Dokumentets metadata

Moms - fradrag - ombygningsudgifter

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet nægtet fradrag for købsmoms for så vidt angår udgifter, der var afholdt til ombygning af en del af en ejendom. Der var tale om et forhus, der blev anvendt til udlejning.Sagsøgeren gjorde gældende, at forhuset efter ombygningen skulle anvendes dels til momsfritaget boligudlejning, dels til erhvervsudlejning, som var omfattet af en frivillig momsregistrering, jf. momslovens § 51. De værelser, der skulle udlejes til erhvervsmæssigt brug, var beliggende i forhusets stueetage.Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at de erhvervsmæssigt udlejede lokaler i forhusets stueetage udelukkende blev anvendt til dette formål. På den baggrund havde sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, jf. momslovens § 39, jf. § 51, jf. § 37 i momsbekendtgørelsen.

Parter

H1 I/S
c/o A
(advokat Lars N. Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Linda Lauritsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger med rette er blevet nægtet fradrag for købsmoms vedrørende nogle udgifter, sagsøger har afholdt i forbindelse med renovering af forhuset til ejendommen ...3, ...4.

Sagsøger, H1 I/S, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 skal nedsættes med 371.684 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært påstand om at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgers endelige påstand er sammensat således:

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse

Sagen har været behandlet i Landsskatteretten, der traf afgørelse i sagen den 22. december 2010. Landsskatterettens afgørelse lyder således:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Møde mv.

Klageren har bistået af sin repræsentant haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Virksomheden er et I/S som er ejet af A og BA. Ægtefællerne ejer ejendommene beliggende ...1, ...2 og ...3 i ...4. En del af ejendommen ...1, benyttes til privatbolig af ejerne, samt deres virksomhed. ...2 og ...3 udlejes. Virksomheden har været frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom siden 1988. I 2001 indsendtes en ny frivillig registrering for udlejning af fast ejendom vedrørende ...3 (forhuset) gældende fra 15. maj 2000.

Virksomheden har ombygget ...3 (forhuset), og fratrukket købsmoms af ombygningen.

SKAT besigtigede lokalerne den 13. januar 2009.

I forbindelse med ombygningen har virksomheden udfærdiget en lejekontrakt vedrørende forhuset med "G1" beliggende ...2. G1 ApS har bl.a. CA som anpartshaver. CA er søn af virksomhedens indehavere. Det blev i forbindelse med besigtigelsen oplyst til SKAT, at G1 ApS selv skulle bruge nogle af lokalerne, og at resten ville blive videreudlejet til erhvervsmæssigt brug. SKAT har oplyst virksomheden om, at der ville blive foretaget en ny besigtigelse når ombygningen er færdig.

I november 2009 konstaterede SKAT, at 4 personer havde været tilmeldt cpr. registret på adressen ...3 siden den 1. august 2009. Disse 4 personer er familiemedlemmer til indehaverne af H1X I/S - bl.a. BA og A's søn CA.

Den 18. november 2009 skrev SKAT et brev til virksomheden, og gjorde opmærksom på, at der skulle ske regulering af for meget fratrukket købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 38, grundet den ændrede benyttelse af forhuset.

Den 23. december 2009 modtog SKAT et brev fra virksomhedens revisor, hvoraf det fremgår, at 76,59 % af forhuset benyttes privat og 23,41 % benyttes til erhverv.

Det fremgår af en lejekontrakt indgået mellem klageren og G1 ApS den 1. april 2007 om erhvervsmæssig leje af baghuset, at G1 ApS kunne benytte forhuset til lager før og under renoveringen.

Klageren har oplyst, at G1 ApS har haft computerudstyr stående i forhuset under renoveringen.

I lejekontrakten er det endvidere anført, at forhuset kunne benyttes til lager til G1 ApS indtil renoveringen af forhuset påbegyndtes.

Lejekontrakten med G1 er udfærdiget med en årlig leje på 657.000 kr.. Det fremgår ikke af kontrakten, at der skulle være særskilt betaling for benyttelse af forhuset indtil renoveringen af dette, eller at lejen ville blive nedsat ved påbegyndelse af renoveringen.

Den 12. januar 2010 foretog SKAT ny besigtigelse af den del af forhuset som virksomheden har oplyst er erhvervsmæssig udlejning. SKAT kunne konstatere, at det drejede sig om et rum i stueetagen, hvorigennem der er adgang til et badeværelse med karbad. Ud over dette rum med badeværelse er der yderligere en entre/gang hvorfra der ud over rummet med adgang til badeværelset er adgang til et andet værelse i stueetagen. Dette værelse fremtræder benyttet privat. Klageren bestrider, at der er tale om privat benyttelse.

Rummet som virksomheden har oplyst er omfattet af den frivillige registrering er ifølge SKAT ikke direkte adskilt fra den private bopæl, da der ikke er en væg fra rummet og ud til gangen, og rummet kan dermed ikke aflåses.

Ved SKATs besigtigelse under renoveringen af forhuset den 13. januar 2009, var der intet computerudstyr. Ombygningen var i gang i samtlige rum, og eventuelt computerudstyr ville være ødelagt af støv.

Den 15. januar 2010 sendte SKAT et brev til virksomheden med anmodning om en fordeling af bolig/erhverv på m2, herunder en specifikation af hvilke lokaler som anses omfattet af den frivillige registrering. Desuden blev der anmodet om kontospecifikationer af udgående afgift.

Den 24. januar 2010 modtog SKAT en mail fra A med en specifikation af fordelingen af bolig/erhverv, hvoraf det fremgår, at følgende anses for erhvervsmæssigt:

Kontor	100 %	23,28 m2
Toilet	100 %	5,51 m2
Mellemgang	100 %	6,54 m2
Entre 1	50 %	4,03 m2
Entre 2	50 %	2,07 m2
I alt		41,43 m2
Ejendom i alt		177 m2
Erhvervsmæssig del		23,41 m2

Virksomheden har fratrukket følgende i købsmoms vedrørende ombygningen:

2007

Konto 4162 - vedligeholdelse af ejendom

Dato	Bilag	Momsbeløb
07.11.07	15302	16.940,75 kr.
30.12.07	15348	274,00 kr.
I alt fratrukket købsmoms vedr. forhuset år 2007		17.214,75 kr.

2008

Konto 4162 - vedligeholdelse af ejendom.

På kontoen er krediteret et beløb på kr. 1.709.035,56 inkl. moms med angivelse af ompostering vedrørende ombygning af forhus.

Moms 1/5 af 1.709.035,56	341.807,00 kr.
Dobbelt bogført bilag 19466	-10.198,55 kr.
Manglende bogføring fransk altan	399,00 kr.
I alt fratrukket købsmoms vedr. forhuset år 2008	332.007,45 kr.

2009

Konto 4162 - vedligeholdelse af ejendom

På kontoen er bogført et beløb på kr. 730.426,88 inkl. moms heraf er der reguleret kr. 353.060,14 inkl. moms til privat bolig. Rest til fordeling mellem forhus og baghus kr. 377.367,74 inkl. moms vedrørende ombygning. Beløbene fordeler sig således:

Forhuset	259.309,99 kr.
Baghuset	118.057,75 kr.
Moms 1/5 af 259.309,99	51.861,80 kr.
I alt fratrukket købsmoms vedr. forhuset år 2009	51.861,80 kr.

Virksomheden har foretaget følgende momsfradrag.

-	2007 udgør momsfradraget kr. 17.214 i forbindelse med en vedligeholdelse af ejendommen.
-	2008 renoveres ejendommen. Virksomheden har fratrukket købsmomsen med 332.007 kr.
-	I 2009 udgør momsfradraget 51.861 kr. i forbindelse med en vedligeholdelse af ejendommen.

For Landsskatteretten har klageren fremlagt fotos og rids over de omhandlede lokaler.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens momstilsvar for perioden 1.1.2007 - 31.12.2009 med 372.129 kr.. Beløbet fremkommer som regulering af købsmoms 401.084 kr. fratrukket 28.955 kr. som virksomheden har reguleret beløbet på 401.084 kr. som en reguleringsforpligtelse med.

Ved afgørelsen har SKAT bl.a. henvist til, at forhuset ikke anvendes 100 % erhvervsmæssigt, men benyttes til beboelse. Virksomheden har oplyst til SKAT, at 23,41 % af lokalerne benyttes erhvervsmæssigt. De lokaler som virksomheden anser for erhvervsmæssige er ikke direkte adskilt fra den private bolig, men er en integreret del af denne. Der er direkte adgang fra mellemgangen til rummet og badeværelset, da der ikke er nogen væg ud til mellemgangen. Mellemgangen er ikke adskilt fra det som kaldes entre 1 og entre 2. I rummet som anses for omfattet af den frivillige registrering var der en hel del private ting, bl.a. bøger. I badeværelse befandt der sig ligeledes private ting.

