Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - ikke beregnet privatforbrug - hjemmeslagteri

Skatteyderen drev ved siden af sit fuldtidsarbejde virksomhed som hjemmeslagter, hvor han slagtede og parterede grise hos landmænd.Det var ubestridt, at skatteyderens regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, og at SKAT kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst i indkomstårene 2003-2005.Skatteyderen havde i indkomstårene 2003-2005 selvangivet et mindre overskud af hjemmeslagtervirksomheden før afskrivninger og finansieringsudgifter. Efter fradrag for afskrivninger og finansieringsudgifter var virksomheden hvert år underskudsgivende. Med yderligere fradrag af de udgifter til brændstof og gas, som skatteyderen ikke havde medtaget i regnskabet, men som skattemyndighederne havde skønnet et upåklaget fradrag for, havde det reelle underskud været endnu større.Ud fra karakteren af og det betydelige omfang af skatteyderens arbejde i hjemmeslagtervirksomheden havde det formodningen mod sig, at dette alene blev foretaget af lystbetonede årsager og ikke for at opnå en fortjeneste. Skatteyderens forklaring om, hvorfor han drev en underskudsgivende slagtevirksomhed, var ikke støttet af objektive forhold, og skattemyndighederne var på denne baggrund berettiget til at gå ud fra, at han ved den fortsatte virksomhed havde opnået en fortjeneste.Skatteyderen havde ikke godtgjort, at det af Landsskatteretten udøvede skøn over den udeholdte omsætning var sket på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det forhold, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en selvstændig opgørelse af skatteyderens privatforbrug udelukkede ikke, at der var udeholdt indtægter.Landsretten omgjorde derfor byrettens dom og frifandt Skatteministeriet.

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

mod

A
(advokat Christian Falk Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Michael Thuesen

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin frifindelsespåstand for byretten.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt et udateret notat vedrørende observationer fra den 29. november 2004 - 31. maj 2005 vedrørende ...1 samt et notat af 24. november 2006 vedrørende kontrolforløb.

Af SKATs sagsnotat af 26. april 2007 vedrørende fairplay-kontrolaktionen hos A den 26. november 2004 fremgår blandt andet:

"...

Formål med aktionen er:
Afstemning af kassebeholdning/kasserapport
Aftalebog
Ansatte
Lejekontrakt
Aktionstidspunkt ca. kl. 12.00 / 13.00

26.11.2004 Skatteyder blev antruffet på ...1 kl. 13.00.

Arbejdsgiverkontrol:

Skatteyder var lige kommet tilbage med slagterbilen for at rengøre den. Skatteyder var ikke alene om slagtning denne dag, da to andre personer blev antruffet på adressen og to øvrige kørte fra adressen, lige da vi kom. De to antrufne var MJ og NK, som begge nægtede at være slagter og i det hele taget at have været med ude og slagte.

I henhold til Skatteyders forklaring og de adresser som skatteyder havde været ude og slagte hos i løbet af formiddagen, blevet efterfølgende kontaktet. Kunderne kunne bekræfte, at det havde været 3-4 personer hos dem for at slagte. 1 var altid med skatteyder og 2 øvrige var nye.

Fødevarekontrol:

Ringet til Fødevareregionen (SS) som kom ud på stedet og gennemførte deres kontrol. Der var slagtet minimum 11 grise indtil middag, idet der hang 11 stk. rygmarv i kølerummet, som i øvrigt ikke måtte være der, på grund af hygiejne og smittefare. Skatteyder fik påbud om at opfylde reglerne fremover på flere områder.

Skattekontrol:

