Dokumentets metadata

Dokumentets dato:	26-06-2012
Offentliggjort:	02-05-2013
SKM-nr:	SKM2013.267.BR
Journalnr.:	Retten i Hillerød, BS 2-1195/2011
Referencer.:	Skattekontrolloven Opkrævningsloven Kildeskatteloven Arbejdsmarkedsfondsloven
Dokumenttype:	Dom

Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - hæftelse for A-skat m.v. - uregistreret virksomhed - rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto

I indkomståret 2007 blev der indsat i alt kr. 2.840.785,- på en bankkonto tilhørende sagsøgeren, hvilket udgjorde betaling i henhold til fakturaer fra en virksomhed, der solgte transportydelser. Sagsøgerens private adresse og bankkontonr. var anført på fakturaerne. På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 500.000,- og kr. 533.171,-, ligesom sagsøgeren blev anset for indeholdelsespligtig og for at hæfte for A-skatter, AM-bidrag mv. for kr. 1.031.862,-.Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke havde drevet virksomheden, men alene udlånt sin bankkonto til sin søn, der af uoplyste årsager ikke selv kunne oprette en bankkonto. Sagsøgeren gjorde videre gældende, at sønnen havde videreudlånt bankkontoen til en bekendt - den rette indkomstmodtager, der havde drevet virksomheden - fordi den pågældende heller ikke selv havde mulighed for at oprette en bankkonto.I det væsentlige på baggrund af sagsøgerens partsforklaring og sagsøgerens ægtefælles vidneforklaring fandt retten det godtgjort, at sagsøgeren ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed og erhvervet ret til det på bankkontoen indsatte beløb. Dommen er under anke af Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Christian Perplies Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Martin Sønnersgaard)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, med rette har lagt til grund, at sagsøgeren, A, har drevet uregistreret vognmandsvirksomhed med ansatte, og som følge heraf skal beskattes af indtægterne heraf samt betale A-skatter, bidrag og moms.

Sagen blev anlagt den 19. juli 2011 og hovedforhandlet den 29. maj 2012.

Parternes påstande

Sagsøgeren A har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke er underlagt nogen virksomhedsoverskudsmodtagelse for indkomståret 2007.

Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke har nogen indeholdelsesforpligtelse eller hæftelse for A-skatter m.v. for indkomståret 2007 for nogen virksomhedsdrift.

Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke har nogen momsforpligtelse for indkomståret 2007.

Overfor sagsøgtes subsidiære påstand tages bekræftende til genmæle.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret og ansættelse af momstilsvar for perioden 22. januar 2007 til 15. oktober 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

I 2007 selvangav A modtaget efterløn/fleksydelse med 160.114 kr.

Ved afgørelse af 17. maj 2010 ændrede SKAT As skatteansættelse og opkrævede A-skat, bidrag samt moms. I afgørelsen er blandt andet anført:

"...

Afgørelse til ændring af skatteansættelse og afkrævning af afgift

Afgift

SKAT opkræver kr. 533.173,41 i moms for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007, jf. opkrævningsloven § 5, stk. 1.

A-skat og bidrag

SKAT opkræver kr. 1.031.862 i A-skat mv. for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007, jf. opkrævningsloven 5 stk. 1 og 2.

Indkomstskat

SKAT forhøjer den personlige indkomst for 2007 med kr. 500.000.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at A i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 har drevet uregistreret virksomhed med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og anførelse på faktura af selskabets CVR-nr. ... som først bliver momsregistreret 15/10 2007 eller anførelse på faktura af CVR-nr. ... som tilhører selskabet G2 samt anførelse på faktura af betaling til egen privat konto uden at være registreret ved SKAT for moms, jf. momsloven § 47, stk. 1, hvorved han har unddraget statskassen kr. 533.173,41 i moms.

A har desuden i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 haft ansatte og udbetalt løn, uden at lade sig registrere i henhold til § 15 i bekendtgørelse til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven og uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte løn, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondsloven § 11, hvorved han har unddraget statskassen kr. 901.247 i A-skat og kr. 130.615 i arbejdsmarkedsbidrag.

Herudover har A i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 haft indtægt ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, som er skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, hvorved hans personlige indkomst skal forhøjes med kr. 500.000.

..."

SKAT har i sagsfremstillingen blandt andet anført følgende:

"...

Sagsfremstilling

Beskrivelse af virksomheden

A har drevet uregistreret virksomhed ved salg af transportydelser i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007, ved fakturering under navnet G1 med anførelse af CVR-nr. ... på de udstedte fakturaer. Adresse er anført med ...1.

G1 er registreret hos SKAT som G1 ApS med CVR-nr. ... med adresse ...2. Selskabet er først momsregistreret pr 15/10 2007. Det på de udstedte fakturaer anvendte CVR-nr. ... tilhører G2 ApS som ikke er eller har været momsregistreret.

Den ikke momsregistrerede virksomhed får betaling for sine ydelser indbetalt på As bankkonto.

A har modtaget efterløn/fleksydelse i 2007. Der er ikke selvangivet yderligere A- eller B-indkomst i 2007.

Talmæssig opgørelse:

Talmæssige ændringer for moms

	Salgsmoms	Skønnet købsmoms	Moms i alt
1. kvartal 2007	144.769,70	6.000	138.769,70
2. kvartal 2007	119.060,53	6.000	113.060,53
3. kvartal 2007	222.116,23	6.000	216.116,23
1/10 til 15/10 2007	67.226,95	2.000	65.226,95
	553.173,41	20.000	533.173,41

Talmæssige ændringer for skat

Opgørelsen er foretaget ud fra et skøn, jf. bilag 3

A-skat mv. - perioden 22/1 2007 til 15/10 2007

Virksomhedens beregnede salg, jf. bilag 1	2.212.694
- virksomhedens beregnede køb (skønsmæssigt, jf. bilag 3)	80.000
Overskud af virksomhed	2.132.694

Heraf indehaverens andel (skønsmæssigt)	500.000
Lønudgift herefter (skønsmæssigt)	1.632.694

Opgørelse af unddragne beløb:

Indeholdt AM-bidrag 22/1 2007 til 15/10 2007:
Beregnet AM-bidrag 8 % af kr. 1.632.694	130.615

Indeholdt A-skat 22/1 2007 til 15/10 2007
Beregnet A-skat (1.632.694-130.615 x 60 %)	901.247

Beregnet A-skat mv. i alt 22/1 2007 til 15/10 2007	1.031.862
Indehavers andel af overskud (skøn)	500.000

1.1 Sagens faktiske forhold

SKAT har på baggrund af en hvidvaskoplysning fra politiet indhentet fakturaer udstedt af G1 hos G3 for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007. Der er faktureret transportydelser for i alt kr. 2.765.867,05. Heraf er der faktureret kr. 553.173,41 i moms. Der er anført kontonr. ... på fakturaerne.