SKAT gjorde i brev af den 18. november 2009 virksomheden opmærksom på, at der skulle ske regulering i henhold til momsbekendtgørelsens § 38, jf. momslovens § 43. SKAT havde således tidligere modtaget en lejekontrakt, hvoraf der fremgik en 100 % erhvervsmæssig udlejning, og der var ikke senere meddelt oplysninger om at der var tale om, at lokalerne ikke havde været brugt erhvervsmæssigt.

Da SKAT ud fra de indsendte kontospecifikationer på udgående afgift kunne konstatere, at der ikke på noget tidspunkt efter forhuset har været klar til ibrugtagning har været tale om, at der har været en 100 % erhvervsmæssig udlejning, kan der ikke ske regulering i henhold til momslovens § 43.

En regulering skal foretages i henhold til momsbekendtgørelsens § 37, stk. 3, som anfører, at senest 6 måneder efter, at et byggeri er klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af en redegørelse for byggeriets anvendelse foretages en eventuel berigtigelse af det afgiftsbeløb, som udlejer har medregnet til den indgående afgift under opførelsen mv.

Det er ikke det forventede brug, men det reelle brug der er afgørende for efter hvilke regler der skal ske en regulering af den fratrukne købsmoms.

Desuden skal virksomheden ændre sin registrering, så den frivillige registrering ikke længere omfatter forhuset, da SKAT ikke anser udlejningen for at være 100 % erhvervsmæssig.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at efterreguleringen på 17.214 kr. for 2007 skal bortfalde, og efterbetalingen på 332.007 kr. erstattes af et reguleringsbeløb løbende over den resterende del af reguleringsperioden på 9 år opgjort til 25.428 kr. beregnet fra indkomståret 2009.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. gjort gældende, at SKATs begrundelse for ændringerne ikke er en korrekt beskrivelse. Mellemgangen har adgang til stueetagen som anvendes 63 % erhvervsmæssigt, og er adskilt fra privatboligen med egen indgang. Privatboligen er beliggende på 1. sal. Endvidere blev der monteret en dør i mellemgangen til erhvervslokalerne i forbindelse med afslutningen af renoveringen.

Klageren har til SKAT oplyst at ejendommens erhvervsmæssige areal ændres fra 100 % til at være 76,59 % pr. 1. august 2009, og har i den anledning opgjort et reguleringsbeløb til 28.955 kr., der efterfølgende ønskes ændret til 25.428 kr. beregnet ud fra SKATs nye beregning af købsmomsen på 332.007 kr.

Det afvises, at ejendommen ikke har været anvendt 100 % erhvervsmæssigt indtil 2009.

Ejendommen har før, under og efter afslutningen af byggeriet været anvendt til lager og kontor. SKATs første besigtigelse af ejendommen den 13. januar 2009 kan ikke tillægges afgørende vægt, da besigtigelsen er sket temmelig langt inde i ombygningsforløbet.

VM, der har udført en del af opgaverne i forbindelse med renoveringen, har oplyst, at det nævnte forhus under renoveringen og ombygningen har været anvendt som lager og kontor for G1 ApS siden dennes lejemål startede i april 2007 og indtil august 2009.

Af en fremlagt lejekontrakt fremgår det, at virksomheden G2, ...5, ...4 har indgået et lejemål. Det lejede kan anvendes til detailhandel, lager. Lejemålet omfatter ejendommen ...3 og omfatter forhuset. Lejemålet overtoges den 1. maj 2009. Denne lejekontrakt blev efterfølgende opgivet på grund af finanskrisen.

Af en anden lejekontrakt fremgår det, at virksomheden G2 efterfølgende den 23. juli 2009 fik ændret lejemålet til at omfatte 43,4 m2 af forhuset.

Af en tredje lejekontrakt fremgår det, at virksomheden G1 ApS har indgået et lejemål. Det lejede skal anvendes til drift af detailhandelsvirksomhed og cafedrift. Lejemålet omfatter et bruttoareal på 460 m2 og lejer har brugsret til gårdarealet samt portarealet med G3 og fremtidig lejer af forhuset.

Indtil renoveringen af forhuset påbegyndes har lejer ret til benyttelse af dette til lager og kontor. På udlejers anmodning skal forhuset straks ryddes for oplagrede effekter.

Klageren har i øvrigt anført, at ejendommen ...3, kaldet "Baghuset", "Sidehuset" og "Forhuset" blev købt af ...4 Kommune i 1987.

I 1988 åbnede H1 I/S - herefter klageren - cafeen "H1X" og drev denne indtil 2000 hvor klageren lejede lokalerne ud til Fonden G4, der drev cafeen videre til 2006.

I april 2007 lejede G1 ApS lokalerne.

At lejekontrakten fremgår, at G1 ApS udover "Baghuset" og "Sidehuset" også havde rådighed over det såkaldte "Forhus" på samme adresse, med den klausul at der skulle gives plads til håndværkerne i forbindelse med en påtænkt renovering af dette hus, hvilket resulterede i, at lager og kontor blev flyttet rundt i takt med håndværkernes fremrykning.

I starten af 2008 påbegyndtes renovering af Forhuset og G2, der ejes af den ene af G1 ApS's to ejere, udtrykte ønske om også at leje dette hus permanent, når renoveringen var tilendebragt, til brug for eget kontor og lager samt videreudlejning til G1 ApS og evt. andre erhvervsvirksomheder.

I den forbindelse blev der 1/4 2008 indgået en betinget erhvervslejekontrakt med udløb 28/2 2009, hvorefter parterne måtte indgå en evt. ny aftale.

Renoveringen at forhuset blev væsentligt mere omfattende end først antaget, da ejendommen viste sig at være behæftet med alvorlige bygningsmæssige skader. Endvidere har der været problemer med at skaffe håndværkere i perioden med byggeboom inden den økonomiske krise slog igennem.

Den oprindelige tidsplan for renoveringen viste sig ikke at holde, ligesom omkostningerne har været langt ud over det forventede.

Den økonomiske krise ramte også G2 samt G1 ApS der er en butik for "livsnydere" - bl.a. med handel med vin og spiritus - og klientellet herfor var mere påholdende med deres forbrug end tidligere. Således måtte klageren se i øjnene, at G2 ikke havde økonomisk formåen til at indgå lejeaftale om hele forhuset.

I forbindelse med momsangivelsen for 2. halvår 2008, der udviste negativt momstilsvar, blev klageren kontaktet af SKAT for en nærmere redegørelse.

Dette har resulteret i, at SKAT så på regnskaberne for 2006, 2007, 2008 samt bogføringen i 2009. SKAT har endvidere været på flere besøg siden 2009 og beset ejendommene. Regnskabsmæssigt var samtlige håndværkerudgifter bogført som vedligeholdelse af erhvervsejendom med fuldt momsfradrag.

I maj 2009 henvendte klageren sig til sin revisor, da klageren var klar over, at der ville være momsmæssige konsekvenser ved delvis udlejning til boligformål, og efter aftale med revisor fremsendtes 26. maj 2009 en opgørelse over håndværksmæssige udgifter 2008 der vedrørte forhuset.

Revisor udarbejdede derpå en opgørelse over reguleringsforpligtelse 2008 der medførte, at klageren bogførte og betalte første rate i.f.m. momsafregningen for 1. halvår 2009. Samtidig ændrede klageren de oprindeligt bogførte håndværkerudgifter for 2009 vedr. lejlighedsdelen til en ny konto for denne del uden momsfradrag.

Den 1. august 2009 indgik klageren lejeaftale om udlejning til erhverv til G2 for 23,41 % af forhuset. Samtidig blev der udlejet til boligformål for 76,59 % af forhuset.

G1 ApS´s hidtidig husleje er blevet nedsat, efter at man ikke længere havde rådighed over forhuset.

Baghuset, der oprindelig blev istandsat i 1988, har indtil 2006 været anvendt til musikcafe/diskotek med deraf følgende alvorlig nedslidning af toiletter, køkken, kølerum, gulve, trapper, døre, sceneareal, varmeanlæg samt elinstallationer mv.

I perioden 2006-2009 er der foretaget løbende vedligeholdelse af baghuset.

Ifølge momslovens § 43, stk.2, skal der kun ske en opgørelse af reguleringsforpligtelser såfremt det samlede beløbet er mere end 100.000 kr. årligt. Der skal derfor ikke foretages en opgørelse for indkomståret 2007. Momsbeløbet på kr. 17.214 skal derfor godkendes som fradrag, idet ejendommen på det tidspunkt blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt.

For indkomståret 2008 skal der udarbejdes en opgørelse over reguleringsforpligtelsen på grund af ændringerne i den momspligtige anvendelse i 2009.

