Dokumentets metadata

Investeringsprojekt - oliepumpe - USA - ejendomsret

Skatteyderen havde i 1995 og 1997 investeret i tre oliepumper i Californien. Virksomheden med driften af oliepumperne var efterfølgende underskudsgivende.Det påhvilede skatteyderen at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at han reelt havde været ejer af de tre oliepumper.Der var tale om et sammenhængende aftalekompleks, hvor den enkelte aftale forudsatte eksistensen af de øvrige, hvorfor aftalekomplekset skulle bedømmes samlet. Aftalekomplekset blev udbudt af en professionel udbyder til passive investorer i Danmark. Aftalekomplekset indebar, at skatteyderens mulighed for at udøve en ejers råden over oliepumperne var stærkt begrænset, og i realiteten stort set helt afskåret, så længe nogle indgåede låneaftaler var i kraft.Det var ikke dokumenteret, at der var foretaget relevante sikringsakter i henhold til amerikansk lovgivning ved erhvervelse af ejendomsretten, som ligeledes ikke var registreret af nogen amerikansk myndighed.Der havde ubeset aldrig fundet pengestrømme sted mellem skatteyderen og aftaleparterne, og der forelå dermed et lukket økonomisk kredsløb, hvor alle pengestrømme var gået uden om skatteyderen.En række yderligere forhold i sagen var uoplyst.Skatteyderen havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at han i skattemæssig henseende kunne anses for at have været ejer af oliepumperne.

Parter

A
(advokat Roberto Panada)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 25. februar 2009, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerens, As, deltagelse i et skattearrangement med investering i tre oliepumper i Californien, USA, skal tillægges skattemæssig betydning.

Sagsøgerens påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende de af sagsøger selvangivne beløb vedrørende underskud for oliepumpevirksomhed med

Skatteministeriets påstand er principalt frifindelse, og subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996, 1997,1998, 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 28. november 2008 følgende kendelse vedrørende indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998, 2001 og 2002:

"...

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud i forbindelse med investering i oliepumper i Californien.

...

Klageren anskaffede ifølge tegningsaftaler af 23. oktober 1995 og 10. juni 1997 henholdsvis 2 stk. og 1 stk. olieproduktionspumper til en købesum af henholdsvis 2.134.737 kr. og 1.477.779 kr. Købesummen skulle betales ved på anfordring at indbetale henholdsvis 12,8 % og 12 % af investeringsbeløbene, svarende til henholdsvis 273.307 kr. og 177.333 kr.

Der er ifølge fremlagt prospekt udarbejdet af G1 A/S tale om investering i olieproduktionspumper opstillet i det sydlige Californien. Oliepumperne har tidligere været ejet af G2 Corp.

Klageren har indgået administrationsaftale med G1 A/S, i henhold til hvilken G1 A/S forestår al administration af oliepumpernes produktion, inspektion af oliepumperne, gennemgang af afregningsnotaerne fra operatøren og gennemgang af reparations- og vedligeholdelsesregninger etc., for hvilket G1 A/S for hvert regnskabsår beregner sig et honorar på 1.700 kr. pr. 1 million investerede kroner, der erlægges bagud en gang årligt, første gang den 1. januar 1996. Det fremgår af aftalen, at administrator er berettiget til at overdrage rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne til tredjemand, uden at investor har mulighed for at modsætte sig en sådan overdragelse, og at aftalen kan opsiges fra begge parters side med 1 års varsel til den 1. januar, dog ikke så længe finansieringen ydes af G2 Corp.

Købesummen for oliepumperne er udover betaling af den kontante del sket ved, at sælgeren af pumperne i 1995 har ydet klageren et lån til finansieringen af restkøbesummen, jf. Loan and Security Agreement.

Af låneaftalen fremgår, at denne har en løbetid på et år, og at lånebeløbet forrentes med 6 % p.a. Lånet skal i henhold til aftalen afvikles i henhold til en til låneaftalen vedlagt amortisationstabel, der dog ikke er blevet fremlagt for Landsskatteretten. Køber har i henhold til låneaftalen mulighed for at forlænge lånet i tre nye perioder af et år, idet renten dog skal fastsættes på ny i forbindelse med eventuelle forlængelser af løbetiden. Herefter skal investor enten omlægge lånet til et egentligt finanslån eller indfri dette.

Ved indgåelsen af låneaftalen er oliepumperne og de fremtidige driftsindtægter blevet pantsat til sælgeren som långiver. Herudover hæfter investor personligt for den til enhver tid værende lånebalance med hele sin personlige formue.

Der foreligger erklæring af 23. juli 1995 udarbejdet af R1, der er advokat for G2 Corp., vedrørende kontraktssættet og retsvirkningerne. Som dokumentation for ejendomsrettens overgang samt for projektets realitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet og efterfølgende indgåede aftaler er herudover fremlagt UCC-1 formular vedrørende ejendomsretten til og pantsætningen af de af klageren erhvervede oliepumper.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomheden samt for renteudgifter i forbindelse hermed.

Skatteankenævnet har henvist til en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 7. april 2003 i en identisk sag vedrørende investering i olieproduktionspumper udbudt af G1 A/S (SKM2003.242.LSR ), hvor retten fandt, at arrangementet var uden realitet, således at arrangementet ikke skulle tillægges skattemæssig virkning for indkomstopgørelsen.

