Dokumentets metadata

Ordinær genoptagelse - nye oplysninger - befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - ægtefælle til hovedanpartshaver - skærpet bevisbyrde

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.Indkomståret 2005Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 83.048,- fra H1 ApS blev anset for skattepligtig. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.I forbindelse med genoptagelsesbegæringen havde skatteyderen alene fremlagt et nyt bilag, et brev fra en revisor af 30. maj 2008. I samme forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighederne havde foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, som tillige var blevet tillagt mellemregningskontoen, og hvor skattemyndighederne efterfølgende havde beskattet skatteyderen af differencen.Retten anførte indledningsvis, at skatteyderen ikke ved SKATs afgørelse af 20. september 2005 var blevet beskattet af differencen på ægtefællens mellemregningskonto, hvorfor revisorens erklæring ikke var en ny oplysning af betydning for sagen. Henset hertil og til det af SKAT konstaterede omkring uoverensstemmelserne mellem den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel, skatteyderens manglende dokumentation for privat betalte benzinregninger samt til, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 fandt retten ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort eller godtgjort, at der i øvrigt forelå væsentlige, nye oplysninger som kunne medføre en ændret skatteansættelse. Betingelserne for genoptagelse var derfor ikke opfyldt.Indkomståret 2007For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 128.885,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen er og var gift med hovedanpartshaveren og direktøren i det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede kravet til skatteyderens bevisbyrde.Under hensyn til det oplyste om de uoverensstemmelser SKAT havde konstateret mellem antallet af kørte kilometer, der fremgik ved at sammenholde kilometerstanden ved skatteyderens køb af sin bil og kilometerstanden ved salget med antallet af kilometer der var udbetalt befordringsgodtgørelse for og til at der ikke nærmere i den fremsendte kørebog for perioden var anført navn og adresse på de kunder, som var besøgt i forbindelse med kørslerne, fandt retten det ikke godtgjort, at H1 ApS havde ført eller havde kunnet føre den nødvendige kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.Retten fandt ikke, at det af skatteyderen og skatteyderens ægtefælle forklarede, bl.a. om at skatteyderens kørsel til dels havde fundet sted i ægtefællens bil og de fremlagt kundelabels kunne føre til et andet resultat.Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Parter

A
(Advokat Claus Bach Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Kim Ottesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen der er hovedforhandlet sammen med rettens sag BS R5-1388/2011, BA mod Skatteministeriet, vedrører to spørgsmål:

Sagsøgerens påstand er

Principalt:

Subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriets, påstand er:

"Frifindelse."

Sagen er anlagt den 6. december 2011.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgeren var i de i sagen omhandlede perioder ansat i selskabet H1 ApS. Sagsøgeren var og er gift med selskabets daværende direktør og hovedanpartshaver, BA.

SKAT gennemførte i 2006 en kontrol hos H1 ApS. Kontrollen blev indledt med et uanmeldt besøg den 13. september 2006 på selskabets adresse. Da selskabets edb-system var blevet stjålet blev der aftalt et nyt eftersyn til den 7. november 2006 og det blev aftalt, at selskabet skulle indsende regnskab og bogføringsmateriale forud for besøget. Da selskabet ikke havde tid til kontrol på selskabets adresse den 7. november 2006 valgte SKAT at medtage selskabets regnskabsmateriale. SKATs besøg blev fulgt op af yderligere besøg hos selskabet. I forbindelse med kontrolbesøgene var det ikke muligt for SKAT at få udleveret lønsedler for sagsøgerens og dennes ægtefælle. Lønsedlerne blev først udleveret efterfølgende.

Indkomståret 2005

Den 20. september 2007 gennemførte SKAT en ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved blandt andet en udbetalt kørselsgodtgørelse på 83.048 kr. blev anset for skattepligtig. Sagsøgeren påklagede ikke afgørelsen rettidigt. I afgørelsen hedder det under afsnittet "Vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse" blandt andet:

"...

H1 APS har udbetalt 83.048 kr. som skattefri kørselsgodtgørelse til dig for erhvervsmæssig kørsel i din bil for selskabet.

Ved gennemgang af forholdene hos H1 ApS har det ikke kunne dokumenteres, at selskabet har ført kontrol med de udbetalte godtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Det udbetalte beløb er derfor anset for yderligere løn for dig i henhold til statsskatteloven § 4.

Ved forslaget er der lagt vægt på følgende forhold:

Der er ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, herunder lønsedler, kørselsregnskab og benzin-/dieseludgifter konstateret følgende forhold:

-	De fremlagte kørselsregnskaber anses ikke for at overholde kravene hertil, idet kørslens formål rute, mål og eventuelle delmål ikke fremgår.
-	Ved stikprøver af tanket benzin og diesel for maj og september måneder 2005, stemmer den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel ikke overens.

SKAT finder derfor ikke der fra selskabets side er ført kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, hvorfor reglerne ikke anses for overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. De udbetalte beløb anses derfor for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

...

Din indsigelse

Du har gjort indsigelse mod SKATs beregning af stikprøver af din kørsel for H1 ApS. Du har indsendt yderligere benzinregninger og oplyst, at bilen ikke som SKAT har beregnet kører 20-22 km. pr. liter og ikke som SKAT har brugt 14 km pr. liter. Du påpeger endvidere, at SKATs beregning i september 2005 ikke tager højde for periodeforskydning, idet du oplyser, at du har tanket fuldt op den 20. august 2005 og igen 4. oktober 2005 og derudover har fyldt tanken bare en gang mere i september måned uden om firmakortet.

