Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand

Byretten afviste ved dom klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Klageren indbragte byrettens dom for landsretten. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen. Landsretten ophævede derfor byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling i byretten.Klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten, da spørgsmålet om afvisning af sagen blev udskilt til særskilt behandling og afgørelse i byretten.

Klagen vedrører omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag, der ved dom blev afvist af byretten. Byrettens dom blev senere ophævet af landsretten.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 49.627,88 kr. inklusiv moms.

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af 37.127,88 kr. inklusiv moms eller 18.563,94 kr. inklusiv moms.

Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 50 % af 27.110,82 kr. inklusiv moms og 100 % af 10.017,07 kr. inklusiv moms eller 23.572,48 kr. inklusiv moms.

Sagens oplysninger

Klageren har tidligere drevet virksomheden H1 (herefter benævnt virksomheden) i personligt regi.

Ved afgørelse af 9. oktober 2003 forhøjede ToldSkat skønsmæssigt virksomhedens momstilsvar og vinafgift med i alt 620.662 kr. for 1999 og 626.519 kr. for 2000. Forhøjelserne blev foretaget som følge af, at den kommunale skatteforvaltning havde foretaget ændringer i klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 og 2000 vedrørende virksomheden.

Klagerens advokat påklagede ToldSkats afgørelse til Landsskatteretten, der ved kendelse af 3. november 2009 stadfæstede ToldSkats afgørelse.

Klagerens advokat indbragte Landsskatterettens kendelse for byretten med påstand om, at der ikke var grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar og vinafgift med i alt 620.662 kr. for 1999 og 626.219 kr. for 2000.

Byretten afsagde dom den 16. august 2010. Af dommen fremgår blandt andet følgende:

"Sagens baggrund og parternes påstande

(...)

Sagsøgte har principalt påstået sagen afvist, subsidiært frifindelse.

Sagsøgeren har over for afvisningspåstanden påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.

Retten har i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1 og stk. 2 truffet bestemmelse om, at afvisningsspørgsmålet skal forhandles og afgøres særskilt og med parternes indforståelse på skriftligt grundlag.

(...)

Rettens begrundelse og afgørelse

(...)

Da søgsmålsfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 herefter er overskredet, afvises sagen.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at der er tilkendt sagsøgte 20.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Retten har ved fastsættelse af passende udgift til sagsøgtes advokatbistand henset til, at sagen, der vedrører betaling af moms og vinafgift på i alt 1.246.881 kr., er afgjort på skriftligt grundlag på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet.

Thi kendes for ret

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 20.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet."

Klagerens advokat indbragte byrettens dom for landsretten med principal påstand om, at der ikke var grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar og vinafgift med i alt 620.662 kr. for 1999 og 626.219 kr. for 2000. Subsidiært nedlagde advokaten påstand om, at forhøjelsen af momstilsvar og vinafgift blev fastsat til et mindre beløb end bestemt af Landsskatteretten.

Klagerens advokat nedlagde endvidere supplerende principal påstand om, at den af byretten afsagte dom blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fortsat behandling ved byretten. Subsidiært nedlagde advokaten supplerende påstand om, at sagen var indbragt rettidigt for byretten i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Østre Landsret afsagde dom den 2. marts 2011. Af dommen fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Indstævnte, Skatteministeriet, har i ankesvarskriftet principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse over for appellantens oprindelige principale og subsidiære påstande, stadfæstelse over for den supplerende principale påstand, og afvisning, subsidiært frifindelse over for den supplerende subsidiære påstand.

Indstævnte har i et efterfølgende processkrift frafaldet de nedlagte påstande, der relaterer sig til sagens formalitet, og således frafaldet den principale påstand om afvisning over for appellantens oprindelige principale og subsidiære påstande, frafaldet påstanden om stadfæstelse over for den supplerende påstand og taget bekræftende til genmæle over for den supplerende subsidiære påstand.

Appellanten har heroverfor endeligt påstået sagen hjemvist til retten i Y1 til fortsat behandling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da indstævnte under ankesagen har frafaldet de nedlagte påstande om afvisning af sagen og taget bekræftende til genmæle over for den af appellanten nedlagte påstand om at skulle anerkende, at nærværende sag rettidigt er indbragt for byretten i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at afvise sagen.

Henset til, at spørgsmålet om afvisning af sagen har været udskilt til særskilt behandling og afgørelse i byretten, finder landsretten, at byrettens dom bør ophæves, og at sagen bør hjemvises til byretten til fortsat behandling af sagens realitet.

Landsretten tager således appellantens endelige påstand om hjemvisning af sagen til byretten til følge.

