Dokumentets metadata

Momspligt - privat ankenævn

Skatterådet oplyser, at der skal pålægges moms ved et privat klagenævns fakturering af gebyrer, bøder og afgifter til de enkelte virksomheder.Skatterådet oplyser, at der ikke skal pålægges moms ved nævnets fakturering af underskudsfordeling og kreditering af overskudsfordeling til aftaleparterne.

Spørgsmål

1. Skal der pålægges moms ved nævnets fakturering af gebyrer, bøder og afgifter til de enkelte virksomheder?
2. Skal der pålægges moms ved nævnets fakturering af underskudsfordeling samt kreditering af eventuel overskudsfordeling til aftaleparterne?

Svar

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et nævn, der er nedsat i et samarbejde mellem brancheforeningerne X, Y og Z.

Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem X, Y og Z, at virksomheder i branchen løbende samarbejder med alle relevante parter. Målet med samarbejdet er at formidle eksisterende og ny viden og dermed skabe grundlag for, at praksis indenfor branchen optimeres.

For at sikre høj faglighed og etik i virksomhedernes kontakt til og samarbejde med de relevante parter har X, Y og Z indgået samarbejdsaftale om etablering af selvjustitsinstansen ?nævnet? (spørger).

X, Y og Z samt deres medlemsvirksomheder omfattes ved samarbejdsaftalen af spørgers kompetencer som fastsat i denne aftale. Andre branchevirksomheder eller foreninger, som står uden for X, Y og Z, kan vælge at tilslutte sig.

Nævnets formål er:

• At kontrollere og sanktionere, at reglerne anført i samarbejdsaftalen overholdes af de tilsluttede virksomheder,
• At sikre, at faglighed og etik er i højsædet, og udelukke pressionsmuligheder og uetiske afhængighedsforhold parterne imellem,
• At formidle viden om reglerne på området, med henblik på forebyggelse af lovovertrædelser

Nævnets sager kan være rejst på grundlag af en anmeldelse, på eget initiativ eller med afsæt i en klage over en tilsluttet virksomhed. Spørger har kompetence til at idømme tilsluttede virksomheder, som overtræder regler underlagt spørgers kompetence, en række sanktioner.

Spørger kan blandt andet anvende følgende sanktionsbeføjelser:

• Bøder.
• Påtale.
• Udtrykke offentlig reprimande til en virksomhed for brud på reglerne.

De nærmere regler for fastsættelse af sanktioner og gebyrer fremgår af spørgers sanktions- og gebyrregulativ.

Nævnets indtægtsgrundlag er en tilslutningsafgift, et gebyr pr. anmeldt sag, klage- og hastegebyrer samt bøder. Spørgers omkostninger består primært af faste omkostninger til sekretariatet, granskningsmandspanel, ankenævn, lokale omkostninger mv.

De tilsluttede brancheforeninger har lagt dette arbejde udenfor deres foreninger for at sikre uafhængighed og har derfor indgået en samarbejdsaftale. Spørger udøver sin virksomhed uafhængigt i relation til konkrete sager og uafhængigt af de tilsluttede virksomheder og disses organisationer. Hverken virksomhederne eller organisationerne kan give instrukser til spørger om afgørelsen eller behandlingen af konkrete sager.

Såvel X, Y og Z finansierer driften i spørger, såfremt der skulle være underskud, jf. samarbejdsaftalen, da det er en sikkerhed for deres medlemmer om, at de etiske rammer for branchen opretholdes. Tilsvarende vil overskud blive fordelt til aftaleparterne. Det er tiltænkt at driften skal balancere.

Aftaleparterne hæfter direkte og solidarisk for spørgers forpligtelser. I det indbyrdes forhold mellem aftaleparterne fordeles overskud og underskud således:

X 60 %

Y 20 %

Z 20 %

Forretningsudvalget opgør de konkrete beløb og fremsender opgørelsen til aftaleparterne. Underskuds- hhv. overskudsfordelingen fastsættes foreløbigt inden udgangen af december måned og endeligt, når det godkendte regnskab foreligger.

