,
at	Indkærede ikke inden forældelsens indtræden har opnået Kærendes erkendelse af gælden eller har foretaget retslige skridt,
at	Skrivelsen af 26, september 2005 ikke er en sådan erkendelse af kravets eksistens, at forældelsesfristen afbrydes.
at	Skrivelsen er en foreløbig henvendelse til en række kreditorer med henblik på en vurdering af, om en akkordordning kan opnås, der tillige har meget upræcis og skønsmæssig beløbsangivelse, og som efter sin karakter ikke er tilstrækkelig til at afbryde forældelsesfristen,
at	Skrivelsen ikke er en erkendelse af en præciseret gæld, men derimod blot en forespørgsel om, hvorvidt der er en gæld, og er således mere at sammenligne med et proklama, der indrykkes i Statstidende, idet også et proklama er henvendt mod en større og uidentificeret flok af eventuelle kreditorer, hvor også størrelsen af fordringerne er ukendt
at	Skrivelsen af 23. februar 2006 heller ikke indeholder en klar angivelse af en præcis og umiddelbar identificerbar gæld,
at	Kærende heller ikke ved sin handlemåde i øvrigt har givet Indkærede indtryk af, at man erkender en præcis gæld, og at der således til stadighed har været tvist om kravets størrelse og sammensætning,
at	Idet der således ikke inden for 5 år forud for udlæggets foretagelse den 16. september 2010 er foretaget retslige skridt eller opnået Kærendes erkendelse af gælden, er Indkæredes krav er bortfaldet som følge af forældelse.

6. Restskat 1993 - kr. 27.381

6.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat fra 1993 har en forældelsesfrist på 5 år, der løber fra henholdsvis 20. september 1994, 20. oktober 1994 og 20. november 1994.

6.2 Ligningsmæssig henstand

Det bestrides, at der er givet henstand efter anmodning fra Kærende. Der kan henvises til ovenfor vedrørende pkt. 5.2.

6.3 Udlæg i 2001 og 2003

Kærende kan anerkende, at der er foretaget udlæg i 2001 og 2003.

Imidlertid var kravet på restskat for 1993 allerede forældet på dette tidspunkt, jf. ovenfor vedr. pkt. 5 i det hele.

6.4 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærendes skrivelse af 26. september 2005 (...) i sig selv og set i sammenhæng med det i øvrigt passerede er en erkendelse af gælden, der kan bevirke, at forældelsen afbrydes.

Der henvises til pkt. 5.4.

7. Restskat 1999 - kr. 3.850

7.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat for 1999 ville være forældet henholdsvis den 20. september 2005, 20. oktober 2005 og 20. november 2005.

7.2 Udlæg i 2001 og 2003

Kærende kan anerkende, at der er foretaget udlæg i 2001 og 2003 med forældelsesafbrydende virkning.

Kravet forældes således 5 år efter udlægget i 2003, dvs. den 17. februar 2008.

Det afvises, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. mine bemærkninger ovenfor, pkt. 5.3. om manglende fremlæggelse af grundbilag for det påståede udlæg i 2005.

Kravet er således forældet den 17. februar 2008.

7.3 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor. pkt. 5.4.

8. Restskat 2000 - kr. 6.849

8.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat for 2000 ville være forældet henholdsvis den 20. september 2006, 20. oktober 2006 og 20. november 2006.

8.2 Udlæg i 2001 og 2003

Kærende kan anerkende, at der er foretaget udlæg i 2001 og 2003 med forældelsesafbrydende virkning.

Kravet forældes således 5 år efter udlægget i 2003, dvs. den 17. februar 2008. Det afvises, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. mine bemærkninger ovenfor, pkt. 5.3. om manglende fremlæggelse af grundbilag for det påståede udlæg i 2005.

Kravet er således forældet den 17. februar 2008.

8.3 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5.4.

9. Restskat 2002 - kr. 2.304

9.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat for 2002 ville være forældet henholdsvis den 20. september 2006, 20. oktober 2006 og 20. november 2006.

9.2 Udlæg i 2003 (og 2005)

Der er ikke foretaget udlæg i 2003.

Det bestrides, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. mine bemærkninger ovenfor, pkt. 5.3. om manglende fremlæggelse af grundbilag for det påståede udlæg i 2005.

Kravet er således forældet henholdsvis den 20. september 2006, 20. oktober 2006 og 20. november 2006.

9.3 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. vedrørende pkt. 5.4.

10. B-skat 2002 - kr. 5.285

10.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på restskat for 2002 opkræves i 5 rater med forfald i perioden fra 22. juli 2002 til 20. november 2002.

Forældelse er indtrådt for sidste rate 5 år efter, dvs. den 20. november 2007. Kærende kan anerkende, at der er foretaget udlæg i 2003 med forældelsesafbrydende virkning.

Kravet forældes således 5 år efter udlægget i 2003, dvs. den 17. februar 2008.

Det bestrides, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. mine bemærkninger ovenfor, pkt. 5.3. om manglende fremlæggelse af grundbilag for det påståede udlæg i 2005.

Kravet er således forældet den 17. februar 2008.

10.2 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5.4.

11. B-skat 2004 - kr. 15.780

11.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på B-skat for 2004 opkræves i 10 rater med forfald i perioden fra 20. januar 2004 til 22. november 2004.

Forældelse er indtrådt for sidste rate 5 år efter, dvs. dem 22. november 2009.

11.2 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5.4.

12. B-skat 2005 - kr. 8.584

12.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på B-skat for 2004 opkræves i 8 rater med forfald i perioden fra 20. januar 2005 til 20. september 2005.

Forældelse er indtrådt for sidste rate 5 år efter, dvs. den 20. september 2010. Det anerkendes, at sidste rate, kr. 1.578, med forfald den 20. september 2005 ikke er forældet.

De øvrige rater er forældet forud for udlægget den 16. september 2010.

12.2 Kærendes skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5.4

13. Rest AM-bidrag 2002 - kr. 165

13.1 Forfaldstidspunkt og forældelsesfrist

Kærende er enig i, at kravet på rets AM bidrag for 2003 forfaldt den 1. juli 2003.

