Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - regnskabskrav ej opfyldt - virksomhedsordningen

Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst samt forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar var berettiget. Endvidere vedrørte sagen, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.Sagsøgeren havde siden 1999 drevet en restaurant. I forbindelse med en ransagning af sagsøgerens bopæl, fandt politiet 2 millioner kroner i kontanter. Politiet fandt desuden en række kalenderbøger for årene 2002 til 2006 med noteringer af 4 tal på hver dato. SKAT anså talnoteringerne i kalenderbøgerne for et skyggeregnskab.SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. marts 2007. Perioden fra 1. januar 2002 til 31. marts 2007 blev opgjort på baggrund af sagsøgerens egne noteringer i kalenderbøgerne. Perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2001 blev opgjort på baggrund af den gennemsnitlige udeholdte salgsmoms for årene 2002 til 2007. SKAT forhøjede ved samme afgørelse sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1999 til 2006 efter samme fremgangsmåde som ved den skønsmæssige fastsættelse af momstilsvaret. SKAT traf desuden afgørelse om, at sagsøgeren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.Retten lagde på baggrund af sagsøgerens forklaring i et grundlovsforhør til grund, at sagsøgeren over en periode på 20 år havde sparet penge op, der stammede fra indtægter i restauranten, der ikke var opgivet til SKAT. På den baggrund fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser for årene 1999 til 2007.Retten lagde videre til grund, at tallene i de fundne kalenderbøger reelt var udtryk for restaurantens faktiske omsætning. Retten fandt på den baggrund ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det udøvede skøn havde medført et åbenbart urimeligt resultat.Retten fandt ligeledes, at sagsøgerne ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 1999 til 2006.

Parter

A
(Advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Ole Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 10. august 2011, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne var berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster i indkomstårene 1999-2006 samt forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for 1999-2006.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende endelige påstande:

1.

Principalt:

Sagsøgers overskud af virksomhed og opsparet overskud til beskatning for indkomståret 1999 nedsættes med kr. 566.616

Sagsøgers overskud af virksomhed og opsparet overskud til beskatning for indkomståret 2000 nedsættes med kr. 2.108.240

Sagsøgers overskud af virksomhed og opsparet overskud til beskatning for 2001 nedsættes med kr. 2.620.628.

Sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 nedsættes med kr. 1.086.371.

Subsidiært:

Sagsøgers overskud af virksomhed for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 og sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

2.

Sagsøgers overskud af virksomhed for indkomstårene 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 og sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2002 til 31. marts 2007 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

A blev den 16. juni 2007 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for tyveri, subsidiært hæleri. Af udskrift af retsbogen fremgår vedrørende As forklaring blandt andet:

"...

Anholdte nægter sig skyldig og forklarede, at han er gift med [...] og de har en restaurant ved navnet H1.

Forespurgt herom bekræfter anholdte, at overskuddet i 2005 var 1 million kr. Han kender ikke overskuddet i 2006. Det er rigtigt, at der i forbindelse med ransagningen blev fundet penge i pengeskabet og penge i hans private hjem. Disse penge stammer fra indtægter i restauranten som ikke er opgivet til skattevæsnet. Det er penge, der er sparet op i løbet af en 20-årig periode og det var en sikkerhed.

...

Vedrørende de sorte bøger, der blev taget med af politiet, er det bøger hvor han skriver om omsætningen og til brug for, hvis han skal sælge restauranten.

...

Det er ham, der har lagt pengene til side i restauranten, men konen har været klar over, at pengene lå i pengeskabet.

Dikteret Vedstået.

Anklageren rejste herefter yderligere sigtelse for overtrædelse af momslovens § 83, stk. 3, jf. stk. 1, ...

..."

Landsskatteretten afsagde den 11. maj 2011 kendelse i en sag vedrørende A´s skattepligtige indkomst. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst samt spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan anvende virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 1999
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 566.616 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2000
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.658.240 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har beskattet opsparet overskud med 450.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2001
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.120.628 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har beskattet opsparet overskud med 500.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.722.240 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.439.324 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har beskattet opsparet overskud med 150.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2004
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.487.284 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2005
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.663.592 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har beskattet opsparet overskud med 400.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.851.292 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har beskattet opsparet overskud med 300.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Forhøjelse af indkomsten

Sagens oplysninger

Klageren driver restauranten H1. Bogføring og udarbejdelse af årsregnskab foretages af en revisor, der kvartalsvis modtager bilagsmateriale.

Virksomheden er opstartet i 1999. Ifølge de registrerede regnskaber har restauranten haft følgende omsætningstal:

Indkomstår	Nettoomsætning	Årets overskud
1999	971.401 kr.	222.312 kr.
2000	2.862.863 kr.	941.409 kr.
2001	3.659.742 kr.	1.056.870 kr.
2002	4.047.982 kr.	1.345.679 kr.
2003	3.945.434 kr.	1.196.938 kr.
2004	4.167.686 kr.	1.112.081 kr.
2005	4.673.540 kr.	1.439.426 kr.
2006	5.393.168 kr.	1.916.908 kr.

I forbindelse med en ransagning af klagerens hjem, har Politiet fundet over 2 mio. kr. i kontanter. Klageren har erkendt over for politiet, at pengene stammer fra udeholdt omsætning fra restauranten. Klageren har ligeledes i klage til Landsskatteretten af 21. december 2007 anerkendt, at han de sidste 9 år har udeholdt omsætning.

Ved ransagningen blev der ligeledes fundet en række kalenderbøger med noteringer af 4 tal på hver dato for årene 2002-2007 (1. kvartal).

SKAT har anset talnoteringerne for et udtryk for klagerens noteringer af:

-	den faktiske omsætning i restauranten
-	den registrerede omsætning ifølge kassetotalen
-	den registrerede omsætning ifølge dankortsalg, mv.
-	kontrolberegning der sikrer, at kassetotalen overstiger dankortsalget, svarende til kontantsalget.

Ved at sammenlægge tallene fra kalenderbøgerne har SKAT opgjort restaurantens faktiske omsætning for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. marts 2007 til følgende:

	Faktisk omsætning inkl. moms	Heraf salgsmoms	Angivet salgsmoms	For lidt angivet salgsmoms	Udeholdt salgsmoms i %
I alt	47.427.982 kr.	9.485.596 kr.	6.032.042 kr.	3.462.554 kr.	57,5 %

SKAT har anvendt denne procentsats til at beregne den udeholdte salgsmoms for perioden fra restaurantens start den 1. juli 1999 til den 31. december 2001, hvor der ikke forelå kalenderbøger:

	Angivet salgsmoms	For lidt angivet salgsmoms
I alt	1.905.913 kr.	1.086.370 kr.

