Dokumentets metadata

Nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten

Ved fastsættelse af lønindeholdelsesprocent skulle der foretages en betalingsevnevurdering, idet en sådan ikke kunne anses for uden betydning for afgørelsens udfald.

Klagen vedrører lønindeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved afgørelse af 16. juni 2011 traf Landskatteretten afgørelse vedrørende skattecenters afgørelse af 22. februar 2011 om lønindeholdelse hos klageren. Af afgørelsen fremgår følgende:

"Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse for skattegæld.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 25.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har boet sammen med sin nuværende samlever siden den 17. november 1989. Både klageren og samleveren modtager førtidspension.

Klageren har oplyst, at hun blev tilkendt førtidspension på grund af kroniske hovedsymptomer og ødelagte knæ som følge af spark i hovedet af hest. Sygdommen medfører blandt andet kronisk hovedpine og migræneanfald, koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. Klageren har tilladelse til at arbejde max. 10 timer pr. uge.

Klageren har endvidere oplyst, at samleveren blev tilkendt førtidspension på grund af følger efter et subduralt hæmatom efter spark i hovedet af en hest. Sygdommen medfører, at samleveren har kronisk hovedpine, hukommelses- og koncentrationssvigt, og at han bevæger sig meget skævt og slider sine sko voldsomt.

Klageren og samleveren har siden den 1. december 1991 boet på ejendommen Y1. Klageren købte ejendommen den 1. februar 1992.

Klageren har i personligt regi drevet virksomheden H1 fra ejendommen. Virksomheden bestod af stutteri og mindre dyrlægevirksomhed. SKAT godkendte ikke underskud af virksomheden for indkomstårene 2005-2007, da virksomheden ikke blev anset som erhvervsmæssig.

Den 15. februar 2010 blev klageren erklæret konkurs, og ejendommens stuehus blev udlejet af konkursboet til klageren og samleveren frem til den 15. oktober 2010.

Klageren har gæld til SKAT. SKAT har den 22. februar 2011 opgjort gælden således:

Ved brev af 2. marts 2010 til klageren rykkede SKAT for betalingen af klagerens gæld, der på dette tidspunkt udgjorde 532.348 kr.

Klageren reagerede ikke på SKAT Inddrivelsescentrets brev.

SKAT Inddrivelsescentret fremsendte den 19. april 2010 et brev til klageren på adressen Y1, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"SKAT har modtaget nedennævnte restance til inddrivelse. Restancen skal betales hertil senest 14 dage fra i dag.

Kan du ikke betale hele beløbet på én gang, bedes du ringe til os inden fristens udløb. Vi kan så oplyse dig om muligheden for en betalingsordning.

Hvis du ikke betaler eller henvender dig til os inden fristen, vil restancen blive søgt inddrevet fx ved indeholdelse i din løn og/eller ved foretagelse af udlæg"

Klageren reagerede ikke på rykkerskrivelsen.

Ved brev af 18. juni 2010 varslede SKAT lønindeholdelse med 18 % af klagerens indkomst til dækning af klagerens gæld til SKAT, der på dette tidspunkt udgjorde 423.150 kr. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5 på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om klagerens indkomst for april måned 2010, der blev omregnet til en årsindkomst på 363.072 kr. Det fremgik af varslet, at klageren kunne anmode SKAT om, at lønindeholdelsen blev foretaget efter en konkret betalingsevnevurdering. Klageren skulle i så fald inden 15 dage udfylde og returnere et vedlagt budgetskema. Det fremgik endvidere af varslet, at SKAT ville iværksætte lønindeholdelse, hvis klageren ikke inden 15 dage havde indsendt budgetskemaet.

Klageren anførte ved brev af 28. juni 2010 til SKAT, at hun ikke ville være i stand til at holde sammen på sin økonomi med en lønindeholdelse på 18 % af hendes indkomst. Klageren anførte endvidere, at hun afholdt udgifter i forbindelse med sin sygdom til fysioterapeut, kiropraktor, støttebandager til knæ, stødabsorberende sko/støvler, specialindlæg til sko/støvler, medicin og rengøringshjælp, og at samleveren afholdt udgifter i forbindelse med sin sygdom til fysioterapeut, kiropraktor og sko.

Klageren anførte ved brev af 25. juli 2010 til SKAT, at klageren og samleveren afholdt store udgifter til smertestillende midler som Pinex og Kodymagnyl med 638,56 kr. pr. år, at klageren afholdt udgifter til lægeordineret p-piller med 738,04 kr. pr. år på grund af stærke mavesmerter, at klageren afholdt udgifter til calcium tilskud med 1.338 kr. pr. år for at forbygge en genetisk disponering for osteoporose, og at klageren afholdt udgifter til nervemedicin og sovemedicin med 1.533 kr. pr. år.

Klageren anførte endvidere, at udgiften til stødabsorberende sko samt specialindlæg til sko/støvler var dokumenteret ved fakturaer og udgjorde 2.904 kr. pr. år., at udgiften til stødabsorberende støvler, der ikke blev indkøbt hvert år, udgjorde 3.500 kr., at udgiften til støttebandager til knæ udgjorde 998 kr. pr. år, at hun afholdt udgifter med 500 kr. pr. år til støttebandager til albuer på grund af tennisalbue på begge arme som følge af en arbejdsskade pådraget ved arbejde på slagteri, at samleverens udgifter til sko var dokumenteret ved fakturaer og udgjorde ca. 1.237,45 kr. pr. år, at klageren og samleveren som følge af deres økonomi ikke havde haft mulighed for at få de nødvendige behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor, at klagerens og samleverens udgifter til kiropraktor for 2007 ifølge oversigt over tilskud fra Sygeforsikring danmark udgjorde henholdsvis 2.058 kr. og 1.576 kr., at klagerens og samleverens udgifter til fysioterapeut for 2006 ifølge oversigt over tilskud fra Sygeforsikring danmark udgjorde henholdsvis 1.257,28 kr. og 836,88 kr., og at klageren afholdt udgifter til zoneterapi.