Skatteyder kunne ikke fremvise hans aftalekalender/bog, idet den lå derhjemme. Faktura kunne han ikke fremvise for dagens omsætning, idet han ikke udstedte kvitteringer/faktura når han var ude for at slagte. Umiddelbart derefter kørte vi hjem til skatteyders hustru for at få udleveret regnskabsmaterialet, men hun kunne ikke finde bilagene for 2003 - fik 2004 bilag udleveret. Kalenderen for slagtninger var kun udfyldt for 1. halvår, det vil sige fra den 1. juli frem til den 26. november ikke var noteret op officielt!!!
Kørt ud til skatteyder på ...1 igen og foreholdt skatteyder overfor manglende overholdelse af udstedelse af faktura for hver slagtning og partering, manglende notering af antal slagtninger, da kalenderen er blank for 1. juli til d.d., kasseoptællinger som ikke er foretaget, og at der ikke foreligger dokumentation for køb af brændstof til slagterbilen. Skatteyder forklarede, at det betalte han bare fra hans pung og kunne ikke huske hvor kvitteringerne var.
Regnskabsmaterialet for 2003 skulle ligge derhjemme, var skatteyder overbevist om - aftalt at det blev indsendt efterfølgende.

Konklusion på kontrollen at der skal foretages revision af skatteyders virksomhed, idet der er rig mulighed for krympning af omsætning og omkostninger.

..."

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af KE, JG, NK og MJ.

A har supplerende forklaret blandt andet, at vandet under slagtningen afkøles, og vandet skal rettelig varmes op til 70 grader. NM er rettelig MJs "pap-datter".

Når han kommer frem til en ejendom, tilslutter han først strøm og vand til bilen. Derefter aflives grisen, der endvidere blandt andet afblødes og skoldes. Indvoldene tages herefter ud, hvorefter grisen flækkes. Det tager alt i alt ca. 1 times tid. Den næste dag finparteres grisen. I den forbindelse foretager han de handlinger, der er anført bilaget om "Finpartere retursvin". Derudover hakker han også farsen og krydrer rullepølse og kommer den i net. En finpartering tager også ca. 1 time. Det tager dog ikke 2 timer at slagte 2 svin på samme sted. Der er ingen, der vil betale ham for en grovpartering, der kun tager 10 minutter. Rygmarven frigøres ved selve slagtningen og ikke først ved finparteringen.

Det tager ca. 1 kvarter at køre fra hans arbejdsplads til ...1, hvor slagtebilen holder. Efter opvarmning af vandet i bilen, er han typisk fremme ved landmanden omkring 16.30-tiden. Han er typisk ved 3-5 kunder pr. aften. På en dag, hvor han har taget fri fra sit fuldtidsarbejde, hvor han kører hjemmefra kl. 5-5.30 er han ofte hjemme omkring kl. 21.30. Når han har forklaret, at de grise, han slagter, er syge, betyder det bare, at grisene ikke må transporteres. De fejler ikke noget, der gør, at de ikke kan spises. Det er ikke sådan, at landmanden fortæller ham, hvorfor den pågældende gris skal hjemmeslagtes, men han kan jo se, hvis en gris har brok.

Hans kunder er ikke interesseret i at få en faktura, idet de ikke kan trække deres privatforbrug fra. De vil derfor ikke have en faktura. Han kan ikke forklare, hvorfor kunderne er ophørt hos ham efter, at han er begyndt at give dem fakturaer, således som han forklarede under mødet i Landsskatteretten.

Han brugte ikke medhjælpere i 2003-2005.

Slagtebilen parkeres normalt hos en gammel skolekammerat. Det har han fået lov til. Bilen kan ikke holde på hans egen adresse, idet han bor inde i byen.

Kalenderen, som SKAT fandt ved kontrolaktionen, var ikke udfyldt længere end frem til og med juni måned 2004, fordi de efterfølgende slagtninger ikke var ført ind i kalenderen. Han skrev de enkelte slagtninger mv. ned på små lapper papir, herunder gule post it-lapper. Han kan ikke huske, hvornår han skrev resten ind i kasserapporten.

Når han havde tid til det, ajourførte han kalenderen. Når kalenderen var udfyldt, udfyldte han kasserapporten halvårligt eller sådan noget. Adspurgt, om det er rigtigt forstået, at kasserapporten blev ført halvårligt, har han forklaret, at det nok skete månedligt, når han også havde de regninger, han havde betalt.

Man kan slet ikke være 4 eller 5 mand i hans slagtebil. En af de kunder, som SKAT havde afhørt i forbindelse med kontrolaktionen, var godt og grundigt gal på ham, da kunden ikke brød sig om at få besøg af SKAT. Den pågældende landmand sagde, at han derfor havde sagt til SKAT, at der havde været medhjælpere ude ved slagtningen.