SKATs begrundelse for fastholdelse af ændring

I brev af 15. august 2007 og 5. september 2007 har SKAT tilrettet kørselsregnskabet til, at en Renault diesel kører 22,7 km, som er oplyst af forhandler. Ud fra forbruget af brændstof anses kørselsregnskabet ikke for fyldestgørende, idet der i maj måned er kørt 2.121 km mere end der er indkøbt brændstof til. I september 2005 er der ikke tanket brændstof, selvom der ifølge kørselsregnskabet er kørt 2.084 km.

Du påpeger i din indsigelse, at det drejer sig om periodeforskydning for september måned, da du har tanket fuldt op den 20. august 2005 og igen 4. oktober 2005. Det skal anføres, at SKAT ikke i sin beregning har taget højde for, at du kører bil den 29. august 2005 til en mere brændstofvenlig model (fra benzin til diesel). SKATs beregninger er taget for hele året ud fra den gamle bil og kan derfor ikke medtages i beregningen for september måned.

..."

Ved brev af 9. marts 2008 ansøgte sagsøgeren om genoptagelse. I ansøgningen hedder det blandt andet:

"...

2. Vi kan ikke godkende at vores erhvervsmæssige kørsel underkendes som privat befordring, vi medsender udførlig køreseddel for maj og september 05´. Endvidere fremføres det, at A´s Renault kun skulle køre 22,2 km/l. Vi har derefter erfaret, at A´s bil ifølge registreringsattesten kører 23,8 km/l, hvilket jo gør en forskel. Vi medsender kopi af registreringsattest. Vi har i perioden endvidere ikke kun tanket via firmabenzinkort men også påfyldt brændstof via kontanter og dankort. Endvidere henvises til tidligere korrespondance.

..."

Ansøgningen blev fulgt op af sagsøgerens brev af 1. juni 2008 vedlagt brev af 30. maj 2008 fra statsautoriseret revisor IC til BA. I revisorens brev hedder det blandt andet:

"...

På given foranledning skal jeg bekræfte, at SKAT i deres ændring af din indkomst for 2005 foretager beskatning af skattefri kørselsgodtgørelse 2 gange.

De tillægger beløbet direkte og ved, at de tillægger differencen i din mellemregningskonto.

På mellemregningskontoen er der nemlig posteret ovenstående kørselsgodtgørelse.

..."

Ved afgørelse af 16. september 2008 fandt SKAT, at betingelserne for genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse ikke var opfyldt. SKATs afgørelse blev efterfølgende den 26. juni 2009 stadfæstet af Skatteankenævnet og den 18. november 2011 af Landsskatteretten.

I Skatteankenævnets begrundelse hedder det under punktet "Skatteankenævnets afgørelse" blandt andet:

"...

Det er nævnets opfattelse, at der hos SKAT er foretaget en grundig sagsbehandling, hvorved der allerede er taget højde for den situation, som revisoren med det fremlagte bilag beskriver. SKAT har således kun beskattet differencen efter fradrag af løn, befordringsgodtgørelser m.v. på mellemregningskontoen som yderligere løn. hvorved nævnet ikke finder, det nye bilag kan begrunde en genoptagelse af sagen.

Det anses således ikke for sandsynliggjort, at der skulle være sket en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Endelig har nævnet lagt vægt på det faktum, at klageren har ændret forklaring flere gange undervejs med hensyn til, hvori differencen på 101.118 kr. i forbindelse med omposteringen på mellemregningskontoen består. I Breve af 18. juli 2007 og 29. august 2007 har klageren oplyst, at omposteringen vedrørte indtjeningen for perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006, hvilket er blevet tilbagevist af SKAT, blandt andet fordi det beløbsmæssigt ikke hang sammen.

I forbindelse med klagen til skatteankenævnet har klagerens repræsentant på klagerens vegne påstået, at der er tale om skattefri befordringsgodtgørelse på i alt 163.000 kr., der er forklarer differencen på 101.118 kr. Skatteankenævnet tilbageviser således denne påstand, idet beløbene ikke hænger sammen.

De fremlagte bemærkninger i brev af 31. marts 2009 ses ikke at kunne begrunde en ændret afgørelse, hvorfor afslaget på anmodningen om genoptagelse stadfæstes.

..."

I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse hedder det blandt andet:

"...

Landsskatteretten er enig med skattenævnet i, at klageren ikke [har] sandsynliggjort, at SKAT har foretaget dobbelt beskatning af den udbetalte befordringsgodtgørelse og da sagens omstændigheder i øvrigt, herunder at klageren flere gange har ændret forklaring med hensyn til differencen 101.118 kr., ej heller kan begrunde, at sagen genoptages stadfæstes skatteankenævnets afgørelse af de af skatteankenævnets anførte grunde.

..."

Indkomståret 2007

Den 13. januar 2009 traf SKAT afgørelse om, at sagsøgeren var skattepligtig af udbetalt rejsegodtgørelse på 128.885 kr. I afgørelsen hedder det under afsnittet "2.1. Sagens faktiske forhold":

"...