Ved brev af 4. oktober 2010 til klageren varslede SKAT ny lønindeholdelse med 39 % af klagerens indkomst til dækning af klagerens gæld til SKAT, der på dette tidspunkt udgjorde 666.322 kr. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Husstandens månedlige betalingsevne blev opgjort til 20.154 kr. (40.868 kr. (husstandens månedlige nettoindkomst) - 20.714 kr. (husstandens månedlige udgifter)), og lønindeholdelsesprocenten blev herefter opgjort således:

(Udeladt)

Det fremgik endvidere af varslet, at den månedlige udbetaling fra et forsikringsselskab, som klageren modtog, ikke var omfattet af de indkomsttyper, som var friholdt for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, da der var tale om erstatning for erhvervsevne. For at en ydelse kunne være fritaget for lønindeholdelse, skulle udbetaleren ud fra § 10, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven indberette en indkomsttype til SKAT, hvis der ikke kunne foretages lønindeholdelse i den pågældende A-indkomst. Indberetningen skulle ske ud fra SKATs anvisning herom i vejledning til eIndkomstsystemet. F1-Forsikring havde indberettet ydelsen med indkomsttype 4, der ifølge SKATs vejledning til de enkelte rubrikker i eIndkomst indberetning vedrørte personer, der modtog anden personlig indkomst, hvoraf der ikke skulle betales AM-bidrag.

Endvidere fremgik det af varslet, at hvis klageren ikke inden 15 dage fremkom med indsigelser, ville SKAT iværksætte lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

Klageren anførte ved brev af 14. oktober 2010 til SKAT, at en lønindeholdelsesprocent på 39 ville medføre en særdeles kraftig forringelse af klagerens livskvalitet samt en hverdag, hvor hun ville være nødt til at vælge, hvilke udgifter hun kunne betale. Klageren anførte endvidere, at hun og samleveren efter den 15. oktober 2010, hvor lejeperioden på ejendommen sluttede, havde mulighed for at blive boende på ejendommen eller finde et andet sted at bo med en ukendt husleje og et ukendt forbrug. Hvis de blev boende på ejendommen, ville klageren videreføre sin nye insemineringsvirksomhed, hvilket ville medføre udgifter til efteruddannelse, magasiner og litteratur.

Ved afgørelse af 20. oktober 2010 iværksatte SKAT lønindeholdelse med 38 % af klagerens indkomst. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Husstandens månedlige betalingsevne blev opgjort til 19.569 kr. (40.868 kr. (husstandens månedlige nettoindkomst) - 21.299 kr. (husstandens månedlige udgifter)), og lønindeholdelsesprocenten blev herefter opgjort således:

(Udeladt)

Klageren gjorde indsigelse mod SKATs afgørelse af 20. oktober 2010.

Den 21. oktober 2010 blev der afholdt tvangsauktion over klagerens ejendom. Klagerens samlever købte ejendommen for 1.290.215 kr.

Ved afgørelse af 24. januar 2011 nedsatte SKAT den iværksatte lønindeholdelse til 32 % af klagerens indkomst. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Husstandens månedlige betalingsevne blev opgjort til 16.875 kr. (39.854 kr. (husstandens månedlige nettoindkomst) - 22.709 kr. (husstandens månedlige udgifter)), og lønindeholdelsesprocenten blev herefter opgjort således:

(Udeladt)

Klageren gjorde ved brev af 8. februar 2011 indsigelse mod SKATs afgørelse af 20. oktober 2010. Klageren anførte, at udgifterne til bolig ikke kunne accepteres, da udgiften til husleje var urealistisk lav sat, og da de månedlige udgifter til el, spildevand/renovation, vand, lovpligtig service af rensningsanlæg, ejendomsskat og lovpligtig vedligeholdelse af fyr skulle godkendes med følgende:

Klageren anførte endvidere, at ejendommen ikke kunne sælges på det frie marked, da ejendommen havde været til salg i over ½ år, før samleveren købte ejendommen. Endvidere anførte klageren, at hun uden ejendommen ikke ville have mulighed for at drive insemineringsvirksomheden.

Af indkomstoplysningerne fra klagerens skattemappe for perioden november 2010 - februar 2011 fremgår følgende:

(Udeladt)

Af indkomstoplysningerne fra klagerens samlevers skattemappe for perioden november 2010 - februar 2011 fremgår følgende:

(Udeladt)

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2011, at klagerens månedlige skattefrie fradrag udgør 1.055 kr., og at klagerens trækprocent udgør 45.

Skattecenters afgørelse

SKAT har nedsat den iværksatte lønindeholdelse til 25 % af klagerens indkomst.

Lønindeholdelsesprocenten er fastsat på baggrund af klagerens betalingsevne, der er beregnet på baggrund af husstandens indtægter og udgifter. SKAT har opgjort husstandens nettoindkomst til følgende:

Det invaliditetsbeløb, som klagerens samlever får udbetalt hver måned sammen med sin pension, må antages at skulle dække de ekstra udgifter til medicin og behandlinger, som han har i forbindelse med sin sygdom. Invaliditetsbeløbet er dermed ikke ydet som kompensation for en ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skal medregnes ved opgørelsen af husstandens nettoindkomst, jf. SKM2007.617.LSR .