Forældelse er indtrådt for sidste rate 5 år efter, dvs. den 1. juli 2008.

Det afvises, at der er foretaget udlæg den 16. juni 2005, jf. mine bemærkninger ovenfor, pkt. 5.3. om manglende fremlæggelse af grundbilag for det påståede udlæg i 2005.

13.2 Kærende skrivelse af 26. september 2005

Det bestrides, at Kærende har erkendt gælden, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5.4

14. Gebyr og afgifter til kommunen - kr. 4.540

Overordnet set er Kærende enig i, at gebyrer og afgifter ikke i sig selv er forældede.

I det omfang, gebyrerne dog er pålignet på baggrund af en restance (hovedstol, renter mv.), der er forældet, jf. ovenfor, vil gebyrerne dog skulle bortfalde. Kærende har noteret, at Indkærede ikke ser sig i stand til at dokumentere at gebyrer og afgifter vedrører restancer, der ikke er forældede.

Hertil skal det anføres, at Indkærede således slet ikke er i stand til at dokumentere, at der rent faktisk består et krav på gebyrer og afgifter til kommunen.

Det kommer Indkærede til skade, at det ikke kan dokumenteres, hvordan kravet på gebyr og afgifter er sammensat, sådan at det må lægges til grund, at kravet vedrører restancer, der er forældede.

Gebyr og afgifter er således bortfaldet.

15. Sammenfattende

15.1 Forældelsesfrist begynder efter den 16. september 2005

Det anerkendes, at kravene 2-4 (retsafgift, B-skat 2008 og B-skat 2009), samt sidste rate af krav 12 ikke er forældede.

Dette udgør kr. (340 + 3.030 + 5.510 + 1.578) = kr. 10.458.

Hertil kommer spørgsmålet om forældelse af (gebyrer) og krav 14a-c (gebyr og afgifter til kommunen) samlet kr. 5.790.

Ud af disse gebyrer og afgifter kan vedrørende krav 1 anerkendes kr. 500, jf. ovenfor under pkt. 1.

Den nedlagte principale påstand omfatter således kr. 10.450 + kr. 500 = kr. 10.958.

15.2 Forældelse forud for udlæg 2001

Denne kategori omfatter krav 5 og 6 (restskat 1992 og 1993), jf. Indkæredes bemærkninger i Processkrift af 13. juli 2012 samt påstandsdokument af 21. augusts 2012.

Disse krav udgør samlet kr. (68.053 + 27.381) = kr. 95.434.

Det fastholdes, at disse krav var forældede allerede forud for udlæggene i 2001 og 2003.

I den forbindelse gøres det gældende, at der ikke er givet ligningsmæssig henstand med den virkning, at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen kan rykkes.

Desuden gøres det gældende, at indsigelsen kan fremsættes under udlægsforretningen i september 2010 og under fogedrettens behandling af sagen i Februar 2011 jf. inddrivelseslovens § 6, stk.3.

Det gøres gældende, at i det omfang gælden ikke allerede var forældet, har Kærende ikke erkendt gælden ved skrivelsen af 26. september 2005, jf. ovenfor vedrørende pkt. 5 og 6.

15.3 Tvist om erkendelse af gæld i september 2005

Denne kategori består af krav, hvor Indkærede gør gældende, at Kærende har erkendt gælden i efteråret 2005.

Det anerkendes, at denne kategori af krav består af kravene 7-13, fratrukket den sidste rate af krav 12.

Den samlede restance vedrørende disse krav udgør kr. 41.275.

Hertil kommer krav 5 og 6 (restskat 1992 og 1993), der samlet udgør kr. (68.053 + 27.381) = kr. 95.434.

Samlet vedrørende denne kategori udgør gælden kr. (95.434. + 41.275) = kr. 136.709.

Det gøres gældende, at der ikke er sket erkendelse af denne gæld, jf. mine bemærkninger ovenfor under pkt. 5-13.

..."

SKAT har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Det gøres overordnet gældende, at SKAT den 9. september 2010 foretog gyldigt udlæg hos kærende, idet det gøres gældende, at skatterestancerne ikke var forældede.

1. Gebyr - kr. 1.250,-:

Gebyret udgør 5 rykkerskrivelse á kr. 250,-, dvs. i alt kr. 1.250,-. Gebyret blev pålignet i perioden 1. april 2006 - 31. august 2010, og forfaldstidspunkterne for de konkrete gebyrer var den 1. april 2006, 20. marts 2008, 20. februar 2009, 20. maj 2009 og 31. august 2010, jf. kontoudtog for kærende (....)

Selve rykkerskrivelserne blev automatisk/maskinelt fremsendt fra SKATs elektroniske system.

SKAT har fremskaffet de fleste af rykkerskrivelserne (bilag 38).

Gebyrer pålignet efter 1. januar 2008 har hjemmel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, mens gebyrer pålignet før 1. januar 2008 har hjemme i den dagældende lovgivning (bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 26).

Da gebyrerne først var forfaldne fra 2006, er der forløbet mindre end 5 år fra forældelsesfristen begyndte at løbe, til der blev foretaget udlæg for kravet den 16. september 2010 (ekstrakten, side 85), hvorfor kravet (gebyrerne) ikke er forældet, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, jf. den nugældende forældelseslov § 30.

2. Retsafgift - kr. 340,-:

...

3. B-skat 2008 - kr. 3.030,-:

...

4. B-skat 2009 - kr. 5.510,-:

...

5. Restskat 1992 - kr. 68.053,-:

5.1 Opgørelse af kravet og den oprindelige forældelsesfrist

For så vidt angår restskat for 1992 opstod restancen i forbindelse med kærendes ægteskab og sambeskatning med BA.

...