A har i 2007 fået udbetalt 128.885 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse. SKAT har fået indsendt kørebog for 2007. Kørebogen opfylder ikke de krav der stilles til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. I kørebogen er anført følgende:

Dato, formål, fra, til, distance samt km godtgørelse samt samlet beløb f.eks.:

03.01.2007 kundebesøg fra ...1 til ...2 kørt 434 km sats 3,30 kr. i alt godtgørelse 1432,20 kr.

For at SKAT skal godkende beløbet som skattefri kørselsgodtgørelse skal følgende krav være opfyldt.

A.	kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning.
B.	datoen for kørslen, og
C.	den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning er ikke skrevet i bogen, ligesom destinationsstederne kun er skrevet med bynavnet og ikke kundens navn eller adresse. Det er ikke muligt ud fra kørebogen, at konstatere/sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

SKAT har ved henvendelse til G2 derfor fået en kopi af salgsfaktura den 18.06.2008 vedr. salg af Renault reg.nr. .. ....7. Ifølge denne faktura har bilen kørt 73.000 km. Ifølge kørebog indsendt til SKAT har bilen kørt for perioden 1. december 2006 - 30. november 2007 kørt 55.377 km. Ifølge tidligere indsendt kørebog har bilen kørt fra købstidspunktet 30.08.2005 - 29. maj 2006 25.957 km. Dvs. bilen har i de perioder hvor der er afleveret kørebog kørt (55.357+25.957) i alt 81.334 km.

Dvs. bilen har kørt 8.334 km ifølge kørebogen mere end bilen har ved salg den 18.06.2008.

For perioden 01.06.2009-30.11.2006 [01.06.2006-30.11.2006.red.SKAT] og igen for perioden 01.12.2007-18.06.2008 er SKAT ikke i besiddelse af kørebog. Der må formodes, at bilen i denne periode ikke har holdt stille.

..."

Videre hedder det i SKATs afgørelse under afsnittet "Begrundelse for ændringen"

"...

Kørebogen der er afleveret opfylder ikke SKATs krav til kørebog. Samtidig kan SKAT ikke få de i kørebogen anførte kilometer til at stemme med de faktiske kørte kilometer ifølge fakturaer rekvireret hos G2

..."

Ved afgørelse af 7. september 2009 stadfæstede Skatteankenævnet SKATs afgørelse. I skatteankenævnets begrundelse hedder det blandt andet:

"...

Efter en konkret gennemgang af sagens fakta er det nævnets vurdering, at A´s arbejdsgiver H1 ApS ikke har ført den fornødne kontrol med udbetalingerne af kørselsgodtgørelsen, da kørebogen var behæftet med usikkerhed. Betingelserne for at modtage kørselsgodtgørelsen skattefri har således ikke været opfyldte.

Ved denne vurdering er især henset til de unøjagtigheder, mangler og ukorrektheder, der foreligger mellem kørebogen og de faktiske tal på km-tælleren, jf. nedenfor. Derudover er kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning ikke skrevet i kørebogen, ligesom destinationsstederne kun er skrevet med bynavn, og ikke anført med kundens navn og adresse.

Der kan ganske vist ikke som betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres. Dette har Landsskatteretten fastslået i sin kendelse af 16. december 2003, gengivet i SKM2004.45.LSR , hvor der blandt andet udtales følgende: "at der udover de krav, der følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, også kan stilles krav om at kørslen i øvrigt kan kontrolleres."

Landsskatteretten har således tilkendegivet, at der ikke kræves et egentligt kørselsregnskab; men at der dog må kunne stilles krav om, at de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres. Hvorledes dette krav kan opfyldes, er beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit A,F,3.4.1.

Blandt andet bemærker nævnet følgende forhold, der ikke stemmer:

Ifølge kørebogen er der fra købet af bilen 24. maj 2007 til 30. august 2007 kørt i alt 15.810 km + de 4.000 kr. bilen havde kørt ved klagers køb af bilen, altså i alt 19.810 km. Ifølge værkstedsfaktura af 30. august 2007 havde bilen alene kørt 19.545 km - der er således en klar uoverensstemmelse mellem den førte kørebog og de faktiske forhold.

Ligeledes viste SKATs "krydskontrol", at bilen ifølge kørebogen har kørt 8.334 km mere, end den havde ved salg den 18. juni 2008. Endelig har der ikke været plads til privat kørsel i bilen overhovedet i bilen

Allerede på grundlag heraf finder nævnet, at det førte kørselsregnskab ikke kan danne grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, idet det på baggrund af de forskellige uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold ikke kan udelukkes, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende. De kørte erhvervsmæssige kilometer har således ikke kunnet kontrolleres.

Det er således nævnets opfattelse, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse i henhold til reglerne i Ligningslovens § 9 B, stk. 4 ikke er opfyldte, hvorfor beløbet i stedet er skattepligtigt, jf. Ligningslovens § 9, stk. 5. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43 og Personskattelovens § 3, stk. 1.

..."

I Landsskatterettens afgørelse af 18. november 2011 hedder det i afsnittet "Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse" blandt andet

"...

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. juli 2000.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Da bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, stadfæstes de påklagede ansættelser af de af skatteankenævnet angivne grunde

..."