Husstandens nettoindkomst er beregnet ud fra et skattekort, hvor der ikke er fradrag for renter til realkreditlån, da lånet til køb af ejendommen ikke accepteres.

Ved opgørelsen af klagerens nettoindkomst er der taget hensyn til indregnet restskat på 19.507 kr.

Klagerens indtægt fra hobbyvirksomhed er af ukendt størrelse, og indtægten er derfor ikke medregnet ved opgørelsen af husstandens nettoindkomst. Indtægten formodes dog helt eller delvist at dække udgifterne til hobbyvirksomheden.

I 2009 modtog klageren hektarstøtte på 14.611 kr. Hektarstøtten er ikke medregnet ved opgørelsen af betalingsevnen, da SKAT ikke er bekendt med, om klageren fremover vil modtage denne indtægt. Indtægten vil desuden delvist kunne kompensere for den yderligere udgift til husleje mv., som klageren og samleveren skal afholde af rådighedsbeløbet, da der ikke er godkendt fuldt fradrag for huslejen.

Udgifterne til bil kan ikke godkendes i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3, da husstandens indkomst består af pension og erstatning for tab af erhvervsevne. Biludgifterne i hobbyvirksomheden skal dækkes af rådighedsbeløbet/indtægterne fra hobbyvirksomheden.

SKAT har opgjort husstandens månedlige udgifter til følgende:

(Udeladt)

SKAT har opgjort klagerens månedlige betalingsevne til følgende:

SKAT har opgjort lønindeholdelsesprocenten således:

Klagerens månedlige skattekortfradrag vil være 0 kr. uden fradrag for renter til realkreditlån samt rater med opkrævninger på skat og arbejdsmarkedsbidrag, svarende til 560,73 kr. pr. måned resten af året.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsesprocenten nedsættes.

Klageren er under hele forløbet af sagen om, hvorledes hendes virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig, blevet vejledt forkert af sine advokater. Dette finder klageren først ud af på et senere tidspunkt, hvor det er for sent at ændre situationen. Ingen andre end advokaterne har fået noget ud af klagerens konkurs. Klageren har stadig gæld til SKAT vedrørende fratrukket underskud af virksomhed.

Med en lønindeholdelsesprocent på 25 vil klageren og samleveren ikke kunne dække deres faste udgifter, udgifter til mad og tøj samt uforudsete udgifter. Lønindeholdelsen vil således ødelægge parrets liv, livskvalitet og deres mentale og fysiske sundhed. Det må kunne lade sig gøre at nedsætte lønindeholdelsen til et beløb, der gør det muligt for klageren og samleveren at betale deres udgifter, således at de har et formål med at leve og udføre det, som de er gode til - nemlig inseminering af fremmede folks hopper.

Klagerens og samleverens reelle udgifter til nuværende bolig er ikke godkendt på trods af, at udgifterne er dokumenteret. Selvom klageren og samleveren fandt en anden bolig, ville parret sidde med to boliger, da den nuværende bolig ikke kan sælges. Dette ville øge udgifterne yderligere. Endvidere har klageren og samleveren ikke penge til indskud, forudbetalt husleje og flytning, ligesom det ikke er let at leje en bolig, når klageren er registreret i RKI.

Det har aldrig været meningen, at klageren og samleveren skulle flytte. Det har hele tiden været målet at kunne beholde ejendommen, hvilket klageren og samleveren har kæmpet for. Ejendommen er specifikt indrettet, så det er muligt at drive insemineringsvirksomheden. Insemineringsvirksomheden giver klageren og samleveren et mål i hverdagen. En flytning udelukker fuldstændig virksomhedens aktiviteter og dermed muligheden for ekstra indtægter.

Det er ikke rimeligt at medregne boligudgifter, der er baseret på den korte periode, hvor klageren og samleveren lejede ejendommen af konkursboet. Huslejen til konkursboet blev sat meget lavt, da klageren og samleveren ikke blev lønnet for pasning af heste og ejendom i konkursperioden. Den reelle husleje til nuværende ejendom og dertil hørende udgifter skal derfor medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Klageren og samleveren er nødt til at have bil, da de bor på landet uden offentlige transportmidler, og da det er tvingende nødvendigt at kunne komme udenfor ejendommen. Udgifter til bil skal derfor medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Det af SKAT fastsatte rådighedsbeløb er ikke stort nok til at dække de udgifter, som efter SKATs opfattelse skal dækkes af rådighedsbeløbet. Klageren og samleveren spiser så billigt som muligt (usundt) og er syge og trætte hele tiden, da de ikke får den mad, som de skal have.

SKATs remonstrationsudtalelse

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt den iværksatte lønindeholdelse med 25 %.

SKAT havde adgang til at foretage lønindeholdelse under konkursbehandlingen, jf. konkurslovens § 33. Fuld dækning af klagerens gæld til SKAT kunne ikke forventes ved fordeling af aktiverne fra konkursboet. SKAT kunne derfor ikke afvente afslutningen af konkursboet, inden afviklingen af gælden blev påbegyndt.

En acceptabel husleje/termin til to voksne er skønnet til 5.500 kr. uden forbrug. Dette skøn beror på lejepriser i området, hvor det vil være muligt at finde en lejebolig i niveau på 11.278 kr. pr. måned svarende til de samlede boligudgifter, der er accepteret i afgørelsen.

Argumentationen for at blive boende på ejendommen med henblik på forsættelse af hobbyvirksomheden, der har givet underskud i indkomstårene 2005-2009, kan ikke accepteres på bekostning af, at der ikke betales på klagerens gæld. Klageren og samleveren har derfor ikke behov for en bolig af den pågældende størrelse.

