Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - kontantbeholdning - lån hos pengeudlåner

Sagen vedrører, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst som følge af, at der i forbindelse med sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn blev fundet en større kontantbeholdning i sagsøgerens håndbagage i 2008.Sagsøgeren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst, da det beløb, sagsøgeren havde på sig ved udrejsen, skulle anvendes til tilbagebetaling af et lån, som sagsøgeren havde optaget i 2000 i Syrien.Retten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke kunne lægges til grund, at det beløb, som sagsøgeren var i besiddelse af, stammede fra et 8 år tidligere optaget lån. Retten fandt herefter, at SKAT havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst, da sagsøgeren ikke havde været i stand til at redegøre for, hvorfra kontantbeholdningen stammede.

Parter

A
(Advokat Tage Gøttsche)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokat v/advokatfuldmægtig Jonas Svensson)

Afsagt af byretsdommer

Poul Holm

Sagens baggrund og parternes påstande

Den 5. december 2011 afsagde Landsskatteretten en kendelse, hvorved sagsøgeren, A´s skattepligtige indkomst for 2008 skønsmæssigt blev forhøjet med 250.723 kr. Forhøjelsen indebar, at sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2008, der af skattemyndighederne var beregnet til - 109.081 kr., blev bragt op på linje med sagsøgerens privatforbrug for de foregående år.

Baggrunden for forhøjelsen - og begningen af sagsøgerens privatforbrug - var, at sagsøgeren ved udrejse til Syrien den 11. februar 2008 ved en sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn var blevet fundet i besiddelse af 271.114 kr. i hovedsagelig dansk valuta.

Sagsøgeren har bestridt, at der er grundlag for at forhøje hendes indkomst, da det beløb, hun havde på sig ved udrejsen, skulle anvendes til tilbagebetaling af et lån, som hun havde optaget i 2000 i Syrien.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 250.723 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det kontantbeløb, som sagsøgeren var i besiddelse af ved udrejsen til Syrien, blev fundet i hendes håndbagage. Beløbet bestod af følgende valutaer:

Der er ikke uenighed om de kurser, der er benyttet ved omregningen.

Af en rapport af 11. februar 2008 til brug for toldkontrol fremgår, at sagsøgeren ved kontrollen oplyste, "at pengene stammede fra pågældende og families opsparing. Pengene skulle bruges til at erhvervelse af lejlighed i Syrien."

Det anføres i Landsskatterettens kendelse:

"...

Efterfølgende har klagerens datter til SKAT oplyst, at der rettelig var tale om en kontantbeholdning, der stammede fra et lån, som blev optaget i 2000. Lånet skulle anvendes til opstart af en virksomhed, som klagerens søn skulle arbejde i. Beløbet, som klageren havde i sin håndbagage, skulle anvendes til tilbagebetaling af lånet. Det blev endvidere oplyst, at pengene aldrig har været indsat i banken.

Klageren har overfor Landsskatteretten oplyst, at lånet blev overført til hendes bankkonto i Nordea via bankoverførsel fra Syrien og umiddelbart derefter hævet og lagt i bankboks.

..."

Sagsøgeren har under sagens behandling hos SKAT tilvejebragt en (kopi af) "Loan Contract", hvorefter sagsøgeren, der er anført med bl.a. cpr.nr., har lånt 250.000 danske kr. af SH, til en årlig rente på 13,5 %, og at lånet skal tilbagebetales med 5.000 kr. om måneden, senest den 5. i måneden og første gang 1. oktober 2000. Lånet skulle udbetales "cash" ved kontraktens underskrivelse. I tilfælde af forsinkelse med betalingen, stiger renten til 16 %. Lånekontrakten, der er affattet på engelsk, er dateret 25. maj 2000 og er indgået sammen med en translatør. Lånedokumentet fremtræder som underskrevet af sagsøgeren og långiveren, og der er anført en advokat.

I forbindelse med behandlingen af sagen hos SKAT tilvejebragte sagsøgeren en kopi af et tillæg til låneaftalen, der er oversat fra arabisk til engelsk den 25. maj 2010, hvorefter lånebeløbet er betalt af sagsøgeren den 12. februar 2008, og hvorefter

"...

Both parties have agreed that the financial interest, agreed upon, (%13.5) annually, should be paid by installments within a period not exceeding four years.

..."

Af et kontoudtog for sagsøgerens konto ... med Nordea fremgår, at der den 6. juni 2000 blev indsat 249.970,00 kr. som en udenlands overførsel. Den 3. august 2000 blev der fra kontoen med teksten "Bgs ..." trukket 250.000 kr. Der er fremlagt et overførselsbilag, men det fremgår ikke, hvem der er indehaver af modtagerkontoen.