Forklaringer

BA har forklaret, at han startede selskabet H1 ApS i 2002 eller 2003. Det blev dog først et anpartsselskab i 2004 eller 2005. Virksomheden beskæftigede sig med rengøring en bred vifte af steder. Kunderne var placeret over hele landet, da selskabet gerne ville være landsdækkende. Han var administrerende direktør og forestod i den forbindelse kundebesøg, inspektion og salg. Han havde den direkte kundekontakt, men instruerede også og gjorde rent. Selskabet havde 35-40 kunder og ca. 100 ansatte, primært deltidsansatte. Han besøgte kunderne efter behov, f.eks. hvis der var problemer med personale. Så kunne han være der en gang om måneden. Han påklagede ikke SKATs afgørelse af 20. september 2007, fordi de var en lille virksomhed, der var inde i en voldsom vækst. Han havde derfor travlt og var ikke opmærksom på fejlen. Han blev først opmærksom på fejlen i forbindelse med, at de modtog opkrævninger. Han skrev herefter til SKAT. Han tog kontakt til revisoren, fordi SKAT oplyste at der ikke var tale om nye oplysninger i hans henvendelse. Han mener, at der er tale om klar dobbeltbeskatning. Der er f.eks. på lønsedlen fra den 1. januar 2005 vedrørende ham medtaget godtgørelse for kørsel i lønnen og fratrukket brændstof og pension, hvilket SKAT ikke tager højde for i ansættelsen. I de 596.000 kr., som er overført, er der medtaget kørsel, som dermed er beskattet. SKAT har ved ansættelsen tager udgangspunkt i de 30.000 kr. som udgør selve lønnen og tager derfor ikke højde for brændstof og pension og derved fremkommer beløbet 101.000 kr. Deri er derfor beskatning af kørselsgodtgørelsen. Han har ikke som anført af Skatteministeriet ændret forklaring undervejs. I kontoudskriften af 12. maj 2005, udskrift nr. 201 er anført to beløb på hhv. 22.716,59 og 27.218,88 kr. Disse beløb fremgår også af de fremlagte lønsedler. Det er korrekt, at der har været måneder, hvor de har fået deres nettoløn sat over på deres konti. Det er korrekt at der i kontoudskriften af 30. juni 2005, udskrift nr. 202 er overført 38.000 kr. der ikke fremgår af en lønseddel. Der har været udarbejdet en lønseddel hver måned og nettobeløbet er sat på mellemregningskontoen fratrukket brændstof mv. De hævede ikke deres løn måned for måned, fordi selskabet havde brug for likviditeten. De hævede kun løn, når de havde brug for det. Dette fremgår f.eks. kontoudskriften af 11. august 2005, udskrift nr. 203, hvor der er hævet 50.000 kr. Der er derfor ikke overført løn til deres private konti løbende. Det er ikke korrekt, som anført i SKATs afgørelse af 20. september 2007, at han skulle have forklaret, at der med omposteringen på 599.407,80 kr. var tale om ompostering af nettobeløbet af lønninger, A-skat, AM-bidrag og ATP bidrag for indkomståret 2005. Han forklarede, at beløbet var summen af deres nettoløn med fradrag af A-skat, AM-bidrag og ATP bidrag samt brændstof og pension i regnskabsåret. Når SKAT når frem til at han har fået udbetalt 101.118,80 kr. for meget er der ikke taget højde for at kørslen ved denne opgørelse er medtaget uden at der er taget højde for udgifterne til brændstof og pension.

I 2007 havde han samme arbejdsområder som i 2005. Der blev udarbejdet køresedler på månedlig basis. De havde en kolonnebog som der blev noteret i. For at gøre det overskueligt er oplysningerne efterfølgende et par måneder efter løbende indtastet i et regneark af ham. Han kan ud for oplysningerne redegøre for hvilke kunder han har besøgt. I den fremlagte køreseddel for perioden 1. januar 2007 til 31. januar 2007, kan han f.eks. se at han den 2. januar 2007 har han været ved Ferie-hotel i ...2. Der er tale om hotel og ferielejligheder. I 2007 kørte han i sin egen private Volvo. Han havde to forskellige VOLVO´er. I de fremlagte køresedler vedrørende perioden 1. februar 2007 til 30. april 2007 er anført den bil med reg.nr. .. ....8, som han fik 1. februar 2007. Han fik den da den havde kørt 123 km. Slutsedlen blev udarbejdet 22. maj 2007. Han kørte dog i bilen også forud for denne dato. Han kan ikke huske om køresedlerne var på adressen, da SKAT var på uanmeldt besøg. Hvis de ikke var, lå de hos deres revisor. I 2005 brugte de et program C5 med et lønmodul, som de anvendte. De brugte ikke Dataløn. Der blev månedligt udarbejdet lønsedler til de ansatte, herunder til ham og A. Der blev udført kontrol med udbetalingerne. Der skulle afleveres kørselssedler, som blev kontrolleret af bogholderen i selskabet. Revisoren foretog også løbende kontrol. Registreringen foregik såedes, at der lå en håndskreven kørebog i bilen, hvorfra oplysningerne efterfølgende blev indtastet i computeren. Kørselsregnskabet for 2007 blev ændret i forhold til 2005 på baggrund af møder med revisoren. I dag ville de nok have specificeret det mere ud. Baggrunden for at der ikke er anført adresser er, at han havde fået at vide at det ikke var nødvendigt, når man havde få og konstante kunder. I 2007 havde de ca. 50 kunder. Han ved ikke, hvorfor der kun er fremlagt adresser for 5 kunder fra denne periode. Det eneste han kan huske omkring forskellen i kilometerstanden på hans biler er, at han kan have brugt en lånebil, mens hans egen var på værksted. Især den sidste bil, havde været meget på værksted. Reg.nr. .. ....8 havde han rådighed over 1. februar 2007. Han aftalte med sælgeren at han først overtog den i maj fordi den skulle køre som en "demobil" i et vist stykke tid. Der var tale om en mundtlig aftale. Han ved ikke om der er udarbejdet en lejekontrakt.