Da der er tale om et gammelt skattekrav tilbage fra 1992, er SKAT ikke i besiddelse af materiale, der dokumenterer at den oprindelige forældelsesfrist skulle løbe fra et senere tidspunkt end fra den 20. september, 20. oktober og 20. november 1993 med 1/3 af kravet på kr. 120.252,- på hver dato, jf. det ovenfor anførte. Forældelsesfristen løb således i første omgang fra disse tidspunkter og 5 år frem, dvs. indtil efteråret 1998, jf. forældelsesloven af 1908 § 1.

5.2 Ligningsmæssig henstand

Forældelsesfristen for restskatten for 1992, der løb fra efteråret 1993 indtil efteråret 1998, blev imidlertid afbrudt og begyndte at løbe på ny, da SKAT i 1996 bevilgede ligningsmæssig henstand, jf. grundkonto for kærende...

Af grundkontokortet (...) fremgår, at der blev bevilget ligningsmæssig henstand for restskatten for indkomståret 1992 den 23. juli 1996. Denne henstand blev annulleret den 14. november 1996, hvorefter en ny henstand blev bevilget 14. november 1996 og løbende fornyet, indtil den blev endelig annulleret den 8. januar 1998.

At der blev givet ligningsmæssig henstand medførte, at forældelsesperioden for restskatten for 1992 blev afbrudt, og at den nye forældelsesfrist begyndte at løbe ved udløbet af henstandsperioden, dvs. den 8. januar 1998, jf. også SKATs juridiske vejledning, 2012-1, A.A.9.3., ... Dette medførte, at den nye forældelsesfrist løb frem til den til 8. januar 2003.

Da der er tale om et gammelt skattekrav, er SKAT ikke i besiddelse af yderligere materiale, der dokumenterer, at SKAT efter anmodning bevilgede ligningsmæssig henstand.

Det er imidlertid ved det fremlagte grundkontokort (...) dokumenteret, at der blev givet ligningsmæssig henstand, hvortil det bemærkes, at der ikke bevilges ligningsmæssig henstand uden forudgående anmodning fra en skatteyder, dvs. kærende eller kærendes tidligere ægtefælle. Der kan ikke under nærværende sag - og mere end 15 år efter den ligningsmæssig henstand blev givet - stilles krav til SKAT om yderligere dokumentation heraf, og SKAT ikke har pligt til - ligesom det ikke heller ikke kan forventes - at opbevare sådant materiale i mere end 15 år.

Forældelse for restskatten for 1992 løb som følge af den bevilgede henstand fra den 8. januar 1998, og forældelse ville således være indtrådt den 8. januar 2003, hvis forældelsesfristen ikke var blevet afbrudt inden da ved de foretagne udlæg i 2001 og 2003, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 5.3

5.3 Udlæg i 2001 og 2003 (og 2005)

Kommunen foretog den 12. februar 2001, kl. 10:55, udlæg hos kærende. Af såvel tilsigelsen (...) som fogedbladet for udlægsforretningen (...), fremgår, at der blev foretaget udlæg for restskat for 1992 og 1993 samt retsafgift og gebyr, i alt kr. 96.795,57.

Restskatten for 1992 udgjorde på daværende tidspunkt kr. 68.144,57 (...), og beløbet er efterfølgende blevet reguleret til kr. 68.053,-, svarende til det beløb, der blev foretaget udlæg for den 16. september 2010.

...

Forældelsesfristen for restskatten blev afbrudt ved udlægget den 12. februar 2001, hvorved den 5-årige forældelsesfrist begynde at løbe på ny, hvorefter forældelse ville indtræde den 12. februar 2006, såfremt der ikke inden da var foretaget forældelsesafbrydende skridt.

Den 17. februar 2003 foretog SKAT på ny udlæg hos kærende, hvor der bl.a. blev foretaget udlæg for den del af restskatten for 1992, der udgjorde kr. 63.317,-.

Dette fremgår af kommunens sagsbemærkninger, ..., og som blev overført til SKAT i forbindelse med fusionen mellem SKAT og kommunernes inddrivelse i efteråret 2005.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at selve fogedbladet for udlægsforretningen er bortkommet sammen med andre gamle bilag i sagen.

Det fremgår endvidere af kommunens sagsbemærkning af 31. januar 2003 (...), at kærende var tilsagt til udlægsforretning den 10. februar 2003 for restskatter for årene 1992, 1993, 1999, 2000 og 2002.

Det fremgår derudover af sagsbemærkningerne, at pantefogeden foretog udlægsforretning på kærendes bopæl, hvor fogeden traf kærendes far, der oplyste, at kærende var på ferie. Senere samme dag modtog kommunen et brev fra kærende, hvori kærende oplyste, at kærende var forhindret i at møde den 10. februar 2003. Udlægsforretningen blev i stedet gennemført den 17. februar 2003 (...).

Forældelsesfristen blev på ny afbrudt ved udlægget den 17. februar 2003 for den del af restskatten for 1992, for hvilken der blev foretaget udlæg, og en ny 5-årig forældelsesfrist begyndte at løbe for dette krav.

Forældelsesfristen for restskatten for 1992 ville således være udløbet den 17. februar 2008, hvis forældelsesfristen ikke var blevet afbrudt inden da ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005, jf. nærmere herom i afsnit 5.4 nedenfor.

I denne sammenhæng bestrides som anført af kærende, at kærende ikke i forbindelsen med udlægsforretningerne i 2001 og 2003 blev vejledt behørigt om sin klagemulighed til fogedretten. Dels fremgår det af fogedblad fra udlægsforretningen fra 2001 (...), at klagevejledning blev oplyst. Hertil kommer, at det er fast praksis, at pantefogeden foretager såvel mundtlig som skriftlig vejledning om adgangen til at få indbragt et pantefogedudlæg for fogedretten, jf. SKATs vejledning G.3 - udlægsforretningens gennemførelse (...).

Sammenfattende gøres det således gældende, at da der blev givet ligningsmæssig henstand til den 8. januar 1998, hvorved en ny 5-årig forældelsesfrist begyndte at løbe (og den 5-årige forældelsesfrist ikke var udløbet inden da), og da der herefter blev foretaget udlæg for skatterestancerne primo 2001 og 2003, var forældelsesfristen ikke udløbet i relation til restskatten for 1992 på tidspunktet for kærendes erkendelse af restancen til SKAT ultimo 2005, hvor forældelsesfristen på ny blev afbrudt.