Skatteankenævnet har bemærket, at når Landsskatteretten har fundet arrangementet uden realitet, gælder det fra projektets start, og der er derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for underskud eller indskud for nogen del af perioden, selvom projektet har været udsat for bedrageri, konkurs eller andet.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har anført, at han den 23. oktober 1995 og 10. juni 1997 indgik aftaler med G1 A/S om investering i tre olieproduktionspumper.

Klageren har endvidere anført:

"...

Tegningsaftalerne af 23. oktober 1995 og 10. juni 1997 fremlægges som bilag 1.

Prospektet udarbejdet af G1 A/S fremlægges som bilag 2.

Revisionsfirmaet R2 har den 26. maj 1995 udarbejdet en redegørelse om investeringen, der fremlægges som bilag 3.

Undertegnede har den 23. oktober 1995 og den 10. juni 1997 indgået administrationsaftaler med bilag med G1 A/S, hvorefter G1 A/S forestår al administration af oliepumpernes produktion m.v. Administrationsaftalerne fremlægges som bilag 4.

Purchase Agreements af 22. december 1995 og af 1. juli 1997 mellem undertegnede og G2 Corp. fremlægges som bilag 5 og Loan and Security Agreements, Schedule "B" med underbilag fremlægges som bilag 6.

Bill of Sale, Schedules "C", som endegyldigt overfører ejendomsretten til oliepumperne til undertegnede fremlægges som bilag 7.

Som bilag 8 fremlægges endvidere for 1997 transaktionen dokumentation for, at oliepumperne forinden blev overdraget til G2 Corp. fra den oprindelige ejer LG. Der er tale om

Disse dokumenter viser, at oliepumperne blev overdraget til G2 Corp. inden de blev videreoverdraget til undertegnede.

For 1995 transaktionerne kan fra den californiske advokat TS fremskaffes tilsvarende dokumentation for overdragelsen.

Samtlige dokumenter om overdragelse af oliepumper fra LG til G2 Corp. er i 2003 af G2 Corp´s advokat IM blevet udleveret til vor californiske advokat.

Liste over de udleverede bilag fremlægges som bilag 9.

Advokatfirmaet R3 har udarbejdet Memorandum vedrørende kontrol af fysisk tilstedeværelse og faktisk konstaterbar drift af oliepumper opstillet i området omkring ..., Californien i forbindelse med det af G1 A/S i 1995 til danske investorer udbudte investeringsprojekt i oliepumper. Dette Memorandum fremlægges som bilag 10.

Advokatfirmaet har desuden udarbejdet en advokaterklæring til G1 A/S i forbindelse med overdragelsen af oliepumperne til danske investorer i 1995, samt en tilsvarende erklæring for overdragelsen i 1997. Advokaterklæringerne fremlægges som bilag 11.

Advokatfirmaet R1 ved advokat IM har i telefax af 22. december 1995 som advokat for G2 Corp. udarbejdet en erklæring vedrørende kontraktsættet og ejendomsrettens overgang samt for projektets realitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet og de efterfølgende aftaler. Advokaterklæringen fremlægges som bilag 12.

Der blev gennemført inspektionsture til Californien, hvor flere af investorerne deltog. Personligt deltog jeg i en inspektionstur i 1997. Under turen var der lejlighed til at møde den californiske revisor VG, som var ansvarlig for indsamling af produktionsdata og udarbejdelse af aftegninger. Rapport fra turen fremlægges som bilag 13.

Driftsmæssigt forløb projekterne tilfredsstillende de første år.

Jeg modtog halvårlige opgørelse af mængden af oppumpet olie og afregning i henhold til de indgåede aftaler. Overskuddet fra driften blev betalt til G2 Corp. og anvendt til betaling af renter og afdrag på lånet. Eksempler på opgørelser og afregninger fremlægges som bilag 14.

Senere opstod der problemer.

I 1998 fik operatøren G3 Inc. likviditetsproblemer forårsaget af den faldende verdensmarkedspris på råolie. Firmaet gik senere konkurs og administrationen overgik ifølge det oplyste til G2 Corp. Fra 1999 opstod der endvidere problemer med at få driftsrapporter og afregninger. Fra et tidspunkt 2001 / 2002 ophørte al rapportering.

Retslige tiltag

For igen at få kontrol over drift af oliepumperne og for at sikre indtægterne fra driften blev i 2003 indledt et samarbejde med den californiske advokat TS fra advokatfirmaet R4 i Los Angeles.

Advokat TS tog kontakt med indehaveren af G2 Corp. og med advokat IM, som havde været advokat for G2 Corp. ved etablering af projekterne. Advokat IM udleverede samtlige sine files i sagen jf. bilag 8 og 9.

Advokat TS gennemførte en undersøgelse af ejerforholdene til oliepumperne og kunne konstatere, at alle oliepumperne havde tilhørt Mr. LG indtil salget til de danske investorer. Udskrift af UCC registreringer fremlægges som bilag 15.

Derudover kunne konstateres, at alle oliepumperne var behørigt overdraget til G2 Corp. inden overdragelsen til de danske investorer.