G1 er registreret hos SKAT som G1 ApS med CVR-nr. .... Selskabet er først momsregistreret pr 15/10 2007. På nogle af fakturaerne er anført CVR-nr. ... der tilhører G2 ApS som ikke er eller har været momsregistreret. På andre fakturaer er anført G1 ApS' CVR-nr. ....

Kontonr. ... som er anført på fakturaerne tilhører A, hvor indbetalingerne foregår til. SKAT har modtaget kontooplysninger for As konto ... i Nordea. Af disse fremgår blandt andet indbetalinger med teksten "G3". Oversigt over indbetalinger fra "G3" med anførelse af beløb vedlægges som bilag 2 tillige med kopi af kontoudskriften. Heraf fremgår, at der er indbetalt et større beløb fra G3 til A i perioden 24/1 2007 til 25/10 2007 end det fakturerede. Ved SKATs opgørelse er der taget udgangspunkt i de fakturerede beløb og set bort fra det større indbetalte beløb.

SKAT har udfærdiget opgørelse over fakturaer udstedt af G1 til G3 med anførelse af As kontonr. for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007. Se bilag 1. Heraf fremgår, at der er faktureret transportydelser for i alt kr. 2.765.867,05, heraf moms på i alt kr. 553.173,41. Kopi af fakturaer vedlægges bilag 1.

Købsmoms

Der gives et fradrag for købsmoms. Købsmomsen er skønsmæssigt ansat. Ansættelsen tager udgangspunkt i det faktum at der er tale om arbejdsudleje, hvorfor købsmomsen i denne relation må formodes at være minimal.

1.1. Begrundelse for forslag til ændring

1.2.1 Love og regler

A har i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 drevet virksomhed, der er registreringspligtig efter momsloven, uden at være momsregistreret, jf. momsloven § 47, stk. 1, og har udstedt fakturaer med deklareret moms uanset at virksomheden ikke er registreret, jf. momslovens § 52, stk. 6. I henhold til momslovens § 52, stk. 7, skal en virksomhed, som ikke er registreret, der på en faktura anfører afgiftsbeløb, indbetale afgiftsbeløbet til SKAT.

Virksomheden skal efter hver afgiftsperiode afregne momstilsvaret, jf. opkrævningsloven § 2. Opkrævningsloven gælder også for virksomheder der skulle have været registreret, jf. opkrævningslovens § 1. Såfremt det konstateres, at virksomheden har afgivet urigtig angivelse og har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb, jvf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.2.2 Foreløbig afgørelse

Det er SKATs opfattelse at A har drevet virksomhed, der er registreringspligtig efter momsloven, uden at være momsregistreret, jf. momslovens § 47, stk. 1, og har udstedt fakturaer med deklareret moms uanset at virksomheden ikke er registreret, jf. momslovens § 52, stk. 6.

A har i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 solgt transportydelser ved fakturaudstedelser under navnet G1, som i perioden ikke har været momsregistreret, med angivelse af CVR-nr. ... tilhørende G2 ApS som i perioden ikke har været momsregistreret og anført As private bankkonto på fakturaerne, hvor indbetalingerne er sket til, hvorved der er unddraget moms på i alt kr. 533.173,41. SKAT vil således opkræve den unddragne moms, jf. opkrævningsloven § 5, stk. 1.

SKAT forventer at træffe afgørelse umiddelbart efter høringssvarets modtagelse eller høringsfristens udløb. Fremkommer ingen bemærkninger, må det forventes, at der træffes afgørelse som foreslået.

1.2. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Virksomheden er ikke kommet med bemærkninger til ovennævnte indenfor tidsfristen 11. maj 2010. Der er d.d. 17. maj modtaget mail fra R1 ApS, Christian Perplies Nielsen med følgende ordlyd:

"...

I forlængelse af SKATs skrivelse af 23. april d. å. skal jeg for en god ordens skyld bemærke - da jeg er usikker på om I fik min mail herom i uge 19 pga. min computer gik ned - at min klient forsat bestrider SKATs opfattelse af ham som ejer af G1 ApS også ingen vis kan anerkende kravet eller den skønsmæssige forhøjelse.

..."

1.3. Endelig afgørelse

Advokatens bemærkninger af mail af 17. maj 2010 ændrer ikke på SKATs opfattelse af sagens omstændigheder, hvorfor SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 23. april 2010.

2.1. Sagens faktiske forhold

SKAT er i november 2009 kommet i besiddelse af fakturaer udstedt af virksomheden G1 til G3 for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007. Der er faktureret transportydelser for i alt kr. 2.212.694 excl. moms. Herudover er der faktureret kr. 553.173,41 i moms. Der er anført kontonr. ... på fakturaerne.

G1 er registreret hos SKAT som G1 ApS med CVR-nr. .... Selskabet er først registreret for indeholdelse af A-skat den 1/10 2008 og for selskabsskat den 15/10 2007. Det på de udstedte fakturaer anvendte CVR-nr. ... tilhører G2 ApS som ikke har været registreret for A-skat.