Efter sagens hidtidige forløb finder landsretten, at appellanten skal betale sagsomkostninger for begge retter med i alt 25.000 kr. Beløbet omfatter 2.000 kr. til retsafgift og 23.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved retten i Y1.

I sagsomkostninger for byretten og landsretten skal indstævnte, Skatteministeriet, betale 25.000 kr. til appellanten, A.

(...)"

Klagerens advokat har på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten og landsretten med 100 % 97.724,52 kr. inklusiv moms. Advokaten har anført i ansøgningen, at klageren har opnået medhold i det selvstændige formalitetsspørgsmål vedrørende det indgivne sagsanlæg, og at klageren derfor er berettiget til at få udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med denne del af sagen, uanset at sagen er hjemvist til realitetsbehandling ved byretten. Ved ansøgningen har advokaten vedlagt en faktura af 7. marts 2011, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

Advokaten har endvidere ved ansøgningen vedlagt følgende timeregnskab:

Ved e-mail af 6. maj 2011 til klagerens advokat har SKAT anført, at der kun kan ydes acontogodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten, da der endnu ikke er afsagt en dom, hvoraf det fremgår, om der gives medhold eller ej. Sagen må anses for at være under behandling i byretten, da Østre Landsret har ophævet byrettens afvisning og hjemvist sagen til fortsat behandling i byretten.

Klagerens advokat har ved e-mail af 6. maj 2011 til SKAT anført følgende:

"Den formalitetsstvist, der er afgjort af byret og landsret er endelig i sin karakter, og som det fremgår af omkostningsafgørelsen, er der gjort endeligt op omkostningsmæssigt med denne del af sagen, hvorfor denne sag også kan afgøres endeligt omkostningsmæssigt, da sagens realitet ikke tidligere har været behandlet ved byretten. Jeg mener afgjort ikke, at du har ret i dine betragtninger, da sagen nu starter på en frisk i byretten vedr. sagens realitet, hvilket er konsekvensen af hjemvisningen. Den eneste forskel, der er på en ny sag og denne sag ved retten i Y1 er at retsgebyret allerede er betalt, så her kan du udelukke retsafgiften for byretten helt af din afgørelse, idet jeg vist har medtaget dette i opgørelsen, men den skal hverken med helt eller delvist med, netop fordi dette vil indgå i rettens omkostningsafgørelse, når sagen er slut, hvilket netop er i modsætning til det arbejde, der tidligere er udført ved retten i Y1, som netop ikke vil indgå i en omkostningsafgørelse for retten i Y1, uanset udfald, da sagen er endeligt afgjort omkostningsmæssigt vedr. denne tvist. Hvem der får medhold i den fortsatte sag ved retten i Y1 har intet overhovedet at gøre med den nu afsluttede tvist, som er afsluttet omkostningsmæssigt for byret og landsret af ØLR. En sådan omkostningsafgørelse ville jo ikke give mening, hvis der igen skulle tages hensyn til det tidligere forløb, når sagen endelig afsluttes ved retten i Y1. Når sagen således vedr. sagens formalitet er endeligt afgjort i enhver henseende, så må sagen også efter reglerne om omkostningsafgørelse også afsluttes endeligt. Hvis der var tale om en delafgørelse, hvor omkostningsspørgsmålet blev henskudt til senere var det en anden sag."

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af 37.127,88 kr. inklusiv moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten og 100 % af 35.596,63 kr. inklusiv moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for Østre Landsret.

Det samlede honorar på 93.406,25 kr. inklusiv moms delt med det samlede antal timer på 30,5 giver en timepris på 3.062,50 kr. Tidsforbruget kan ifølge timeregnskabet opdeles med 15,5 timer vedrørende byretten og 15 timer vedrørende Østre Landsret. Honoraret kan herefter fordeles således:

Retsafgifterne på i alt 4.000 kr. fordeles med 2.000 kr. til hver ret, og forsendelsesomkostningerne fordeles med 159,13 kr. til hver ret.

De godtgørelsesberettigede udgifter skal reduceres med tilkendte sagsomkostninger, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, punkt 1. Det ansøgte beløb nedsættes derfor med 25.000 kr. Klagerens advokat har anslået, at de tilkendte sagsomkostninger skal fordeles med 50 % til hver ret.

Byretssagen er ikke afsluttet, da Østre Landsret har ophævet byrettens dom og hjemvist sagen til fortsat behandling i byretten. Der er endvidere ikke givet medhold i de nedlagte påstande ved byretten. Der kan derfor kun udbetales acontogodtgørelse, jf. afsnit A.A.13.8 i SKATs juridiske vejledning 2011-1.

Acontogodtgørelsen udgør 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum. SKAT tager forbehold for eventuelt krav om tilbagebetaling, såfremt der i forbindelse med sagens endelige afregning kan konstateres, at der helt eller delvist er sket udbetaling af uberettiget godtgørelse. Udgifterne til sagkyndig bistand kan godtgøres med 100 % i tilfælde af, at klageren får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum.