Der er fremlagt en bokslejekontrakt af 8. november 2004 mellem Danske Bank og BA, der er sagsøgerens datter. Der er endvidere fremlagt en fuldmagt af 8. november 2004, hvoraf fremgår, at sagsøgeren har fået fuldmagt til boksen.

Den 1. september 2011 gav sagsøgeren møde hos SKAT sammen med hendes søn, CA. Det hedder i mødereferatet:

"...

CA forklarede, at hans mor oprindelig flygtede fra Libanon til Syrien. I 1991 flygtede hun med 4 børn til Danmark. På det tidspunkt var hun fraskilt. Hun blev senere gift igen med en mand fra Syrien og fik et barn med ham i 1999. De er efterfølgende blevet skilt.

I 2000 lånte hun nogle penge for at hjælpe CA med at starte en forretning. Det blev ikke til noget, fordi CA blev syg. Han har haft psykiske problemer - maniodepressiv - som har bevirket, at han bl.a. slog sin mor.

Lånet som blev optaget i syrisk valuta, blev overført til klagerens danske bankkonto i F1-Bank - nu Nordea. Lånet blev efter ca. 1 måned hævet på bankkontoen og lagt i en bankboks.

Pengene er bl.a. anvendt til at hjælpe de 4 voksne børn. Når der var behov for penge, tog klageren et beløb i bankboksen og efter nogle måneder, blev et tilsvarende beløb lagt tilbage i bankboksen. Hun sørgede for, at det lånte beløb var intakt.

CA pointerede, at selv om lånebeløbet er aftalt i danske kroner, er lånet optaget i syrisk valuta. Pengene blev sendt til Danmark via bank. Når man overfører penge til Danmark, bliver beløb et automatisk vekslet til danske kroner, udtalte CA.

...

Klageren oplyste, at hun havde anvendt ca. 65.000 kr. af pengene til at bygge en udestue. Boligforeningen godkendte ikke udestuen og hun blev bedt om at rive den ned igen. Det skete i 2004. De 65.000 kr. blev lagt tilbage i bankboksen, så snart hun havde sparet dem op.

Årsagen til, at hun rejste tilbage til Syrien i 2008 med pengene i sin håndbagage var, at hun flygtede fra CA, der var meget voldelig. Hun var bange for at han ville tage alle pengene og bruge dem. Hun anvendte ikke bankoverførsel, da hun var bange for, at pengene skulle blive væk.

På grund af sin depression, var hun meget uligevægtig, og svarede derfor helt forkert, da hun blev udspurgt i lufthavnen om, hvad pengene skulle bruges til. Adspurgt erklærede klageren, at pengene var hendes. Hun transporterede dem ikke for en anden person.

Klageren oplyste, at hun havde betalt renter, men at hun ikke ønskede at trække dem fra. I henhold til hendes tro, må man ikke betale renter.

..."

Der er fremlagt oplysningerne om sagsøgerens økonomiske forhold. Det er således oplyst, at hun i 2004 og 2005 har været ansat i vikariater som pædagogmedhjælper, men sygemeldt en del af perioden. Hun har modtaget sygedagpenge fra 26. september 2005 til 2007, hvor hun blev tilkendt førtidspension på grund af en depression. Hun har i perioden 2005 - 2008 ikke haft større bankindeståender.

SKAT har beregnet sagsøgerens privatforbrug for 2006 - 2008 således:

Hvis der tages hensyn til, at der for 2008 er taget 271.114 kr. med ud af landet, giver det et negativt privatforbrug på 109.081 kr. Privatforbruget for 2006 og 2007 har gennemsnitligt været 141.642 kr. Den skønsmæssige forhøjelse fremkommer således som summen af det negative privatforbrug for 2008 og det gennemsnitlige privatforbrug i de 2 foregående år.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 5. december 2011:

"...

...

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har rådet over et privat lån i 2008 optaget i Syrien i 2000.