Efter bestemmelserne i momslovens 44, stk. 1 og 2, der omhandler ændringer i den momspligtige anvendelse, fremgår det, at regulering skal finde sted i de 10 første regnskaber, inkl., det år hvor ejendommen er anskaffet efter at ejendommens ombygning eller forbedring er taget i brug. Reguleringen foretages lineært med en tiendedel af den moms, der er afløftet. På det grundlag kan reguleringsforpligtelsen opgøres til kr. 25.428 som fremkommer således:

Anskaffelses år 2008

Købsmomsen udgør ifølge opgørelserne fra SKAT kr. 332.007

Fradrag ved anskaffelsen: 100 % eller kr. 332.007

Fradragsprocenten i 2009 udgør 23,41 %

Reguleringsbeløbet udgør 76,59 %

I regnskabsåret 2009 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2010 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2011 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2012 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2013 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2014 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2015 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2016 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
I regnskabsåret 2017 udgør reguleringsbeløbet 76,59 %	25.428
Reguleringsbeløb i alt	228.852

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af momslovens § 51, stk. 1:

"...

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål. Den frivillige registrering kan heller ikke omfatte allerede indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er indforstået hermed. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed.

..."

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den frivillige registrering.

Af momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven) § 37 fremgår følgende:

"...

§ 37. Er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, kan udlejeren til den indgående afgift medregne afgiften af indkøb, der vedrører opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Ved påbegyndelsen af et byggeri, der er bestemt til udlejning, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen m.v., at told- og skatteforvaltningen godkender en af udlejeren (bygherren) afgivet erklæring om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter, at byggeriet er klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af en redegørelse for byggeriets anvendelse foretages en eventuel berigtigelse af det afgiftsbeløb, som udlejeren har medregnet til den indgående afgift under opførelsen m.v.

..."

Det tiltrædes, at de omhandlede lokaler - forhuset i ejendommens stueetage - som klageren anser for erhvervsmæssigt benyttet, er egnede til at indgå som en del af den private bolig. Der er herved lagt vægt på, at forhuset efter det oplyste ikke kan anses for særligt indrettet til erhverv, at der efter det oplyste har befundet sig private ejendele i lokalerne, samt at forhuset kun i begrænset omfang er fysisk adskilt fra mellemgangen med adgang til badeværelse og privatboligen på 1. sal. Mellemgangen er yderligere ikke er adskilt fra entre 1 og entre 2.

Det er ikke her overfor godtgjort, at lokalerne i kontrolperioden udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssige formål.

Under disse omstændigheder tiltrædes det, at SKAT har opkrævet den fratrukne købsmoms vedrørende ombygningen af forhuset, jf. momsbekendtgørelsens § 37, stk. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Andre oplysninger i retssagen

Sagen er indbragt for retten den 10. marts 2011.

Der har under sagen været fremlagt nogle fotos og nogle rids.

Sagsøger har under hovedforhandlingen oplyst at have haft udgift til ekstrakt på 2.000 kr. inkl. moms, til materialesamling på 1.000 kr. inkl. moms og til vidnegodtgørelser på 2.870 kr. inkl. moms.

Sagsøgte har under hovedforhandlingen oplyst at have haft udgift til materialesamling på 747 kr. ekskl. moms.

Forklaringer

Der har under hovedforhandlingen været afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af CA, JM, VM, SL, PS, KP og NO.

A har blandt andet forklaret, at H1X blev stiftet omkring 1987 af ham selv, hans kone BA og hans søn CA og sønnens kammerat JM og fire andre personer fra A's familie og JM's familie. H1X I/S købte ejendommene ...1, ...2 og ...3 af kommunen. Ejendommene var kondemneringsmodne. Forhuset var indrettet med to lejligheder og havde stået tomt i tre år. I 1988 brugte de 1,6 mil. kr. på at istandsætte baghuset, men der blev kun brugt ganske lidt på forhuset. H1X, der senere ændrede navn til H1 I/S, drev et spillested fra baghuset og anvendte forhuset som forcafé.

I 1996 udtrådte de øvrige interessenter, så kun han selv og BA fortsatte. De havde gjort meget for at føre H1X op til et regionalt spillested. Fonden G4 købte i maj 2000 driften af spillestedet ud af H1 I/S og indgik lejekontrakt med H1 I/S. Fondens lejemål omfattede hele ...3, bortset fra bogcafeen. Fonden fraflyttede i oktober 2006. Fonden drev i denne periode spillestedet.

Fonden brugte forhusets stueetage som cafe men inddrog det senere til kontor. Han ved ikke, hvad fonden anvendte 1. og 2. sal til, men fonden har måske haft nogle udvekslingsstuderende boende her. Det kan dog ikke passe, at en af disse udlændinge først skulle være fraflyttet i 2007, for der var ingen i forhuset fra efteråret 2006, indtil G1 ApS i april 2007 lejede sig ind.

Sagsøger indgik lejekontrakt af 1. april 2007 med G1 ApS, som ejedes af sønnen CA og JM. Der blev ikke istandsat, idet fonden havde malet i forbindelse med sin fraflytning. Lejekontrakten med G1 omfattede hele baghuset og halvdelen af sidehuset. Det er rigtigt, at lejemålet ikke omfattede forhuset, men der står i kontrakten, at G1 kunne benytte forhuset til lager, indtil renoveringen af forhuset påbegyndtes. Han vil nok mene, at denne lejekontrakt gav G1 adgang til at videreudleje forhuset. Han anmodede ikke G1 om at flytte sine ting, da renoveringen påbegyndtes, for det var der ingen grund til.

G1 ApS var en forretning og cafe for livsnydere. Forretningen og cafeen blev drevet fra baghuset, hvor der også var lager, og virksomheden manglede lagerplads helt fra starten. G1 ville nok gerne have kontor og lager i forhuset og ville måske videreudleje noget af forhuset. I en periode lejede G1 noget af sidehuset ud til nogle alternative behandlere.

Der blev i 2007 til forhuset købt nogle termovinduer, som blev monteret i 2008. De gamle termoruder var punkterede, og rammerne havde det heller ikke for godt. Kommunen forlangte dannebrogsvinduer af træ og med redningsåbning.

Sagsøger påbegyndte i foråret 2008 en renovering af forhuset. Der skulle nyt tag på, fordi det regnede ned gennem taget. Renoveringen blev væsentlig mere omfattende end planlagt. Det endte med at blive et helt nyt hus i en gammel skal.

Mens håndværkerne arbejdede med tag og vinduer, kunne G1 beholde resten af forhuset som lager. Det er hans indtryk, at G1 flyttede varerne fra sted til sted i forhuset, så håndværkerne kunne komme til. Han har ikke set, om G1 havde effekter på 1. og 2. sal, for det blandede han sig ikke i.

Han har skrevet kommentarer på de fotos, han har taget. Nogle fotos er taget før ombygningen, og nogle er taget efter ombygningen.

I forbindelse med ombygningen var det meningen, at forhuset senere skulle udlejes til liberalt erhverv, gerne klinik eller kontor. Han forestillede sig, at der kunne udlejes til tre forskellige lejere, der kunne deles om en kantine på 1. sal. Han havde ikke tænkt over, hvordan en lejer på 1. sal kunne komme på toilettet. Måske skulle der kun være to lejere, men så langt kom han ikke i sine tanker, for så gav sønnen CA udtryk for, at G1 fortsat gerne ville disponere over forhuset.

Det er ham, der har formuleret alle lejekontrakterne. Det var ikke meningen, at han ville smide G1 ud under renoveringen af forhuset.

Lejekontrakten pr. 1. april 2008 med G1 blev lavet, fordi G1 var i pladsmangel. G1 brugte forhuset og ville gerne fortsætte med dette. Derfor blev der lavet en lejekontrakt. Men denne lejekontrakt blev aldrig effektueret, og dette skyldtes finanskrisen.

Da SKAT kom på besigtigelse på et aftalt tidspunkt den 13. januar 2009, var han til stede, og fire håndværkere gik og arbejdede. Der var næsten ikke andet end håndværkernes værktøj og materialer i forhuset. CA havde på dette tidspunkt nok fjernet sine computere og servere.

Den store huslejenedsættelse i 2009 til G1 skyldtes dels, at G1 ikke længere havde adgang til forhuset og dels finanskrisen.

I april eller maj 2009 henvendte han sig til sin revisor og spurgte til de momsmæssige konsekvenser af at opdele forhuset til delvis privat og delvis erhvervsmæssig anvendelse. Det var ikke, fordi han på dette tidspunkt regnede med, at forhuset skulle udlejes til beboelse. Han prøvede blot at være på forkant.