A har forklaret, at hun er uddannet laborant. Hun blev ansat i H1 ApS i starten af 2001. Hendes opgaver var at køre rundt som inspektør på de steder, de havde kunder. Hun havde egne kunder på ...3 samt i ...4 og ...5 men kørte også overordnet på deres G3 kunder i Jylland og på Sjælland. Hun kørte meget tit, blandt andet fordi hun selv måtte ud at gøre rent, hvis der var sygdom. En typisk arbejdsdag var meget varieret. Køresedlerne blev ført i hånden og efterfølgende på computer. Dette skete ikke måned for måned. Hun kan ud fra destinationerne se, hvilke kunder hun har besøgt. Hun kan f.eks. af køresedlen for perioden fra 1. januar 2007 til 31. januar 2007 se, at hun den 5. januar 2007 besøgte G3, og at hun den 10. januar 2007 var på G4 og hos G3. I 2007 kørte hun i en Renault. Hun har i et vist omfang haft rengøringsartikler med rundt.

Hun ved ikke om hun er blevet beskattet af differencen på mellemregningskontoen. Hun fik sin løn udbetalt via mellemregningskontoen. Hun fik ikke løn hver måned, men der blev hævet efter behov. Kørselsgodtgørelsen blev udbetalt via bogholderen. Hun skrev ikke hvilke virksomheder hun besøgte. De havde dog bortset fra ...5 kun en kunde i hver by, så det var ikke nødvendigt. Uoverensstemmelsen i opgørelsen af det kørte antal kilometer kan hun ikke forklare, andet end, at det må være en tastefejl. I 2005 og 2006 kørte hun også i sin mands bil, eks. når hun skulle have varer med. Hun kan ikke forklare, hvorfor det ikke i de fremlagte køresedler for perioden december 2005 til maj 2006 ikke er anført hvilken bil hun har kørt i.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Nærmere om genoptagelse (indkomståret 2005)

Til støtte for den nedlagte påstand om, at betingelserne for hel eller delvis genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2005 er opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, gøres det overordnet gældende, at A i forbindelse med genoptagelsessagen har fremlagt nye oplysninger af faktuel og retlig karakter, der kan begrunde en tilladelse til ordinær genoptagelse. Af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår følgende:

"...

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

..."

Det fremgår således af bestemmelsen, at ordinær genoptagelse af en skatteansættelse alene er betinget af, at den skattepligtige inden for den angivne frist kan "fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Af SKATs egen Procesvejledning 2009-2, afsnit G.1.1.1. fremgår følgende om, hvad der nærmere skal forstås herved:

"...

Genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter. Endvidere gælder, at en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndigheden oplysninger, der kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. Den skattepligtige har et egentligt retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

..."

Med henvisning til SKATs egen Procesvejledning gøres det gældende, at betingelserne for ordinær genoptagelse i nærværende sag er opfyldt, idet de i nærværende genoptagelsessag fremlagte oplysninger utvivlsomt ikke har dannet grundlag for den afgørelse, som ønskes genoptaget, ligesom det gøres gældende, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre den oprindeligt foretagne skatteansættelse. Det gøres således gældende, at A i genoptagelsessagen har dokumenteret, at der ikke er grundlag for at anse den fra H1 ApS udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for værende skattepligtig for A med kr. 84.328 i indkomståret 2005. Det gøres således gældende, at betingelserne for at anse den udbetalte kørselsgodtgørelse for værende skattefri er opfyldt i henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 9 B sammenholdt med ligningslovens § 9, stk. 5.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at anse differencen ved omposteringer på mellemregningen med selskabet for skattepligtig løn for A med kr. 101.118 i indkomståret 2005. Som anført ovenfor har SKAT reelt beskattet A af samme beløb af to omgange.

Nærmere om befordringsgodtgørelse (indkomståret 2007)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af den udbetalte kørselsgodtgørelse på kr. 128.885 i indkomståret 2007, idet betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, stk. 4, er opfyldt.

A har fremsendt kørebog til SKAT for perioden december 2006 til november 2007, jf. bilag 11, hvoraf det fremgår, at hun i samme periode har foretaget erhvervsmæssig kørsel, for hvilken hun har fået udbetalt kørselsgodtgørelse. Denne godtgørelse skal ikke medregnes i As indkomstgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, stk. 4.