Han foretog ikke yderligere slagtninger efter kontrolaktionen. Han havde ikke 11 slagtninger den 26. november 2004. De 11 rygmarv, der blev fundet, stammede ikke fra den samme dag. Foreholdt, at det synes at fremgå af hans kasserapport for den pågældende dag, at han havde foretaget 11 slagtninger, har han forklaret, at han så alligevel må have været ude at slagte efter kontrolaktionen.

Den 26. november 2004, hvor SKAT foretog kontrolaktionen, kom SKAT kørende i 3 biler. NK og MJ skulle låne vidnets bil og trailer. MM kom med dem i en bil til ejendommen, og hun kørte med bilen igen.

Vedrørende SKATs observationsrapport har han forklaret, at han ikke havde medhjælpere til slagtningerne den 26. november 2004. Han har ikke tidligere set bilaget. Om de dage, hvor bilen har været væk, og hvor der ikke i kalenderen er anført slagtninger, har han forklaret, at han vil tro, at bilen enten har været på værksted, eller at hans svigersøns har arbejdet med reparationer på bilen. Han kan dog ikke i dag huske de pågældende dage.

Han kan godt lide arbejdet med at slagte, og han ville gerne have fortsat på G1 til sin pension, hvis det ikke var lukket. Det lyder måske mærkeligt, men han fortsætter sin slagterivirksomhed, selvom den giver underskud, fordi han nyder det. Mange af kunderne har han kendt i mange år, nogle som børn. Hans kone så gerne, at han ophørte med virksomheden. Han har aldrig gået på kursus i at drive virksomhed; det har han ikke haft tid til.

Når det af 2006-kalenderen fremgår, at der har været 16 slagtninger på en dag, må det skyldes, at omstændighederne har været anderledes, f eks. ved, at der har været flere grise pr. sted. Det kan godt lade sig gøre, hvis man begynder kl. 5 og slutter ved 22-23-tiden om aftenen.

Han regner med, at det var ham, der foretog slagtningerne, der er nævnt i SKATs kontrolnotat af 24. november 2006. Det er mange slagtninger for en mand. Han havde ikke medhjælpere med denne dag.

Han og hans bror CA havde for mange år siden en forretning sammen, hvor de delte opgaverne med at slagte og partere. Det ophørte, fordi broderen fik en bypass-operation.

KE har forklaret blandt andet, at hun har arbejdet i skattevæsenet i 28 år, først i kommunalt regi. Det er hende, der har lavet sagsnotatet vedrørende fairplay-kontrolaktionen den 26. november 2004. Notaterne om kontrollens forløb er foretaget den dag, kontrollen blev foretaget.

Fairplay-kontrollen angik generelt blandt andet sort omsætning, og hun var i et kontrolteam, der beskæftigede sig med hjemmeslagtninger. De havde også fødevarekontrollen med. Den 26. november 2004 var de i alt 5 personer, der deltog i kontrollen. Heraf kom 2 fra det kommunale skattevæsen, 1 fra ToldSkat og 2 fra fødevarekontrollen. Det var JG, der deltog fra ToldSkat.

De kørte i en firmabil med "reklamer" på siden. På vej op ad indkørslen til ejendommen så de en sort Mercedes, der kom kørende mod dem, idet den var på vej til at forlade ejendommen. Hun gav med hånden tegn til føreren om ikke at køre fra ejendommen. Derudover kørte hun på midten af den ret snævre indkørsel for at forhindre den modkørende i at forlade ejendommen. Hun valgte imidlertid at køre ud til siden, og den sorte Mercedes kørte herefter forbi. Hun så, at føreren og passageren begge var mænd, men nærmere kan hun ikke beskrive dem. Hun mener, at de begge havde groft arbejdstøj på, men heller ikke dette kan hun i dag beskrive nærmere. De skrev registreringsnummeret på bilen op, og det viste sig, at det var DA, der ejede bilen.

Når hun i afgørelsen af 18. maj 2007 vedrørende indkomståret 2003 har skrevet, at der var personer, der flygtede, handler det om de to personer, der kørte fra stedet i den sorte Mercedes. NK og MJ var i første omgang ikke villige til at oplyse deres navne. Som hun husker det, var deres tøj ikke rent.