Hans søn CA ejer G2. Der blev indgået lejekontakt med G2 om leje af hele forhuset den 23. april 2009. Der findes et eller andet sted et eksemplar, der er underskrevet. Det er måske noget sludder, at han i lejekontrakten har skrevet, at lejemålet kunne anvendes til detailhandel, for i praksis skulle det så være det lille værelse ud mod gaden. Denne lejekontrakt blev heller ikke effektueret. Det stod meget hurtigt klart.

CA var dog stadig interesseret i at leje sig ind erhvervsmæssigt i forhuset, og CA ønskede at få hovedparten af stueetagen til erhverv. CA så en fordel i at have sit erhverv og sin bolig samme sted. Derfor blev der lavet lejekontrakter med henholdsvis G2 og CA privat.

Adskillelsen mellem mellemgangen og kontoret består dels af en skabsvæg, der går fra gulv til loft og dels af noget af bygningens oprindelige bindingsværk. Der blev ikke opsat en egentlig skillevæg. CA har brug for meget skabsplads og vægplads.

Det er ham, der til brug for denne sag har udarbejdet nogle plantegninger over ejendommen. Der var ikke lavet tegninger til brug for ombygningen. Han lavede en fejl, da han lavede tegningen til brug for sagen. Han havde på tegningen over forhusets stueetage glemt at markere døren mellem værelset og kontoret. Døren er aflåst. CA har nøglen. Han ved ikke, om CA holder døren låst, men det tror han da. Den stiplede linje mellem entre 1 og entre 2 på tegningen er bare en døråbning uden dør, men der er en niveauforskel mellem de to entreer.

Det var slet ikke tanken at udleje til privat beboelse. Man ser i mange erhvervslejemål, at der er badekar, så der er intet underligt i, at man ikke fjernede badekarret i stueetagen i forbindelse med ombygningen. Der blev ikke lavet nogen ændringer i indretningen, da sønnen pr. 1. august 2009 lejede en del af forhuset til bolig for sig og sin familie. Sønnen bor med sin kone og to børn i forhuset i ...3, og han selv og hans kone bor i ...1. Lokalet på 1. sal, som han på tegningen har kaldt kantine, kunne nemt anvendes til et køkken alrum, for der stod bare nogle køkkenelementer langs væggene.

Hans voksne sønnesøn bor i forhusets stueetage i værelset, der vender ud mod gaden. Sønnesønnen og hans besøgende går nok op på 2. sal, når de skal på toilettet, men han ved det ikke, for han overvåger dem ikke. Det er rigtigt at sønnesønnens forældre har deres dobbeltseng stående i værelset foran døren til badeværelset på 2. sal.

Det er rigtigt, at da SKAT var på besøg i januar 2010, var der ingen dør mellem mellemgang og entre 1. Den blev monteret senere. Der havde vist været leveringsproblemer. Indtil da havde en eventuel lejer af 1. sal kunnet gå ind i et lejemål i stueetagen.

CA har som vidne blandt andet forklaret, at han ejede 50 % af anparterne af G1 ApS. G1 ApS blev tvangsopløst i 2010. Nu driver han og JM og en tredje person G5 ApS fra baghuset i ...3.

G1 ApS var en specialbutik for øl, vin, spiritus, delikatesser og kunsthåndværk, og den udlejede fadølsanlæg. Han stod for regnskaber, internet, net-salg og lønafregninger, og engang imellem stod han i butikken, og han kørte også ud med fadølsanlæg.

G1 ApS lejede sig den 1. april 2007 ind i ...3, hvor den drev forretningen og cafeen fra baghuset. Forhusets stueetage blev benyttet til lagerlokale, pulterrum og til opbevaring af deres 12 fadølsanlæg, og forhuset blev også anvendt som reklame ud mod gaden. Før jul producerede man øl gløgg i forhuset. Forhusets 1. sal blev benyttet til opbevaring af havemøbler. Det var kun G1, der benyttede forhuset.

Han var medstifter af H1X I/S i 1988, og dengang var forhusets stueetage et stort rum. Der var intet separat rum ud til gaden. Værelset ud mod gaden blev indrettet under ombygningen i 2009 som noget af det sidste. Han ved ikke, hvorfor værelset blev indrettet i stueetagen. Det var nok af hensyn til en eventuel butiksdrift, idet der fra værelset var adgang til gaden.

Han vidste, at G1 i henhold til lejekontrakten kun kunne anvende forhuset, indtil renovering påbegyndtes. Derfor blev der bygget et frostsikkert skur, hvor G1 kunne opbevare sine varer.

Tanken var, at han gerne ville flytte ind i hele forhuset med sin egen virksomhed, G2. Men i mellemtiden nåede G1 ApS at underskrive en lejekontrakt om forhuset, men det var fordi, G1 rent faktisk benyttede forhuset.

G1 fortsatte med at benytte forhuset stort set til ombygningen stod færdig. Det var lidt besværligt. Håndværkerne peb over, at de skulle gå og flytte G1's ting under den omfattende renovering. Arbejdet skete i etaper, og tingene blev skubbet rundt i stueetagen. Da G1's ting blev flyttet over i det nye skur og over i selve baghuset, flyttede hans virksomhed og hans familie ind i forhuset.

G1 fik svært ved at betale huslejen for baghuset og sidehuset, og derfor blev huslejen nedsat. G1 havde betalt et højt forbrug af el og varme både for forhuset og baghuset.

I dag lejer G2 den største del af stueetagen i forhuset. Tidligere havde han råderet over hele forhuset.

Lejekontrakten af 1. maj 2009 hvor G2 skulle leje hele forhuset blev, så vidt han husker, ikke effektueret. Ganske kort tid efter kontraktindgåelsen blev han nemlig klar over, at G2 ikke kunne betale huslejen. Han har ingen ansatte, og det havde han heller ikke dengang. Der havde ikke været noget pres fra hans fars side om at indgå denne kontrakt.

I stedet lejede han det meste af stueetagen i forhuset erhvervsmæssigt for 5.000 kr. plus moms pr. måned, og der blev indgået en lejekontrakt mellem G2 og sagsøger. Vidnet driver sin virksomhed med databaseudvikling derfra, og G2 har ingen problemer med at betale denne husleje. Samtidig indgik han et privat lejemål om 1. og 2. sal og værelset i stueetagen.

Hans søn på knapt 19 år har værelset i stueetagen ud mod gaden. Sønnen bruger som resten af familien det stort badeværelse på 2. sal. Sønnen har ikke så tit venner på besøg. Det er rigtigt, at de skal igennem vidnets og vidnets kones soveværelse på 2. sal for at komme på toilettet. Det giver ikke problemer, selv om det skulle blive sent på natten.

Badeværelset i stueetagen bag kontoret var der også i 1988, da de købte ejendommen af kommunen, men det blev sat i stand i forbindelse med den omfattende renovering i 2008 og 2009, for det bar præg af, at det var meget gammelt. Han og hans kunder bruger toilettet. Det er ikke så tit, han har kundebesøg.

Det er rigtigt, at der ikke er nogen dør mellem entre 1 og entre 2, men der er et par cm i niveauforskel. Fra sønnens værelse i stueetagen er der en dør ind til kontoret. Døren bliver ikke brugt. Den er aflåst. Måske sidder nøglen i døren på kontorets side, eller måske ligger den i et opbevaringsskab. Der er ikke så meget at bruge døren til. Han vil ikke have sønnens teenagegæster til at kigge ind i kontoret.

Han bestemte ikke, hvordan indretningen af forhuset skulle være, for han kunne ikke garantere over for sin far, at han kunne leje det hele.

Det var ikke tanken, at han og familien skulle bo i forhuset. Den tanke opstod i sommeren 2009. Hans virksomhed kunne ikke leje det hele, og det private lejemål var med til at hjælpe hans forældre til ikke at have en tom bygning liggende.

Der skulle ikke laves noget om, da noget af forhuset skulle anvendes til beboelse. Ejendommen kunne godt fungere som beboelse, for den er meget åbent indrettet og har ikke så mange skillevægge.

SKAT kom under ombygningen og talte med håndværkerne, hvilket håndværkerne var sure over. Og SKAT kom også i januar 2010, da ombygningen var færdig. Men på dette tidspunkt var han dårlig nok færdig med at indrette sig i sit kontor. Han kan ikke huske, om der var dør mellem entre 1 og mellemgang, da SKAT var på besøg i januar 2010. Døren blev isat, så datterens gæster ikke havde fri adgang til hans kontor.

Han har mange bøger stående i kontoret, men der kan ikke være tale om mange skønlitterære bøger. SKATs medarbejdere hæftede sig ved, at han havde en badekåbe på badeværelset. Men han arbejder ofte om aftenen og natten, når der er fred i huset, og så sidder han i badekåbe.