Den samlede udeholdte salgsmoms for perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. marts 2007 er derefter opgjort til:

	Angivet salgsmoms	For lidt angivet salgsmoms	Salgsmoms i alt
Total	7.928.955 kr.	4.548.926 kr.	12.477.881 kr.

Ud fra momsopgørelsen har SKAT opgjort udeholdt omsætning i klagerens restaurant:

Indkomstår	For lidt angivet moms	Omregnet til udeholdt omsætning
1999 (3. og 4. kvartal)	141.654 kr.	566.616 kr.
2000	414.560 kr.	1.658.240 kr.
2001	530.157 kr.	2.120.628 kr.
2002	680.560 kr.	2.722.240 kr.
2003	609.831 kr.	2.439.324 kr.
2004	621.821 kr.	2.487.284 kr.
2005	665.898 kr.	2.663.592 kr.
2006	712.823 kr.	2.851.292 kr.
2007 (1. kvartal)	171.622 kr.	686.488 kr.
I alt	4.548.926 kr.	18.195.704 kr.

Klageren har fremlagt beregninger af sit privatforbrug for årene 2001-2007.

Indkomstår	Privatforbrug
2001	126.608 kr.
2002	129.038 kr.
2003	130.122 kr.
2004	142.642 kr.
2005	184.355 kr.
2006	216.735 kr.
2007 (1. januar - 30. september)	274.647 kr.

Under sagen for Landsskatteretten har klageren anmodet om udmeldelse af syn og skøn. Syn og skøn blev udmeldt af Københavns Byret den 16. december 2008. Den 11. januar 2010 blev erklæringen fremlagt.

Af syns- og skønserklæringen fremgår det bl.a., at restauranten er indrettet med 60 siddepladser fordelt på 18 borde i forlokalet, og 38 siddepladser fordelt på 10 borde i baglokalet. Baglokalet anvendes kun ved særlige arrangementer.

Åbningstiderne er kl. 16 - 22.30 alle ugens dage. Restauranten er drevet med samme koncept og menukort siden 1999. Der har været 7 fuldtidsansatte ud over klageren og dennes ægtefælle.

Skønsmanden har indhentet normtal fra Horesta til sammenligning af tallene for klagerens restaurant. Normtallene er:

Relevant årstal	Normtalsanalyse	Normtal	Normtal øvre kvartil, København
1999	1999/2000	69,1 %	72,5 %
2000	2000/2001	Ikke oplyst	ikke oplyst
2001	2002	68,2 %	67,4 %
2002	2003	69,0 %	69,7 %
2003	2004 (tilnærmet)	69,3 %	72,1 %
2004	-	Ikke oplyst	Ikke oplyst
2005	05/06 (tilnærmet)	71,4 %	75,0 %
2006	2006/2007	70,8 %	71,9 %
2007	2007/2008	71,5 %	70,9 %

Det er skønsmandens opfattelse, at spildprocenten i asiatiske restauranter er lavere i forhold til normtalsrestauranter.

Skønsmanden oplyser videre, at det i normtalsanalysen er anslået, at der er sort omsætning svarende til 16,67 % af den officielle omsætning blandt Horestas medlemmer.

Ud fra de selvangivne tal har skønsmanden beregnet andelen af kontantsalg i restauranten. Kontantsalget har udgjort mellem 1,3 og 3,4 % af den registrerede omsætning.

Skønsmanden har herefter foretaget et skøn over omsætningen i klagerens restaurant svarende til Horestas normtal med tillæg af 16,67 % omsætningsstigning svarende til udeholdt omsætning. Det er lagt til grund, at det registrerede vareforbrug er korrekt. Bruttoavanceprocenterne er herefter følgende:

År	Årsregnskab	SKATs afgørelse	Horestas normtal	Skønsmandens skøn
1999	59	74	73	77
2000	63	77	73	77
2001	60	75	67	72
2002	65	79	70	74
2003	68	81	72	76
2004	70	81	72	76
2005	71	82	75	79
2006	72	82	72	76

Det var ikke muligt at opgøre bruttoavanceprocenten for 2007 på det foreliggende grundlag.

Skønsmanden konkluderer efterfølgende, at den selvangivne bruttoavanceprocent for klagerens restaurant er usædvanlig lav. Det er skønsmandens opfattelse, at bruttoavanceprocenten bør være lidt højere i 2001-2006 end en sædvanlig bruttoavanceprocent.

Ved skønsmandens beregning af en skønnet omsætning er det beregnet, at andelen af kontantomsætningen udgør ml. 16 og 29 % i årene 2002 -2006.

SKATs afgørelse

Klagerens indkomst er for indkomstårene 1999-2007 forhøjet med henholdsvis 566.616 kr., 1.658.240 kr., 2.120.628 kr., 2.722.240 kr., 2.439.324 kr., 2.487.284 kr., 2.663.592 kr., 2.851.292 kr. og 686.488 kr., i alt 18.195.704 kr.

SKAT har beregnet, at klageren i perioden fra den 1. juli 1999 til den 31, marts 2007 har udeholdt i alt 4.548.926 kr. i moms. Perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. marts 2007 er opgjort på baggrund af klagerens egne noteringer.

Klageren har udeholdt næsten hele kontantsalget, og klageren har dagligt sikret, at den registrerede omsætning (kassetotal) overstiger dankortsalget med 2-400 kr.

SKAT er af den opfattelse, at de noterede omsætningstal er de korrekte.

Det er korrekt, at restaurantens bruttoavance både før og efter reguleringen er høj, men SKAT anser ikke bruttoavancen for urealistisk høj, og det skal pointeres, at SKATs opgørelse bygger på indehaverens egne noteringer.

SKAT har endvidere skønnet antallet af kunder pr. dag. SKAT har beregnet, at restauranten for året 2006 i gennemsnit har 117 kunder pr. dag før reguleringen og 179 kunder pr. dag efter reguleringen. Dette anses ikke for at være urealistisk.

Klagerens største bogførte omsætning er således for dette år lørdag den 11. november 2006, hvor der er bogført en indtægt på 43.200 kr., svarende til 270 kunder. Endvidere har klageren i 4. kvartal 2006 i gennemsnit foretaget 341 opslag på kassetotalens "køkken", hvilket ligeledes indikerer, at klageren sagtens i gennemsnit kan have haft 179 kunder pr. dag.