Det var ikke hende, der tog kontakt til kunderne. Det var JG. De kan desværre ikke finde et sagsnotat om, hvilke kunder han talte med.

Det var fødevarekontrollen, der fandt de 11 rygmarv i slagtebilen. Det var fødevarekontrollens spontane udmelding, at der var slagtet 11 grise inden middag. Det er derfor, dette er angivet i rapporten.

På ...1 fandt de ingen papirer. A sagde, at de var derhjemme. Ved henvendelse på bopælen sagde hustruen, at hun ikke kunne finde 2003-regnskabet. Vidnet fik papirerne vedrørende 2004, og disse var ikke ajourført. Det konfronterede hun samme dag A med. A forklarede, at han ikke havde nogen fakturablokke. Det var først senere, efter SKAT havde truffet afgørelse, at A forklarede, at han skrev slagtningerne ned på gule lapper. SKAT har aldrig set de gule lapper.

Det var hende, der gjorde de observationer vedrørende ...1, der er omtalt i det notat, der er fremlagt for landsretten. Hun kører dagligt forbi ...1. Pladsen, hvor slagtebilen holder, er synlig fra vejen. De tog ikke kontakt til ejeren af bilen ..., som er nævnt i observationsnotatet. Bilen holdt lidt fra bygningen, men tæt ved det sted, som slagtebilen normalt holdt. Det så derfor ikke ud til, at den, der kørte bilen, var på besøg hos ejendommens ejer. Det støtter hun også på, at bilen holdt der, når slagtebilen var væk. Bilen ... blev solgt. Hun kan ikke huske, hvornår bilaget er lavet. Notaterne er lavet løbende under observationerne frem til 31. maj 2005. Hun kan ikke huske, hvornår bilaget blev fremsendt til Kammeradvokaten.

Hun var også med ved de efterfølgende kontrolbesøg nævnt i rapporten af 24. november 2006. De kørte fra skattecenteret fra morgenstunden omkring kl. 8 og kom nok frem til den første landmand mellem kl. 9 og 10. De spurgte den første landmand, om A have haft medhjælp, men det ville han ikke fortælle noget om.

Det er hende, der har skrevet SKATs afgørelse om indkomståret 2003. Grunden til, at afgørelsen om ændring af omsætningen for 2003 først er truffet i 2007 og lang tid efter kontrollen i november 2004, er, at de skulle undersøge en række ting.

Vedrørende As forklaring gengivet i afgørelsen af 13. juni 2007 for indkomståret 2004 har hun forklaret, at grunden til, at kunderne ikke ønsker en faktura, så vidt hun husker det, var, at kunderne ville kunne få et problem, hvis det blev klart, at de havde fået slagtet større mængder kød, end de kunne bruge selv, fordi hjemmeslagtet kød af sundhedsmæssige grunde ikke må forlade ejendommen.

Der er ikke lavet en yderligere privatforbrugsopgørelse end den, der fremgår af As årsregnskaber. Hun har sammenlignet disse, men har valgt ikke at foretage yderligere privatforbrugsberegninger eller at kommentere As beregninger i afgørelsen.

JG har forklaret blandt andet, at han er ansat i SKAT. Han blev ansat i toldvæsenet i 1971.

Han deltog i fairplay-kontrolaktionen den 26. november 2004. Han mener, at han kørte dertil i sin egen bil, og at han ikke kørte i samme bil som det foregående vidne. Han hæftede sig ikke ved, at der var en bil, der forlod ejendommen, da de ankom. Han deltog ikke i samtalerne med MJ og NK, idet han ret hurtigt kørte videre ud til kunderne. Det var et ældre pensioneret ægtepar, der havde et landsted. Parret har nu solgt gården, og manden er vist nok død. Han var herudover ved et yderligere sted, men kan ikke huske mere derfra. Han er overbevist om, at der blev lavet notater om møderne, men disse kan ikke fremfindes via journalsystemet, der dengang var meget anderledes end i dag. Der burde have været en kobling på CVR-nummer. Han kan huske, at kunderne forklarede, at A ikke var alene. Når det i kontrolrapporten er anført, at kunderne forklarede, at der var 3-4 personer hos dem, at en altid var med A, og at to øvrige var nye, må det have været sådan, men han kan ikke huske det i dag. Han så de rygmarv, der blev fundet i slagtebilen. Han kan ikke huske, hvem det var, der "flygtede" fra stedet, således som det fremgår af referatet fra fairplay-kontrolaktionen.