JM har som vidne blandt andet forklaret, at han ejede halvdelen af anpartskapitalen i G1 ApS. Den handlede med øl, vin, spiritus, delikatesser og udlejede fadølsanlæg og solgte noget kunst. Han stod i butikken og stod for smagningen. CA stod for økonomien.

I forhuset havde de deres fadølsudlejningsting stående. Han selv og en kammerat lavede på et tidspunkt noget julegløgg i forhuset. Der var ikke udstillingsvarer i forhuset.

De brugte det meste af forhusets stueetage, og CA brugte vist de andre etager - måske til kontor.

Han kan ikke huske, hvor længe de brugte forhuset. Men det var vist til starten af 2009, men han er ikke sikker på det.

Håndværkerne begyndte ovenfra, og lageret blev flyttet om stille og roligt. Han kan ikke huske, om håndværkerne beklagede sig over lageret.

Han mener, at de betalte for forbruget af el og vand og varme i forhuset, dengang de lejede det, men da håndværkerne kom ind, skulle A betale. De ville gerne benytte forhuset, men det var der ikke økonomi til. Han mener, at de lejede det hele med brugsret til forhuset. Han husker ikke, om der blev indgået særlig aftale om forhuset.

Forevist en lejekontrakt, der er underskrevet 1. april 2008, om forhuset, kan han ikke huske andet, end at forhuset skulle bruges som lager. Han kan ikke huske, om de ville sikre sig, at de kunne leje forhuset, når ombygning var færdig. Der var vist også tale om, at forhuset kunne bruges til mødelokaler, men det var meningen, at det fortsat skulle bruges til oplagring. I stueetagen var der kun et stort rum. Han kan ikke huske, om de fik indflydelse på renoveringen. Han kan ikke huske, om de stillede krav til indretningen. De havde i forvejen adgang til forhuset, og de havde nøgle til det og brugte det. Han kan ikke huske, hvornår CA med familie fandt ud af, at de ville flytte ind i forhuset.

Han og CA måtte lukke G1 ApS. Nu driver de sammen med en tredje person G5 ApS fra samme sted.

VM har som vidne blandt andet forklaret, at han kender ejendommen ...3, idet han er kommet fast på stedet siden 1988 som gæst og ven af huset. Han er kammerat med CA.

Han blev selvstændig for cirka 5 år siden som altmuligmand. Man kan godt kalde hans funktion på ejendommen for en vicevært funktion. Han var tilsynsførende og koordinator for A på renoveringen. Da han kom til projektet første gang, var håndværkerne i gang med at renovere tagkonstruktionen. Ombygningen varede i halvandet år i 2008 og 2009.

Han ved ikke, hvornår termovinduerne blev udskiftet.

På et tidspunkt arbejdede han som tømrer på ombygningen. Han hjalp med at lave køkken, gulve, gipsvægge, lofter, og han bankede gammelt beton ned. Han arbejdede sammen med tømreren PS og mureren UK.

Fra baghuset blev drevet cafe. G1 brugte forhuset til at opmagasinere fadølsanlæg til udlejning. Der blev også opbevaret en tønde juleøl med 100 liter samt borde og stole. Hele underetagen var fyldt op. Der gik håndværkere på 2. salen. På 1. salen var der køkken og et stort rum, og det brugte håndværkerne til materialer, og G1 brugte det periodisk, når der ikke var plads i stueetagen.

Da man var kommet en tredjedel ind i byggefasen, byggede han en lagerbygning inde i gården, idet man manglede plads, når stueetagen skulle renoveres.

Han kender ikke noget til fordelingen af forbrugsafgifter. Men han ved, at ejendomsmægleren, der er nabo til forhuset, fik gratis vand fra forhuset, idet der ikke var selvstændige målere.

Ombygningen begyndte på 2. sal, og håndværkerne arbejde sig nedad. Han vidste ikke, om forhuset skulle indrettes til erhverv. Projektet udviklede sig hele tiden. Der skete vist ingen ændringer, da det skulle benyttes som bolig. Der er to kviste mod gaden, og ud mod parkeringspladsen er der en altan og et dørparti og et velux vindue.

CA havde på et tidspunkt kontakt med SKAT, som forlangte, at der skulle være en adskillelse mellem CA's erhvervsdel og den private del. Der manglede en dør, og der skulle være en adskillelse. Det var et krav fra SKAT. Der kom en elektriker og monterede en el-bimåler til CA's kontor.

SL har som vidne blandt andet forklaret, at han driver selvstændig blikkenslagervirksomhed. Han har på forhuset i ...3 udført alt blikkenslagerarbejdet i forbindelse med ombygningen, således nedløb, tagrender, zinkkviste, inddækninger og afmontering af gamle installationer i stueetagen.

Hans arbejde skete i perioder og strakte sig nok over tre eller fire måneder, vist nok i 2007 eller 2008. I denne periode var der lagereffekter fra G1 i stueetagen. Det var en dårlig arbejdsplads. Der var meget rodet. Der var en masse borde, bænke, fustager og dunke med øl i stueetagen. Han kan ikke huske, om der også var noget på 1. og 2. sal.

Stueetagen bestod af tre eller fire rum, så vidt han husker. Der var vist bare en lang gang. Man skulle træde forsigtigt for at komme frem. I stueetagen var der et badeværelse med håndvask, toilet og badekar. Badeværelset blev totalt renoveret. Han ved ikke, hvem der bad om det.

Han havde ingen fornemmelse af, om der skulle renoveres til beboelse eller til erhverv. Han fik at vide, at CA og familien skulle flytte ind i ejendommen. Han husker ikke, hvornår han fik dette at vide, men det var VM, der fortalte ham det. Han har kendt CA i 20 år.

PS har som vidne blandt andet forklaret, at han er tømrermester. Han har arbejdet på ejendommens forhus i halvandet eller to år. Det var vist fra slutningen af 2007, og de blev vist færdige midt i 2009. Han arbejdede som underentreprenør for NJ.

Arbejdet begyndte som en lille sag, der handlede om en dør, men det endte med, at stueetagen, 1. og 2. sal og kælder blev totalt sat i stand. Han var beskæftiget på alle etager under renoveringen. Der blev sat nye vinduer hele vejen rundt i ejendommen, både mod gaden og ind mod gården. Termovinduerne blev vist skiftet i begyndelsen af 2008.

I forhuset stod nogle af G1's ting. Der var nogle tønder med øl, for han kan huske, at altmuligmanden VM fik noget øl over sig, da de flyttede. Der var også nogle borde, stole, og vist nogle computerskærme. Tingene stod mest i stueplanet. De bad G1 flytte tingene, og engang imellem flyttede de også selv nogle ting.

I stueetagen var der vist tre rum, men i hvert fald to rum. Der var en bar ud mod gaden, og den blev revet ned. Der var også noget lager, og der var skillerum. Der var indgang tre steder til stueetagen.

Han tror ikke, at der var en dør mellem entre 1 og mellemgangen. Badeværelset i stueetagen kunne bruges, men det trængte til en kærlig hånd, og det blev udskiftet.

Under ombygningen talte man ikke om, hvad huset skulle anvendes til. Det skulle bare sættes i stand, og der blev ikke sagt, om det skulle være til bolig eller erhverv. Han ved, at CA bor i forhuset nu.

KP har som vidne blandt andet forklaret, at hun er fuldmægtig i SKAT. Hun og en kollega var på ejendommen tre gange. Første gang var den 13. januar 2009, anden gang var den 16. februar 2009, og tredje gang var den 12. januar 2010.

Besøget den 13. januar 2009 var kommet i stand, fordi SKAT undersøgte 50 virksomheder, der havde foretaget frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom og havde angivet negativ moms i forbindelse med et byggeri.

Den 13. januar 2009 var forhuset en stor byggeplads. Der var opsat skillerum i stueetagen. De var på alle etager. Der var gang i byggeriet, og der var byggematerialer i alle lokaler. De stødte ikke på nogen form for lager fra G1 eller andre.

A og CA viste dem rundt. Hun og hendes kollega mente umiddelbart, at på den måde, som lokalerne og etagerne var indrettet, kunne der ikke blive tale om erhvervsudlejning. Forhuset egnede sig ikke til at blive udlejet til flere lejemål, men det kunne sagtens udlejes til privat beboelse. Der var et toilet i stueetagen. Der var intet toilet på 1. sal men derimod på 2. sal. Hvis værelset i stueetagen skulle lejes ud, skulle lejeren gå gennem andre lejemål for at komme på toilettet. Køkkenet på 1. sal virkede ikke som et erhvervsmæssigt køkken. Det virkede mest som et stort spisekøkken.