Hertil bemærkes det i øvrigt, at det fremgår af inddrivelseslovens § 6, stk. 3, at indsigelser over for pantefogedens udlæg skal fremsættes inden 4 uger efter forretningens foretagelse, idet fogedretten dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen kan tillade, at en indsigelse behandles.

Kærende har ikke gjort indsigelse over for udlægsforretningerne foretaget i 2001 og 2003. Først under nærværende sag - ca. 10 år efter udlæggene blev foretaget - har kærende fremkommet med indsigelser om, at restancerne skulle være forældede forud for disse udlægsforretninger.

Det gøres gældende, at kærende skulle have fremkommet med disse indsigelser i forbindelse med de pågældende fogedforretninger, hvorfor kærende ikke kan gøre indsigelserne gældende under nærværende sag.

Desuden blev der foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger, ekstrakten, side 111 samt kommunes elektroniske bemærkninger (...). Selve fogedbogen og de dertilhørende bilag er desværre - bl.a. henset til at det er en gammel sag og som følge af fusionen mellem SKAT og kommunernes inddrivelse i efteråret 2005 - bortkommet. På dette tidspunkt begyndte den 5-årige forældelse at løbe på ny.

Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

5.4 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT af ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det følger af forældelsesloven af 1908 § 2, 2. pkt., at forældelsesfristen afbrydes ved skyldnerens erkendelse af gælden eller ved foretagelse af retslige skridt mod skyldneren.

Det gøres gældende, at kærendes advokat, ZM fra Advokatfirmaet R1, ved skrivelse af 26. september 2005 til SKAT (kommunen) vedrørende en mulig akkordordning (...), samt ved den efterfølgende korrespondance mellem R1 og SKAT - der fandt sted fra ultimo 2005 til medio 2006 (...) - erkendte gælden til SKAT med den konsekvens, at forældelsesfristen blev afbrudt, jf. forældelsesloven af 1908 § 2, 2. pkt.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er tilstrækkeligt for at afbryde forældelsesfristen i medfør af forældelsesloven af 1908 § 2, 2. pkt., at erkendelsen af gælden kommer fra skyldners advokat, jf. eksempelvis UfR1998.1709.V (...) og UfR1975.898.S (...), hvorfor det tillige i nærværende sag må være tilstrækkeligt, at erkendelse af gælden til SKAT kom fra kærendes advokat.

Ved en stiltiende skyldnererkendelse er det ikke en betingelse, at skyldneren anfører størrelsen af den gæld, der erkendes, så længe der ikke er tvivl om, hvilken gæld, der refereres til, jf. eksempelvis UfR1932.1104.Ø (...), hvor skyldneren i korrespondancen med kreditor omtalte gælden som "min gamle gæld", samt TfS1995.65.Ø (...) og TfS1997.586.B (...).

Skyldnererkendelse er et alternativ til kreditors iværksættelse af retslige skridt, og afgørende er, om skyldneren har givet kreditor føje til at antage, at der ikke var nogen tvist om kravet, således at kreditor af den grund måtte kunne gå ud fra, at det ikke ville være nødvendigt at iværksætte retslige skridt, jf. Bo Von Eyben, Forældelse 1, 1. udgave, 2003 (...).

I skrivelsen fra R1 v/advokat ZM af 26. september 2005 (...) rettedes der henvendelse til SKAT med henblik på at opnå en tvangsakkordordning.

Skrivelsen omtaler en samlet gæld til kreditorerne på ca. mellem kr. 1,2 og 1,5 mio. Det fremgår videre, at gælden til SKAT hidrørte fra sambeskatning med kærendes ægtefælle, og at gælden var 9-10 år gammel. Endelig fremgår det, at kærende ved en tvangsakkord kunne tilbyde kreditorerne en dividende på 10 %.

Det fremgår desuden af skrivelsen, at advokaten alene henvendte sig til kærendes hovedkreditorer med henblik på at vurdere, om en tvangsakkord var mulig.

En beregning af en foreløbig dividende på 10 % forudsatte kendskab til kærendes større gældsposter, herunder gælden til SKAT.

Den 17. oktober 2005 drøftede kærendes advokat og SKAT (kommunen) en mulig akkordordning, og det blev aftalt, at kærendes advokat ville vende tilbage, når han havde overblik over, hvordan de andre kreditorer stillede sig til en akkord, jf. kommunens elektroniske bemærkninger (...).

SKAT modtog yderligere en skrivelse fra R1 den 22. december 2005 vedrørende tvangsakkord, og den 17. februar 2006 skrev SKAT til R1, at SKAT ikke ønskede at tiltræde akkordtilbuddet, jf. SKATs elektroniske sagsbemærkninger (...).

Ved skrivelse af 23. februar 2005 fra R1 til SKAT (ekstrakten, side 83-84) blev det oplyst, at advokaten havde indhentet yderligere oplysninger om kærendes økonomiske situation, og der blev forespurgt, om det alligevel var muligt, at SKAT ville acceptere en akkordordning for kærende.

SKAT var i telefonisk kontakt med advokaten fra R1 den 29. maj 2006, hvorved SKAT gav afslag på akkorden (...).

Det skal således præciseres, at der ikke er tale om, at erkendelsen af gælden alene støttes på den ene skrivelse fra kærendes daværende advokat ZM fra Advokatfirmaet R1 af 26. september 2005, hvorimod erkendelsen af gælden støttes på hele hændelsesforløbet og dialogen mellem SKAT og kærendes daværende advokat, idet det bemærkes:

at	kærendes advokat rettede henvendelse til SKAT (kommunen) ved skrivelse af 26. september 2005 med henblik på at opnå en tvangsakkordordning (...),
at	kærendes advokat og SKAT (kommunen) den 17. oktober 2005 drøftede en mulig akkordordning, og det blev aftalt, at kærendes advokat ville vende tilbage, når han havde et overblik over, hvordan de andre kreditorer stillede sig (...),
at	SKAT modtog en yderligere skrivelse fra kærendes advokat den 22. december 2005 med forslag om tvangsakkord (...),
at	SKAT den 17. februar 2006 skrev til kærendes advokat, at SKAT ikke ønskede at tiltræde akkordtilbuddet (...),
at	kærende ved skrivelse af 23. februar 2006 til SKAT anmodede om, at SKAT alligevel ville acceptere en akkordordning for kærende (...), og
at	SKAT var i telefonisk kontakt med kærendes advokat den 29. maj 2006, hvor SKAT gav afslag på akkordordningen.