En henvendelse til Mr. LG med krav om en bekræftelse på, at oliepumperne tilhørte de danske investorer blev imidlertid ikke besvaret. Kopi af krævebrevet fremlægges som bilag 16.

Som konsekvens heraf blev der ved Superior Court i ... County indgivet stævning mod LG med påstand om en bekræftelse af, at ejendomsretten til oliepumperne tilhørte de danske investorer.

På grund af en bestemmelse i en af aftalerne om mediation henholdsvis voldgift blev sagen efterfølgende forsøgt afgjort på denne måde.

På et første forligsmøde i december 2004 fastslog mediator YK, at oliepumperne efter det oplyste efter hans opfattelse tilhørte de danske investorer jf. vedlagte referat fra advokat TS, som fremlægges som bilag 17.

På grund af talrige begæringer om udsættelse af sagen og flere omfattende skriftlige og mundtlige eksaminationer af samtlige investorer afkrævet af LGs advokat blev det endelige forligsmøde udskudt til den 2. maj 2007.

Bortset fra, at vi fra revisor VG havde modtaget kopi af samtlige bogholderibilag vedrørende oliepumperne for årene 2001 til 2005, blev der under, den langvarige forberedelse ikke af os modtaget et eneste dokument, at fik os til at tvivle på, at vi ville få bekræftet vor ejendomsret til oliepumperne.

Ved forligsmødets start - hvor jeg selv deltog uddelte LGs advokat kopier af nogle såkaldte QuitClaims, som hverken vi eller vor advokat tidligere var gjort bekendt med. Kopi af nogle af disse fremlægges som bilag 18.

I henhold til de fremviste QuitClaims gik ejendomsretten til oliepumperne tilbage til LG pr. december 2001, såfremt gældsbrevet ikke fuldt ud var indløst. Eftersom G2 Corp. ikke havde indløst gældsbrevene betød disse QuitClaims, at ejendomsretten nu tilhørte LG - dog kun såfremt de fremlagte QuitClaims var valide.

De fremlagte QuitClaims var efter vor opfattelse ikke valide. De var underskrevet af advokat LJ som advokat for LG og af en Mr. UJ, som aldrig af investorerne eller G1 A/S har fået fuldmagt til at underskrive sådanne erklæringer. For de øvrige dokumenter underskrevet af samme forelå der i hvert tilfælde en specifik fuldmagt. LGs advokat var ikke i stand til at fremvise bagvedliggende fuldmagter.

Derudover har ingen modtaget kopi af de underskrevne QuitClaims før på mødet den 2. maj 2007. Ingen af investorerne havde modtaget kopier og ej heller G2 Corp.´s advokat, og formentlig heller ikke LG, da han eller givetvis som det første ved modtagelsen af krævebrevet fra TS i 2004 ville have påberåbt sig disse QuitClaims.

Det er vor opfattelse, at de pludseligt opdukkede QuitClaims er blevet konstrueret kort tid inden mødet den 2. maj 2007 for at på den måde at vinde sagen.

Vi vurderede, at det formentlig ville være umuligt ad kriminalteknisk vej med sikkerhed at bevise, at dokumenterne kun var få uger gamle, sammenholdt med, at medister givetvis ville afvise i en afgørelse at beskylde lokal advokatkollega for svig, og at der i en Californisk retssal givetvis ville blive stillet krav om meget sikre beviser for at nogle danske investorer kunne få en lokal advokat dømt for dokumentfalsk.

På dette grundlag måtte Jeg/vi opgive at få tilkendt ejendomsretten til oliepumperne og nøjes med en kendelse mod LG med pålæg om betaling af et beløb svarende til samtlige vore udgifter i forbindelse med sagen mod ham på i alt USD 150.000.

Øvrige bemærkninger

Skatteankenævnet anfører i afgørelsen med henvisning Landsskatterettens kendelse dateret 7. april 2003 følgende begrundelser for, at projektet var helt uden realitet:

Endvidere lægges i afgørelsen vægt på, at M (der menes formentlig skattemyndighederne) ikke har kunnet kontakte G2 Corp. og ... Inc. (der menes formentlig G4 Inc.) sammenholdt med, at advokaten ikke har fremlagt yderligere oplysninger om de angivne selskaber.

Add 1: Baggrunden for at Maintanance Agreement ikke er udfyldt er, at G3 Inc. subkontraherede vedligeholdelsen til G4 Inc.

Add 2: Der foreligger en sådan aftale. Den kan rekvireres fra vor advokat TS i Los Angeles.

Add 3: Det er ganske normalt i de første år ved kreditkøb, at overskuddet transporteres til långiveren til betaling af renter og afdrag på lånet.

Add 4: Dette spørgsmål forstås ikke. Der er fremlagt kontoudtog, som viser, at lånesaldoen nedskrives med indtægterne fra driften.

Add 5: Jeg har fremlagt dokumentation for indbetaling af egenkapitalindskuddet.

Med hensyn til oplysningen om, at M (skattemyndighederne?) ikke har kunnet kontakte G2 Corp., kan oplyses, at firmaets adresse dengang var:

Desuden kan oplyses, at G4 Inc. har adressen:

Jeg er ganske uforstående overfor, at skattemyndighederne ikke har kunnet kontakte amerikanske virksomheder - og endnu mere uforstående overfor, at jeg intet har hørt om det problem før nu.