SKAT gør gældende, at de ikke kan godkende beløbene som skattefri kørselsgodtgørelse, da der ikke af den af A fremsendte kørebog fremgår følgende oplysninger:

1.	Kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, samt
2.	Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Dette er ikke berettiget. Ifølge BKG 2000-03-13 nr. 173 Rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelse § 2, stk. 2 fremgår det, at bogføringsbilag, dvs. kørebogen, skal indeholde følgende oplysninger:

1.	Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
2.	Kørslens erhvervsmæssige formål
3.	Dato for kørslen
4.	Kørslens mål med eventuelle delmål
5.	Angivelse af antal kørte kilometer
6.	De anvendte satser
7.	Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Som det ses i de til SKAT fremsendte bogføringsbilag, fremgår alle disse oplysninger af kørebogen. Kørebogen må derfor siges at være i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav, og SKAT kan derfor ikke kræve, at yderligere oplysninger skal fremlægges, før de kan godkende et kørselsregnskab.

Som bilag 12 er fremlagt et print af udvalgte kundelabels. Af dette print fremgår adresser på udvalgte kunder, som efterfølgende kan sammenholdes med kørebogen. Heraf ses overensstemmelser mellem kundernes adresse, og de destinationssteder som A har anført i kørebogen. Det kan således fastslås, at A de facto har besøgt kunder i de angivne byer, og dermed været berettiget til at modtage kørselsgodtgørelse. Ligeledes skal det bemærkes, at kundeadresser kan fremlægges fra samtlige byer, som fremgår af de køresedler, A har indsendt til SKAT.

Skatteankenævnet henviser til, at arbejdsgiver - dvs. H1 ApS - skal føre kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, for at denne kan godtgøres skattefrit. Det fastholdes, at denne kontrol er ført.

Da kørebogen er helt i overensstemmelse med, hvad der kræves, kan yderligere kontrol ikke pålægges en arbejdsgiver, og H1 ApS har fuldt overblik over de kørte erhvervsmæssige kilometer og ligeledes over udbetalingerne. Godtgørelsen er hermed omfattet af ligningslovens § 9 B og dermed skattefri.

Skatteankenævnet har henvist til, at SKATs krydskontrol har vist, at A´s private Renault ifølge fremsendte køresedler havde kørt 81.286 km, hvilket er i modsætning til de reelle 73.000 km, som bilen havde kørt på salgstidspunktet i juni 2008. Skatteankenævnet har derfor lagt til grund, at bilen ifølge køresedler har kørt 8.334 km "for meget". Dette bestrides.

SKATs kontrol er foretaget på baggrund af køresedler fra december 2004 til maj 2006, jf. bilag 11, hvoraf fremgår, at A indenfor denne periode kørte 25.957 km erhvervsmæssigt i en privatejet bil, og fremsendte køresedler fra december 2006 til november 2007, jf. bilag 11, hvoraf fremgår, at A i denne periode kørte 55.329 km erhvervsmæssigt i en privatejet bil, dvs. i alt (22.957 km + 55.329 km) 81.286 km.

Situationen er imidlertid den, at en sådan sammenlægning ikke giver et retvisende billede af, hvorledes de erhvervsmæssige kilometer er blevet tilbagelagt. Hvor de fremsendte køresedler fra december 2006 til november 2007 alle knytter sig til A´s privatejede Renault med reg.nr. .. ....7, jf. bilag 2, så er der i køresedlerne fra december 2004 til maj 2006 ikke angivet noget køretøj, jf. bilag 4. Dette skyldes, at A fra december 2004 til maj 2006 ligeledes benyttede sig af ægtefællen BA´s privatejede Volvo, hvilket er helt i overensstemmelse med reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse. Af køresedlerne fra 2004 til 2006 fremgår således også kilometer, som A har tilbagelagt i ægtefællens privatejede bil. Dette forklarer, hvorfor der i de til SKAT fremsendte køresedler sammenlagt fremgår flere antal kørte erhvervsmæssige kilometer, end A´s privatejede Renault havde kørt på salgstidspunktet. Det samlede antal kørte kilometer ifølge køresedlerne fra december 2004 til maj 2006 på i alt 25.957 km kan derfor ikke uden videre sammenlægges med de 55.329 km, som A tilbagelagde i sin privatejede Renault fra december 2006 og til november 2007. De 25.957 km blev tilbagelagt i to forskellige biler, hvilket forklarer den forskel på 8.286 km, som SKAT anfører som en begrundelse for at nægte A skattefri kørselsgodtgørelse. Dette til trods for, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, som ubestrideligt er foretaget for H1 ApS i hendes privatbil.

Det gøres derfor gældende, at SKAT ikke er berettiget til at nægte A skattefri kørselsgodtgørelse ud fra betragtninger, som ikke er anlagt på et korrekt grundlag. Det skal derudover bemærkes, at der af de fremsendte køresedler for indkomståret 2007 fremgår, at A har kørt 55.329 km, hvilket nøjagtigt er det antal kørte kilometer, hun har fået kørselsgodtgørelse for. Sammenfattende gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 128.885 i indkomståret 2007.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende

"...