Privatforbrugsopgørelsen viser et negativt privatforbrug på 109.081 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bringer hendes privatforbrug op på linje med privatforbrugene for tidligere år. Der er derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at hun er syg og lider af for højt blodtryk. Hun får førtidspension. Hun var i 2000 på besøg i Syrien for at låne penge. Hun blev af nogle bekendte henvist til en pengeudlåner, som hun ikke kendte i forvejen. Der blev indgået en aftale om lån. Pengene blev overført til Danmark. Hun mener, at hun skrev en check på 250.000 kr., hvorefter hendes tidligere ægtefælle hævede pengene, der derefter blev lagt i en bankboks. Hun mener, at hendes eksmand og datter var til stede ved den lejlighed. Hun har fra boksen taget penge ud, som hun har brugt på sine børn og derefter betalt dem tilbage, således at beløbet i bankboksen blev suppleret op til det oprindelige beløb. De penge, hun har fået tilbage fra børnene, har også været i fremmed valuta, blandt andet har hendes søn haft 100 pund i overskud, som hun har lagt i boksen. Hun har ikke tilbagebetalt noget af lånet. Långiveren var en forstående mand, men der blev betalt mindre beløb en gang imellem. Hun skulle ikke betale så meget, når pengene ikke blev brugt. Långiveren krævede renter, men det var i strid med muslimske bestemmelser. Hun har overført penge til långiveren til betaling af renter via bank eller vekselerer, og hun har på den måde betalt omkring 10.000 kr. i renter. Hun har ikke hørt fra långiveren.

Det havde oprindeligt været meningen, at beløbet, som hun lånte i Syrien, skulle bruges til køb af en restaurant til hendes søn. Sønnen blev imidlertid syg i 2004, og hun måtte opgive tanken. Hun måtte flytte pengene fra bankboksen for at undgå, at sønnen lagde pres på hende. Hun besluttede sig derfor til at aflevere pengene. Hun hentede pengene i banken sammen med sin datter. Pengene lå i bankboksen i sedler. Hun var ikke bekendt med de regler, der gælder for udførsel af kontante penge. Der opstod mange misforståelser i lufthavnen, og hun var chokeret over at se politiet. Den forklaring, hun gav i lufthavnen, var derfor under indtryk af den opståede forvirring. Ved låneoptagelsen blev der ikke skrevet under på andet end den fremlagte kontrakt. Det var hendes tidligere ægtefælle, der rådede hende til at anbringe pengene i en bankboks, så hun ikke kom til at betale skat af pengene. Hun kan ikke huske, således som det fremgår af kontoudtoget, at pengene efter at være overført fra Syrien blev flyttet over til en anden konto. Pengene er blevet flyttet fra en boks til en anden.

Hun har den 26. oktober 2012 fået en bøde på 49.000 kr. for ulovlig udførsel af penge.

DA har blandt andet forklaret, at hun er sagsøgerens datter. Hun kender ikke långiveren. Hun har også før 2000 haft en bankboks i Danske Bank. Hun har givet sin mor en fuldmagt, men moderen kunne ikke gå i bankboksen alene, allerede af den grund at det vidnet, der havde nøglerne. Moderen havde fuldmagten for det tilfælde, at der skulle ske noget med vidnet. Vidnets bror har været i kokkelære og tog til London for at komme i praktik. Moderen havde store forventninger til ham. På et tidspunkt spurgte vidnets mor om de penge, hun havde lånt, kunne ligge i hendes bankboks. Det var først på det tidspunkt, at hun blev bekendt med lånet. Moderen kom med pengene i en plasticpose. Vidnet kunne se, at der var mange penge. Vidnet så, at moderen lagde plasticposen med pengene i bankboksen. Det var en hård tid for familien på grund af broderens sygdom. Moderen håbede hele tiden, at broderen skulle få det bedre. Hun har sammen med moderen hentet papirer i bankboksen, men aldrig penge. Moderen håbede hele tiden, at det skulle gå bedre med broderen. Vidnet har ikke nærmere spurgt ind til det. Vidnet har altid været med moderen i banken og er derfor sikker på, at der ikke er blevet hævet penge. Vidnet var med til at tage pengene ud af bankboksen. De lå stadig i den plasticpose der blev benyttet, da pengene blev lagt i boksen. Pengene var i danske kroner. Vidnet skiftede bankboks i 2004. Hun havde indtil da haft bankboks i Danske Banks ... - afdeling, men flyttede boksen til afdelingen på ..., som var mere bekvem for hende. Boksens indhold blev flyttet, herunder plasticposen med pengene. På det tidspunkt havde moderen opgivet drømmen om at købe en restaurant til sønnen. Vidnet var godt klar over, at der var tale om et lån. Vidnet har ikke bemærket, at der har været penge i forskellige valutaer. I forbindelse med bankboksflytningen fik hun en mindre boks, end den hun havde tidligere. Moderen var ikke tryg ved, at pengene stod på en konto. Hun var mere sikker på, at pengene ikke blev brugt, hvis de lå i en boks. Vidnet har aldrig med moderen drøftet betingelserne for lånet. Vidnet har aldrig selv lånt af sin mor. Vidnet mener, at moderen også havde fuldmagt til boksen før 2000. Det var dog fortsat sådan, at vidnet havde nøglerne til boksen, således at moderen ikke alene kunne få adgang til boksen. Moderen har i forbindelse med adgang til bankboksen fortalt, at hun skulle hente nogle papirer. Selvom vidnet har været med i banken har moderen været alene med indholdet af den lille boks, hvor pengene lå. Hun kan derfor godt have taget penge med sig eller anbragt penge i boksen uden at vidnet har set det.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren har modtaget et lån på 250.000 kr. den 25. maj 2000, der er blevet indsat til hendes konto i Nordea og derefter flyttet til en bankboks. Det må også lægges til grund at sagsøgeren i 2008 har tilbagebetalt lånets hovedstol. Det er uden betydning hvorledes pengene har været placeret eller anbragt. Der har ikke været grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst, og det er ikke sagsøgeren, der skal bevise, at skønnet er udøvet på fejlagtigt grundlag eller fører til åbenbart urigtigt resultat. Det er dog åbenbart, at det skøn, der har været udøvet, har ført til et åbenbart urigtigt resultat.