Derudover anføres i skatteankenævnets kendelse, at sagen har været stillet i bero for at vente på Østre Landsrets dom i en lignende sag. Det oplyses videre, at landsretten afviste og hævede sagen den 21. juni 2006.

Det skal hertil bemærkes, at baggrunden for afvisningen var, at retten efter kraftig opfordring fra Kammeradvokaten afviste at udskyde sagen indtil der forelå en endelig afgørelse af sagen mod den oprindelige ejer LG, Californien.

Anbringender:

Undertegnede gør til støtte for den nedlagte påstand gældende, at skattemyndighederne ikke har grundlag for at tilsidesætte den foretagne investering i skattemæssig henseende med henvisning til realitetsgrundsætningen. De fremlagte aftaler er alle civilretlige gyldige og retskraftige i overensstemmelse med deres indhold, hvorefter jeg har erhvervet ejendomsretten til oliepumperne og derfor har krav på i overensstemmelse med de sædvanlige regler i skattelovgivningen at foretage fradrag for de selvangivne poster. Hertil kommer, at de omhandlede dispositioner er foretaget mellem uafhængige parter, hvorfor der ikke foreligger et interessefællesskab, ligesom dispositionerne er gennemført i overensstemmelse med gældende markedsvilkår. Efter gældende såvel teori som praksis har skattemyndighederne som udgangspunkt og frem til og med 1998 ikke grundlag for at se bort fra den skattemæssige virkning heraf i sagsøgers indkomstopgørelse.

Projektet har været nødlidende efter 1998 - forårsaget af den meget lave oliepris fra 1996 og der deraf følgende konkurs i firmaet G3 Inc. samt forårsaget af, at den tidligere ejer i det opståede tomrum selvbestaltet genindsatte sig som ejer af oliepumperne.

Som følge af disse forhold er jeg indstillet på, at der ikke er grundlag for en skattemæssig godkendelse for årene fra og med 1999.

..."

Klageren er af Landsskatteretten anmodet om at fremlægge dokumentation for voldgiftssagen. Landsskatteretten har ikke modtaget en sådan dokumentation.

Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten har tidligere truffet afgørelser vedrørende fradrag for underskud af virksomhed ved oliepumper, herunder rettens kendelse af 7. april 2003 (SKM2003.242.LSR ), hvoraf fremgår:

"...

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har erhvervet en reel ejendomsret til de omhandlede oliepumper. Retten har lagt vægt på, at oliepumperne udgør en integreret del af et olieudvindingsprojekt, hvorfor oliepumperne skal vurderes i sammenhæng med den øvrige del af projektet. Retten har imidlertid ikke fået forelagt materiale, der gør en sådan vurdering mulig. Uanset det meget omfattende dokumentationsmateriale er der bl.a.

Der er endvidere lagt vægt på, at G5 ikke har kunnet kontakte G2 Corp., G3 Inc., G6 og G4 Inc. sammenholdt med, at advokaten ikke har fremlagt yderligere oplysninger om de angivne selskaber.

Retten finder efter en samlet bedømmelse, at der ikke er realitet i arrangementet, og at klagerens formål med deltagelse i arrangementet har været at opnå skattebesparelse i form af renteudgifter og underskud, for hvilken deltagelse han har betalt et kontant beløb. Retten finder herefter, at arrangementet ikke skal tillægges skattemæssig virkning for klagerens indkomstopgørelse.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten finder, at klagerens investering i oliepumper ikke afviger fra de tidligere afsagte kendelser, uanset det af klageren anførte om, at der har været ført en voldgiftssag om ejendomsretten til oliepumperne. Retten bemærker, at det ikke er dokumenteret, hvad voldgiftssagen har haft af betydning for investorernes ejendomsret til pumperne. Der er således fortsat ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for realiteten i projektet.

Retten finder herefter, at klageren ikke kan anses for berettiget til fradrag for underskud af oliepumpevirksomheden, herunder de udgifter klageren har afholdt til rejse til USA, edb-udstyr m.v.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han havde stor tillid til TC, der var direktør i G1 A/S, og som han havde kendt gennem flere år. I gennem længere tid havde han ledt efter interessante projekter at investere penge i, og TC spurgte ham flere gange, om de ikke skulle lave projekter sammen. I 1995 kom så muligheden for at blive ejer af sin egen oliepumpe. Den ide blev han straks tiltrukket af. Olieprisen var for opadgående, og som maskiningeniør kendte han lidt til branchen. Han fik tilsendt noget materiale, som han drøftede indledende med sin egen revisor. Økonomien i projektet var god, og han lagde vægt på, at der var et likviditetsmæssigt overskud også i de første mange år på grund af skattefradraget. Samtidig ville han få en konto i USA, hvor han kunne optjene en mindre formue, hvis prisen på olien steg, hvilket var hans forventning. Selvfølgelig var der også en risiko, hvis f.eks. den pumpe, som han købte, skulle repareres.