Klagerens og samleverens udgifter til bil kan ikke accepteres, hvilket følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3, hvor det præciseres, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten kan fratrækkes ved opgørelse af nettoindkomsten.

Selvom klageren den 1. april 2010 har genåbnet sin virksomhed, er denne baseret på hobby, da SKAT ikke har anerkendt klagerens virksomhed som erhvervsmæssig.

Klagerens bemærkninger under sagens behandling i Landsskatteretten

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsesprocenten nedsættes.

Klageren har ansøgt om gældssanering, men hun har fået afslag med den begrundelse, at hendes gæld til skat er akkumuleret. Klageren har dog ikke bevidst oppebåret gælden til skat.

Klageren har aldrig været i tvivl om, at hun og samleveren har gjort det rette med hensyn til stutteridriften. Parret har haft nogle super hopper, og har opdrættet rigtig gode afkom, der er blevet uddannet rigtig godt, og som også er solgt til gode priser. Men hesteopdræt er en langvarig proces, og der går måske 8 år, før afkommet kan sælges efter alderssvarende uddannelse. Der vil derfor være perioder, hvor der ikke er afsætning, og man vil, som det var tilfældet for klageren, få samlet en stor flok heste. Der er ingen tvivl om, at klageren kunne have solgt hestene til ganske anderledes priser end konkursboet, når finanskrisen var ovre. Hvis klageren havde fået lov, kunne underskud dermed have været vendt til overskud.

Det er ikke korrekt, at klageren har forsat sin tidligere virksomhed, og at den nuværende virksomhed er en hobbyvirksomhed. Den nye virksomhed har branchekode som dyrlægevirksomhed. Virksomheden har et under SE-nummer til det eksisterende CVR-nummer, hvilket klageren først er blevet opmærksom på senere. Virksomheden beskæftiger sig med veterinære ydelser vedrørende ifoling af hopper, lidt salg af foder, lidt opstald af fremmede heste samt pasning af jord. Hektarstøtten udbetales således til virksomheden, der driver jorden, og støtten bruges til at betale for driften af jorden samt gødning. Virksomheden har en langt mindre omsætning end den forrige, virksomheden har ikke egne heste, og virksomheden vil ikke give underskud. Virksomheden er anerkendt af omverdenen. Klageren har på nuværende tidspunkt tilsagn om, at der skulle komme hopper fra flere landsdele, fordi klageren er så god til sit fag.

Virksomheden har haft et overskud på 25.021 kr. i 2010. Dette fremgår af virksomhedens årsrapport for 2010 (perioden 1. april - 31. december 2010). Virksomhedens resultatopgørelse og balance for 2010 er ifølge årsrapporten opgjort således:

De advokater, der behandlede konkurssagen, forlangte og gennemførte postspærring de første måneder af konkursen, således at al post til klageren blev videresendt til advokaterne. Klageren har derfor ikke modtaget rykkerskrivelser fra SKAT. Det første, klageren ser i sagen, er varslet om lønindeholdelse af 18. juni 2010. Klageren har således ikke haft mulighed for at reagere på rykkerskrivelserne, og klageren er aldrig blevet tilbudt en samtale med SKAT.

Klageren er uforstående overfor, at lønindeholdelsesprocenten er steget fra 18 til 25. Hvis lønindeholdelsesprocenten fastholdes, er klageren i tvivl om, hvorvidt dette vil kunne ske med tilbagevirkende kraft.

Ved opgørelsen af klagerens indkomst skal udbetalingerne fra F1-Forsikring ikke medregnes, da udbetalingerne fra forsikringen er undtaget fra lønindeholdelse. Af dækningsoversigten og police fra F1-Forsikring fremgår, at der er tale om en erhvervsudygtighedsforsikring, der udbetales løbende med 482.771,65 kr. årligt som følge af, at klageren har mistet 2/3 af hendes erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke, at forsikringen er led i en pensionsordning uden for et ansættelsesforhold, at forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens bestemmelser om beskatning af pensionsordninger mv., og at udbetalinger fra forsikringen skal medregnes i den personlige indkomst.

Det invaliditetsbeløb, som samleveren får udbetalt, skal dække nødvendig medicin samt andre udgifter til at lindre følgevirkningerne fra skaden.

Klageren har opgjort sine og samleverens gennemsnitlige månedlige udgifter således:

(Udeladt)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Det forhold, at klageren aldrig er blevet tilbudt et møde med SKAT, kan ikke anses for at have betydning for gyldigheden eller udfaldet af SKATs afgørelse, da SKAT og klageren har haft en løbende skriftlig dialog i sagen. Klage herover skal derfor indgives til SKAT. Der henvises herved til SKAT-meddelelse som offentliggjort i SKM2010.740.SKAT (www.SKAT.dk).

SKATs rykkerskrivelse af 19. april 2010 er fremsendt til klagerens adresse ifølge Det Centrale Personregister. Det er derfor med rette, at SKAT har forudsat, at klageren har modtaget rykkerskrivelsen.

Da det fremgår af rykkerskrivelsen, at klageren har mulighed for at kontakte SKAT for at indgå en betalingsordning, og at gælden vil blive forsøgt inddrevet ved lønindeholdelse, hvis klageren ikke betaler eller henvender sig, har SKAT været berettiget til at varsle og træffe afgørelse om lønindeholdelse over for klageren.

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) og af bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.

SKAT har mulighed for at inddrive krav mod en skyldner vedrørende restskat med tillæg af gebyrer ved lønindeholdelse. Dette følger af inddrivelseslovens § 10, stk. 1, jf. nr. 1 i bilag 1 til loven.