SKAT har udfærdiget opgørelse over fakturaer udstedt af G1 til G3 med anførelse af betaling til As kontonr. for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007. Se bilag 1. Heraf fremgår, at der er faktureret transportydelser for i alt kr. 2.765.867,05, heraf moms på i alt kr. 553.173,41. Kopier af fakturaer vedlægges bilag 1.

SKAT har udfærdiget opgørelse over overskud af virksomhed, As skønnede andel af overskud og opgørelse over manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, se bilag 3.

2.2. Begrundelse for forslag til ændringen

Der lægges følgende til grund for dette:

-	Der er på fakturaerne anført forskellige navne og antal timer
-	Omsætningen er af en sådan størrelse, at det må vurderes, at der ikke kan være tale om, at A har foretaget arbejdet selv.

2.2.1. Love og regler

En virksomhed der har ansatte og udbetaler løn er pligtig til at lade sig registrere, jf. § 15 i bekendtgørelse til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven § 1.

En virksomhed der udbetaler løn skal indeholde A-skat af den udbetalte løn, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

En virksomhed skal i udbetalt løn indeholde arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondsloven § 11.

SKAT er i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens tilsvar af indeholdte skatter, når tilsvaret ikke, kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

A hæfter for A-skat og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsfondsloven § 15.

A-skat er beregnet med 60 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7 gældende for 2007, da SKAT ikke har kendskab til hvem der har været ansat i virksomheden, og der derfor ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for de ansatte.

2.2.2. Foreløbig afgørelse

Det er SKATs opfattelse at A i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 har drevet virksomhed med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og anført CVR nr. ... som tilhører selskabet G2, hvorved der er unddraget indeholdte skatter på i alt kr. 1.031.862.

2.3. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Virksomheden er ikke kommet med bemærkninger til ovennævnte indenfor tidsfristen 11. maj 2010. Der er d.d. 17. maj modtaget mail fra R1 ApS, Christian Perplies Nielsen med følgende ordlyd:

"...

I forlængelse af SKATs skrivelse af 23. april d.å. skal jeg for en god ordens skyld bemærke - da jeg er usikker på om I fik min mail herom i uge 19 pga. min computer gik ned - at min klient forsat bestrider SKATs opfattelse af ham som ejer af G1 ApS også ingen vis kan anerkende kravet eller den skønsmæssige forhøjelse.

..."

2.4. Endelig afgørelse

Advokatens bemærkninger af mail af 17. maj 2010 ændrer ikke på SKATs opfattelse af sagens omstændigheder, hvorfor SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 23. april 2010.

3.1. Sagens faktiske forhold

SKAT har udfærdiget opgørelse over fakturaer udstedt af G1 til G3 med anførelse afbetaling til As kontonr. for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007. Se bilag 1. Heraf fremgår, at der er faktureret transportydelser for i alt kr. 2.765.867,05, heraf moms på i alt kr. 553.173,41. Kopier af fakturaer vedlægges bilag 1.

SKAT har udfærdiget opgørelse over overskud af virksomhed, As skønnede andel af overskud og opgørelse over manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, se bilag 3.

A har modtaget efterløn/fleksydelse i 2007. Der er ikke selvangivet yderligere A- eller B-indkomst i 2007.

3.2. Begrundelse for forslag til ændringen

Det er SKATs opfattelse, at A i perioden 22/1 2007 til 15/10 2007 har drevet uregistreret virksomhed med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og CVR-nr. ... samt anførelse afbetaling til egen privat konto og at han ikke har selvangivet andel af overskud i virksomheden. Det er SKATs opfattelse, at han har haft ansatte i virksomheden, da der er på fakturaerne anført forskellige navne og antal timer samt at omsætningen er af en sådan størrelse, at det må vurderes, at der ikke kan være tale om, at A har foretaget arbejdet selv. Det skønnes at A har en andel af overskuddet på i alt kr. 50.000 pr. måned fra januar til oktober 2007, i alt kr. 500.000.

3.2.1. Love og regler

Den skattepligtige indkomst fastsættes i Statsskatteloven § 4.

Den personlige indkomst fremgår af Personskatteloven § 3.

Den ordinære fastsættelse af indkomsten fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26, og den ekstraordinære fastsættelse fremgår af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5.

SKAT er i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens tilsvar af indeholdte skatter, når tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

3.2.2. Foreløbig afgørelse

Da andel af overskud i den ikke momsregistrerede virksomhed ikke er medregnet i As skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, forhøjes den personlige indkomst jf. Personskattelovens § 3 skønsmæssigt med kr. 500.000 for perioden 22/1 2007 til 15/10 2007.

SKAT forventer at træffe afgørelse umiddelbart efter høringssvarets modtagelse eller høringsfristens udløb. Fremkommer der ingen bemærkninger, må det forventes, at der træffes afgørelse som foreslået.

3.3. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Virksomheden er ikke kommet med bemærkninger til ovennævnte indenfor tidsfristen 11. maj 2010. Der er d.d. 17. maj modtaget mail fra R1 ApS, Christian Perplies Nielsen med følgende ordlyd:

"...

I forlængelse af SKATs skrivelse af 23. april d.å. skal jeg for en god ordens skyld bemærke - da jeg er usikker på om I fik min mail herom i uge 19 pga. min computer gik ned - at min klient fortsat bestrider SKATs opfattelse af ham som ejer af G1 ApS også ingen vis kan anerkende kravet eller den skønsmæssige forhøjelse.

..."

3.4. Endelig afgørelse

Advokatens bemærkninger af mail af 17. maj 2010 ændrer ikke på SKATs opfattelse af sagens omstændigheder, hvorfor SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 23. april 2010.

..."

Ved kendelser af 23. maj 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelser.

Det fremgår af rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for G1 ApS under konkurs, at selskabet blev stiftet den 15. oktober 2007. Stifter af selskabet var CVR.nr. ... - G4 Holding ApS. G1 ApS blev taget under konkursbehandling den 24. juni 2011.

Af rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at G4 Holding ApS blev stiftet den 15. oktober 2007 og ophørte den 24. juni 2011. ND er anført som stifter af selskabet.