Kærende havde ikke anden gæld til SKAT på daværende tidspunkt end den samme gæld, som kærende havde haft tilbage fra, at hun blev pålignet restskat for 1992 og 2003 (med tillæg af de efterfølgende tilkommende mindre restancer), for hvilke der blev foretaget udlæg i 2001 og 2003.

Desuden blev der kort forud for skrivelsen af 26. september 1995 foretaget udlæg for de nævnte restancer til SKAT, hvilket skete den 16. juni 2005, hvor der tillige blev foretaget udlæg for en restance bestående af B-skat for 2005 og gebyrer og afgifter til kommunen, jf. SKATs elektroniske sagsbemærkninger (...) og kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Kærende var således ikke i tvivl om, hvilken gæld, der skyldtes til SKAT.

Hverken kærende eller kærendes advokat har på noget tidspunkt bestridt opgørelsen af gælden til SKAT eller på anden vis tilkendegivet eller givet udtryk for, at kærende var uenig i SKATs opgørelse af restancerne eller bestred de foretagne udlæg.

Såfremt kærende havde bestridt opgørelsen af gælden, ville det fremgå af SKATs elektroniske sagsbemærkninger, ligesom det netop fremgår af de elektroniske sagsbemærkninger for 2010, at kærende stillede spørgsmålstegn ved opgørelsen af gælden mv. (.. ),

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT med rimelighed kunne antage, at kærende ikke ville bestride gælden, og det gøres gældende, at skrivelsen af 26. september 2005 - understøttet af den efterfølgende korrespondance mellem R1 og SKAT ultimo 2005 og primo 2006 - indeholdt tilstrækkelig præcisering og erkendelse af gælden til SKAT, således at det medførte en afbrydelse af forældelsesfristen, jf. forældelsesloven af 1908 § 2, 2. pkt.

Da forældelsesfristen blev afbrudt den 26. september 2005, jf. det ovenfor anførte, blev udlægget den 16. september 2010 foretaget rettidigt, idet udlægget blev foretaget indenfor 5-års fristen i forældelsesloven af 1908, jf. den nugældende forældelseslov § 30.

6. Restskat 1993 - kr. 27.381,-:

6.1 Opgørelse af kravet og den oprindelige forældelsesfrist

For så vidt angår restskat for 1993 opstod restancen - ligesom restskatten for 1992 - i forbindelse med kærendes ægteskab og sambeskatning med BA.

...

Da der er tale om et gammelt skattekrav tilbage fra 1993, ligger SKAT ikke inde med materiale, der dokumenterer, at den oprindelige forældelsesfrist i første omgang skulle løbe fra et senere tidspunkt end fra den 20. september, 20. oktober og 20. november 1994 med 1/3 af kravet på kr. kr. 27.381,- på hver dato. Forældelsesfristen løb således i første omgang fra disse tidspunkter og 5 år frem, dvs. indtil efteråret 1999, jf. forældelsesloven af 1908 § 1.

6.2 Ligningsmæssig henstand

Forældelsesfristen for restskatten for 1993, der løb fra efteråret 1994, blev imidlertid afbrudt og begyndte at løbe på ny, da SKAT i 1996 bevilgede ligningsmæssig henstand - første gang den 23. juli 1996. Den ligningsmæssige henstand blev løbende forlænget og ophørte den 8. januar 1998, jf. grundkontokort for kærende (...)

Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne herom i afsnit 5.2.

Da der var bevilget ligningsmæssig henstand for restskatten for 1993 - der ophørte den 8. januar 1998 - betød det, at den oprindelige forældelsesfrist var blevet afbrudt, og at en ny forældelsesfrist begyndte at løbe ved udløbet af henstandsperioden, dvs. den 8. januar 1998.

Forældelse af restskatten for 1993 ville derfor være indtrådt den 8. januar 2003, hvis den ikke var blevet afbrudt ved de foretagne udlæg i februar 2001 og 2003, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 6.3.

6.3 Udlæg i 2001 og 2003 (og 2005)

SKAT (kommunen) foretog den 12. februar 2001 udlæg hos kærende for bl.a. restskatten for 1993 på kr. 27.381,-, ...

SKAT (kommunen) foretog på ny udlæg for bl.a. restskatten for 1993 på kr. 27.831,- den 17. februar 2003, ....

Den 5-årige forældelsesfrist begyndte således at løbe på ny først den 12. februar 2001, og denne forældelsesfristperiode blev med udlægget i 2003 erstattet alen ny forældelsesfristperiode, der begynde at løbe den 17. februar 2003.

For yderligere bemærkninger til de foretagne udlæg i 2001 og 2003 henvises til afsnit 5.3 ovenfor.

Forældelsesfristen for restskatten for 1993 ville således være udløbet den 17. februar 2008, såfremt forældelsesfristen ikke var blevet afbrudt inden da ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 6.4

Desuden blev der foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger (...) samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

6.4 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

7. Restskat 1999 - kr. 3.850,-:

7.1 Opgørelsen af kravet og den ordinære forældelsesfrist

...

Restskatten for 1999 var underlagt en 5-årig forældelsesfrist, og den oprindelige forældelsesfrist løb som udgangspunkt fra efteråret, året efter indkomståret, dvs. fra 2000, jf. mine tidligere bemærkninger herom (bl.a. i afsnit 5.1). Forældelsesfristen ville således være udløbet i efteråret 2005, men forældelsesfristen blev afbrudt ved udlæg foretaget i 2003.