Han og hans revisor holdt herefter et møde med TC i sommeren 1995, hvor de fik præsenteret prospektmaterialet De gennemgik også noget yderligere materiale, der beskrev de skattemæssige konsekvenser ved at deltage i et sådant arrangement. Revisor vurderede, at det så fornuftigt ud, og efter kort betænkningstid besluttede han sig for at blive investor. Han havde forinden været i dialog med andre investorer, der allerede havde købt oliepumper og således var længere fremme i processen. De investorer havde en god erfaring med deres investering, og selv var han aldrig i tvivl om, at der var fuld realitet i projektet.

Der forelå ikke nogen endelig valuarrapport på det tidspunkt, hvor han besluttede sig for at investere og skrev under på tegningsaftalerne. Han fik dog oplyst en foreløbig værdi for pumperne, og han vidste, hvilken slags pumpe, det var, han købte. Han fik ingen oplysninger om produktionsdata for pumperne. De helt specifikke oplysninger om udstyrets stand, hvor meget pumpen producerede, og hvad en rimelig pris for pumpen kunne ansættes til, fik han først på et senere tidspunkt med valuarrapporten. Det anså han ikke for at være noget problem. Han kendte TC godt og havde en aftale med ham om, at hvis der var noget i det endelige materiale, som han ikke var tilfreds med, så kunne han bare lade handlen gå tilbage. Der var så rigeligt med andre investorer, der stod i kø for at købe. Der var flere købere, end der var oliepumper, og derfor blev pumperne solgt, før alt materiale var tilvejebragt. Det var helt sædvanligt dengang.

Han fik oplyst, at pumpens ydelse var konstant, men han havde ingen viden om i hvor mange år, man kunne forvente, at der kunne pumpes olie op. Det blev fortalt ham, at der ikke nødvendigvis var nogen sammenhæng mellem, hvem der ejede jorden, hvor hans pumpe var placeret, og hvem der ejede olien i jorden, som hans pumpe pumpede op. Forholdet finder han i øvrigt ikke er relevant. Han har ingen viden om, hvem der ejede den olie, som hans pumpe pumpede op, og han har heller aldrig spurgt ind til det. Som ejer af oliepumpen fik han penge for at transportere olie fra undergrunden og op til overfladen, og ham bekendt pumpede alle pumper i Californien, alt hvad de kunne. At ejeren af olien måske pludselig en dag ikke længere ville have noget ønske om at få pumpet sin olie op måske fordi han ville gemme olien til senere, hvor olieprisen måske var højere, og olieejerens fortjeneste dermed ville blive større - var ikke en tanke, der faldt ham ind. Oliepriserne var høje nu, og hvorfor skulle ejeren af olien dog ikke ønske at tjene penge lige nu og her men først på et senere tidspunkt?

Investeringen forløb til at begynde med fuldstændig som forventet. Planen var, at pumpen skulle tjene gode penge lige fra dag et, således at der ikke blev behov for yderligere indbetalinger, og i følge de oplysninger han fik, var der ikke behov for yderligere indbetalinger. Hans personlige konto i USA udviste et plus, og derfor blev det heller ikke nødvendigt med en driftskonto. Man fraveg herefter det aftalte om en reservekonto svarende til en halvårlig betaling af hovedstol og renter + 6 måneders driftsomkostninger.

Efter det første år spurgte han ind til forholdene omkring låneaftalens udløb. Det var i forbindelse med et investorstatusmøde hos G1 A/S. TC oplyste ham, at lånene var forlænget. TC fortalte, at der var underskrevet på hans vegne i henhold til den fuldmagt, han havde givet. Alle pumper kunne tjene ind, således at lånene blev tilbagebetalt, derfor var der ingen problemer. Han interesserede sig herefter ikke yderligere for låneaftalerne. Han havde så stor tillid til TC, at han ikke følte behov for at se selv lånedokumenterne. Han ved ikke, om han kunne have fået dem i kopi, hvis han havde spurgt. Han koncentrerede sig om det faktiske, at pumperne transporterede olie, og at der blev betalt for transporterne, således at der var penge til at betale for lånene. Det fik han bekræftet, og det var nok for ham. Han aner fortsat ikke i dag noget om, hvem der er långiver på de forlængede/omlagte låneaftaler, og han kender heller ikke vilkårene for lånene. Han ved ikke, om der er blevet oprettet et finanslån. Han er aldrig blevet opkrævet noget vedrørende lånene. Han går ud fra, at det må skyldes, at oliepumperne er taget tilbage ifølge de QuitClaims, der blev fremlagt under voldgiftssagen.

Efter 2 år besluttede han i 1997 at købe yderligere en oliepumpe. Revisor var enig i hans beslutning og anbefalede også denne yderligere investering. Han husker ikke i dag, om han i forbindelse med investeringen i 1997 havde oplysningen om, at pumpen - sammen dag som han købte - var erhvervet af sælger for 1/3-del af den pris, som han selv betalte for pumpen. Han har ikke umiddelbart nogen kommentarer hertil, udover at det vel næppe kan afvises, at der er tale om en relevant mellemhandleravance. Prisen i den forudgående handel, var ikke et forhold, han lagde vægt på, da han traf beslutning om investeringen. Han lagde vægt på oplysningerne i en foreløbig valuarrapport og aftalen med TC om, at var han ikke tilfreds med den endelig valuarrapport, kunne han altid lade handlen gå tilbage.