Selskabet G2 ApS cvr.nr. ... blev stiftet den 1. juli 2005 og ophørte den 25. april 2008. Selskabet blev stiftet af CVR.nr. ... ApS G5. På stiftelsestidspunktet udgjorde direktionen advokat SP. Den 11. august 2008 udtrådte advokat SP af selskabet, og LI indtrådte. Indtil selskabet blev opløst efter konkurs udgjorde direktionen skiftevis LI og LF.

Det er ubestridt, at A i en periode har været bestyrelsesmedlem i G6 Holding ApS CVR.nr. ... og G7 ApS CVR. nr. .... Holdingselskabet blev stiftet den 1. maj 2009 af SK under navnet G6x Holding A/S. Den 29. november 2011 skiftede selskabet navn og selskabsform til G6 Holding ApS. Selskabet blev tvangsopløst den 10. maj 2012.

G7 ApS blev stiftet den 1. maj 2009 af G6x Holding A/S under navnet G7x A/S. Selskabet skiftede navn og selskabsform den 23. april til G7 ApS. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 7. marts 2012.

Det fremgår af selskabsrapporterne for G6 Holding ApS og G7 ApS, at A indtrådte i bestyrelsen for selskaberne den 1. maj 2009 og udtrådte den 22. oktober 2010. De øvrige bestyrelsesmedlemmer var IC og JM.

A har tidligere anmodet om isoleret bevisoptagelse til afhøring af ND, hvilket blev nægtet af Byretten. Byrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 28. marts 2011.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han er folkepensionist.

Han er uddannet maskinarbejder. I 2007 var han på efterløn. Han havde ingen anden indtægt i 2007.

Han oprettede kontonummer ... i Nordea til sin søn, CA. CA er 42 år og udlært konditor. CA kunne ikke selv oprette en konto. Han vidste ikke hvorfor, at CA ikke selv kunne oprette en konto - det talte de ikke om. Han vidste heller ikke, hvad kontoen skulle bruges til. Han gik med til at oprette kontoen, da CA jo er hans søn.

Han fik et hævekort til kontoen, som han straks videregav til CA. Hustruen BA fik også et hævekort, som hun videregav til CA. De fik i alt tre hævekort. Han har aldrig brugt kontoen - herunder hævet på denne. Han fik ingen kontoudtog fra banken. CA var tilmeldt deres adresse i ...1, så CA har nok selv taget brevene fra banken. De er selv kunder i Danske Bank.

På et tidspunkt ringede Nordea og spurgte ind til, hvad kontoen blev brugt til. Dertil svarede han, at det "anede han ikke" eller lignende. Han var herefter til møde i banken med CA. CA svarede på spørgsmål om posteringerne på kontoen, ellers erindrede han ikke, hvad de talte om på mødet. Han havde ingen anelse om, at der var gået så mange penge ind på kontoen.

Han hørte derefter først yderligere om kontoen, da SKAT kontaktede ham.

Foreholdt bilag A, forklarede han, at det er hans adresse, der er angivet på bilaget. CA var ligeledes tilmeldt adressen. Det er ikke hans telefonnummer eller e-mail, der er angivet på bilaget. Han kender ikke telefonnummeret eller mailadressen. Han har ingen mailadresse. De bruger hustruens mailadresse. Han genkendte ikke det angivne kontonummer. Han har ikke udarbejdet fakturaerne i bilag A. I dag var første gang han så disse fakturaer.

Foreholdt bilag F forklarede han, at han intet kendte til selskabet G7 ApS, eller at han skulle have været medlem af bestyrelsen i selskabet. På et tidspunkt var han med CA ude og spise/holde møde med nogen. Det var nok derefter, at han blev "sat" i bestyrelsen. Han erindrede ikke navnene på de øvrige personer der deltog i middagen.

Foreholdt bilag E forklarede han, at han heller ikke var bekendt med selskabet G6 Holding ApS. Han vidste ikke, hvem de andre to bestyrelsesmedlemmer eller stifteren af selskabet var. Han har på intet tidspunkt set eller skrevet under på et regnskab for selskaberne.

Foreholdt bilag 6 og 7 oplyste han, at han ikke kendte ND. CA har ikke nævnt ND.

Han har ingen forudsætninger for at drive vognmandsforretning, og har aldrig gjort det.

Vidnet BA har blandt andet forklaret, at hun er gift med A, og de bor på ...1. Deres søn, CA, har postadresse hos dem, hvilket han også havde i 2007.

Foreholdt bilag A forklarede hun, at hun intet kendte til G7x. Hun kendte heller ikke til mailadressen eller telefonnummeret, der er angivet på fakturaerne. De bruger i øvrigt hendes mail-adresse. Hun har på intet tidspunkt haft grund til at tro, at A drev virksomhed, og hun har på intet tidspunkt set papirer, dokumenter eller lignende der kunne tyde på, at han drev virksomhed. Hun var ikke bekendt med, om A skulle have været bestyrelsesmedlem i et selskab.

Foreholdt bilag D oplyste hun, at hun ikke kendte bankkontoen. Hun havde intet med oprettelse at gøre. Det var noget A tog sig af. De har altid haft Danske Bank. Hun var således ikke bekendt med, at der gik beløb ind på kontoen i Nordea. Brevene fra Nordea blev lagt i CAs postmappe, så han fik sin post, når han kom hos dem.

Det var først da papirerne fra SKAT kom, at hun blev bekendt med, at SKAT var af den opfattelse, at A havde drevet virksomhed.

Vidnet ND har forklaret, at han kender virksomheden G1. På grund af en sigtelse i en større skattesag, ønsker han ikke at besvare yderligere spørgsmål om G1 under denne sag. Han vidste, hvem A var, men han er ikke i familie med A. A har ikke drevet virksomheden G1, eller i øvrigt har haft noget med G1 at gøre.

Han har set CA en til to gange. Han kendte en der hedder SK, men kunne ikke huske efternavnet.

Foreholdt bilag 8 og 9 oplyste han, at han ikke kendte LI eller virksomheden G3.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for de nedlagde påstande gjort følgende anbringende gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren:

"...