7.2 Udlæg i 2003 (og 2005)

SKAT (kommunen) foretog udlæg for bl.a. restskatten for 1999 på kr. 3.850,- den 17. februar 2003, ....

Den 5-årige forældelsesfrist begyndte således at løbe på ny den 17. februar 2003.

For yderligere bemærkninger til det foretagne 2003 henvises til afsnit 5.3 ovenfor.

Forældelsesfristen for restskatten for 1999 ville således være udløbet den 17. februar 2008, såfremt forældelsesfristen ikke var blevet afbrudt inden da ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005.

Desuden blev der foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger. ... samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

7.3 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

8. Restskat 2000 - kr. 6.849,-:

8.1 Opgørelsen af kravet og den ordinære forældelsesfrist

...

Restskatten for 2000 var underlagt en 5-årig forældelsesfrist, og den oprindelige forældelsesfrist løb som udgangspunkt fra efteråret året efter indkomståret, dvs. fra 2001, jf. mine tidligere bemærkninger herom (bl.a. i afsnit 5.1), og ville være udløbet i efteråret 2006, men forældelsesfristen blev afbrudt inden da.

8.2 Udlæg i 2003 (og 2005)

SKAT (kommunen) foretog udlæg for bl.a. restskatten for 2000 på kr. 6.849,- den 17. februar 2003, ....

Den 5-årige forældelsesfrist begyndte således at løbe på ny 17. februar 2003, og forældelsesfristen for restskatten for 2000 ville således være udløbet den 17. februar 2008, hvis forældelsesfristen ikke var blevet afbrud inden da ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005.

For yderligere bemærkninger til det foretagne udlæg i 2003 henvises til afsnit 5.3 ovenfor.

Desuden blev der foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger (...) samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg, ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

8.3 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

9. Restskat 2002 - kr. 2.304,-:

9.1 Opgørelsen af kravet og den ordinære forældelsesfrist (og udlæg 2005)

...

Restskatten for 2000 var underlagt en 5-årig forældelsesfrist, og den oprindelige forældelsesfrist løb som udgangspunkt fra efteråret i året efter indkomståret, dvs. fra efteråret 2003, jf. mine tidligere bemærkninger herom (bl.a. i afsnit 5.1), men forældelsesfristen blev afbrudt ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005.

Det bemærkes hertil, at kravet ikke var forfaldent ved det foretagne udlæg den 17. februar 2003, hvorfor der ikke blev foretaget udlæg for kravet på dette tidspunkt.

Der blev derimod foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger (...) samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg, ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

9.2 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

10. B-skat 2002 - 5.285,-:

10.1 Opgørelsen af kravet og den ordinære forældelsesfrist

...

Forældelsesfristen begyndte således for første rate at løbe i den 22. juli 2002, jf. kildeskattelovens § 58 og bemærkningerne ovenfor under afsnit 3, og B-skat 2002 (restskat 2000) ville således være forældet fra 22. juli 2007, såfremt der ikke inden dette tidspunkt var foretaget forældelsesafbrydende skridt.

10.2 Udlæg i 2003 (og 2005)

SKAT (kommunen) foretog den 17. februar 2003 udlæg for bl.a. B-skat 2002 (restskat 2000) på kr. 5.285,- (....), hvorved forældelsesfristen blev afbrudt og begyndte at løbe på ny.

Forældelsesfristen ville således være udløbet den 17. februar 2008, såfremt forældelsesfristen ikke var blevet afbrudt inden da ved kærendes erkendelse af gælden i efteråret 2005, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 8.4.

For yderligere bemærkninger til det foretagne 2003 henvises til afsnit 5.3 ovenfor.

Desuden blev der foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger, ekstrakten, side 111 samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (bilag 37). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

10.3 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

11. B-skat 2004 - kr. 15.780,-:

11.1 Opgørelsen af kravet og den oprindelige forældelsesfrist

...

Forældelsesfristen begyndte for første rate at løbe den 20. januar 2004, jf. kildeskattelovens § 58 og bemærkningerne ovenfor om forældelse under afsnit 3, og B-skat 2004 (restskat 2002) ville således være forældet fra den 20. januar 2009, såfremt der ikke inden dette tidspunkt var foretaget forældelsesafbrydende skridt.

11.2 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

12. B-skat 2005 - 8.584,-:

12.1 Opgørelsen af kravet og den oprindelige forældelsesfrist

...

Forældelsesfristen begyndte således for første rate at løbe den 20. januar 2005, jf. kildeskattelovens § 58 og bemærkningerne ovenfor under afsnit 3, og B-skat 2005 (restskat 2003) ville således være forældet fra den 20. januar 2010, såfremt der ikke inden dette tidspunkt var foretaget forældelsesafbrydende skridt.

I denne sammenhæng skal det præciseres, at den sidste rate af B-skat på kr. 1.578,-, først forfaldt til betaling den 20. september 2005, hvor forældelsesfristen også begyndte at løbe. Denne rate ville således under ingen omstændigheder være forældet, da der blev foretaget udlæg for denne den 16. september 2010, dvs. inden for 5-års fristen.

12.2 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005 mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

13. Restarbejdsmarkedsbidrag (rest AM-bidrag) 2002 - kr. 165,

13.1 Opgørelsen af kravet og den ordinære forældelsesfrist (og udlæg i 2005)

AM-opgørelse for indkomståret 2002 for kærende er optrykt i ekstrakten, side 80. Heraf fremgår, at beløbet kr. 165,-, for hvilket der blev foretaget udlæg den 16. juli 2010, skyldtes morarenter på grund af for sen indbetaling af tidligere opkrævet rest-AM-bidrag. Beløbet forfaldt til betaling den 1. juli 2003, hvorved forældelsesfristen begyndte at løbe, og forældelse ville være indtrådt i juli 2008, såfremt der ikke inden da var fortaget fristafbrydende skridt.