G1 A/S førte tilsyn med olieproduktionen og indsamlede den nødvendige dokumentation fra USA. Materialet blev sendt til en revisor i Danmark, der var valgt af alle investorerne i G1 A/S. Det gav stordrift og dermed mulighed for at få revisionen til en billigere penge, idet mere end 80 % af alle investorer anvendte samme revisor. Principielt kunne han have valgt en hvilken som helst revisor til opgaven, men det ville helt sikkert være blevet dyrere for ham i sidste ende. Når den valgte revisor havde bearbejdet materialet, blev de relevante oplysninger for ham skilt ud og sendt til hans egen revisor til brug for udarbejdelse af hans selvangivelse. Han har aldrig selv modtaget nogen dokumenter fra USA eller haft adgang til dokumenter eller kopier af dokumenter fra USA.

I 1997 rejste han til Californien for ved selvsyn at inspicere pumperne. Her kunne han konstatere, at der på det relevante sted var opsat et skilt med brøndnummer og pumpenavn. Alt stemte, og det var således helt problemfrit at identificere netop de tre pumper, som han havde købt. Han lod sig fotografere ved pumperne. Han foretog rejsen sammen med 10-12 andre investorer, og der var også andre af rejsedeltagerne, som lod sig fotografere ved deres egen pumpe.

I slutningen af 90´erne begyndte oliepriserne at falde, og operatøren satte penge til hver gang en tønde olie blev pumpet op. Operatøren gik konkurs, og driften overgik derfor til G2 Corp.. Det førte ikke til driftsstop eller krav om indbetaling fra investorerne. Driften blev stadig overvåget af G1 A/S efter operatørens konkurs.

Da SKAT begyndte at sætte spørgsmålstegn ved realiteten i hele projektet, og investorerne blev nægtet fradragsret, var TC så fair, at han besluttede, at investorerne indtil videre ikke skulle betale for administrationen, selvom G1 A/S fortsat førte tilsyn med projektet som hidtil. Det viste sig at være meget vanskeligt at skaffe den dokumentation for ejerskab, som SKAT forlangte. Derfor besluttede man på et investormøde at antage den amerikanske advokat TS. TS sendte en provokationsbrev. Formålet med det brev var, at få nogen ud af busken. Man ville have nogen i USA til at fremlægge dokumentation for, at det selvfølgelig var de danske investorer, der var ejere af pumperne, og at alt fungerede helt efter reglerne. Selv var han og alle andre investorer ikke i tvivl om, at man reelt var ejere. Da man imidlertid ikke fik dokumentationen for ejerskab på trods af det fremsendte provokationsbrev, indledte man en voldgiftssag. Han var selv med i USA, da voldgiftssagen blev ført over et par dage. I den forbindelse prøvede man at få fastlagt ejerforholdene til oliepumperne, og det var under voldgiftssagen, at han for første gang så de fremlagt QuitClaims. Han læste dem således, at ejendomsretten til pumperne med udgangen af 2001 var overgået fra investorerne til de oprindelige ejere. Det var hans opfattelse, at de fremlagte QuitClaims ikke var valide, men han valgte henset til procesrisikoen ved som dansker at føre en sag i Californien efter omstændighederne ikke at foretage sig yderligere og accepterede således, at han med udgangen af 2001 ikke længere var ejer af de tre oliepumper.

Kort efter gik G1 A/S konkurs. TC flyttede til Tyskland, hvor han i dag driver virksomhed med ejendomsarrangementer. Investorerne fik ikke længere de fradrag, de havde regnet med, og der var derfor ingen, der havde råd til revisor- og advokatbistand. Derfor smuldrede det hele, selvom de havde en god sag. Han er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring forløbet ved udløb af produktions- og driftsaftalerne, og han kan intet nærmere oplyse om, hvordan man har forholdt sig ved udløb af låneaftalerne, herunder hvilken rolle långiveren G2 Corp. eventuelt har haft. Han er aldrig blevet opkrævet noget af de amerikanske selskaber. Han antager, at de danske investorer er blevet lukket ned samtidig med, at ejendomsretten til pumperne gik tilbage til sælger i 2001. Bortset fra den kontante del af købesummen har han aldrig betalt penge til USA eller modtaget penge fra USA. Han er heller aldrig blevet opkrævet noget.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

Sagsøgte har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren efter en konkret realitetsbedømmelse af det foreliggende arrangement ikke kan anses for ejer af de omtvistede 3 oliepumper i Californien, USA, i skattemæssig henseende. Realiteten i aftalekomplekset er derimod, at sagsøgeren købte sig til et formelt ejerskab for at opnå skattebesparelser i form af renteudgifter og underskud. De selvangivne skattemæssige underskud og renteudgifter vedrørende sagsøgerens deltagelse i arrangementet for indkomstarene 1995, 1996, 1997, 1998, 2001 og 2002 skal derfor tilbageføres.

Der skal foretages en konkret realitetsbedømmelse af det foreliggende arrangement med investering i oliepumper, jf. f.eks. U2000.1509H, U2001.556H og SKM2003.273.HR . Bevisbyrden for fradragsret påhviler skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR , og på tilsvarende vis påhviler det sagsøgeren at bevise, at betingelserne for at fratrække underskud og renteudgifter er opfyldt.