Principielt:	Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke er underlagt nogen virksomhedsoverskuds modtagelse for indkomståret 2007.

	Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke har nogen indeholdelsesforpligtelse eller hæftelse for A-skatter m.v. for indkomståret 2007 for nogen virksomhedsdrift. Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke er underlagt nogen virk [tekst mangler.red.SKAT]

	Sagsøgte tilpligtes, at anerkende, at sagsøger ikke har nogen momsforpligtelse for indkomståret 2007.

For samtlige påstande: Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Til støtte for påstandene, gøres det gældende;

at	der ikke skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers indkomst for 2007, idet sagsøger ikke har oppebåret indtægterne for bankkontoen,

at	SKAT ikke har dokumenteret, at sagsøger ejer hverken G1, G1 ApS eller G2 ApS, hvorfor det må lægges til grund, at sagsøger ikke ejer ovennævnte selskaber,

at	det skønnet overskud er ubegrundet og udokumenteret, og er foretaget uden nogen saglig begrundelse og sat til et meget højt tal, samt
	at det foretagne skøn er usagligt, ukonkret og ubegrundet, hvilket i sig selv medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig

at	bevisbyrden for, at sagsøger kan pålægges skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2007 påhviler sagsøgte, der ikke har foretaget en saglig og fyldestgørende begrundelse og/eller undersøgelse herfor, netop særligt henset til bilagene 6 - 9,
	hvorfor det må lægges til grund, at sagsøgte ikke har opfyldt sin forvaltningsretlige forpligtelse til, at træffe en saglig og begrundet afgørelse, jf. tillige bilag 4,

at	sagsøgte ikke har opfyldt sagsøgers opfordring nr. A - C, hvorfor det må tillægges sagsøgte processuel skadevirkning, således;
	sagsøgte ikke har bevist, at sagsøgte forud for SKATs afgørelse den 17. maj 2010, bilag 4, har foretaget den tilbundsgående, lovpligtige saglige vurdering, hvorfor afgørelse derfor ikke er gyldig, idet
	der ikke er bevist, at SKAT forud for denne afgørelse afdækkede hvem der rettelig var ejer/driftsherrer af det omtalte selskaber/virksomheder, og at SKAT ikke har redegjort for hvilken baggrund LI havde for problematikken, da denne var registreret direktør af G2 ApS,
	der ikke er bevist, at SKAT forud for sin afgørelse afdækkede om ND havde indtægtsført de omtalte indkomne beløb,
	og at disse forhold er afgørende væsentlige for en saglig og fyldestgørende undersøgelse af sagen, hvorfor de ved manglende opfyldelse heraf må medføre at afgørelsen af 17. maj 2010, jf. bilag 4, er ugyldig,

at	sagsøger har intet haft med, at gøre med betalinger eller udbetalinger på bankkontoen, idet
	ND, en af sagsøgers søn bekendte, skulle bruge bankkontoen til at modtage indbetalinger fra sine virksomhedsydelser, da ND ikke selv kunne få en bankkonto, og derfor lånte kontoen fra sagsøger,

at	indbetalingerne blev brugt til, at betale NDs underleverandører i hans virksomhed, idet der var tale om selvstændige erhvervsdrivende, og at ND fik endvidere udleveret tre hævekort til kontoen,

at	det må anses for tilstrækkeligt, at de foretagne indbetalinger ikke er sagsøgers ved netop angivelse af CVR. nr., og selskabsnavnene på fakturaerne, jf. bilag A, og sagsøgtes manglende opfyldelse af sine forvaltningsretlige forpligtelser,

at	sagsøger ikke hæfter for A-SKAT eller arbejdsmarkedsbidrag vedrørende lån udbetalt fra G1,
	samt at der skal fastsættes et mindre skønsmæssigt beløb,

at	SKAT har anvendt en ubegrundet og udokumenteret lønudgift og skønnet virksomhedskøb til beregning af skyldige A-skat, og
	at den skønnede lønudgift er ansat for højt og tilsvarende er det skønnet køb i virksomheden ansat for lavt,

at	sagsøgers momstilsvar ikke skal forhøjes, da der for beregningsmodellen er anvendt en ubegrundet og udokumenteret skønnet købsmoms til beregning af den skyldige merværdiudgift,

at	denne skønnet købsmoms er uden saglig begrundelse sat til et meget lavt tal, hvorved der opnås et betydeligt højere merværdiafgiftskrav, der kræves inddrevet hos sagsøger,

at	det foretagne skøn vedrørende moms er usagligt, ubegrundet og ikke konkret, hvilket i sig selv medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig,

at	såfremt sagsøgte får ret i den subsidiære påstand kan retten ikke samtidigt tage stilling til sagsøgtes samtidigt dertil knyttede anbringende om, at sagsøger skal indkomstbeskattes efter Ligningslovens § 16 A,
	Såfremt retten giver sagsøgte ret i denne påstand overgår sagen til administrativ vurdering, hvorfra sagen på ny - og forfra - skal vurderes efter de normale forvaltningsretlige principper, og retten kan således ikke tage stilling til dette anbringendes indhold og/eller rækkevidde,
	En hjemvisning medfører en fuldstændig ophævelse af underinstansens (SKATs) afgørelse og dermed en helt ny prøvelse heraf, og
	den dømmende magt kan ikke/bør ikke begrænse/indskrænke denne fuldstændige nye forvaltningsretlige prøvelse - med henvisning til den relevante nedlagte formulering af påstanden - hos den administrative myndighed, hvilket tillige må anses for, at være en overtrædelse af grundlovens § 3 sml. § 63 og UFR 1975.196H og sml. Notat af 2. juni 2005 fra Skatterådet.
	hvorfor det konkret gøres gældende, at dette anbringende bør udgå.
	Supplerende gøres det gældende, at sagsøger ikke er kapitalejer af selskaberne og aldrig har været det, hvorfor han ikke kan udbyttebeskattes efter LL § 16 A, stk. 1, jf. indholdsmæssigt de omtalte afgørelser, idet
	Sagsøgte ikke har opfyldt sagsøger opfordring nr. E, hvorfor det må tillægges processuel skadevirkning, således, at det må lægges til grund, at sagsøger ikke er ejer af selskaberne/virksomhederne.

at	sagsøger ikke er skattepligtig af beløbene som personlig indkomst, og
	at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for, at beløbene hidrører fra en indtægtsbærende aktivitet, idet det supplerende bemærkes, at sagsøger ikke har drevet erhvervsdrivende aktivitet, haft lønindtægt fra selskaberne eller lignende, hvorfor der ikke er et tilfælde som beskrevet i personskattelovens § 4, stk. 1 note 2.