Ved fastsættelsen af den procentdel, SKAT kan lønindeholde med, skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Det fremgår af inddrivelseslovens § 10, stk. 3.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, vil det normalt være tilfældet, såfremt lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, dvs. som en procentdel af skyldnerens nettoindkomst. Tabellen i § 5, stk. 1, reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2011, er offentliggjort i SKM2010.724.SKAT (www.SKAT.dk).

Da lønindeholdelsen foretages over skyldnerens skattekort med en procentdel af skyldnerens A-indkomst før skat og ikke af skyldnerens indkomst efter skat, omregnes procentdelen til en lønindeholdelsesprocent på grundlag af en teknisk beregnet årsindkomst. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsættes den årlige indkomst efter § 5, stk. 1, som den seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, jf. en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT (www.SKAT.dk ).

Klagerens årlige indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan opgøres således:

Fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten efter § 5, stk. 1, jf. § 8, stk. 3 og SKM2010.724.SKAT vil således medføre, at der skulle betales 30 %.

Nettoindkomsten på 471.058,92 kr. kan omregnes til en teknisk beregnet årsindkomst på 846.112,58 kr., hvorved lønindeholdelsesprocenten kan opgøres til 16 %. Beregningen er foretaget i bilag 1 til denne afgørelse.

Den procentdel, SKAT kan lønindeholde med, kan imidlertid også fastsættes ud fra skyldnerens husstands dokumenterede budgetoplysninger. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, der henviser til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Budgetoplysningerne anvendes til at opgøre husstandens månedlige betalingsevne, der beregnes som differencen mellem husstandens månedlige indtægter og udgifter.

Det fremgår ikke af inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorledes husstandens nettoindkomst skal fastsættes ved opgørelsen af husstandens månedlige betalingsevne. Husstandens indkomst må derfor anses for at skulle fastsættes som den seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret, jf. principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2 og 3, fremgår følgende:

(Udeladt)

Af Østre Landsrets dom af 14. december 2006 (offentliggjort som SKM2007.31.ØLR ) fremgår, at der kan ske lønindeholdelse i en privat invalidepension, der udbetales på grund af uarbejdsdygtighed som følge af invaliditet, og at retsplejelovens § 513 om beskyttelse af invaliditetserstatning mv. mod udlæg ikke er til hinder for indeholdelse, hvis betingelserne i dagældende kildeskattelovs § 73, stk. 1, jf. stk. 4, (nu inddrivelseslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 4) er opfyldt.

Det følger af dækningsoversigt og police fra F1-Forsikring, at udbetalinger fra forsikringen udgør erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse hermed er forsikringen kommet til udbetaling som følge af klagerens manglende evne til at arbejde.

Der er således ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage udbetalingen fra F1-Forsikring fra lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, nr. 2. Udbetalingen fra F1-Forsikring skal derfor medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Det invaliditetsbeløb, som klagerens samlever hver måned får udbetalt sammen med sin pension, må antages at skulle dække de ekstra udgifter, som klageren har til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet er dermed ikke ydet som kompensation for en ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.

Klagerens insemineringsvirksomhed har ifølge årsrapporten for 2010 givet et overskud på 25.021 kr. Overskuddet skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Klagerens og samleverens månedlige nettoindkomst før fradrag efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 kan herefter opgøres således:

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3, og SKM2009.754.SKAT , at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 660 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten.

De udgifter til bil, som klageren afholder i forbindelse med udførelsen af insemineringsvirksomheden, er indeholdt i virksomhedens regnskab. Udgifterne kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Klagerens og samleverens månedlige nettoindkomst efter fradrag efter § 14 udgør derfor 51.770,99 kr.

Ved opgørelsen af betalingsevnen er det alene muligt at medregne følgende udgifter:

1. Rimelige udgifter til bolig
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn
4. Bidragsforpligtelser
5. Udgifter til særlige behov
6. Udgifter til ganske særlige behov
7. Et rådighedsbeløb
8. Ydelser på ægtefællens gæld
9. Ydelser på anden gæld

Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Som nettoboligudgift kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 medregnes udgifter til ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand, varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen.

Klagerens og samleverens boligudgifter kan ifølge det af klageren fremlagte materiale opgøres således:

Udgifterne til vedligeholdelse af ejendommen og vedligeholdelse af fyr kan ikke medregnes ved opgørelsen af nettoboligudgiften, da udgifterne ikke er dokumenteret.

Udgiften til landbrugsforsikring må anses for at være indeholdt i regnskabet for insemineringsvirksomheden. Udgiften kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

En månedlig nettoboligudgift i ovennævnte størrelsesorden må i forhold til størrelsen af klagerens og samleverens månedlige nettoindkomst anses for en rimelig udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1. Den fulde nettoboligudgift kan derfor medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Som udgifter til særlige behov kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap.

Det er således alene udgifter til transport, der afholdes på grund af klagerens og samleverens sygdomme, der kan medregnes som udgifter til særlige behov. Normale udgifter til bil kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, men skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb.

Klageren har ikke godtgjort størrelsen af udgifterne til transport, der afholdes på grund af klagerens og samleverens sygdomme. Falck kørsel basis og Falck kørsel plus må dog anses for at dække klagerens og samleverens transport på grund af deres sygdomme. Udgifterne hertil udgør ifølge abonnementskontakten fra Falck 1.301,41 kr. pr. år eller 108,45 kr. pr. måned.

Ifølge udskrifter fra apoteket kan klagerens og samleverens årlige udgifter til medicin fastsættes til henholdsvis ca. 3.700 kr. (3.100/10*12) og ca. 3.500 kr. eller henholdsvis ca. 309 kr. og ca. 292 kr. pr. måned.