1. Ad genoptagelse af skatteansættelsen for 2005

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2005, og at der følgelig ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at den skattepligtige, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er en videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, jf. Folketingstidende 2004/2005, Tillæg A, 2. Samling, sp. 4277. Af bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, fremgår, at det i relation til spørgsmålet om genoptagelse er afgørende, at de fremlagte oplysninger ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen eller revurdere den, jf. Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, sp. 4606.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at de to betingelser for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Til støtte for påstanden har sagsøgeren - som det eneste nye bilag i sagen - fremlagt et brev fra revisor IC af 30. maj 2008, jf. bilag 6, til sagsøgerens ægtefælle, hvori revisoren erklærer, at der er sket en dobbeltbeskatning af ægtefællens skattefrie befordringsgodtgørelse. Den dobbelte beskatning skulle bestå i, at SKAT først har beskattet godtgørelsen direkte og dernæst i, at SKAT har beskattet sagsøgerens ægtefælle af differencen på ægtefællens mellemregningskonto med selskabet H1 ApS, hvori befordringsgodtgørelsen påstås indeholdt.

Sagsøgeren har på side 7 i påstandsdokumentet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse differencen ved omposteringer på mellemregningskontoen med selskabet for skattepligtig løn for sagsøgeren med kr. 101.118,- i indkomståret 2005.

Af SKATs afgørelse af 20. september 2005, jf. bilag E, fremgår, at sagsøgeren ikke er blevet beskattet af differencen på kr. 101.118,-. Det er alene sagsøgerens ægtefælle, som er blevet beskattet heraf, hvorfor sagsøgerens anbringende om dobbeltbeskatning ikke har betydning for nærværende sag.

Sagsøgerens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2005 vedrører derfor alene beskatningen af befordringsgodtgørelsen på kr. 83.048,-.

Det gøres herefter gældende, at sagsøgeren ikke er fremkommet med nye oplysninger i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2´s forstand, og at skatteansættelsen for indkomståret 2005 i øvrigt er materielt korrekt.

Uddybende gøres det gældende, at befordringsgodtgørelsen på kr. 83.048 for indkomståret 2005 er skattepligtig for sagsøgeren, idet SKAT ved sin kontrol blandt andet kunne konstatere, at den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel ikke stemte overens, ligesom sagsøgeren ikke havde indsendt dokumentation for privat betalte benzinregninger, jf. bilag A, side 5, 4. afsnit, bilag B og bilag 3, side 3, 2. afsnit.

Endvidere kunne SKAT konstatere, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet kørslens formål, rute, mål og eventuelle delmål ikke fremgik af køresedlerne, jf. bilag C.

Det af sagsøgeren indsendte kørselsregnskab har på den baggrund ikke kunnet danne grundlag for H1 ApS´ effektive kontrol med antallet af kørte km. Betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 4, er derfor ikke opfyldt, og skatteansættelsen for 2005 er også af den grund materielt korrekt, jf. i øvrigt samme problemstilling vedrørende indkomståret 2007 behandlet nedenfor.

Samlet set har sagsøgeren således ikke godtgjort, at befordringsgodtgørelsen på kr. 83.048,- ikke er skattepligtig.

Det gøres herefter gældende, at betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke er opfyldt.

2. Ad befordringsgodtgørelse på kr. 128.885,- vedrørende indkomståret 2007

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af den i indkomståret 2007 udbetalte befordringsgodtgørelse på i alt kr. 128.885,-.

Befordringsgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 9 B, der udbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, jf. den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 2. Pkt.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, 1. pkt., og af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 17.3.3., at det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, og at den udbetalte godtgørelse skal indtægtsføres hos arbejdstageren som personlig indkomst, såfremt godtgørelsen udbetales skattefrit, uden at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Endvidere følger det af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde 1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelse af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser og 7) beregning af befordringsgodtgørelsen.

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det forhold, at sagsøgeren er gift med BA, som er hovedanpartshaver i H1 ApS, skærper sagsøgerens bevisbyrde, idet sagsøgeren har sammenfaldende interesser med virksomheden, jf. SKM2005.225.ØLR og SKM2010.778.VLR . Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har således bl.a. ikke godtgjort, at der er ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer, herunder at de af sagsøgeren udarbejdede køresedler (bilag 11) er egnet til at danne grundlag for udøvelse af effektiv kontrol med antallet af kørte kilometer.

Herved må for det første henses til, at køresedlerne først efterfølgende er fremsendt til SKAT, idet disse ikke fandtes på virksomhedens adresse under kontrolbesøget, jf. sagsfremstillingen i Landsskatterettens kendelse af 18. november 2011 (bilag 1, side 19).

På det fremsendte kørselsregnskab, jf. bilag 11, er der anført dato for og formålet med kørslen, destination angivet ved by, afstand samt godtgørelse henholdsvis pr. kørt km og i alt for den kørte tur. Formålet med kørslen er i de fleste tilfælde angivet som "kundebesøg" eller "rengøring". Hver side indeholder en måneds kørsel med angivelse af hvilken bil, der har været kørt i. I december 2006 og hele 2007 er kørslen foretaget i bilen med reg.nr. .. ....7.

Bilen med reg.nr. .. ....7 ejede sagsøgeren i perioden 29. august 2005 til 25. juni 2008. I den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke har indsendt kørebog for perioden 1. juni 2006 til 30. november 2006 og igen for perioden 1. december 2007 til 18. juni 2008, jf. SKATs afgørelse (bilag F, side 7). Det har formodningen mod sig, at bilen har stået stille i denne periode.