Det gøres gældende, at sagsøgeren efter en konkret realitetsbedømmelse ikke kan anses for ejer af oliepumperne i skattemæssig henseende, hvorfor at han ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med oliepumperne.

Den fysiske, faktiske eksistens af oliepumperne bestrides, hvorved særligt bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation herfor fra en uafhængig tredjemand (statsautoriseret revisor), jf. opfordring (23).

Selv hvis retten måtte lægge til grund, at oliepumperne eksisterer, bestrides det, at sagsøgeren har erhvervet et reelt ejerskab hertil, endsige i skattemæssig henseende.

Der er tale om et sammenhængende aftalekompleks, hvor den enkelte aftale forudsætter eksistensen af de øvrige, jf. f.eks. definitionerne og henvisningerne i den som bilag 6A og 6B fremlagte Loan and Security Agreement, punkt 3.0-3.3, samt revisorredegørelsen i bilag 3, side 1.

Der er endvidere tale om et skatteprojekt udbudt af en professionel udbyder, G1 A/S, til en bredere kreds af passive investorer, herunder sagsøgeren.

Sagsøgeren havde ingen, eller kun en begrænset, faktisk eller retlig råden over oliepumperne, som på forhånd var pantsat til G2 Corp., jf. bilag 6A og 6B, punkt 4.1, jf. 3.1. Endvidere er sagsøgeren aldrig blevet registreret som ejer af oliepumperne af nogen amerikansk myndighed, hverken civilretligt eller skatteretligt (jf. også bilag B og opfordring (29)), og sagsøgeren har ikke godtgjort en sammenhængende adkomstrække til oliepumperne fra den angivne, oprindelige ejer, LG, via G2 Corp., til sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der var mulighed for drifts- eller likviditetsoverskud i arrangementets løbetid, eller at der var reel risiko for drifts- eller likviditetsunderskud.

Det fremhæves herved, at sagsøgeren ved købet af oliepumperne "... relied solely upon independent investigations made by Purchaser" (bilag 5A og 5B, punkt 8.2), og at han kun i yderst begrænset omfang selv foretog undersøgelser og modtog oplysninger om oliepumperne, herunder om den hidtidige og forventede fremtidige produktion, pumpernes alder, og pumpernes vedligeholdelsesmæssige stand, jf. også opfordring (6). Endvidere har sagsøgeren trods aftale herom og mulighed herfor, jf. punkt 6.0-6.2 i den indgående Production & Operations Agreement (bilag 24A og 248), hverken modtaget halvårsrapporteringer fra operatøren, G3 Inc: nærmere opfordring (17)), eller foretaget inspektion af bogføringen (jf. opfordring (18)). Det er udokumenteret, at sagsøgeren har holdt møder med G1 A/S, og i øvrigt bemærkes, at det aftalte honorar på kr. 1.700,- pr. investeret 1 mio. kr. står i misforhold til de af aktieselskabet påtagede omfattende forpligtigelser (bilag 4A og 4B). Sagsøgerens manglende undersøgelser af det forretningsmæssige i investeringen understreges også af, at G2 Corp. påstås at have erhvervet oliepumpen "Smith" til 1/3 af den pris, som sagsøgeren selvsamme dato, den 1. juli 1997, betalte for pumpen, jf. bilag 8, punkt 3 med Exhibit C sammenholdt med bilag 5A.

Endvidere fremhæves det, at alle udlejningsindtægter fra pumperne var pantsat sammen med udstyret, og skulle betales direkte fra operatøren, G3 Inc., til sælgeren af pumperne, G2 Corp.

Endelig fremhæves det, at der ikke har fundet pengestrømme sted mellem sagsøgeren på den ene side og sælger/långiver/panthaver (G2 Corp.) samt operatøren (G3 Inc.) i arrangementet på den anden. Der er tale om et lukket økonomisk kredsløb mellem nogle amerikanske selskaber, hvor alle pengestrømme er gået uden om sagsøgeren, og hvor sagsøgeren selv har oplyst, at det "... aldrig har været hensigten at et eventuelt driftsoverskud skulle udbetales" (replikken, side 3, 4. afsnit). Forholdene vedrørende de involverede amerikanske selskaber er i øvrigt helt udokumenterede.

Det gøres videre gældende, at det ikke er godtgjort, at sagsøgeren kunne råde frit over oliepumperne ved arrangementets ophør ved salg eller pantsætning m.v. Som sagen foreligger oplyst, er hele reguleringen af ophørsdatoen og selve ophøret/forlængelsen/afviklingen af arrangementet efter udløbet af de første låneaftaler pr. 22. december 1996 og pr. 1. juli 1998 udokumenteret af sagsøgeren, jf. opfordring (11), (12) og (13), ligesom det er udokumenteret, hvem der forestod driften af pumperne efter udløbet af produktions- og driftsaftalerne den 22. december 2000 og 1. juli 2002 (opfordring (34)).