Klageren har endvidere dokumenteret, at hun afholder udgifter til stødabsorberende sko og stødabsorberende såler til sko/støvler med 2.904 pr. år eller 242 kr. pr. måned, og at samleveren afholder udgifter til særlige sko med 1.237,45 kr. pr. år eller 103,12 kr. pr. måned.

Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller, kan ikke anses som et handicap omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19. Normale udgifter til briller kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at hun og samleveren afholder udgifter til ikke-tilskudsberettiget medicin, fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapi, knæbandager, stød-absorberende støvler og albuebeskyttere.

Da klageren således ikke har godtgjort, at klagerens og samleverens udgifter til særlige behov udgør mere end 2.000 kr. pr. måned, er der ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKAT fastsatte udgifter til særlige behov.

Udgifterne til Falck hest og Falck bil plus - erhvervsbil må anses for at være indeholdt i regnskabet for insemineringsvirksomheden.

Udgifterne til vedligeholdelse af ejendom, vedligeholdelse af fyr, biludgifter, briller, efteruddannelse, magasiner, litteratur, Sygeforsikring danmark, ulykkesforsikringer, familieforsikring, Falck bolig basis, Falck kæledyr, almindelig social adfærd, telefon, internet, tøj, sko og mad skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 42. Det således regulerede beløb for 2011 udgør 5.480 kr. for klageren og 3.820 kr. for samleveren, jf. SKM2010.724.SKAT .

Klagerens og samleverens månedlige betalingsevne kan herefter med en månedlig nettoindkomst på 51.770,99 kr., nettoboligudgifter på 15.332,33 kr., udgifter til særlige behov på 2.000 kr., udgifter til ganske særlige behov på 1.450 kr., udgift til kontingent til Den Danske Dyrlægeforening på 134 kr. og et rådighedsbeløb på 9.300 kr. opgøres til 23.554,66 kr.

Lønindeholdelsesprocenten ved brug af betalingsevnevurdering opgøres således, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1:

Klagerens månedlige A-indkomst er den indkomst, som klageren skal betale skat af. Klagerens månedlige A-indkomst kan opgøres som bruttoindkomst tillagt overskud af virksomhed fratrukket ATP-bidrag, dvs. 56.318,99 kr. (54.323,91+2.085,08-90).

Lønindeholdelsesprocenten fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, jf. § 8, stk. 7, kan herefter opgøres til følgende:

Lønindeholdelsesprocenten fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, jf. § 8, stk. 7, er således større end lønindeholdelsesprocenten fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 8, stk. 3.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 3. august 2006, offentliggjort som SKM2006.558.LSR , at det forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke i sig selv kan anses som "særlige forhold" som angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. punktum, der berettiger SKAT til at fastsatte afdraget efter en betalingsevnevurdering.

I inddrivelsesbekendtgørelsens regler om lønindeholdelse er der ikke en bestemmelse svarende til bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. punktum. Der ses ikke nogen åbenbar begrundelse for denne forskel mellem reglerne for afdragsordninger og reglerne for lønindeholdelse. Der er imidlertid ikke i bekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til.

SKAT kan derfor godt fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, jf. § 8, stk. 7.

Den af SKAT fastsatte lønindeholdelsesprocent på 25 er mindre end den lønindeholdelsesprocent, som klageren kunne have været pålagt efter betalingsevnevurderingen. Der er derfor ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Det bemærkes, at SKAT efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9, kan træffe afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, hvis klagerens og samleverens økonomiske forhold har ændret sig siden tidspunktet for SKATs afgørelse af 22. februar 2011."

Den 28. juni 2011 anmodede klageren Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse af 16. juni 2011. Som begrundelse for at få sagen genoptaget anførte klageren, at det ikke var repræsentative beløb, der lå til grund for de beregninger, som Landsskatteretten havde foretaget i afgørelsen. Landsskatteretten afslog anmodningen ved afgørelse af 28. juli 2011.

Klageren anmodede herefter SKAT om genoptagelse af lønindeholdelsen med henvisning til forhøjet a conto rate vedrørende olie, udgift til kommende knæoperation for samleveren, accept af boligudgifter i henhold til Landsskatterettens afgørelse af 16. juli 2011 og ny betalingsevneberegning ud fra aktuelt skattekort.

Ved afgørelse af 24. august 2011 nedsatte SKAT lønindeholdelsesprocenten til 22. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Ved afgørelsen blev klagerens betalingsevne opgjort således:

Diverse udgifter til vedligeholdelse af ejendom, vedligeholdelse af fyr, biludgifter, briller, efteruddannelse, magasiner, litteratur, Sygeforsikring Danmark, ulykkesforsikringer, familieforsikringer, Falck bolig basis, Falck kæledyr, almindelig social adfærd, telefon, internet, tøj, sko og mad skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Ved brev af 4. juli 2012 anmodede klageren igen skattecenter om nedsættelse af lønindeholdelsen. Som begrundelse henviste klageren til nødvendige reparationer af boligen og årsregnskabet for virksomhed, der i 2011 havde givet et overskud på 460 kr., og ikke 25.021 kr. som i 2010.

Klageren forklarede, at der ved tidligere opgørelser af betalingsevnen ikke blev medtaget udgifter til vedligeholdelse af ejendommen på grund af manglende dokumentation. Det har vist sig tvingende nødvendigt at få udført reparationer af beboelsen for at forhindre yderligere skade. I 2011 var det nødvendigt at få en isokern i skorstenen på grund af fare for skorstensbrand. Det kostede i alt 14.087,06 kr. I 2012 har det foreløbigt været nødvendigt at skifte 3 rådne døre samt punkterede termoruder. Det kostede i alt 34.410 kr.