Til støtte for de nedlagte påstande, bestrides det;

at	sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at der er fortaget en saglig undersøgelse af de omtalte og relevante selskaber/virksomheder,

at	sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøger rent faktisk og juridisk er stifter/ejer eller driftsherrer for de for sagen relevante selskaber, og dermed er forpligtede til, at bære den af sagsøgte foretagne skønsmæssige forhøjelse af sin indkomst for indkomståret 2007,

at	sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøger skulle have opnået endelig ret til de afregnede beløb, idet det fastholdes særskilt, at sagsøger ikke havde adgang til kontoen og ikke har foretaget hævninger herfra, hvilket vil dokumenteres ved vidneafhøringen og partsforklaringen,

at	sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgtes afgørelse af 17. maj 2010, jf. bilag 4, er truffet på et usagligt grundlag,
	Idet det bemærkes, at bevisbyrden herfor rettelig påhviler sagsøgte selv - men der kan henvises til bl.a. den manglende dokumenterede undersøgelse af de omtalte selskabers baggrund/ejerforhold m.v., jf. bilagene 6-9,
	Hvorfor det gøres særskilt gældende, at sagsøger har fuldt ud og udover sin bevisbyrde påvist sagsøgtes manglende opfyldelse af sin forvaltningsretlige forpligtelse til, at træffe saglige og begrundet afgørelser,

at	sagsøger er forpligtet til, at opbevare skattekort mv. på de i bilag A omtalte personer, idet sagsøger ikke er driftsherre af selskaberne/virksomhederne,

at	sagsøger har fået indbetalingerne tilgået denne som maskeret udlodning - hvilket allerede forudsætter, at det lægges til grund, at sagsøger er ejer - idet det gøres særskilt gældende hertil, at sagsøger ikke har beholdt indbetalingerne som egne midler,

at	sagsøger ikke har betalt ansatte, som påstået af sagsøgte, af de indkomne beløb, idet det bemærkes særskilt hertil, at sagsøgte ikke har opfyldt sagsøgers provokation om, at bevise dette forhold, hvorfor det må lægges til grund, at sagsøger ikke har betalt ud af de indkomne beløb til, eller har haft, ansatte.

Til støtte for omkostningspåstanden, gøres det gældende;

at	sagen alene er nødvendiggjort grundet sagsøgtes forhold, hvorfor sagsøgte bør tilpligtes, at betale sagsøger sagsomkostninger i den højeste median i henhold til gældende takster,

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for de nedlagte påstande gjort følgende anbringende gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren:

"...

	Indledningsvis bemærkes, at det kan lægges til grund som ubestridt i sagen, at beløbene på i alt kr. 2.840.785,09,- fra G3, kr. 31.539,37,- fra G8, samt i alt mere end kr. 550.000,- fra G9 ved ØM er indgået på sagsøgerens konto i Nordea (kontonr. ...).

1.	Den principale påstand om frifindelse
	Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har drevet uregistreret personlig virksomhed med salg af transportydelser og i denne forbindelse har brugt navnet G1 ApS samt CVR nr. ..., der tilhører G2 ApS. Sagsøgeren er med rette anset for skattepligtig, indeholdelsespligtig og momspligtig som nedenfor anført.