Spørger forudsætter, at nævnet under alle omstændigheder er en selvstændig momspligtig enhed, da spørger i momsmæssig sammenhæng har en tilstrækkelig fast struktur og selvstændighed. Der henvises til SKM 2007.899.LSR.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Med henvisning til SKM2011.56.SR synes det at kunne lægges til grund, at underskudsdækningen fra aftaleparterne ikke skal momses, hvorimod de øvrige fakturabeløb betalt af den enkelte virksomhed skal momses.

Det synes imidlertid ulogisk at skulle pålægge bøderne moms, da deres pønale element gør det kunstigt at tale om, at bøderne skulle være betaling for en momspligtig leverance.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (---

Praksis

Sag C-174/00 Kennemer Golf & Country Club

EF-domstolen har fastslået, at kontingenter til en forening kan udgøre vederlag for leverancer gennemført af foreningen, såfremt der er en direkte sammenhæng mellem kontingentet og foreningens leverancer til medlemmerne. Der kan være en sådan direkte sammenhæng, uanset om de enkelte medlemmer betaler det samme i kontingent, men udnytter foreningens ydelser i varierende omfang.

TfS 1996.357 H

Højesteret fandt, at en forhøjet parkeringsafgift på 400 kr., som betaltes som følge af uberettiget parkering i et parkeringsanlæg, var momspligtig, idet afgiften blev opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold og derfor måtte anses for vederlag for en ydelse, jf. momsloven § 4, stk. 1.

SKM2011.56.SR

Skatterådet bekræfter, at et ankenævn, som behandler formueretlige tvister mellem kunde og virksomhed, er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet finder derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen, idet tilskuddet ydes for at dække de omkostninger, som ikke dækkes af gebyrer m.v., der opkræves fra modtagere af ydelsen. Det blev ved afgørelsen forudsat, at der var tale om et generelt tilskud til dækning af ankenævnets omkostninger uden krav om f.eks. en bestemt produktionsmængde.

SKM2007.243.SR

Skatterådet bekræfter, at Ankenævnet på Energiområdet er en momspligtig person, og at generelle bidrag fra energiselskaberne opkrævet af Energistyrelsen på nævnets vegne kan anses for vederlag for leverancer til selskaberne. Bidragene er derfor momspligtige.

Nævnet er ikke omfattet af den begrænsede momspligt for andre offentlige institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder, men derimod af den almindelige momspligt for juridiske og fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes oplyst, om der skal pålægges moms ved nævnets fakturering af gebyrer, bøder og afgifter til de enkelte virksomheder.

Begrundelse

Det følger af momsloven §§ 3 og 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer mod vederlag her i landet.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det lægges til grund, at spørger er en afgiftspligtig person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1 samt SKM2011.56.SR og SKM2007.243.SR .

Modtagerne af ydelserne er de tilmeldte virksomheder, som har en interesse i, at der udøves selvjustits indenfor nævnets kompetenceområde. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at gebyrer og afgifter til de enkelte virksomheder må anses for vederlag for momspligtige leverancer, jf. momsloven § 4, stk. 1.

Bøderne opkræves med hjemmel i et aftalelignende forhold, og anses ligeledes for vederlag for en ydelse, jf. momsloven § 4, stk. 1 samt TfS 1996.357 H.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes oplyst, om der skal pålægges moms ved nævnets fakturering af underskudsfordeling og kreditering af overskudsfordeling til aftaleparterne.

Begrundelse

I SKM2011.56.SR fandt Skatterådet, at en brancheforenings tilskud til driften af et ankenævn ikke kunne anses for at være vederlag for en ydelse. Der blev lagt vægt på, at tilskuddet fra brancheforeningen blev ydet for at dække de omkostninger, der ikke kunne dækkes af de gebyrer m.v., der opkrævedes fra modtagerne af ydelsen. Det blev endvidere forudsat, at der var tale om et generelt tilskud til dækning af nævnets omkostninger uden krav om en bestemt produktionsmængde.

Da samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor aftaleparterne ligeledes er brancheforeninger, er det Skatteministeriets opfattelse, at fordeling af under- eller overskud ikke er en momspligtig leverance.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.