Sagsøgte har anført, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, og skønnet er ikke udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgeren har undladt at efterkomme processuelle opfordringer om at oplyse, hvem långiveren er, hvilke afdrag er der betalt efter indfrielsen, hvad restgælden på lånet var ved betalingen den 11. februar 2008, og hvilket rentebeløb, der skyldtes på dette tidspunkt. Sagsøgeren har på ingen måde godtgjort, at hun ved udrejsen rådede over et privat lån på 250.000 kr. Sagsøgeren har afgivet divergerende forklaringer under sagens behandling og har ikke forklaret, hvorledes det beløb, hun medbragte, stemmer med det beløb, hun angiveligt have lånt. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have betalt renter, hverken under lånets løbetid eller efter. Det har formodningen i mod sig, at et beløb, der er lånt i 2000 stadig skulle være i behold i 2008. Der er heller ingen dokumentation for, at det beløb, der er overført til sagsøgerens konto i 2000 er hævet og indlagt i en bankboks. Der er heller ikke afgivet nogen plausibel forklaring på, hvorfor sagsøgeren først i 2008 vil tilbagebetale lånet, når det angivne formål for længst var opgivet. Det er ikke dokumenteret, at lånebeløbet er anvendt og suppleret op som forklaret af sagsøgeren. Det må derfor lægges til grund, at det beløb, som sagsøgeren havde på sig ved udrejsen til Syrien stammer fra ubeskattede, men skattepligtige midler, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2008.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren var ved udrejsen den 11. februar 2008 i besiddelse af 232.000 danske kr., $ 5.000, 1.690 Euro, £ 100 og et mindre beløb i syriske pund, der - omregnet til danske kroner - svarer til 271.114 kr. Hun forklarede ved kontrollen, at beløbet skulle anvendes til køb af en lejlighed, men hun har senere forklaret, at beløbet skulle anvendes til indfrielse af et lån på 250.000 kr., optaget i Syrien i 2000. Det kan lægges til grund, at der ved en udenlandsk overførsel i 2000 blev indsat ca. 250.000 kr. på sagsøgerens konto, og at dette beløb knapt 2 måneder senere er blevet overført til en anden konto. Det er ikke oplyst, hvem denne konto tilhørte, og det er heller ikke oplyst, om beløbet fra denne konto er hævet og i givet fald hvornår og hvorledes. Der er ingen dokumentation for, at det beløb, som sagsøgeren var i besiddelse af, har været anbragt i datterens bankboks, og sagsøgerens forklaring om, at hun i låneperioden af beløbet har udbetalt beløb til sine børn og modtaget beløbene tilbage, til dels i fremmed valuta, er ikke bestyrket eller blot sandsynliggjort. Hertil kommer, at der ingen sammenhæng er mellem det beløb, som sagsøgeren gør gældende, hun har betalt til indfrielse af lånet, og indholdet af det fremlagte tillæg til lånekontrakten, der forudsætter, at der er betalt 250.000 kr., og at sagsøgeren har oplyst eller blot sandsynliggjort at hun har betalt renter af lånet, hverken i perioden 2000 til 2008, eller for tiden derefter.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at det beløb, som sagsøgeren var i besiddelse af, stammer fra et 8 år tidligere optaget lån. Da sagsøgeren ikke i øvrigt har været i stand til at redegøre for, hvorfra beløbet stammer, må det lægges til grund, at beløbet hidrører fra ubeskattede, men skattepligtige midler. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst med et beløb, der giver plads til et rimeligt privatforbrug på linje med sagsøgerens privatforbrug de foregående år.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af dennes udgifter til advokat. Efter sagens værdi og omstændighederne i øvrigt fastsættes dette beløb til 20.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger. betale 20.000 kr. til sagsøgte.