Dernæst må særligt henses til, at det af en tidligere til SKAT indsendt kørebog vedrørende perioden 30. august 2005 til 29. maj 2006 fremgår, at sagsøgerens bil i denne periode har kørt 25.957 km, jf. Landsskatterettens kendelse af 18. november 2011 (bilag 2, side 2). Sammenholdt med køresedler fra december 2006 til november 2007, jf. bilag 11, kan det konstateres, at bilen i alt har kørt 81.286 km.

Da bilen sælges hos G2 ApS den 18. juni 2008 har bilen ifølge værkstedsfaktura nr. 4503752 (bilag G) blot kørt 73.000 km. Bilen har altså kørt mere ifølge den af sagsøgeren tidligere fremlagte kørebog (bilag C) sammenholdt med køresedlerne i bilag 11 end km-tælleren viser.

Sagsøgerens oplysninger i køresedlerne (bilag 11) passer således ikke med de faktiske forhold.

Sagsøgeren har gjort gældende, at en sammenlægning af den tidligere indsendte kørebog og køresedlerne for december 2006 og hele 2007 ikke giver et retvisende billede af, hvorledes de erhvervsmæssige kilometer er tilbagelagt. Sagsøgeren henviser i den forbindelse til, at de fremlagte køresedler (bilag 11) alle knytter sig til sagsøgerens bil med reg.nr. .. ....7, men at der i køresedlerne fra december 2004 til maj 2006 ikke er angivet noget køretøj. Dette skyldes, at sagsøgeren i denne periode ligeledes benyttede sig af ægtefællens bil af mærket Volvo.

Det bestrides som udokumenteret, at de ifølge kørebogen kørte 25.957 km er tilbagelagt i to forskellige biler.

Den omstændighed, at køresedlerne fra december 2004 til maj 2006 ikke angiver hvilket køretøj de kørte kilometer vedrører støtter blot det forhold, at kørselsregnskabet ikke har kunnet danne grundlag for H1 ApS´ kontrol med antallet af kørte km.

Endeligt må der tages hensyn til, at køresedlerne, hverken indeholder navn eller adresseoplysninger på de kunder, som sagsøgeren angiveligt skulle have besøgt. Sagsøgeren har kun i begrænset omfang oplyst navn og adresse på sine kunder, jf. bilag 12.

Det forhold, at sagsøgeren måtte kunne fremlægge kundeadresser fra samtlige byer, som fremgår af de køresedler sagsøgeren har indsendt til SKAT kan ikke tillægges betydning.

Det gøres herefter gældende, at kørselsregnskabet ikke har kunnet danne grundlag for arbejdsgiverens (H1 ApS) effektive kontrol med antallet af kørte km, og betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 4 er derfor ikke opfyldt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig der ønsker at få ændret sin skatteansættelse inden for en fastsat frist skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagsøgeren er ikke ved SKATs afgørelse af 20. september 2005 blevet beskattet af differencen på ægtefællen BA´s mellemregningskonto, hvorfor revisor IC´s erklæring af 30. maj 2008 ikke er en ny oplysning af betydning for sagen. Henset hertil og til det af SKAT konstaterede omkring uoverensstemmelserne mellem den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel, sagsøgtes manglende dokumentation for privat betalte benzinregninger samt til, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 finder retten ikke, at sagsøgte har sandsynliggjort eller godtgjort, at der i øvrige foreligger væsentlige, nye oplysninger som kan medføre en ændret skatteansættelse. Betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Befordringsgodtgørelse vedrørende indkomståret 2007

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Det forhold at sagsøgeren er og var gift med hovedanpartshaveren og direktøren i det selskab der har udbetalt befordringsgodtgørelsen finder retten skærper kravet til sagsøgerens bevis.

Det følger af Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR ) at skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at det selskab, der udbetaler befordringsgodtgørelsen fører kontrol med at grundlaget for udbetalingen er til stede.

Under hensyn til det oplyste om de uoverensstemmelser SKAT har konstateret mellem antallet af kørte kilometer, der fremgår ved at sammenholde kilometerstanden ved sagsøgerens køb af sin bil, reg.nr. .. ....7, og kilometerstanden ved salget med antallet af kilometer der er udbetalt befordringsgodtgørelse for og til at der ikke nærmere i den fremsendte kørebog for perioden er anført navn og adresse på de kunder kørslen vedrører, finder retten det ikke godtgjort, at H1 ApS har ført eller har kunnet føre den fornødne kontrol med sagsøgerens kørsel. Sagsøgeren findes derfor ikke at have godtgjort at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt,

Retten finder ikke, at det af sagsøgeren og BA forklarede, bl.a. om at sagsøgerens kørsel til dels har fundet sted i BA´s bil og de fremlagte kundelabels kan føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte og da der ikke er anført omstændigheder der i øvrigt kan begrunde, at sagsøgtes skatteansættelse for denne periode skal hjemvises til fornyet behandling tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagens omkostninger

Sagsøgeren skal betales sagens omkostninger til sagsøgte med 23.000 kr. Beløbet der er inklusive moms dækker sagsøgtes omkostninger til advokatbistand og halvdelen af omkostningerne til udarbejdelse af materialesamling.

Retten har herved lagt vægt på, sagens udfald og værdi samt at sagen har været hovedforhandlet sammen med rettens sag BS R5 1388/2011, BA mod Skatteministeriet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 23.000 kr.