De skulle have en kollega med, der kunne se på skatteforholdene, og derfor kom hun igen den 16. februar 2009, hvor de tog nogle fotos. Der var ikke sket de store ændringer mellem de to første besøg. Det var det eneste tilfælde ud af de 50 kontroller, hvor de måtte ud på en ejendom to gange. Det var måden, byggeriet blev lavet på, som gjorde, at de måtte følge dette byggeri.

Under besøget den 12. januar 2010 var de kun i stueetagen, for da var de andre etager taget i brug som bolig, og så måtte de ikke komme der. De var heller ikke i det værelse i stueetagen, der blev benyttet til bolig.

Mellem mellemgang og entre 1 var der ingen dør. I kontoret stod nogle kontormøbler. På endevæggen var en lang reol med mapper og private bøger, blandt andet nogle romaner. Der var vist ikke noget i mellemgangen. Mellem det private værelse og mellemgangen var en lukket dør.

De var inde på badeværelset. Her lagde hun mærke til en del private ting. Der var tale om bademidler, tandbørster, shampoo, almindelige hygiejneting og en badekåbe. Kollegaen NO spurgte til dette. Som ejendommen fremstod, ville det være naturligt, at den der anvendte værelset i stueetagen, ville anvende badeværelset i stueetagen.

Erhvervslejemålet fremtrådte som privat benyttet. Fra værelset, der blev benyttet til bolig, kunne man kun komme ind på badeværelset ved at gå gennem kontoret. For hende og hendes kollega fremtrådte stueetagen i sin helhed som en del af den private bolig. Det var de private ting i kontoret og på badeværelset og den manglende adskillelse, der indikerede dette.

Hun og kollegaen spurgte ikke ind til den tidligere benyttelse af forhuset. Under besøget den 12. januar 2010 var der ikke så mange computere som på det fremlagte foto, men der var nogle.

NO har som vidne blandt andet forklaret, at hun er fuldmægtig i SKAT. Hun var på ejendommen tre gange. SKAT kørte i et halvt års tid et projekt med virksomheder, der havde foretaget registrering for udlejning og havde angivet negativ moms. Under første og andet besøg gik de rundt og kiggede i hele ejendommen. Det hele lignede en byggeplads. Et par håndværkere gik i gangen og var ved at lave noget ned til kælderen. Der blev taget nogle fotos under det andet besøg, men der var ikke sket de store ændringer i forhold til det første besøg. De talte med A, og CA stødte vist til.

Under besøgene i januar og februar 2009 var der forskellige byggematerialer og redskaber i bygningen, men der var ingen øl fustager eller andre effekter fra G1. Dette bekræftes af de fotos, de tog under det andet besøg.

Det var ikke hendes opfattelse, at huset skulle eller kunne benyttes erhvervsmæssigt. Huset var ikke egnet til det formål, som de fik beskrevet af A. Det var vist meningen, at CA skulle leje det hele og videreudleje noget af det. Han sagde, at han selv skulle have kontor i stueetagen med G2, og at der skulle udlejes et kontor i stuen. På 1. sal skulle G1 leje noget, og der skulle også lejes ud på 2. sal. Men hun mente, at huset bestemt ikke var egnet hertil. Der var ikke aflukket til flere forskellige lejemål. Der ville ikke være adgang til toilet fra det yderste kontor. Og det var det samme på 2. sal. Der var ikke aflukket op til 2. sal, og ingen vil leje et kontor, der ikke kan lukkes af. Det virkede ikke logisk.

Det var hendes klare overbevisning, at lokalerne skulle benyttes til privat beboelse i en eller anden udstrækning. Derfor ville de ud at se på det igen.

De første to gange sagde de til A, at de ville komme ud og besigtige igen. Det er ikke sædvanligt, at man kommer flere gange. I SKATs projekt med de 50 virksomheder, der var udtaget til kontrol og fik besøg, var der ikke andre steder, hvor man var ude to gange.

På et tidspunkt konstaterede de, at fire personer var flyttet ind. SKAT bad om en besigtigelse. De kommer aldrig uanmeldt, så besøget den 12. januar 2010 var aftalt på forhånd.

Under det tredje besøg var det CA, der var viste dem rundt. Han oplyste, at der var en kontor del og en privat del, så de gik ikke ind og besigtigede andet end det, der blev oplyst at være til erhverv. Der var ingen dør mellem entre 1 og mellemgang. I mellemgangen var der vist ikke noget. Kontoret lignede et almindeligt kontor, men der var en del private ting i det. I reolerne i kontoret stod der mange private bøger i nogle af de øverste hylder. Der var tale om mange bøger, men hun husker ikke titlerne på nogen af disse bøger. Der var ikke så mange ting, som de fremlagte fotos viser, og kontoret var ikke så "proppet" som på disse fotos.

Under dette besøg kiggede hun også ud på badeværelset. Det så ud som et helt normalt, privat badeværelse med personlige hygiejneting som tandbørste og morgenkåbe. Hun spurgte CA til dette, og han sagde, at han var syg og havde influenza, og at han derfor var nødt til at benytte dette badeværelse. Hun sagde, at det lignede et privat badeværelse. Han sagde, at de ikke skulle bestemme, hvor han skiftede tøj henne.

Erhvervsdelen fremtrådte som privat benyttet. Kontoret var helt integreret i den private bolig, og det var ikke aflukket, for der var ingen dør. Døren, der er vist på billedet i ekstraktens side 157 var der ikke, da hun var på sit tredje besøg.

Hun sagde til CA, at der manglede en adskillelse fra kontoret og ud til mellemgangen. De sagde også til ham, at det virkede, som om kontoret var en del af det private lejemål.

Hun var klar over, at H1X tidligere havde lejet forhuset. Men de spurgte ikke CA om forhusets tidligere benyttelse, for SKAT interesserede sig i denne sammenhæng alene for den negative moms.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. september 2012, som er uddybet og suppleret under proceduren. Af påstandsdokumentet fremgår følgende:

"...

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at sagsøgerens momstilsvar for perioden 1/1 2007 - 31/12 2009 skal opgøres efter reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder, jf. momslovens § 43, stk. 1 og 2, jf. § 44, stk. 1, og 2 og momsbekendtgørelsen § 38.

Det bemærkes herved, at sagsøgeren har været frivilligt registreret for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom siden 1988. Fra 2001 ved indsendelse af ny frivillig registrering tillige omfattende forhuset til ...3 gældende fra 15. maj 2000, jf. SKATs sagsfremstilling bilag E (ekstraktens side 75).

Sagsøgeren drev i perioden 1988-2000 H1X fra ejendommen ...3. I årene 2000-2006 var lokalerne udlejet til Fonden G4. Der er ikke foretaget ændringer i den frivillige registrering for denne periode og tilsvarende gælder for perioden 1/1 2007 - 31/12 2009. Sagsøgeren er derfor berettiget til fradrag for købsmoms i forbindelse med ombygningen af forhuset, så længe dette udlejes til erhvervsmæssigt formål, jf. momslovens § 51 og momsbekendtgørelsens § 37, stk. 1.

Med henvisning hertil gøres det tillige gældende, at forhuset frem til den 31/7 2009 har været udlejet eller forsøgt udlejet fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor det er med rette, at der ikke er sket ændring i sagsøgerens momsregistrering for denne periode. Der henvises til erhvervslejekontrakt af 1/4 2007 bilag 4 (ekstraktens side 40) og betinget erhvervslejekontrakt bilag 6 (ekstraktens side 48) begge med G1 ApS som lejer.

For 2007 fratrak sagsøgeren 17.214,75 kr. som indgående afgift (købsmoms). Beløbet vedrører udskiftning af gamle utætte termoruder i forhuset og det gøres gældende, at fradraget er foretaget med rette, idet forhuset på daværende tidspunkt var udlejet fuldt ud erhvervsmæssigt, samt idet udskiftningen må anses for foretaget som led i en løbende vedligeholdelse subsidiært som en forbedring, der er fuldt fradragsberettiget, idet der i sidstnævnte tilfælde ikke skal ske regulering på grund af beløbsgrænsen i momslovens § 43, stk. 1 henholdsvis nr. 2 og nr. 3.

I 2008 og 2009 medregnede sagsøgeren til den indgående afgift henholdsvis 332.007 kr. og 51.861 kr. vedrørende ombygning af forhuset. Det gøres gældende, at hele forhuset var udlejet respektive forsøgt udlejet erhvervsmæssigt, indtil det i begyndelsen af maj måned 2009 stod klart for sagsøgeren, at det ikke var muligt at finde en lejer, der kunne anvende hele forhuset erhvervsmæssigt. Der henvises til, at lejer G1 ApS havde ret til benyttelse af forhuset til lager, jf. lejekontraktens § 2 (ekstrakten side 40) og det gøres gældende, at lejeren udnyttede denne ret. Det gøres endvidere gældende, at lejer i konsekvens heraf har betalt de af forhuset gående udgifter til forbrugsafgifter vedrørende varme, el, vand og renovation, jf. lejekontrakten § 9 (ekstrakten side 42) og sagsøgerens opgørelse bilag 13 (ekstrakten side 109-143).