Det er tvingende nødvendigt at have "luft nok" i det fastsatte rådighedsbeløb til dækning af den slags udgifter, så de ikke skal dækkes af "madbeløbet", der også skal dække forsikringer, tandlæge, bil, telefon, tøj m.m. Udgifterne er pt. dækket ind ved at tigge, private almisser og lignende, men det er ikke acceptabelt at blive sat i den slags pinlige, utidige og urimelige situationer. Det er ikke i orden, at det skal være nødvendigt at blive sat under administration på den måde i 2012.

I Landsskatterettens afgørelse af 16. juni 2011 er overskuddet fra insemineringsvirksomheden for 2010 på 25.021 kr. medtaget ved opgørelsen af nettoindkomsten. I 2011 var resultatet 460 kr., det vil sige, at nettoindkomsten for 2011 var 24.561 kr. mindre end grundlaget for beregningen, allerede af den grund er en nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten relevant. Til dokumentation er årsrapporten for 2011 fremlagt.

Klageren anmodede endvidere om en nøje specifikation af gælden til SKAT; hvad der er tilbageholdt, hvad der er betalt og hvilke delbeløb der udgør gæld.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten.

Udgifter til vedligeholdelse af ejendommen skal dækkes af rådighedsbeløbet, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 15.

Da der ikke er væsentlige ændrede økonomiske forhold, gennemføres der ikke en ny betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt afgørelsen.

I den seneste afgørelse om lønindeholdelse, SKATs afgørelse af 24. august 2011, blev de aktuelle indtægter fra eIndkomst i juni 2011 samt overskud af virksomhed fra forskudsregistreringen i 2011 lagt til grund. Forskudsregistreringen af overskud af virksomhed i 2011 var på 10.000 kr.

Resultat af årsregnskabet for 2010 har intet med betalingsevnen at gøre, og det er derfor ikke kommenteret tidligere.

I løbet af et indkomstår har SKAT ingen mulighed for at kende resultatet af en virksomheds over-/underskud, men kun forskudsregistreringen at gå ud fra. Klageren kan selv begære forskudsregistreringen ændret, hvis der er væsentlige ændringer, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 1.

Udgiften til bygningsforsikring var i 2011 10.747 kr., og klageren har oplyst, at udgiften i 2012 er 11.197 kr. Differencen på 450 kr. for et år er ikke en væsentlig ændring i de økonomiske forhold.

Klageren har tidligere anmodet om ændret lønindeholdelsesprocent på grund af diverse udgifter den 12. september 2011, den 11. november 2011 og den 21. marts 2012.

SKAT sender generelt ikke kontoudtog til hverken borgere eller virksomheder. Skattemappen opdateres en gang om måneden, og her er der specifikation af restancen.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsesprocenten nedsættes.

I starten af lønindeholdelsen var begrundelsen for ikke at godkende fradrag for vedligeholdelse af boligen, at der ikke var dokumentation for udgifterne. Nu er der dokumentation, men så kan udgifterne pludseligt ikke godkendes. Så var der da ingen grund til at kommentere på manglende dokumentation.

Hvis det ikke var lykkes for klageren og hendes samlever at beholde ejendommen, havde de i stedet måtte leje en bolig. Udgifterne til vedligeholdelse ville så være omfattet af huslejen, og SKAT ville formodentlig have godkendt udgifter til vedligeholdelse, uanset om beløbet var kamufleret eller specificeret. Det kan ikke accepteres, at klagerens eller en andens ejendom skal forfalde og forringes, bare fordi SKAT ikke accepterer udgifter til vedligeholdelse som værende rimelige boligudgifter.

Det er uacceptabelt, at der ikke kan være "luft nok" til at reparere skader der, hvis de ikke repareres, vil medføre "invaliderende" yderligere skade på boligen. Udgifter til vedligeholdelse kan umuligt dækkes af rådighedsbeløbet. Det er umuligt at overleve med bare en kvart grad af værdighed, med alle de udgifter der skal dækkes af dette beløb. Det er ikke muligt at spare op til disse nødvendige udgifter, eller noget som helst andet for den sags skyld.

Det kan ikke være meningen, at ejendommen bare skal forfalde. Klageren og hendes samlever får ikke noget fornuftigt at spise, og de går i de værste laser. Der er ikke råd til noget nyt, når det gamle falder fra hinanden. Klageren er træt af, altid at skulle gå sulten i seng, altid at skulle købe det billigste - ikke det bedste. Det er ikke sundt.

Klagerens udgift til bygningsforsikring er ikke medtaget ved opgørelsen af betalingsevnen. I 2012 er udgiften 11.197 kr.

Vedrørende bygningsforsikring er det desværre "faldet ud", at Landsskatteretten ved afgørelsen af 16. juni 2011 godkendte denne udgift vedrørende bolig. Landsskatteretten nævnte endvidere, at landbrugsforsikringen burde være dækket af virksomheden. Det er den desværre ikke, da der "ikke er plads", hvilket også er gældende for rigtig mange andre udgifter. Da landbrugsforsikringen er en lovpligtig forsikring, bør udgiften accepteres.

Klageren er uforstående overfor SKATs bemærkning om, at resultatet af årsregnskabet intet har med beregning ...osv. I Landsskatterettens afgørelse af 16. juni 2011 angiver retten årsopgørelsen som liggende til grund for opgørelsen af nettoindkomsten.

Klagerens virksomhed er ny, og det er en sæsonbetonet virksomhed. Da der stadigvæk er finanskrise, er det helt umuligt at gætte sig til antallet af folk, der ønsker at inseminere deres hopper. Klageren har derfor vurderet det sikrest at vente på tallene fra årsopgørelsen.