Der blev foretaget udlæg for kravet den 16. juli 2005, hvilket fremgår af SKATs elektroniske sagsbemærkninger, ... samt kommunens elektroniske sagsbemærkninger (...). Uanset om man ser bort fra dette seneste udlæg ville kravet ikke være forældet på tidspunktet for kærendes erkendelse af gælden.

13.2 Kærendes erkendelse af gælden til SKAT ved skrivelse af 26. september 2005, mv.

Det gøres gældende, at kærende ved skrivelse af 26. september 2005 samt ved den efterfølgende korrespondance erkendte gælden, hvorfor kravet ikke er forældet. Der henvises i denne sammenhæng til bemærkningerne og anbringenderne i afsnit 5.4.

14. Gebyr og afgifter til kommune:

Gebyrer og afgifter til kommunen består af 3 krav på henholdsvis kr. 1.100,-, kr. 1.000,- og kr. 2.440,-. Beløbene fremgår af kontoudtog for kærende, og heraf fremgår, at forfaldsdag samt sidste rettidige betalingsdag blev opgjort til henholdsvis den 24. november 2005 for de to første krav og den 1. december 2005 for det sidste krav, ....

Da der er tale om ældre krav, er det ikke muligt at fremskaffe yderligere dokumentation for kravene, men kommunens opkrævningsafdeling har over for SKAT telefonisk oplyst, at beløbene består af gebyrer og retsafgifter, der er pålignet af kommunen, som følge af kærendes manglende betaling af restskatter mv. i tiden for 1. november 2005, hvor inddrivelsesopgaven overgik fra kommunerne til staten (SKAT).

Da sidste betalingsdato for gebyrerne var den 24. november 2005, og sidste rettidige betalingsdag for retsafgiften var den 1. december 2005, var forældelsen afbrudt indtil henholdsvis den 24. november 2010 og den 1. december 2010. Da der inden da var fortaget udlæg for kravene den 16. september 2010 er beløbene ikke forældede.

15. Sammenfattende

Sammenfattende bemærkes det, at kravene i forhold til forældelse kan opdeles i følgende kategorier:

15.1 Krav, hvor forældelsesfristen begyndte at løbe efter den 16. september 2005.

Første kategori består af krav, der under ingen omstændigheder kan være forældede.

Det drejer sig om krav 1-4 (gebyrer, afgift, B-skat 2008 og B-skat 2009), krav 14a-c (gebyrer og afgifter til kommunen) samt en del af krav 12 (sidste rate af B-skat 2005 kr. 1.578,-). Disse krav udgør samlet (1.250,- + 340,- + 3.030,- + 5.510,- + 1.100,- +1.000,- +2.440,- + 1.578,-) kr. 16.248,-.

Disse krav forfaldt alle først til betaling efter den 16. september 2005, og den lovmæssige forældelsesfrist for disse krav begyndte først at løbe efter den 16. september 2005, og forældelsesfristen for kravene blev utvivlsomt afbrudt ved det foretagne udlæg den 16. september 2010 (...).

Det gøres således gældende, at fogedrettens kendelse - i hvert fald for så vidt angår udlæg fortaget for disse restancer - skal stadfæstes, jf. mine bemærkninger herom under afsnit 1-4 og afsnit 14.

For den resterende del af restancerne, for hvilke SKAT tillige foretog udlæg den 16. september 2010, bestrides det, at disse restancer skulle være forældede, idet det tillige gøres gældende, at udlægget for disse restancer skal stadfæstes, jf. nedenfor:

15.2 Krav, hvor der er tvist om, hvorvidt kravene allerede var forældede forud for udlæggene i 2001 og 2003

Anden kategori består af krav, hvor parterne er uenige om, hvorvidt kravene allerede var forældede forud for de foretagne udlæg i 2001 og 2003, idet parterne er uenige om, hvorvidt der blev givet ligningsmæssig henstand med afbrydelse af forældelsesfristen til følge.

Det drejer om krav 5 og 6 (restskat 1992 og 1993). Disse krav udgør samlet (68.053,- + 27.381,-) kr. 95.434,-.

Hvis landsretten måtte finde, at disse krav allerede var forældede på tidspunktet for de foretagne udlæg i 2001 og 2003, ville beløbene ikke kunne indgå i opgørelsen af kærende krav i efteråret 2005, hvor SKAT gør gældende, at kærende erkendte gælden til SKAT med den konsekvens, at forældelsesfristen blev afbrudt.

Det gøres gældende, at forældelsesfristen for disse krav var afbrudt, idet der blevet givet ligningsmæssige henstand indtil 8. januar 1998, hvor forældelsesfristen begyndte at løbe på ny. Der henvises til afsnit 5.2 og 5.3.

15.3 Krav, hvor hvilke kærende erkendte gælden ved dialogen med SKAT i efteråret 2005- foråret 2006

Den tredje kategori består af krav, der bestod i efteråret 2005, hvor SKAT for disse krav gør gældende, at kærende erkendte gælden. Der henvises særligt til bemærkningerne herom under afsnit 5.4.

Det drejer sig om følgende krav:

Krav 5-6 (restskat 1992-1993) kr. 95.434,-, med mindre landsretten måtte finde, at disse krav allerede var forældede i 2005, jf. afsnit 15.2.

Desuden drejer det sig om krav 7-13 (restskat 1999, restskat 2000, restskat 2002, B-skat 2002, B-skat 2004, B-skat 2005, restarbejdsmarkedsbidrag 2002). En del af krav 12 (sidste rate af B-skat 2005 kr. 1.578,-) skal dog fratrækkes, da forældelsestidspunktet for dette krav begyndte at løbe efter den 16. september 2005. Kravene udgør i alt (3.850,- +6.849,- + 2.304,- + 5.285,- + 15.780,- + 8.584,- +165,- minus 1.578,-) kr. 41.275,-.

Samlet udgør kravene (95.434,- +41.275,-) kr. 136.709.

For disse restancer, for hvilke SKAT tillige foretog udlæg den 16. september 2010, bestrides det, at restancerne skulle være forældede, idet det tillige gøres gældende, at udlægget for disse restancer skal stadfæstes, jf. mine bemærkninger herom ovenfor under afsnit 5-13 (og særlig afsnit 5.4).