SKAT har endvidere anmodet om revisionsstrimler/ruller for 4. kvartal 2006, hvor samtlige registrerede ind- og udbetalinger fremgår, men klageren har kun fremlagt en specifikation på varegrupper.

SKAT fastholder derfor, at klagerens noterede omsætningstal er korrekte, og at de kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af omsætningen.

Hovedparten af SKATs forhøjelse er ikke en skønsmæssig ansættelse, idet opgørelsen er foretaget ud fra indehaverens egne noteringer i kalenderbøger.

Der er henvist til statsskattelovens §§ 4 og 6, skattekontrollovens § 5, stk. 2 og § 3, stk. 4, personskattelovens § 3, samt skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2 og § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens påstand og argumenter

...

SKATs yderligere oplysninger

SKAT har fremlagt yderligere dokumentation til støtte for sin afgørelse.

De i kalenderbøgerne noterede tal er indført i et regneark, som sammentæller tallene for hvert indkomstår. De samlede tal er herefter sammenlignet med de tal, som klagerens revisor har angivet i de officielle regnskaber:

	Faktisk oms. inkl.	Registreret		Omsætning
År	moms, jf. kalenderbøger	"kassetotal", jf. kalenderbøger	Ekskl. moms	ifølge årsrapport, note 1
2002	8.545.486	5.083.398	4.066.718	4.062.969
2003	8.070.184	4.936.595	3.949.276	3.959.262
2004	8.425.676	5.225.250	4.180.200	4.179.552
2005	9.263.363	5.831.729	4.665.383	4.674.786
2006	10.403.098	6.742.239	5.393.791	5.400.183
I alt			22.255.369	22.276.752
Difference			21.383

Det fremgår af sammenligningen, at de tal fra kalenderbøgerne, som SKAT har antaget som værende udtryk for kassetotalen, på nær en difference på i alt 21.383 kr., stemmer overens med de tal, som revisor har registreret som omsætning.

SKAT har endvidere fremlagt kopi af revisors kontospecifikation for månedsvis varesalg for indkomståret 2006. SKAT har sammenlignet disse tal med de sammentalte tal fra kalenderbøgerne. Denne sammenligning viser:

Måned	Sum kalenderbøger	Ekskl. moms	Bogført af revisor
Januar	556.741	445.393	445.426
Februar	559.829	447.863	448.325
Marts	600.119	480.095	482.138
April	602.630	482.104	482.105
Maj	560.168	448.134	448.138
Juni	444.570	355.656	355.602
Juli	392.148	313.718	313.764
August	551.202	440.962	440.927
September	559.203	447.362	447.638
Oktober	636.403	509.122	513.128
November	688.110	550.488	550.477
December	591.116	472.893	472.785
I alt	6.742.239	5.393.791	5.400.183

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. For regnskabsår påbegyndt 1. januar 2002 og senere, fremgår kravene til regnskabet af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001). For selvangivelser, der indgives for indkomståret 2005 og senere, fremgår kravene til regnskabet af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har i klagen til Landsskatteretten erkendt at have udeholdt omsætning fra sin virksomhed i alle de påklagede indkomstår. Kravene til regnskabsgrundlaget er herefter ikke opfyldt. Virksomhedens regnskabsmateriale har været ufuldstændigt og kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt for indkomstårene 1999-2006.

Skønsmæssige ansættelser skal være underbygget af beregninger eller andre konkrete opgørelser. Det er ved ransagningen af klagerens hjem konstateret, at klageren har ført kalenderbøger over indkomstårene 2002-2006. Det lægges til grund, at noteringerne i disse kalenderbøger er udtryk for faktiske tal relateret til restaurantens omsætning.

SKAT har dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de noterede tal og årsregnskaberne. Sammenholdt med det registrerede salg via dankort, må det herefter konstateres, at der ikke har været kontantsalg af betydning i restauranten. Det anses ikke for sandsynligt, at andelen af kontantsalget i de omhandlede indkomstår har svaret til det selvangivne. Det anses derimod for sandsynligt, at de i kalenderbøgerne noterede tal er udtryk for dagens omsætning i klagerens restaurant.

Når der herefter henses til, at klageren har erkendt at have udeholdt omsætning, herunder at have hjembragt og opbevaret 2 mio. kr. i kontanter i sit hjem, at en række af kalenderbøgernes tal kan verificeres, samt at klageren ikke har forklaret en anden sammenhæng i de noterede tal, vurderer Landsskatteretten, at der har været grundlag for at foretage forhøjelser af klagerens indkomst svarende til SKATs opgørelser.

For så vidt angår indkomstårene 1999-2001 bemærkes det særligt, at klageren ikke har godtgjort, at SKATs skøn over omsætningen for disse år er urimelige. SKAT har anvendt den samme fordelingsnøgle til beregning af den udeholdte omsætning, som er anvendt for de øvrige indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for indkomstårene 1999-2006.

...

Virksomhedsordningen

Sagens oplysninger

Klageren anvender virksomhedsordningen.

I den omhandlede periode har klageren opsparet følgende overskud:

Indkomstår	Anvendt opsparet overskud	Opsparet overskud
2000	0	450.000 kr.
2001	0	500.000 kr.
2002	-50.000 kr.	0
2003	0	150.000 kr.
2004	-175.000 kr.	0
2005	0	400.000 kr.
2006	0	300.000 kr.
2007	0	0
I alt	-225.000 kr.	1.800.000 kr.
		1.575.000 kr.

SKATs afgørelse

Klageren kan ikke anvende virksomhedsordningen.

SKAT har vurderet, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen, idet virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, ikke anses for opfyldt. Virksomhedens regnskab indeholder ikke samtlige erhvervsmæssige transaktioner, hvorfor bestemmelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen ikke er opfyldt.

Da klageren ikke opfylder betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen overføres tidligere opsparet overskud til beskatning, jf. virksomhedsskattelovens § 5 og § 15 B.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at man opfylder bogføringslovens krav. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Der er ikke ved virksomhedsskatteloven sket en forøgelse af regnskabskravene for bogføringspligtige, men det er afgørende, at der regnskabsmæssigt kan ske en adskillelse, eventuelt skønsmæssigt, af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi. Det fremgår af cirkulære til virksomhedsskatteloven, nr. 21 af 9. december 1986, punkt 53 og Skat Særnummer, december 1988, ministersvar 14.