Klageren har bedt om udspecificeret kontoudtog, fordi tallene i skattemappen kun er summeret. Det fremgår ikke, hvad SKAT har trukket i f.eks. tilbageholdt moms og lagt til i form af renter. Summerne er totalt uoverskuelige, og da SKAT før har lavet fejl i sammenlægninger, er det vigtigt at kunne følge med i, hvad SKAT mener, klageren skylder.

Klageren har tidligere fået en meget fin opgørelse af en medarbejder, men er blevet bedt om at forespørge via "det offentlige skatte mailsystem". Det system er håbløst, det eneste svar klageren har fået, er et tilsendt spørgeskema vedrørende behandlingen. Ved henvendelse til SKAT fik klageren negativ respons.

Klageren har tidligere anmodet om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten på grund af meget store stigninger i de generelle husholdningsudgifter (fedtafgift, sukkerafgift osv.). I tv tales om ekstra udgifter pr. familie på mindst 1.000 kr. pr. måned. Disse henvendelser blev sat i "bagatel-puljen". Problemet er, at alle de ekstra udgifter (herunder stigning på forsikringerne) bliver til ekstra udgifter for flere tusind kr. pr. måned. Det hører ikke til bagatel-puljen.

Klageren er træt af, at SKAT har overtaget hendes liv. "Sid her og hold din kæft, og vent på at dø", kunne de lige så godt have sagt.

Klageren og hendes samlever har ikke noget liv, ingen kontakt til gamle bekendte eller almindelig social adfærd i øvrigt. Der er ikke råd til kurser, "åndehuller" eller "events" - alt er sparet væk.

Klageren og hendes samlever har aldrig gjort noget forkert. Det er SKAT, der underkendte virksomheden i en global finanskrise. Klageren og hendes samlever har aldrig skyldt nogen noget (andet end bank og kreditforening), men står nu i en umulig situation med gæld til SKAT på grund af tildelingen "hobby-status". Klagerens og hendes samlevers eneste "fejl" har været, at de har passet deres dyr godt og korrekt. De har en viden der gør, at de ønsker kvalitet over hele linjen. Det er dyrt, men kan betale sig, fordi dyrene er holdbare. Men det fik de ikke mulighed for at bevise.

Der er ingen udsigt til, at gælden bliver udlignet, når der tilskrives renter på ½ % pr. måned. Klageren er aldrig blevet tilbudt et møde, hvor man f.eks. kunne diskutere, hvad hun mener at kunne betale - det er bare "selvbetjening".

Klageren har ikke mulighed for at lave nogen form for pension, så når forsikringsudbetalingen udløber, er klageren førtidspensionist/pensionist, uden anden indtægt. Hun vil så være en belastning for samfundet, men det er jo en anden kasse, så det er lige meget!

Skal det være sådan resten af klagerens liv; med konstante økonomiske spekulationer på grund af SKATs jagt, med antidepressiv medicin og psykiatrisk behandling (noget klageren aldrig har haft brug for før), så bliver det ikke et langt liv, og så får SKAT heller ikke noget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvist bemærkes det, at Landsskatteretten ikke kan behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Det af klageren anførte vedrørende kontoudtog og manglende møde, kan ikke anses for at have betydning for gyldigheden eller udfaldet af SKATs afgørelse. Klage herover skal derfor indgives til SKAT, jf. SKM2010.740.SKAT (www.skm.dk).

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, skal restanceinddrivelsesmyndigheden gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.

Ved afgørelsen af 24. august 2011 fastsatte SKAT lønindeholdelsesprocenten til 22 på baggrund af en opgørelse af klagerens betalingsevne. Ved opgørelsen blev klagerens indkomst fra virksomheden medregnet med 458 kr. pr. måned, udgiften til bygningsforsikring blev medregnet med 895,58 kr. pr. måned (svarende til 10.747 kr. årligt), og det fremgår af afgørelsen, at udgifter til vedligeholdelse af ejendom skal afholdes af rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet udgjorde i 2011 5.480 kr. for klageren og 3.820 kr. for samleveren, jf. SKM2010.724.SKAT .

For så vidt angår opgørelsen af indkomsten bemærkes, at overskud af virksomhed skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår ikke af inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorledes nettoindkomsten skal fastsættes ved opgørelsen af betalingsevnen. Klagerens indkomst må derfor anses for at skulle fastsættes efter principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4 og 5.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, skal oplysninger fra indkomstregistreret lægges til grund ved fastlæggelsen af den årlige indkomst. Hvis der ikke foreligger oplysninger fra indkomstregistret om skyldnerens indkomst på grund af, at indkomsten eller hele indkomsten ikke indberettes til indkomstregistret, skal indkomsten i stedet fastsættes på grundlag af seneste årsopgørelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5.

Klagerens månedlige nettoindkomst skal således fastsættes som den månedlige indkomst ifølge indkomstregistreret + en forholdsmæssig andel af klagerens overskud af insemineringsvirksomheden i henhold til det senest foreliggende årsregnskab.

Da klagerens overskud af virksomhed er faldet fra 25.021 kr. i 2010 til 460 kr. i 2011, er de økonomiske forhold væsentligt ændret.

Selv om SKAT ved fastsættelsen af den gældende lønindeholdelsesprocent alene har medregnet overskud af virksomhed med det forskudsregistrerede beløb på 10.000 kr., kan en betalingsevnevurdering ikke anses for at være uden betydning for afgørelsens udfald.

SKAT har således uberettiget afvist at foretage en betalingsevnevurdering.

SKATs afgørelse ændres derfor, således at SKAT skal foretage en ny betalingsevnevurdering.