Han deltog også i kontrolbesøgene den 23. november 2006. Her deltog han i kontrolbesøg nr. 1-4, der er nævnt i notatet af 24. november 2006. Men han deltog ikke i kontrolbesøg nr. 5. De plejer at spørge, om der har været medhjælpere med til en slagtning; men han kan ikke huske, hvad der blev svaret.

Han deltog i mødet med A den 29. maj 2007, som er refereret i afgørelsen af 13. juni 2007 vedrørende indkomståret 2004. Han kan dog ikke huske nærmere om As forklaring om baggrunden for, at virksomhedens kunder ikke ønskede at få en faktura. A blev under mødet partshørt om de oplysninger, der fremgik af referatet fra fairplay-kontrolaktionen.

NK har forklaret blandt andet, at han i mange år har arbejdet med A på G1. Han var på ejendommen under kontrolaktionen i november 2004. Det var han, fordi han og MJ skulle låne en bil og trailer af A, idet de skulle bruge den til at køre noget træ. SKAT ville have oplysninger om hans navn, adresse og arbejdsplads.

MJ har forklaret blandt andet, at A er hans svoger. De har også arbejdet sammen på G1. Det er rigtigt, at han sammen med NK var på ejendommen. Det var han, fordi han og NK skulle låne en bil og trailer af A til at køre noget træ. SKAT ville have oplysninger om hans navn, adresse og arbejdsplads.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har for landsretten endvidere navnlig gjort gældende, at det er i strid med Skatteministeriets praksis at påanke nærværende sag, jf. Skatteministeriets Retssagsvejledning.

Skatteministeriet har heroverfor navnlig gjort gældende, at Skatteministeriet ikke er afskåret fra at anke byrettens dom, der hviler på en forkert forudsætning om bevisbyrden for udeholdt omsætning, og som vil kunne få betydning for mange andre sager.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at As bogføring og bilag ikke opfylder lovgivningens krav, og at hans regnskabsgrundlag derfor kan tilsidesættes med den virkning, at der foretages en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst de pågældende år.

A har i indkomstårene 2003-2005 selvangivet et resultat ved sin hjemme-slagterivirksomhed før afskrivninger og finansieringsudgifter på mellem 6.118 kr. og 28.047 kr., og virksomheden gav med fradrag af de nævnte poster hvert år et underskud på mellem 10.769 kr. og 48.368 kr. Med fradrag af As udgifter til brændstof og gas, som skattemyndighederne efterfølgende har skønnet et upåklaget fradrag for, må det lægges til grund, at det reelle underskud har været endnu større.

Efter oplysningerne om karakteren og det meget betydelige omfang af As arbejde i hjemmeslagterivirksomheden, som han drev i sin fritid ved siden af sit fuldtidsjob i forsvaret, har det formodningen i mod sig, at dette alene foretages af lystbetonede årsager og ikke for at opnå en fortjeneste. As forklaring om, at han driver slagterivirksomhed, fordi den er en del af hans livsstil, er ikke støttet af objektive forhold, og skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at gå ud fra, at A ved sin fortsatte virksomhed har opnået en fortjeneste ved sit arbejde. Landsretten finder herefter, at det har været berettiget at lægge til grund, at en del af omsætningen fra virksomheden er blevet udeholdt.

Det forhold, at skattemyndighederne ikke har foretaget en selvstændig opgørelse af As privatforbrug, udelukker ikke, at der er udeholdt indtægter.

A har heller ikke ved den skete bevisførelse i øvrigt godtgjort, at det af Landsskatteretten udøvede skøn, er sket på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Herefter, og idet As øvrige anbringender ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald, forløb og omfang skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 63.620 kr. Beløbet omfatter 3.620 kr. til retsafgift og 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 63.620 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.