1.1.	Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst på kr. 500.000,-
	Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har erhvervet endelig ret til de omstridte beløb på i alt kr. 2.212.694,- (ekskl. moms), der er indsat på sagsøgerens konto, og som, efter skønnet fradrag for lønudgifter på kr. 1.632.694,- og for driftsomkostninger på skønnet kr. 80.000,-, udgør kr. 500.000,-. Sagsøgeren er skattepligtig af beløbet på kr. 500.000,-, jf. statsskattelovens § 4, 1. led.
	Indtægter beskattes, når der er erhvervet endelig ret hertil (retserhvervelsesprincippet), jf. statsskattelovens § 4, 1. led, og Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit E.A.3.1.1 .
	Samtlige fakturaer er anført med sagsøgerens private adresse og bankkontonummer i Nordea. Betalingerne i henhold til fakturaerne er gået ind på sagsøgerens bankkonto. Der er således tale om, at der løbende og over en længere periode er indsat endog betydelige beløb på sagsøgerens konto. Han har som sådan haft rådighed over pengene, og der er også løbende og adskillige gange hævet fra kontoen i beløb á kr. 5.000,-.
	Det er hverken på fakturaerne eller på sagsøgerens kontoudskrift på nogen måde markeret, at beløbene rettelig tilhører andre end sagsøgeren.
	Under disse omstændigheder påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at han ikke har erhvervet ret til beløbene, jf. de lignende situationer i f.eks. SKM2003.385.HR , SKM2008.905.SR , SKM2010.70.HR , SKM2009.348.BR , SKM2012.33.BR , samt SKM2012.314.BR .
	Det bestrides, at han har løftet denne bevisbyrde.
	Det er herunder ikke dokumenteret, at beløbene rettelig tilhører andre end sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke fremlagt kvitteringer for, at han har overført beløbene til andre. Sagsøgeren har alene henvist til, at hans søn har lånt sagsøgerens konto til brug for en bekendt, ND, der tilsyneladende ikke selv kunne få en bankkonto. Dette bestrides som udokumenteret. Det er en ganske usædvanlig og usandsynlig forklaring, at omtalte ND ikke selv skulle kunne få en bankkonto, og at sagsøgerens søn så skulle have stillet sin faders bankkonto til rådighed for ND. Hertil kommer, at sagsøgeren trods sagsøgtes opfordring herom ikke har godtgjort, at ND har indtægtsført eller selvangivet beløbet.
	Det bestrides endvidere som udokumenteret, at sagsøgeren ikke havde adgang til kontoen, og at han ikke har foretaget hævninger herfra, ligesom det bestrides, at de på fakturaerne anførte navngivne personer er selvstændige erhvervsdrivende underentreprenører.
	Den omstændighed, at sagsøgeren efterfølgende måtte have indskudt pengene i selskaberne ændrer ikke ved, at sagsøgeren har erhvervet ret til pengene og følgelig er skattepligtig heraf. Efterfølgende afkald på allerede erhvervet indtægt kan ikke ske med skattemæssig virkning, jf. f.eks. SKM2010.455.VLR .
	Da sagsøgeren er rette indkomstmodtager, og han i strid med sin pligt hertil ikke har selvangivet sin indkomst eller indgivet et skattemæssigt årsregnskab, er der grundlag for at fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, og § 1, stk. 1.
	Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. Højesterets domme i SKM2005.368.HR , SKM2009.37.HR , SKM2011.209.HR , SKM2011.210.HR og SKM2011.211.HR . Sagsøgeren har tværtimod blot helt generelt bestridt det udøvede skøn, og han har ikke præsteret noget som helst regnskabsgrundlag eller lignende, der kan danne grundlag for at kritisere skønnet, jf. f.eks. SKM2011.775.HR .
	Det af SKAT foretagne skøn er betryggende og sagligt. SKAT har udøvet sit skøn med direkte grundlag i de i sagen omhandlede fakturaer med sagsøgerens kontonummer og privatadresse, og de korresponderende beløb der er indgået på sagsøgerens konto.
	Skønnet er i denne sag endda udøvet endog ganske lempeligt, henset til at sagsøgeren indrømmes et fradrag for lønudgifter og således alene sættes i skat af kr. 500.000,- ud af indsætningerne fra G3 på over 2,8 mio. kr. Hertil kommer, at der er betydelige indsætninger på kontoen - mere end kr. 581.000,- - som SKAT ikke har regnet med.

1.2.	Vedrørende indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag på kr. 1.031.862,-
	Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren som led i sin personligt drevne virksomhed har afholdt lønudgifter til ansatte. De i sagen omhandlede fakturaer refererer til ansatte, der alene er angivet med fornavn, og virksomhedens omsætning er af en sådan størrelse, at sagsøgeren må have haft ansatte.
	Det gøres gældende, at vederlaget til de ansatte er ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Sagsøgeren har derfor været indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af løn til de ansatte, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 46, stk. 1. 1. pkt., og arbejdsmarkedsfondslovens § 11.
	SKAT har skønsmæssigt opgjort sagsøgerens udgifter til løn til arbejdskraft til kr. 1.632.694,-, og SKAT har på denne baggrund beregnet det indeholdelsespligtige beløb på kr. 1.031.862,- for A-skat og AM-bidrag (beregningen fremgår af bilag 2, side 2, sidste afsnit). Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skønnet kan tilsidesættes som forkert eller åbenbart urimeligt.
	Da der ikke findes oplysninger i form af skattekort, bikort eller frikort vedrørende de ansatte medarbejdere, skal der indeholdes 60 % af den udbetalte indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
	Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser. Tilsvarende gælder for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.
	Som anført ovenfor har sagsøgeren undladt at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og sagsøgeren er derfor umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

1.3.	Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar på kr. 533.171,41
	Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren som led i sin personligt drevne virksomhed er momspligtig af de fakturerede transportydelser på i alt kr. 2.212.694,- for perioden 22. januar til 15. oktober 2007, der er indgået på sagsøgerens konto, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 1. Afregningen af moms påhviler sagsøgeren, jf. momslovens § 46, stk. 1.
	Sagsøgeren har ikke registreret virksomheden for moms i henhold til, momslovens § 47, stk. 1. Der er i strid med momslovens § 52, stk. 6, 1. pkt., angivet moms på virksomhedens fakturer. Efter momslovens § 52, stk. 7, skal virksomheder, der i strid med stk. 6 angiver afgiftsbeløb, indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.
	Sagsøgeren har ikke ført regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. momslovens § 55. SKAT har derfor været berettiget til at opgøre momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
	SKAT har beregnet salgsmoms på 25 % af de fakturerede ydelser på kr. 2.212.694,-, det vil sige kr. 553.173,41. SKAT har herefter fratrukket en skønnet købsmoms på i alt kr. 20.000,-.
	Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse vedrørende moms bør tilsidesættes som enten åbenbart urimelig eller som udøvet på et fejlagtigt grundlag, jf. f.eks. SKM2011.211.HR .
	Sagsøgeren har på ingen måde løftet denne bevisbyrde. Fradrag for yderligere driftsudgifter er sagsøgerens bevisbyrde og forudsætter dokumentation for udgifternes afholdelse, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2007.321.HR , hvilket ikke foreligger.