Den omstændighed, at der ikke er sket en adskillelse af virksomhedens økonomi og klagerens private økonomi, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde, at virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes, idet man skal hense til virksomhedens karakter og omfang. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om udeholdt omsætning af betydelig størrelse og af systematisk karakter, herunder har klageren hjembragt og opbevaret en betydelig udeholdt kontant beholdning. Klagerens regnskabsmæssige forhold gør således, at det må konstateres, at klageren efter omstændighederne ikke har opfyldt de regnskabsmæssige krav, hvorfor klageren ikke anses for berettiget til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 1999-2006.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Landsskatteretten afsagde den 11. maj 2011 ligeledes kendelse om forhøjelse af H1s momstilsvar. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på baggrund af en afgørelse om udeholdt omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Perioden 1. juli - 31. december 1999
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 141.654 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2000
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 414.560 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2001
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 530.157 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2002
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 680.560 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2003
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 609.831 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2004
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 621.821 kr.
Landsskatteretten stad fæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2005
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 665.898 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. december 2006
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 712.823 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Perioden 1. januar - 31. marts 2007
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 171.622 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

For afgiftsperiode 1999 - 2001, fremgår kravene til regnskabet af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og bogføringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999).

For afgiftsperiode 2002 - 2005, fremgår kravene til regnskabet af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

For afgiftsperiode 2006 og senere fremgår kravene til regnskabet af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedsindehaveren har i klagen til Landsskatteretten erkendt at have udeholdt omsætning fra sin virksomhed i alle de påklagede år. Kravene til regnskabsgrundlaget er herefter ikke opfyldt. Virksomhedens regnskabsmateriale har været ufyldestgørende og kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. SKAT har været berettiget at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal være underbygget af beregninger eller andre konkrete opgørelser. Det er ved ransagningen af virksomhedsindehaverens hjem konstateret, at denne har ført kalenderbøger over årene 2002-2006. Det lægges til grund, at noteringerne i disse kalenderbøger er udtryk for faktiske tal relateret til restaurantens omsætning.

SKAT har dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de noterede tal og årsregnskaberne. Sammenholdt med det registrerede salg via dankort, må det herefter konstateres, at der ikke har været kontantsalg af betydning i restauranten. Det anses ikke for sandsynligt, at andelen af kontantsalget i de omhandlede indkomstår har svaret til det selvangivne. Det anses derimod for sandsynligt, at de i kalenderbøgerne noterede tal er udtryk for dagens omsætning i restauranten.

Når der herefter henses til, at virksomhedsindehaveren har erkendt at have udeholdt omsætning, herunder at have hjembragt og opbevaret 2 mio. kr. i kontanter i sit hjem, at visse af kalenderbøgernes tal kan verificeres, samt at virksomheden ikke har forklaret en anden sammenhæng i de noterede tal, vurderer Landsskatteretten, at der har været grundlag for at foretage forhøjelser af momstilsvaret svarende til SKATs opgørelser.

For så vidt angår 1999-2001 bemærkes det særligt, at klageren ikke har godtgjort, at SKATs skøn over omsætningen for disse afgiftsperioder er urimeligt. SKAT har anvendt den samme fordelingsnøgle til beregning af den udeholdte omsætning, som er anvendt for de øvrige år.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og statsautoriseret revisor NI.

A har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning i 1979. Efter at have gået på sprogskole startede han på efg som elektronikmekaniker. Han fik en praktikplads i G1, og i 1983 fik han sit svendebrev. Han købte et spisested i ... og havde dette frem til 1997, hvor han solgte det. I 1999 købte han den restaurant, som nærværende sag omhandler; H1 på .... Han betalte 300.000 kr. for restauranten, som ikke gik godt under den tidligere ejer. De har helt fra begyndelsen også solgt take-away. Han arbejder meget og har kun været ude at rejse tre gange i den tid, han har været i Danmark. Han har et pengeskab derhjemme og har sparet op. Restauranten gik godt, og den tidligere revisor havde ikke bemærkninger til regnskabet. I 2007 blev han anholdt. Hans hustru var kommet til at købe nogle smykker, der stammede fra tyveri, og politiet foretog ransagning af hans hjem, hvor der blev fundet smykker og ca. 1 mio. kr. i kontanter. I restauranten fandt politiet over 800.000 kr. og kalenderbøgerne, som han opbevarede der. Han har formuefællesskab med sin hustru. Politiet beslaglagde alle pengene; ca. 1,8 mio. kr., hvoraf ca. en fjerdedel stammede fra almindelig opsparing, mens tre fjerdele stammede fra sort omsætning. Han og hans hustru fik en handicappet datter i 1985 og ville spare op for at kunne hjælpe hende.

Han begyndte at føre kalenderbøgerne i 2002. Han havde mødt en kineser, der havde rådet ham til at føre et regnskab med fiktive tal vedrørende restaurantens omsætning, da han så ville kunne få en højere pris for restauranten, hvis han valgte at sælge den. Han har ikke forud for 2002 ført regnskab med fiktive tal, ligesom han ikke i perioden 1999-2002 udeholdt omsætning. Det er rigtigt, at han i 2002 og de følgende år har udeholdt omsætning svarende til et par hundrede til femhundrede kroner om dagen. Den første kolonne i kalenderbøgerne er helt fiktive tal og således ikke udtryk for den faktiske omsætning. Det kan ikke lade at omsætte for så meget med det lille køkken. Han skrev disse tal i den første kolonne 1-2 gange om måneden. De øvrige tal, som er de faktiske tal for omsætning, har han noteret dagligt. Forevist kalenderbog vedrørende den 1. januar 2002 forklarede han, at de 11.752 kr. udgør den omsætning, han havde. De 10.906 kr. vedrører dankortomsætning, 387 kr. vedrører indbetalte checks, mens de 459 kr. vedrører kontanter. Tallet 27.639 er et fiktivt tal grebet ud af luften. Det er ikke rigtigt, at han ikke har nogen konkurrence i nærområdet. Ud over de restauranter, der fremgår af bilag 7, findes der andre take-away steder i nærområdet, hvilket påvirker hans omsætning meget. Forevist bilag 1.5 og 1.6 sammenholdt med bilag 8 forklarede han, at køkkenopslag er udtryk for besked til køkkenet om, at retterne skal være mere eller mindre stærke, at kunden ønsker ekstra cashewnødder, og køkkenopslag er således ikke udtryk for antallet af kunder. Hvis et par vil sidde ved et bord til fire personer, får de lov til det, hvilket indebærer, at der ikke kan sidde andre gæster ved bordet. Han holder åbent fra kl. 16 til 22.30, men gæsterne kommer typisk fra 17.30 til 21.00, og nogle sidder i restauranten hele aftenen. På en god aften har han ca. 80 gæster. Han tror ikke, at hver gæst bruger for 160 kr. Der er mange stamgæster, der "hæver over beløbet", når de betaler med dankort.