..."

SKAT har under proceduren for landsretten bekræftet, at SKAT er enig i, at udlæg foretaget i 2001 og 2003 var uden betydning, hvis SKATs krav på restskat for 1992 og 1993 var forældet allerede forud for disse udlægsforretninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten bemærker, at der ikke er foretaget udlæg af pantefogeden den 26. september 2010, og at der dermed ikke som angivet i den påkærede kendelse har været et udlæg at stadfæste.

Landsretten forstår som følge heraf påstandene således, at A påstår, at fogedretten skulle have bestemt, at der under udlægsforretningen alene var grundlag for at opgøre et krav på 10.958 kr., subsidiært 52.233 kr., og således alene fremmet begæringen for så vidt angår denne del af kravet, idet øvrige krav var forældet, medens SKAT har påstået, at fogedrettens kendelse skal stadfæstes, dog således at det præciseres, at fogedretten skulle have bestemt, at det krav, med hensyn til hvilke udlæg kunne foretages, under udlægsforretningen med rette blev opgjort til 152.921 kr., og at det således er med rette, at udlægsforretningen er fremmet med hensyn til det fulde krav.

I overensstemmelse med A´s påstand og anbringender lægges det til grund, at afgift og B-skatter anført som krav nr. 2-4 med rette er medtaget ved opgørelsen af de krav, som kunne danne grundlag for udlæg.

I relation til krav nr. 5 og 6 er parterne er enige om den ordinære forældelsesfrist for restskatten for 1992 og 1993 løb i 5 år fra 20. september, 20. oktober og 20. november 1993 henholdsvis samme datoer i 1994. Kravene på 68.053 kr. og 27.381 kr. bortfaldt dermed som udgangspunkt som forældede i efteråret 1998 og 1999. Den henstand, som ifølge SKAT har udskudt forfaldsdatoen for kravene på restskat for 1992 og 1993, fremgår alene af registreringer i SKATs elektroniske systemer. Da SKAT ikke har kunnet fremlægge en anmodning om henstand fra A, kan henstanden ikke anses for at have afbrudt forældelsen. Disse krav var således forældede i efteråret 1998 henholdsvis 1999, og kunne dermed ikke medtages ved opgørelsen af de krav, som kunne danne grundlag for udlæg.

For så vidt angår krav nr. 7, 8 og 10 har A erkendt, at der den 17. februar 2003 blev forsøgt foretaget udlæg med forældelsesafbrydende virkning. Der er mellem parterne enighed om, at hverken disse krav eller kravene 9 og 11-13 var forældede i september 2005, men at alle kravene ville være forældet forud for udlægsforretningen den 26. september 2010, hvis forældelsesfristen ikke var afbrudt forinden. Vedrørende krav nr. 12 er der dog enighed om, at en enkelt rate på 1.073 kr., som forfaldt til betaling den 20. september 2010, ikke var forældet ved pantefogedudlægget den 16. september 2010.

A har oplyst, at hun henvendte sig til advokat ZM med det formål at få overblik over sin økonomi samt opnå enten en tvangsakkord eller gældssanering. Landsretten finder på den baggrund og efter indholdet af advokat LB´s brev af 26. september 2005, at brevet må anses for en for A forpligtende erkendelse af ikke forældet gæld, som afbryder forældelsen.

Ingen af de som nr. 7-13 anførte krav var således forældet, da udlægsforretningen den 26. september 2010 fandt sted. Det er derfor med rette, at disse krav er medtaget ved opgørelsen af de krav, som kunne danne grundlag for udlæg.

Krav nr. 1 består af 5 rykkergebyrer af 250 kr., i alt 1.250 kr. A har anerkendt kravet for så vidt angår de to gebyrer, som er pålagt henholdsvis 25. marts 2008 og 19. februar 2009. Det lægges derfor til grund, at disse gebyrer med rette er medtaget ved opgørelsen af de krav, som kunne danne grundlag for udlæg.

Ved brev af 19. maj 2009 blev A rykket for betaling af B-skat 2004 og B-skat 2005 - svarende til krav nr. 11 og 12. Da disse krav var forfaldne, og som anført ad krav nr. 7-13, ikke var forældede på tidspunktet for rykkeren, er rykkergebyr vedrørende dette brev pålagt med rette. Disse rykkergebyrer er derfor med rette medtaget i pantefogedens opgørelse af krav, som kunne danne grundlag for udlæg.

De to sidste rykkergebyrer på i alt 500 kr. fremgår alene af SKATs kontoudtog, og SKAT har ikke kunnet fremlægge nærmere dokumentation eller i øvrigt oplyse om grundlaget for disse gebyrer. Allerede som følge heraf kunne disse to rykkergebyrer ikke danne grundlag for en udlægsforretning.

Krav nr. 14 a-c vedrører angiveligt gebyrer og afgifter til kommunen på henholdsvis 1.100 kr., 1.000 kr. og 2.440 kr. SKAT har ikke kunnet fremlægge nærmere dokumentation eller i øvrigt oplyse om grundlaget for disse gebyrer og afgifter. Allerede som følge heraf kunne kravet på i alt 4.540 kr. ikke danne grundlag for en udlægsforretning.

Sammenfattende skulle det herefter under udlægsforretningen have været afvist at medtage krav vedrørende restskat 1992 på 68.053 kr. (krav nr. 5), restskat 1993 på 27.381 kr. (krav nr. 6), 2 rykkergebyrer på 500 kr. (del af krav nr. 1) og gebyrer og afgifter på i alt 4.540 kr. (krav 14 a-c) ved opgørelsen af de krav, som kunne danne grundlag for udlæg. De krav som kunne medtages, kan således opgøres til i alt 52.447 kr.

I dette omfang tages A´s påstand til følge som nedenfor bestemt.

Efter udfaldet af afgørelsen og forløbet i landsretten skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part for landsretten.

T h i b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse ændres således, at udlægsforretningen alene kan fremmes for 52.447 kr.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part for landsretten.