Dokumentets metadata

Omgørelse af indbetaling på pensionsordning

Sagen vedrørte omgørelse af indbetaling på en pensionsordning.Det fremgår af TSS-cirkulære 2000-28 bl.a.:"Følgende sagstyper er ikke omfattet af omgørelsesinstituttet i skattestyrelseslovens § 37 C:...tilfælde, hvor de skattemæssige virkninger af ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen (f.eks. tilbagebetaling af indbetalte beløb på skattebegunstigede pensionsordninger og etableringskonti, hvor der gælder særlige regler om efterbeskatning ved udbetaling i utide..."Ligningsrådet fandt, at skattestyrelseslovens § 37 C er såvel lex posterior som lex specialis i relation til omgørelse. Ligningsrådet tillod derfor til trods for cirkulærets ordlyd omgørelse af indbetaling på en pensionsordning.

AB ApS ejedes af ægtefællerne A og B med hver 50 % af anparterne. Begge ægtefæller havde arbejdet i virksomheden i en årrække.

I 2000 havde anpartshaverne hver oppebåret en løn på ca. 750.000 kr om året. Denne løn svarede stort set til den løn, anpartshaverne oppebar i årene forud. Lønudbetalingen i 2000 og 2001 var dog i det væsentligste sket til en pensionsforsikring. Således var der pr. 18. maj 2000 indbetalt et beløb på 506.050 kr. på en pensionsordning til hver af de to anpartshavere.

Indbetalingerne var sket under henvisning til reglerne i pensionsbeskatningslovens § 23. X Kommune havde imidlertid alene anerkendt et beløb på 46.000 kr for hver anpartshaver for hvert år. Selskabet var derfor nægtet fradrag for indbetalingerne bortset fra i alt 92.000 kr pr. år, og anpartshaverne var blevet beskattede af den maskerede udlodning.

Selskabet anmodede principalt om at gennemføre omgørelsen ved følgende privatretlige dispositioner: Indbetalingerne på ratepensionerne ophæves f.s.v.a. året 2000 og kun f.s.v.a. de beløb, der oversteg de beløb, der var anerkendt som fradrag i selskabet. Det var oplyst, at der kunne foretages en partiel beregning, både f.s.v.a. den pensionsformue, der kunne relateres til indbetalingerne i årene 2000 og frem, og f.s.v.a. den forholdsmæssige del, der vedrørte den indbetaling, for hvilken der ikke kunne opnås fradrag. En subsidiær anmodning kom ikke til behandling.

Rådgiver havde til støtte for anmodningen om omgørelse blandt andet anført, at det umiddelbart syntes vanskeligt at se, at der generelt skulle være lovhjemmel til at afskære omgørelse i forbindelse med indbetalinger til en pensionsordning. I de tilfælde hvor der sker udbetaling i utide - det vil sige hvor skatteyderen får tilbagekøbsværdien på forsikringen retur - synes det måske rimeligt, at der ikke bør kunne ske omgørelse. Det samme kan imidlertid ikke antages generelt at gælde, hvor der ikke sker udbetaling, men derimod sker en fuldstændig ophævelse af indbetalinger med den konsekvens, at samtlige investeringer anses for foretaget af skatteyderne i personligt regi. Det særlige ved nærværende sag var ifølge rådgiver, at samtlige investeringer kunne identificeres

ToldSkat, region Y, havde anført, at der ikke i PBL var hjemmel til at tillade korrektion af indbetalinger ud over reglerne i PBL §§ 21 A og 22, samt at det af Ligningsvejledningen 2001, afsnit A.C.1.1.1. fremgår, at omgørelsesinstituttet i skattestyrelseslovens § 37 C ikke finder anvendelse.

Regionen fandt derfor i lighed med X Kommune, at anmodningen om omgørelse af indbetalingerne til pensionsordningen ikke burde imødekommes.

Told- og Skattestyrelsens var enig med rådgiver i, at omgørelse i denne sag ikke udelukkes af TSS-cirkulære nr. 2000-28 . Bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 C er såvel lex posterior som lex specialis i relation til omgørelse.

Da det var oplyst, at der kunne foretages en opsplitning af pensionskapitalen, var gennemførelse mulig. Styrelsen fandt, at omgørelse burde ske i overensstemmelse med rådgivers principale forslag til vilkår. Da betingelserne i Skattestyrelseslovens § 37 C fandtes opfyldt, indstillede styrelsen, at der gaves klageren medhold.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.