NI har forklaret blandt andet, at han blev revisor for As restaurant i sommeren 2011, og han har således revideret regnskaberne for 2010 og 2011. Han har været i restauranten og har set kasseapparatet. A sendte bilagene til vidnet, der udarbejdede regnskabet ud fra de modtagne bilag. SKAT har forøget omsætningen for 2006 med 3,5 mio. kr. inkl. moms til i alt 10 mio. kr. Henset til, at restauranten har 60 siddepladser ekskl. pladserne i baglokalet, virker en sådan omsætning ikke realistisk. Hvis der i gennemsnit er 82 gæster pr. dag, så er en omsætning i den størrelsesorden ikke realistisk, da hver gæst så skal bruge ca. 350 kr. En hovedret koster således ca. 100 kr., og det er ikke normalt, at gæster i en thailandsk restaurant køber dyre vine, da de fleste køber øl. Den relativt lave kontantomsætning i kalenderbøgerne, f.eks. 459 kr. den 1. januar 2002, kan være udtryk for, at gæsterne har "hævet over beløbet", når de betalte med dankort.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Nærværende sag er opstået derved, at Politiet i anden anledning har foretaget ransagning af sagsøgers bopæl, hvor man fandt 2 mio. kr. i kontanter og en række "kalenderbøger" indeholdende en række tal, som SKAT har fortolket som værende udtryk for den "korrekte" omsætning i sagsøgers restaurant.

Kalenderbøgerne har været ført for årene 2002 - 2007.

Der har ikke været ført kalenderbøger for 1999 - 2001.

...

Af den første skønsrapport fremlagt som bilag 5, fremgår af side 4, at skønsmanden lægger til grund, at sagsøgers restaurant ligger på ..., og at restauranten er "uden konkurrence fra asiatiske restauranter i nærområdet."

Det fremgår ikke af bilag 7, hvorledes skønsmanden har konkluderet, at der ikke i nærområdet er konkurrence fra andre asiatiske restauranter. Det kan dog konkluderes, at bemærkningen ikke er korrekt.

...

I afgørelsen afsagt af SKAT, har SKAT taget udgangspunkt i, at der i restauranten skulle have været 179 gæster pr. dag, jf. bilag 1.4 til afgørelsen, der er fremlagt som bilag 1.

Efter sagsøgtes opfattelse, skulle dette være et "forsigtigt skøn" henset til, at virksomheden i 4. kvartal 2006 i gennemsnit foretog 341 opslag på kassetotalen "køkken", jf. bilag 1.5 til bilag 1.

Sagsøgte anvender således den totale mængde opslag på kassetotalen "køkken" til støtte for, at der i restauranten skulle have været 179 gæster pr. dag, jf. også sagsøgtes processkrift A p. 2.

Imidlertid siger antallet af opslag på kassetotalen absolut intet om, hvor mange gæster, der har været i restauranten, og anvendelsen af denne fremgangsmåde er åbenbart urigtig.

Som bilag 8 fremlægges bilag, der øverst til venstre viser køkken opslag nr. 88 den 23. august 2011 kl. 18.25. Til højre vises køkkenopslag nr. 103 den 23. august 2011 kl. 18.27.

Der har således været 15 opslag på kassetotalen "køkken" mellem kl. 18.25 og kl. 18.27, og ifølge SKAT og sagsøgte skulle det forhold, at der har været 15 opslag tilsige, at der skulle have været 15 salg i de mellemliggende 2 minutter.

Imidlertid har der ikke været 15 salg i de mellemliggende 2 minutter.

Nederst af bilag 8 fremgår de mellemliggende 15 opslag.

Som det ses af disse opslag, er der alene blevet solgt I enkelt hovedret på disse to minutter (hvilket da også synes noget mere sandsynligt end at der skulle være foretaget 15 salg på disse to minutter),

Ved de 15 opslag er der alene blevet solgt en enkelt hovedret (Kylling cashew, nr. 23).

4 af de 15 opslag skyldes salg af satssauce, yderligere cashewnødder, chilisauce og dressing til den pågældende kunde.

De sidste 10 opslag på kassetotalen skyldes, at kunden har ønsket ikke at få ananas med, ikke at få babymajs med, ikke at få chili og ikke at koriander e.t.c.

Som det ses heraf, foretages der 1 opslag på kassetotalen "køkken" hver gang, der sker en korrektion til en ordre. Således foretages der 2 opslag, såfremt en kunde bestiller 1 hovedret men uden koriander.

En meget stor del af de opslag, der kan konstateres på kassetotalen "køkken" skyldes således ikke salg til kunder. Mængden af kasseopslag kan således slet ikke anvendes i beregningen af antallet af salg og derfor heller ikke i beregningen af antallet af kunder, således som sagsøgte har gjort til støtte for antallet af kunder.

Anvendelsen af denne fremgangsmåde er åbenbart urigtig.

...

Vedrørende skat og moms for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001

Det gøres overordnet set gældende, at sagsøger ikke har udeholdt omsætning eller moms for denne periode.

Det gøres yderligere gældende, at SKATs forhøjelse bygger på noteringerne i sagsøgers kalenderbøger. Der synes ikke at være strid herom.

Kalenderbøgerne omhandler imidlertid alene perioden 2002-2007, hvorfor der allerede af denne grund ikke har været grundlag for at foretage en forhøjelse forud for 2002.

Sagsøgte har anført, at SKAT var bekendt med bilag A og B på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet, og at disse bilag begrundede forhøjelsen af sagsøgers moms og skat.

Det bestrides som udokumenteret, at SKAT ved afsigelsen af kendelsen havde kendskab til bilag A og bilag B, hvilket støttes af, at bilag B slet ikke eksisterede den 12. oktober 2007 og derfor slet ikke kan være lagt til grund ved afgørelsen.

Vedrørende bilag A bemærkes, at der er tale om en politirapport, som SKAT ikke har haft adgang til, hvorfor den allerede af denne grund ikke kan have været SKAT bekendt på tidspunktet for afsigelse af kendelsen.

At SKAT ikke har kendt til de to dokumenter den 12. oktober 2007 støttes da også af, at SKAT slet [ikke] nævner de to dokumenter i begrundelsen for forhøjelsen, hvilket SKAT ville have gjort, såfremt dokumenterne havde været i SKATs besiddelse og havde haft relevans for og været inddraget i sagsbehandlingen.

På denne baggrund må det lægges til grund, at SKAT ikke har haft kendskab til disse to dokumenter, da man afsagde kendelsen.