Det bemærkes tillige, at først da det i løbet af foråret 2009 måtte erkendes at lejemålet med G1 ApS på grund af selskabets økonomi ikke kunne fortsætte, blev forhuset i slutningen af april forsøgt udlejet til selskabet G2 ApS, jf. bilag 7 (ekstrakten side 58) og i øvrigt på samme betingelse med hensyn til forbrugsafgifter, jf. § 8 (ekstrakten side 59). Det var hensigten, at dette lejemål skulle påbegyndes pr. 1. maj 2009.

Da udlejning af forhuset som helhed ikke lod sig gøre, blev en del af forhusets stueetage nemlig 43,5 m2 i stedet udlejet til G2 ApS til erhverv, jf. erhvervslejekontrakt bilag 8 (ekstrakten side 62) og resten til CA til beboelse, jf. lejekontrakten bilag 9 (ekstrakten side 66). De to kontrakter er indgået henholdsvis 23/7 2009 og 1/8 2009.

Det gøres gældende, at først på dette tidspunkt kan forhuset i momsmæssig henseende anses for overgået til blandet anvendelse (erhverv/privat), idet den erhvervsmæssige del udgør 23,41 %. Der skal herefter ske efterregulering af de beløb, som er medregnet til den indgående afgift med anskaffelses år 2008 og 2009 henholdsvis 332.007,45 kr. og 51.861,80 kr. Reguleringen skal ske i anskaffelsesårene med 10 % pr. år efter reglerne om regulering for investeringsgoder, jf. momslovens § 43, stk. 1, og 2 samt § 44, stk. 1 og 2.

Imidlertid indså sagsøgeren allerede i maj måned 2009, at forsøget på fortsat udlejning til G1 ApS henholdsvis G2 ApS næppe kunne gennemføres, hvorfor han bad sin revisor om at opgøre efterreguleringsbeløbet for 2008 med henblik på indbetaling af første rate (10 %) i forbindelse med momsafregningen for første halvår 2009, hvilket også skete, jf. Landsskatterettens kendelse bilag 1 (ekstraktens side 31) og sagsfremstillingen bilag E (ekstraktens side 75) samt revisors skrivelse af 23. december 2009 bilag 11 (ekstraktens side 73), hvor der forneden er refereret til indbetaling af beløbet 28.955 kr.

Med henvisning hertil bestrides det, at sagsøgeren ikke har overholdt pligten i momsbekendtgørelsen § 37, stk. 3 til berigtigelse af det medregnede afgiftsbeløb. Tilsvarende bestrides, at sagsøgeren har tilsidesat den i momsbekendtgørelsens § 37, stk. 2 foreskrevne pligt til afgivelse af erklæring om ejendommens forventede brug ved påbegyndelsen af byggeriet, idet sagsøgeren på det tidspunkt var af den opfattelse, at hele forhuset fortsat kunne udlejes erhvervsmæssigt.

..."

Sagsøgeren har under proceduren supplerende anført, at det efter de afgivne forklaringer kan lægges til grund, at forhuset, eller i hvert fald stueetagen i forhuset i hele ombygningsperioden har været anvendt til lager for G1 ApS. Der må bortses fra de forklaringer, der er afgivet af SKATs medarbejdere om anvendelsen i ombygningsperioden og efter ibrugtagningen, idet deres observationer alene er baseret på et par enkeltstående besigtigelser.

SKAT har ikke dokumenteret, at ombygningen skete med henblik på ikke-erhvervsmæssig udlejning. Det er hensigten ved påbegyndelsen af ombygningen, der er afgørende for fradragsretten, og den oprindelige hensigt var, at hele forhuset skulle udlejes til erhvervsmæssig anvendelse, hvilket bevisførelsen har bekræftet. Det var omstændigheder, der var upåregnelige for sagsøger, der gjorde, at der blev tale om blandet anvendelse. I øvrigt var ejendommen uegnet til at blive udlejet til beboelse på grund af ruminddelingen og badeværelsernes placering.

Der er ikke tale om et klassisk, skatteretligt interessefællesskab mellem sagsøger og G1 ApS, idet CA alene ejede 50 % af anparterne i G1 ApS og således ikke havde den bestemmende indflydelse. Tilsvarende ejes G2 af CA og ikke af sagsøgeren.

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning savner mening, idet de talmæssige forhold er fuldt oplyst.

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. september 2012, som er uddybet og suppleret under proceduren. Af påstandsdokumentet fremgår følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er nægtet fradrag for købsmoms for så vidt angår de udgifter, der er afholdt til forbedring/ombygning af forhuset i ejendommen beliggende ...3, ...4. Det gøres i den forbindelse gældende, at betingelserne for at foretage fradrag i momslovens § 39, jf. § 51 og momsbekendtgørelsens § 37, ikke er opfyldt.

...

I medfør af momslovens § 51 kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom eller dele heraf. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål, jf. stk. 1, 3. pkt.

I medfør af momslovens § 39 kan afgift vedrørende tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kun fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler udgør i forhold til de samlede byggeomkostninger. Til virksomhedens lokaler henregnes ikke lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.

Det bemærkes, at det kun er lokaler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, der kan medregnes til den erhvervsmæssige del af en bolig.

I medfør af momsbekendtgørelsens § 37 kan udlejeren til den indgående afgift, hvis der er givet tilladelse til frivillig registrering for udlejningen af fast ejendom, medregne afgiften af indkøb, der vedrører opførelse og ombygning m.v. af den faste ejendom. Det er dog en betingelse, at udlejeren ved påbegyndelse af byggeriet afgiver en erklæring til told- og skatteforvaltningen om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen.

...

Sagsøgeren har foretaget en ombygning af forhuset med henblik på beboelsesudlejning til CA og dennes familie. CA er søn af interessenterne i sagsøgeren. Udlejning til boligformål er ikke omfattet af den frivillige momsregistrering, jf. momslovens § 51. Momsfradrag for ombygningsudgifterne er herefter ikke mulig, jf. momslovens § 39 og momsbekendtgørelsens § 37.

At der har været tale om ombygning med henblik på indretning til beboelse blev konstateret af SKAT i forbindelse med flere besigtigelser af lejemålet. Disse konstateringer vil blive dokumenteret under hovedforhandlingen ved afhøring af KP og NO fra SKAT.

For så vidt angår forhuset er betingelserne for frivillig momsregistrering dermed ikke opfyldt.

...

Sagsøgeren gør gældende, at 23,41 % af lejemålet anvendes til momspligtig erhvervsmæssig udlejning. Sagsøgeren gør derfor gældende at være berettiget til momsfradrag, for så vidt angår denne del af lejemålet, samt at der skal ske efterregulering af sagsøgerens momstilsvar efter reglerne i momslovens §§ 43 og 44, idet ejendommens anvendelse er ændret.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre at være berettiget til det hævdede momsfradrag. Sagsøgeren skal således påvise, at de hævdede 23,41 % af forhuset udelukkende anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt dokumentation, der understøtter, at lejemålet efter ombygningen anvendes til erhvervsmæssig udlejning i det hævede omfang. Sagsøgerens bevisbyrde må i den forbindelse anses for skærpet, henset til at der er tale om udlejning til selskaber, der kontrolleres af sagsøgernes søn. Hertil kommer, at det er sagsøgernes søn og dennes familie, der bebor det pågældende lejemål.

Sagsøgeren anfører, at G1 ApS under hele ombygningen havde brugsret til forhuset. Det anførte bestrides, idet det fremgår af lejekontrakten (bilag 4), at brugsretten bortfaldt i forbindelse med ombygningens påbegyndelse. Oplysningerne er endvidere irrelevante, idet det er udokumenteret, at renoveringen havde til formål at indrette forhuset til dette selskabs erhvervsmæssige anvendelse.

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at selskabet G2 ApS anvendte 23,41 % af forhuset. De rum, der hævdes at være anvendt af selskabet, fremtrådte således privat anvendt i forbindelse med SKATs kontrolbesøg (bilag F). Hertil kommer, at det ene af de hævdede erhvervsmæssigt anvendte rum består af et badeværelse med et badekar. Dette badeværelse er der kun adgang til gennem det hævdede erhvervsmæssigt anvendte kontor.

Sagsøgeren har således ikke påvist, at en andel af forhuset udelukkende blev brugt til andet end beboelse.