Godtgørelsen for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten kan herefter opgøres til følgende:

I sagen ved Østre Landsret er der givet fuldt medhold, da Østre Landsret har givet medhold i den supplerende principale påstand. Udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for Østre Landsret kan derfor godtgøres med 100 %, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum.

Godtgørelsen for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for Østre Landsret kan herefter opgøres til følgende:

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat principal påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten med 100 % af det opgjorte salærkrav. Subsidiært har klagerens advokat nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens indbringelse for byretten med 50 % af ca. 4-4,5 time og 100 % af det resterende tidsforbrug.

En sag vedrørende en formalitetstvist, der er afsluttet med, at der skal indbetales omkostninger fra begge retter fra Kammeradvokaten, må anses for en afsluttet sag, der herefter skal godtgøres med 100 %.

Såfremt klageren ikke opnår medhold i den verserende sag ved byretten, vil der sædvanligvis være grundlag for kun at godtgøre 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand. Klageren vil således ikke modtage yderligere godtgørelse for den sagkyndige bistand, der blev ydet vedrørende formalitetstvisten, hvilket ikke er rimeligt, da klageren utvivlsomt er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med formalitetstvisten.

Halvdelen af det tidsforbrug ved byretten, der er forbundet med møde med klageren samt affatning af stævning (ca. 4 - 4,5 time), kan til nød anses som tidsforbrug, der vedrører den verserende byretssag. Det resterende tidsforbrug vedrører derimod udelukkende formalitetstvisten, og udgifterne forbundet hermed skal derfor godtgøres med 100 %, da klageren har fået medhold i formalitetstvisten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer) fremgår følgende:

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

Stk. 3. Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2."

Spørgsmålet om afvisning af sagen blev udskilt til særskilt behandling og afgørelse i byretten.

Som følge heraf må afvisningsspørgsmålet anses for en selvstændig sag ved byretten.

Det forhold, at landsretten ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten måtte, som følge af at byretten afsagde dom om afvisningsspørgsmålet, således afsige dom om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen.

Af bemærkningerne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 33 D, der er enslydende med skatteforvaltningslovens § 55, fremgår, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til klager, der afvises (lovforslag nr. 121, Folketingstidende 1996-97, 1. samling).

I et tilfælde som det foreliggende, hvor landsretten har udtalt, at der ikke er grundlag for at afvise sagen, og hvor Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for den af klageren nedlagte påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at sagen blev indbragt rettidigt for byretten, må klageren dog være berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen ved byretten.

Den sagkyndige bistand, der er ydet i perioden fra den 21. december 2009 til den 4. februar 2010 (8 ½ timer), anses for at vedrøre den materielle sag, som landsretten har hjemvist til byretten. Spørgsmålet om afvisning blev således først rejst i skatteministeriets svarskrift til byretten, og klagerens udgift til sagkyndig bistand forud for dette tidspunkt må derfor vedrøre sagens materielle forhold. Da denne sag stadig verserede på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, kan disse udgifter alene godtgøres a conto med 50 %, jf. afsnit A.A.13.8 i SKATs juridiske vejledning 2012-2.

Den sagkyndige bistand, der er ydet i perioden fra den 14. juni 2010 til den 11. juli 2010 (7 timer), kan derimod henføres til afvisningssagen ved byretten.

Af bemærkningerne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 33 A, der er enslydende med skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår blandt andet følgende (lovforslag nr. 54, Folketingstidende 2001-2002, 2. samling):

"Endvidere skal told- og skatteregionen foretage en selvstændig samlet medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin afslutning ved domstolene.

Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet, i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser."

Ud fra en samlet vurdering af afvisningssagen må klageren anses for at have opnået fuldt medhold ved byretten. Udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med afvisningssagen ved byretten skal derfor godtgøres med 100 %, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum.

Udgifter til retsafgift og forsendelse er godtgørelsesberettigede udgifter i medfør af skatteforvaltningslovs § 54, stk. 1, nr. 2. Udgifterne skal derfor tillægges det godtgørelsesberettigede beløb.

Den andel af klagerens udgifter til retsafgifter og forsendelse, der vedrører byretten (2.159,13 kr.), fordeles med 1.079,57 kr. på afvisningssagen og 1.079,57 kr. på den materielle sag.

De godtgørelsesberettigede udgifter vedrørende afvisningssagen skal reduceres med de tilkendte sagsomkostninger, der kan henføres til byretten (12.500 kr.), jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, nr. 1.

Det godtgørelsesberettigede beløb kan herefter opgøres således:

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.