Afslutningsvis bemærkes, at de danske investorers, herunder sagsøgerens, amerikanske advokat selv har betegnet ejerskabet som en kulisse/fiktion ("sham"), som alene var tilrettelagt for at overføre potentielle skattefordele til investorerne, mens den reelle ejer, OT, beholdt alle ejerrettigheder over udstyret ("all rights, title and benefits of the Equipment"), jf. bilag 16.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte anerkende at der er realitet i arrangementet. Sagsøgerens deltagelse i arrangementet er i så fald omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og/eller 13, hvorfor kapitalindkomsten skal opgøres i henhold til personskattelovens § 13, stk. 6. Sagen påstås i så fald hjemvist til SKAT med henblik på opgørelsen af kapitalindkomsten/skatteansættelsen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder efter bevisførelsen herunder også forklaringen fra sagsøger selv om hans rejse til Californien i 1998, at det kan lægges til grund, at der fysisk faktisk har eksisteret tre oliepumper med de angivne specifikationer og beliggenheder, der er nævnt i købsaftalerne af 23. oktober 1995 og 10. juli 1997.

Det påhviler herefter sagsøger som værende den, der anser sig for berettiget til et skattemæssigt fradrag for udøvelsen af en underskudsgivende virksomhed i forbindelse med driften af de tre oliepumper, i fornødent omfang at kunne dokumenterer eller i hvert fald sandsynliggøre, at han reelt har været ejer af de tre omhandlede oliepumper. Beviskravene hertil skærpes, hvis de indgåede købsaftaler indeholder usædvanlige vilkår.

Af sagens aftaledokumenter fremgår, at sagsøger indgik lånefinansieret aftaler om køb af oliepumperne samtidig med, at han indgik tre andre aftaler. De fire aftaler udgjorde ved direkte henvisninger og spejlinger af rettigheder og forpligtelser et sammenhængende aftalekompleks, hvor den enkelte aftale forudsatte eksistensen af de øvrige. Aftalekomplekset skal derfor bedømmes samlet. Aftalekomplekset blev udbudt af en professionel udbyder til passive investorer i Danmark, og i prospektet blev det betegnet som et projekt. Aftalekomplekset indebar qua indgåelse af aftaler om lån og pantsætning til sikkerhed herfor af både oliepumperne og indtægterne herfra samtidig med, at der blev indgået aftaler om pumpernes udlejning og drift og aftaler om administration, at investorernes mulighed for at udøve en ejers råden over oliepumperne var stærkt begrænset og i realiteten stort set helt afskåret, så længe låneaftalerne var i kraft.

Oliepumperne var både før og efter den af sagsøger hævdede opnåede ejendomsret indbygget som en integreret del af et større olieindvindingsprojekt i Californien. Af de indgåede aftaler fremgår, at de skal fortolkes i henhold til lovgivningen i staten Californien, men som sagen er oplyst, er det ikke godtgjort hvilke sikringsakter mm., der i henhold til amerikansk lov skal iagttages ved erhvervelse af ejendomsret til oliepumper indbygget og integreret i et eksisterende olieindvindingsprojekt i Californien. Hertil kommer, at sagsøgers hævdede ejerskab til oliepumperne ikke ses at være blevet registreret af nogen amerikansk myndighed hverken skatteretligt eller civilretligt, og der er ikke godtgjort en sammenhængende adkomstrække til oliepumperne fra den angivne oprindelige ejer, LG via G2 Corp. til sagsøgeren. Yderligere er forsikringsforholdene vedrørende oliepumperne helt udokumenterede.

Det er ubestridt, at der aldrig har fundet pengestrømme sted mellem sagsøgeren på den ene side og de amerikanske selskaber, som ifølge aftalerne optrådte som sælger/långiver/panthaver samt operatør på den anden side. Der foreligger således et lukket økonomisk kredsløb, hvor alle pengestrømme er gået uden om sagsøger, og hvor forholdene vedrørende de involverede amerikanske selskaber er helt udokumenterede. Det er endvidere uoplyst, hvorledes der blev forholdt med lånene til finansiering af sagsøgers køb ved første ordinære udløb efter et år og senere efter eventuelle forlængelser ved deres eventuelle slutindfrielse. Yderligere er det uoplyst, hvorledes der blev forholdt ved udløb af produktions- og driftsaftalerne.

Retten finder herefter ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at han i skattemæssig henseende kan anses for at have været ejer af de tre omhandlede oliepumper i Californien. Det anførte om voldgiftssagen i Superfor Court i ... County, Californien, og de under voldgiftsagen fremlagte QuitClaims, hvorefter ejendomsretten til oliepumperne er gået tilbage til de oprindelige ejere med virkning fra 2001, kan ikke føre til andet resultat.

Derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Retten bemærker i øvrigt, at der efter en samlet bedømmelse heller ikke ses at være godtgjort en realitet i arrangementet, og at sagsøgerens formål med deltagelse i arrangementet har været at opnå skattebesparelse i form af renteudgifter og underskud, for hvilken deltagelse han har betalt et kontant beløb. Retten finder også af denne grund, at arrangementet ikke skal tillægges skattemæssig virkning for sagsøgers indkomstopgørelse.

Sagens omkostninger fastsættes til 60.000 kr., hvoraf 9.100 kr. vedrører udgifter til oversættelse af bilag, mens resten er et skønsmæssigt fastsat pasende beløb til dækning af advokatudgifter inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 60.000,- kr.