Såfremt SKAT skulle have haft kendskab til disse dokumenter den 12. oktober 2007 (hvilket bestrides), så gøres det gældende, at SKAT har vurderet, at disse dokumenter har været irrelevante for afgørelsen. Dette støttes af, at det fremgår direkte af kendelsen, at dokumenterne ikke har været inddraget i sagsbehandlingen, for havde dokumenterne været en del af sagsbehandlingen og begrundelsen, så var SKAT pligtig at lade dette forhold indgå i begrundelsen for afgørelsen

Da SKAT ikke har omtalt nogen af dokumenterne i begrundelsen, kan disse i sagens natur ikke have været indgået i sagsbehandlingen.

SKAT har i øvrigt ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget for 1999-2001 og SKAT har i afgørelsen på ingen måde oplyst grundlaget for at foretage en forhøjelse for denne periode.

Det påhviler SKAT at påvise og sandsynliggøre, at der for denne periode har været udeholdte indtægter. Disse forhold skal i sagens natur være til stede på det tidspunkt, hvor SKAT foretaget ændringen af skatteansættelsen.

SKAT har ikke hverken påvist eller sandsynliggjort disse forhold.

Det gøres således gældende, at SKAT ikke har tilsidesat regnskabsgrundlaget for 1999-2001, og at SKAT allerede af denne grund ikke har været berettiget til at skønne over sagsøgers indkomst.

Forhøjelsen vedrørende 1999-2001 er således allerede af denne grund uberettiget.

SKAT har intet sted i den afsagte kendelse begrundet, hvorfor der egentlig foretages en forhøjelse af skat og moms for denne periode, hvilket alene kan skyldes, at der hverken er hjemmelsmæssigt eller materielt grundlag for at foretage en forhøjelse for denne periode.

Vedrørende skat for 1/1 2002 til 31/12 2007 og moms for 1/1 2002 til 31/3 2007

Det gøres overordnet set gældende, at SKATs skøn bygger på klart forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2002 - 2007 og fastlæggelsen af sagsøgers momstilsvar for 1. januar 2002 til 31. marts 2007 bør derfor hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder, således at de lokale skattemyndigheder fastlægger en forhøjelse af sagsøgers overskud af virksomhed og momstilsvar i overensstemmelse med de bruttoavanceprocenter, der er oplistet i kolonne E i bilag 2 til skønserklæringen fremlagt som bilag 4.

Det gøres gældende, at de omhandlede kalenderbøger intet har at gøre med den omsætning, der har været i restauranten.

At SKATs skøn bygger på klart forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat kan ses af følgende omstændigheder;

Sagsøgers privatforbrug har gennem alle årene ligget på mellem 120.000 kr. og 280.000 kr. pr. år før SKATs forhøjelse. Et sådant privatforbrug er ganske pænt og sædvanligt og giver i sig selv ikke grundlag for en forhøjelse af sagsøgers indkomst.

SKAT har anerkendt, at sagsøgers bruttoavanceprocent før forhøjelsen var høj, jf. bilag 1 p. 3.

Det fremgår af bilag 2 til bilag 4, at det skøn, som SKAT har foretaget over sagsøgers bruttoavance medfører en bruttoavance, der er højere end de gennemsnitlige bruttoavancer, som Horesta oplyser til brug for sagen, jf. bilag 2 til bilag 4, kolonne E.

Det fremgår videre af bilag 2 til bilag 4, at SKATs skønnede bruttoavance ligger over Horesta´s bruttoavanceprocent, selv hvis man tillægger den branchens gennemsnitlige udeholdte omsætning på 16,67 %.

Det kan således lægges til grund, at SKATs skøn medfører et resultat, som ligger over branchesædvanen med tillæg af sædvanlig udeholdt omsætning. Dette er i sig selv en klar indikation på, at SKATs skøn medfører et åbenbart urimeligt resultat.

SKAT har i afgørelsens side 3 anført, at den gennemsnitlige omsætning pr. gæst udgør 160 kr.

Det er derfor af interesse at se, om det skøn, SKAT har lavet over forhøjelsen af sagsøgers indkomst, er i overensstemmelse med, at hver gæst har omsat for 160 kr.

Skønsmanden har i skønsrapporten oplyst, at der i sagsøgers restaurant har været 82 gæster pr. dag.

Nedenfor er der foretaget en beregning af omsætningen pr. gæst, som denne burde være, hvis der tages udgangspunkt i, at der dagligt er 82 gæster i restauranten

	2002	2003	2004	2005	2006
Ved forhøjelse jf. SKAT
Omsætning	6.770.222	6.384.667	6.654.970	7.337.132	8.244.460
Omsætning pr. dag ved 360 åbningsdage	18.806	17.735	18.486	20.381	22.901
Omsætning pr. gæst ved gns. 82 gæster	229	216	225	249	279
Omsætning pr. gæst inkl. moms	287	270	282	311	349

Som det ses heraf, har SKAT lavet en forhøjelse af omsætningen, der svarer til en gennemsnitlig omsætning pr. gæst på kr. 299 kr.

Det kan konkluderes, at der ikke er nogen som helst sammenhæng mellem SKATs skøn over den gennemsnitlige omsætning pr. gæst (kr. 160) og den forhøjelse af omsætningen, som SKAT har foretaget (og som medfører en omsætning pr. gæst på 299 kr.).

Det kan således konkluderes, at SKATs skøn over omsætningen i sagsøgers restaurant er alt for højt, da forhøjelsen medfører en omsætning pr. gæst, der næsten er dobbelt så høj, som den ifølge SKAT selv burde være.

Tager man udgangspunkt i den omsætning, der burde have været i sagsøgers restaurant ifølge Horesta´s tal, jf. skønsrapportens kolonne E, kan den gennemsnitlige omsætning pr. gæst opgøres således;

	2002	2003	2004	2005	2006
Ved forhøjelse jf. bruttoavancer Horesta
Omsætning	4.755.147	4.444.389	4.513.589	5.415.192	5.393.168
Omsætning pr. dag ved 360 åbningsdage	13.209	12.346	12.538	15.042	14.981
Omsætning pr. gæst ved gns. 82 gæster	161	151	153	183	183
Omsætning pr. gæst inkl. moms	201	188	191	229	228

Den gennemsnitlige omsætning pr. gæst udgør kr. 207.

SKATs skøn over den gennemsnitlige omsætning pr. gæst var kr. 160.