Sagsøgeren har i replikken oplyst (side 3, øverst), at det i år 2007 foretagne momsfradrag vedrører udskiftning af utætte termoruder. Sagsøgeren er blevet opfordret (opfordring 11 i duplikken) til at fremlægge dokumentation for, at det var en defekt termorude, der blev skiftet. Sagsøgte har imidlertid ikke besvaret sagsøgtes opfordring. Den manglende besvarelse af opfordringen må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at der har været tale om en forbedrings- eller ombygningsudgift, som ikke er omfattet af momslovens § 43, stk. 2, nr. 3.

Det bestrides under alle omstændigheder, at sagsøgeren har fradrag for denne moms, idet forhuset på dette tidspunkt ikke reelt blev udlejet erhvervsmæssigt, jf. momslovens § 51. Den som bilag 4 fremlagte lejekontrakt udgør ikke dokumentation herfor. Lejekontrakten omfattede primært baghuset og halvdelen af sidehuset. Hertil kommer, at forhuset ikke blev benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med SKATs kontrolbesøg i januar 2009.

...

Sagsøgerens opgørelse af påstanden bestrides. Såfremt sagsøgeren får medhold i, at forhuset i et vist omfang er anvendt til erhvervsmæssig udlejning skal der foretages særskilte reguleringer af den købsmoms, som sagsøgeren har afholdt i hvert indkomstår, jf. momslovens § 44, stk. 2.

Sagsøgte har derfor nedlagt en subsidiær hjemvisningspåstand, for det tilfælde at sagsøgeren måtte få medhold i, at forhuset i et vist omfang er anvendt til erhvervsmæssig udlejning på en sådan måde, at benyttelse til bolig er udelukket.

..."

Sagsøgte har under proceduren supplerende anført, at bevisførelsen har bestyrket, at ombygningen skete med henblik på beboelse for CA og hans familie, og at ingen dele af forhuset på ibrugtagningstidspunktet udelukkende blev anvendt til erhvervsformål. Det er alene ibrugtagningstidspunktet, der er afgørende for fradragsretten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Lejekontrakten af 1. april 2007 med G1 ApS vedrørte baghuset og halvdelen af sidehuset og vedrørte således ikke forhuset, som denne sag drejer sig om, bortset fra, at lejekontrakten gav G1 ApS adgang til at benytte forhuset som lager, indtil renoveringen af forhuset blev påbegyndt. Retten finder efter lejekontraktens ordlyd, at brugsretten til forhuset bortfaldt i forbindelse med påbegyndelsen af renoveringen af forhuset.

Det er ubestridt, at en lejekontrakt af 1. april 2008 med G1 ApS vedrørende hele forhuset aldrig blev effektueret. Det er ligeledes ubestridt, at der heller ikke skete effektuering af en lejekontrakt af 23. april 2009 med G2 vedrørende hele forhuset. Retten bemærker i denne sammenhæng, at interessenterne i det sagsøgende selskab er forældre til CA, der drev G2 som enkeltmandsvirksomhed, og at CA ejede halvdelen af anparterne i G1 ApS, mens den anden halvdel af anparterne var ejet af JM, der ligesom CA var en af de tidligere interessenter i det sagsøgende interessentskab.

Retten har ikke grundlag for at anfægte de to vidneforklaringer, der er afgivet af SKATs medarbejdere, KP og NO, om, at der ved disse medarbejderes besigtigelse af forhuset i januar og februar 2009 ikke befandt sig andet end materialer og værktøj til brug under renoveringen. Disse forklaringer støttes i øvrigt af de fotos, som disse vidner optog under besigtigelsen i februar 2009.

Efter bevisførelsen kan retten således ikke anse det for godtgjort, at forhuset blev anvendt erhvervsmæssigt, indtil der kunne ske ibrugtagning efter renoveringens afslutning.

Retten finder det ikke godtgjort, at renoveringen er foretaget med henblik på erhvervsmæssig benyttelse af hverken G1 ApS eller G2, og retten har ved denne vurdering lagt vægt på CA's og JM's vidneforklaringer om, at der ikke var tale om, at disse havde indflydelse på, hvorledes indretningen skulle være, ligesom retten har lagt vægt på skattemedarbejdernes vidneforklaringer om indretningen af huset. Retten har yderligere lagt vægt på, at der ikke skete nogen ændringer i renoveringsprojektet, da der skulle ske udlejning til beboelse. Det bemærkes i denne sammenhæng, at retten efter bevisførelsen lægger til grund, at døren mellem mellemgangen og entreen først blev opsat efter, at SKATs medarbejdere i januar 2010 havde aflagt besøg og bemærket, at der ikke var nogen adskillelse mellem den private del og erhvervsdelen.

Efter de afgivne forklaringer herom og efter de fremlagte lejekontrakter må retten lægge til grund, at forhuset i forbindelse med afslutningen af renoveringen og med virkning fra den 1. august 2009 blev udlejet til CA og hans familie til privat beboelse samt for en del af stueetagens vedkommende til CA's enkeltmandsvirksomhed G2.

Efter momslovens § 43, stk. 1, skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af et investeringsgode. Retten finder imidlertid, at sagsøgerens momstilsvar ikke skal opgøres efter reglerne om regulering for investeringsgoder i momslovens § 43, stk. 1, 2 og 3, jf. § 44, stk. 1 og 2, jf. momsbekendtgørelsens § 38. Retten finder, at ombygningen af forhuset i denne sammenhæng må betragtes som investeringsgodet, men retten finder, at der efter ibrugtagningstidspunktet ikke er sket en ændret anvendelse af investeringsgodet, altså ombygningen. Retten lægger således til grund, at investeringsgodet siden ibrugtagningen har været anvendt til samme formål, og at der ikke er sket ændring i anvendelsen.

Derimod finder retten, at sagsøgerens momstilsvar i forbindelse med ombygningen af forhuset skal bedømmes efter bestemmelserne i momslovens § 39, jf. § 51, jf. momsbekendtgørelsens § 37, således som det er sket i Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2010.

Retten bemærker, at det påhviler den, der anmoder om fradrag for moms, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Retten finder, at sagsøger ikke har godtgjort, at de erhvervsmæssigt udlejede lokaler i forhusets stueetage udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Retten bemærker i denne sammenhæng, at der kan være et interessesammenfald mellem udlejer og lejere, idet interessenterne i det sagsøgende selskab er forældre til CA, der med sin kone og børn bebor den væsentligste del af forhuset, og idet CA's enkeltmandsvirksomhed lejer den resterende del af forhuset af sagsøger.

Retten har lagt vægt på oplysningerne om forhusets indretning, herunder adgangsforholdene, den manglende adskillelse mellem den private del og erhvervsdelen, erhvervsdelens placering i den private bolig, herunder at der alene er adgang til stueetagens badeværelse gennem kontoret. De erhvervsmæssigt udlejede lokaler må således anses for velegnede til at indgå i den private bolig. Retten har ligeledes lagt vægt på vidneforklaringerne fra SKATs medarbejdere om, at der under besigtigelsen af erhvervsdelen januar 2010 forefandtes personlige effekter i såvel erhvervsdelens kontor som erhvervsdelens badeværelse, ligesom der manglede en adskillelse mellem kontoret og mellemgangen og en adskillelse mellem entreen og mellemgangen. Retten har ligeledes henset til, at der tilsyneladende ikke skete ændringer i ombygningsplanerne, da det stod klart, at CA og hans familie skulle have bopæl i forhuset. Den omstændighed, at der blev isat en dør mellem entreen og mellemgangen, efter at SKATs medarbejdere under besigtigelsen i januar 2010 havde oplyst, at der manglede adskillelse mellem erhvervsdelen og den private del, ændrer ikke herved.

Det bemærkes endelig, at retten ikke finder anledning til at behandle fradraget vedrørende termovinduerne anderledes end den øvrige del af ombygningsudgifterne. Retten har herved lagt vægt på, at der på udskiftningstidspunktet ikke fandt en erhvervsmæssig udlejning sted af forhuset, og at udskiftningen i øvrigt må betragtes som led i den samlede ombygning, hvilket støttes af overskriften på tømrermesterens fakturaer vedrørende levering af og arbejde med termovinduerne.

Retten tiltræder således, at Landsskatteretten har startfæstet, at SKAT har opkrævet den fratrukne købsmoms vedrørende ombygningen af forhuset, jf. momsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor i det hele til følge.

Som følge af sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagsomkostningerne udgør 57.183,75 kr. Sagsomkostningerne er fastsat således, at 45.000 kr. med tillæg af moms dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand, mens 747 kr. med tillæg af moms udgør sagsøgtes udgift til materialesamling. Sagsomkostningernes størrelse er fastsat under hensyn til sagens værdi, sagens forløb og til, at hovedforhandlingen har strakt sig over to retsdage.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 I/S, skal inden 14 dage betale 57.183,75 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.