Det kan således konkluderes, at der heller ikke er nogen sammenhæng mellem SKATs skøn over omsætningen pr. gæst og den forhøjelse, som SKAT endte med at foretage. Omsætningen er således foretaget alt for højt set i forhold til, hvor meget den burde være, når hver gæst (ifølge SKAT) omsatte for 160 kr.

Som det fremgår af ovenstående beregninger, kan det konkluderes, at SKATs forhøjelse af den samlede omsætning står i meget klart misforhold til den omsætning pr. gæst, som SKAT selv anslår, er realistisk.

Det kan yderligere konkluderes, at selvom der alene foretages en forhøjelse i forhold til Horesta´s normtal for branchen, så vil den gennemsnitlige omsætning pr. gæst stadig langt overstige den gennemsnitlige omsætning pr. gæst, som SKAT selv skønner realistisk.

Det må på denne baggrund konkluderes, at der ikke er sammenhæng mellem den gennemsnitlige omsætning pr. gæst som fastsat af SKAT og den samlede forhøjelse af indkomsten.

Dette viser, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem de tal, SKAT kommer frem til, hvilket kraftigt understøtter sagsøgers opfattelse af, at SKATs skøn bygger på et klart fejlagtigt grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Sagsøgeren har siden 1. juli 1999 drevet restauranten H1 v/A, fra adressen ....

Politiet foretog den 15. juni 2007 ransagning af sagsøgerens bopæl, hvor politiet fandt 2 millioner kroner i kontanter. Sagsøgeren erkendte ved ransagningen over for politiet, at kontanterne stammede fra udeholdt omsætning fra restauranten. I forbindelse med ransagningen fandt politiet desuden en række kalenderbøger for årene 2002-2007 med noteringer af 4 tal på hver dato. SKAT har anset talnoteringerne i kalenderbøgerne for et udtryk for sagsøgerens noteringer af:

-	Den faktiske omsætning i restauranten
-	Den registrerede omsætning ifølge kassetotalen
-	Den registrerede omsætning ifølge dankortsalg, m.v.
-	Kontrolberegning der sikrer, at kassetotalen overstiger dankortsalget

Sagsøgeren blev dagen efter ransagningen fremstillet i grundlovsforhør sigtet for tyveri, hæleri og momssvig, hvor sagsøgeren blandt andet forklarede, jf. bilag A, side 2, 1. afsnit, at:

"...

Det er rigtigt, at der i forbindelse med ransagningen blev fundet penge i pengeskabet og penge i hans privat hjem. Disse penge stammer fra indtægter i restauranten som ikke er opgivet til skattevæsnet. Det er penge, der er sparet op i løbet af en 20-årig periode og det var en sikkerhed.

..."

Endvidere forklarede sagsøgeren, at han havde noteret restaurantens omsætning i kalenderbøgerne, jf. bilag A, side 2, 3. afsnit:

"...

Vedrørende de sorte bøger, der blev taget med af politiet, er det bøger hvor han skriver om omsætningen og til brug for, hvis han skal sælge restauranten.

..."

Sagsøgerens hustru forklarede følgende under grundlovsforhøret, jf. bilag A, side 4:

"...

[...] at hun ikke er indehaver af restauranten, men at hun arbejder der. [...] Det er korrekt, at de har haft restauranten siden 1999. Anholdte var godt klar over, at der lå penge i restauranten og hjemme på deres bopæl. Det var hendes mand, der hver måned gav anholdte penge, som anholdte skulle gemme i pengeskabet. Pengene stammede fra restauranten.

..."

Sagsøgeren har også over for SKAT erkendt at have udeholdt omsætning i virksomheden i perioden 1999-2007, jf. bilag B, side 2, hvoraf fremgår:

"...

Det bemærkes i den forbindelse, at klager - som nævnt - anerkender at have udeholdt omsætning i restauranten. Dette er sket igennem de sidste 9 år, og det samlede og akkumulerede beløb er blevet opbevaret af klager hjemme hos denne.

..."

SKAT forhøjede ved afgørelse af 12. oktober 2007 sagsøgerens momstilsvar for årene 1999-2007, jf. bilag 1, side 1. SKAT har beregnet, at sagsøgeren i perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. marts 2007 har udeholdt i alt 4.548.926 kr. i moms. Perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. marts 2007 er opgjort på baggrund af sagsøgerens egne noteringer i kalenderbøgerne. Perioden 1999-2001 er opgjort på baggrund af den gennemsnitlige udeholdte salgsmoms for årene 2002-2007.

SKAT forhøjede ved samme afgørelse sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1999-2007, jf. bilag 1, side 1. SKAT anvendte de samme principper til fastsættelse af den forøgede skattepligtige indkomst som ved beregningen af det forøgede momstilsvar. SKAT traf desuden afgørelse om, at sagsøgeren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen, jf. bilag 1, side 8. Retsvirkningen heraf er, at sagsøgeren beskattes af det opsparede overskud.

Sagsøgeren klagede ved brev af 21. december 2007 over SKATs afgørelse til Landsskatteretten, hvor der blev afholdt syn- og skøn, jf. bilag 4 og 5. Hovedkonklusionen i skønsrapporten er, at der havde været udeholdt omsætning i sagsøgerens restaurant af betydeligt omfang, idet de bruttoavanceprocenter, der kan udledes af sagsøgerens årsregnskaber for de pågældende indkomstår, er usædvanligt lave, jf. bilag 4, side 8.

...

Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 1999-2006 og af momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. marts 2007, idet sagsøgeren har erkendt at have udeholdt omsætning i alle årene. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Hvis et regnskab ikke opfylder de gældende regler, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen og/eller opgørelsen af momstilsvaret skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagsøgeren har erkendt, at han har udeholdt omsætning, hvorfor regnskabsmaterialet dermed ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Allerede derfor har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten og momstilsvaret.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2007.96.HR og SKM2011.209.HR . Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Årene 2002-2007

Det gøres gældende, at SKAT kan lægge noteringerne fra sagsøgerens kalenderbøger til grund for forhøjelsen af indkomsten og momstilsvaret for årene 2002-2007, idet der reelt er tale om "skyggeregnskaber". Det gøres gældende, at noteringerne er udtryk for reelle tal for restaurantens omsætning, dels fordi tallene kan verificeres, dels fordi sagsøgeren har forklaret under et grundlovsforhør, at tallene vedrørte restaurantens omsætning. Sagsøgeren har i øvrigt ikke givet en plausibel forklaring på, hvad noteringerne ellers skulle dække over.

Sagsøgeren har dagligt noteret den faktiske omsætning, den registrerede omsætning ifølge kassetotalen, den registrerede omsætning ifølge dankortsalg samt en beregning, der skulle sikre, at kassetotalen oversteg dankortsalget, jf. bilag 2, side 4.

SKAT har ved kontrolskønsberegninger vurderet den faktiske omsætning ifølge kalenderbøgerne, hvortil det gøres gældende, at SKAT har udøvet et rimeligt skøn, henset til at antallet af gæster gennemsnitligt kan opgøres til 179 pr. dag for år 2006, når SKAT rimeligt har lagt til grund, at hver gæst i gennemsnit betalte kr. 160, jf. bilag 1 (underbilag 1.4). Hertil skal bemærkes, at den faktiske omsætning er størst i år 2006, hvorfor gennemsnittet af antallet af gæster pr. dag endda er mindre i de andre omhandlede år.

Det bestrides, at det gennemsnitlige antal gæster kan opgøres til 82 pr. dag som hævdet af sagsøgeren. Antallet på 82 gæster stammer fra skønsrapporten, jf. bilag 4 og 5, men det er ikke korrekt at anvende et gennemsnit på 82 gæster pr. dag i beregningerne, idet skønsmanden i skønsrapporten netop angiver, at det gennemsnitlige antal gæster i en periode fra den 15. marts 2009 til den 20. april 2009 er faldet i forhold til indkomstårene 1999-2007 til gennemsnitligt 82 gæster, hvilket skyldes finanskrisen, jf. bilag 4, side 10. Hertil skal det bemærkes, at sagsøgeren i 4. kvartal i år 2006 gennemsnitligt foretog 341 opslag pr. dag benævnt "køkken" på kassetotalen, jf. bilag 1, side 6-7 og underbilag 1.5, hvilket også indikerer, at der gennemsnitligt har været mere end 82 gæster pr. dag. SKATs skøn over antal gæster pr. dag er således ikke udøvet på et fejlagtigt grundlag, og det har heller ikke medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Årene 1999-2001

Det gøres gældende vedrørende årene 1999-2001, at SKAT var berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst og momstilsvar, fordi sagsøgeren har erkendt under grundlovsforhøret at have udeholdt omsætning i disse år tillige med de øvrige år.

Endvidere gøres det gældende, at når sagsøgeren systematisk har udeholdt omsætning i årene 2002-2007, har det formodningen imod sig, at sagsøgeren ikke skulle have fulgt samme mønster i 1999-2001. I øvrigt har sagsøgeren i klagen til Landsskatteretten erkendt at have udeholdt omsætning fra sin virksomhed i alle årene.

Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt, hvorfor SKAT - også for disse år - har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønsmæssige ansættelser for disse indkomstår.

Det gøres videre gældende, at skattemyndighederne ikke har foretaget et urimeligt eller fejlagtigt skøn ved beregning af de skønsmæssige ansættelser for årene 1999-2001, idet der er skønnet efter de samme principper som for indkomstårene 2002-2007, dvs. på baggrund af et beregnet gennemsnitlig udeholdt omsætning, gennemsnitligt antal gæster og gennemsnitlig betaling pr. gæst.

Den angivne omsætning i 1999-2001 afveg ikke væsentligt fra 2002-2007, jf. årsrapporterne (bilag C-K), hvorfor de skønsmæssige ansættelser i disse år må ligge på samme niveau som de øvrige år.

Sammenfattende har sagsøgeren således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater, hvorfor skønnet ikke skal tilsidesættes.

Det gøres gældende, at skønsrapporten (bilag 4 og 5) understøtter, at SKATs opgørelser for hele perioden er korrekte. Det bestrides, at en forhøjelse bør tage udgangspunkt i de af Horesta oplyste normtal, dels fordi SKATs skøn netop bygger på sagsøgerens egne noteringer, dels fordi skønsmandens vurdering er, at sagsøgerens avance ligger højere end normen.

Det gøres i øvrigt gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst, uanset om hans selvangivne privatforbrug måtte have været rimelige ud fra en generel betragtning. Når regnskabsmaterialet er af en sådan karakter, at det ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er det efter en omfattende og fast retspraksis ikke en betingelse for at forhøje indkomsten skønsmæssigt, at selvangivelsen ikke levner plads til et rimeligt privatforbrug, jf. f.eks. TfS1996.333.Ø og SKM2007.53.ØLR .

Virksomhedsordningen

Det gøres derudover gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at beskatte sagsøgerens tidligere opsparede overskud under virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 1999-2006, idet sagsøgeren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfyldte de i virksomhedsordningen forudsatte regnskabsmæssige krav til regnskabet, idet sagsøgeren ikke havde medregnet alle sine indtægter eller sørget for behørig adskillelse af virksomhedens økonomi og den private økonomi.

Regnskabsgrundlaget er således så mangelfuldt, at det giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Endelig er det afgørende, at der er tale om udeholdt omsætning af betydelig størrelse og af systematisk karakter, herunder at sagsøgeren hjembragte og opbevarede en betydelig udeholdt kontant omsætning.

Sammenfattende medfører sagsøgerens erkendelse af udeholdt omsætning, at sagsøgeren ikke har opfyldt de regnskabsmæssige krav, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 1999-2006.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter As forklaring i grundlovsforhøret den 16. juni 2007 lægger retten til grund, at han i en periode på 20 år har sparet penge op, hvilke penge stammer fra indtægter i restauranten, som ikke er opgivet til skattevæsenet.

Retten finder As forklaring om, at han i årene 2002 til 2006 dagligt noterede den faktiske omsætning, herunder med specificerede beløb for dankortindbetalinger, indbetalinger ved check og kontante indbetalinger, mens han alene 1-2 gange om måneden noterede fiktive beløb i regnskabsbøgerne, for usandsynlig, ligesom forklaringen om, at de fiktive tal var til brug for et eventuelt salg af restauranten, findes usandsynlig. Retten lægger på denne baggrund til grund, at den kolonne tal, som A har forklaret er fiktive, reelt er udtryk for restaurantens faktiske omsætning.

Retten finder på denne baggrund, at A ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 1999-2006, og at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af As skattepligtige indkomster for indkomstårene 1999 til 2006 og af momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. marts 2007.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Retten finder ikke, at A har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over antallet af gæster og det gennemsnitlige forbrug pr. gæst er udøvet på et fejlagtigt grundlag, ligesom retten - uanset størrelsen af de skønsmæssige forhøjelser af As indkomst og virksomhedens momstilsvar, som skattemyndighederne har foretaget - ikke finder, at A har godtgjort, at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Herefter, og da det, som A i øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens karakter, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse, og beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.