2.	Den subsidiære påstand om hjemvisning
	Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn vedrørende sagsøgerens indkomst, momstilsvar og indeholdelsespligtige beløb.
	I så fald følger det af fast retspraksis, at SKAT skal udøve et nyt skøn efter de retningslinjer, retten måtte udstikke, hvorfor sagen i så fald skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, jf. f.eks. UfR 1982, 1115 H og TfS 1989, 439 V.
	Det er som ovenfor anført sagsøgtes principale anbringende til støtte for frifindelsespåstanden, at sagsøgeren er rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede beløb, idet han har drevet personlig virksomhed.
	Sagsøgeren mener imidlertid tilsyneladende, at selskaberne G1 ApS (CVR nr. ...) og/eller G2 (CVR nr. ...) må betragtes som rette indkomstmodtagere, hvilket bestrides af sagsøgte som udokumenteret.
	Den subsidiære påstand om hjemvisning er endvidere medtaget for det tilfælde, at retten måtte anse det for godtgjort, at selskaberne G1 ApS (CVR nr. ...) og/eller G2 (CVR nr. ...) var rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede beløb.
	Såfremt dette er tilfældet, gør sagsøgte principalt gældende, at sagsøgeren skal udbyttebeskattes i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, fordi indkomsten fra de i sagen omhandlede transportydelser er tilgået ham på hans personlige konto. Det gøres i denne forbindelse gældende, at sagsøgeren må anses for at være ejer af selskaberne i indkomståret 2007.
	Indkomsten er derfor tilgået ham som maskeret udlodning fra G1 ApS (CVR nr. ...) og/eller G2 (CVR nr. ...), jf. f.eks. SKM2003.385.HR , SKM2008.85.HR og SKM2009.348.BR og SKM2011.775.HR . Den omstændighed, at sagsøgeren efterfølgende måtte have indskudt pengene i selskaberne ændrer ikke herved. Efterfølgende afkald på allerede erhvervet indtægt kan ikke ske med skattemæssig virkning, jf. f.eks. SKM2010.455.VLR .
	Pengene skal i så fald beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det bestrides, at der er noget til hinder for, at retten under nærværende sag prøver sagsøgtes subsidiære påstand og dermed spørgsmålet om beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, subsidiært statsskattelovens § 4, allerede fordi påstanden ikke vedrører skønsudøvelse (den beløbsmæssige opgørelse), men derimod det retlige og bevismæssige spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren er den reelle ejer af selskaberne eller ej, og sådanne retlige og bevismæssige spørgsmål udgør kernen af domstolenes kompetence. I øvrigt er sagsøgtes anbringender til støtte for den subsidiære påstand fremsat under sagens forberedelse, og der er ikke hjemmel til at afskære sagsøgte fra at fremsætte anbringenderne, jf. SKM2007.519.VLR .
	For det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren ikke var ejer af selskaberne i indkomståret 2007, gør sagsøgte subsidiært gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af pengene i medfør af statsskattelovens § 4. Pengene skal i så fald beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3. Dermed vil sagsøgeren i dette tilfælde blive beskattet hårdere, end hvis der er tale om aktieindkomst. I denne situation må ansættelsen af sagsøgerens indkomst for det omhandlede indkomstår hjemvises til fornyet behandling i medfør af sagsøgtes subsidiære hjemvisningspåstand.

3.	Sagsøgerens øvrige anbringender
	Det bestrides, at SKAT har foretaget sagsbehandlingsfejl i sagen. Såfremt retten måtte finde, at SKAT har udøvet sagsbehandlingsfejl, gøres det gældende, at de ikke er konkret væsentlige for den i øvrigt materielt rigtige skatteansættelse, jf. f.eks. SKM2006.677.HR og SKM2003.556.ØLR .

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har oprettet kontonummer ... i Nordea, hvortil G3 i perioden fra den 22. januar 2007 til 15. oktober 2007 indbetalte i alt 2.840.785,09 kr. Der blev i samme periode foretaget talrige hævninger på kontoen á 5.000 kr. - ofte flere samme dag.

I den samme periode blev der udstedt fakturaer for i alt 2.765.867,05 kr. inklusiv moms fra "G1" til vognmandsforretningen. På fakturaerne er blandt andet angivet cvr. nummer ... tilhørende selskabet G2 ApS.

Efter oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapporter har A ikke været stifter, ejer, direktør eller en del af ledelsen i selskaberne G1 ApS eller G2 ApS. Efter As forklaring har han ikke i øvrigt haft kendskab, medbestemmelse eller foretaget dispositioner vedrørende selskaberne.

A er udlært maskinarbejder. I 2007 modtog han efterløn. Han har efter sin og ægtefællens forklaringer ikke drevet nogen form for virksomhed.

Efter bevisførelsen finder retten det herefter godtgjort, at sagsøgeren ikke har drevet vognmandsvirksomhed eller solgt transportydelser under virksomhedsnavnet "G1".

A har forklaret, at han oprettede ovennævnte konto i Nordea til sin søn CAs brug, da CA af uoplyste årsager ikke selv kunne oprette en konto. CA fik udleveret tre hævekort til kontoen. CA havde adresse hos sagsøgeren og BA og CAs post, herunder breve fra Nordea, blev også efter BAs forklaring lagt separat til CA. A og BA var selv kunder i Danske Bank.

Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren og omfanget af de foretagne hævninger på kontoen i perioden fra 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007, finder retten, at A har løftet bevisbyrden for, at det ikke var ham, som benyttede kontoen eller i øvrigt var ansvarlig for dispositioner på kontoen i perioden. Det kan herefter ikke lægges til grund, at de midler der blev indsat på kontoen tilhørte A, eller at han i øvrigt var rette indkomsthaver heraf.

As principale påstand tages herefter til følge.

Det forhold at sagsøgeren fra 1. maj 2009 til 22. oktober 2010 har været medlem af bestyrelsen i to selskaber, hvis tidligere navne havde en vis lighed med "G1", kan ikke føre til et andet resultat.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger til sagsøgeren, A, jf. retsplejelovens § 213, stk. 1. Sagen har drejet sig om skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst med 500.000 kr. samt opkrævning af moms, A-skat og bidrag for i alt 1.565.035,40 kr. Efter sagens karakter, omfang og værdi fastsættes sagsomkostningerne til 79.000 kr. Heraf udgør 75.000 kr. inklusiv moms sagsøgerens rimelige omkostninger til advokat og 4.000 kr. retsafgiften. Omkostningerne til materialesamlinger afholdes endeligt af sagsøgte.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at sagsøger ikke er underlagt nogen virksomhedsoverskudsmodtagelse for indkomståret 2007.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke har nogen indeholdelsesforpligtelse eller hæftelse for A-skatter m.v. for indkomståret 2007 for nogen virksomhedsdrift.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke har nogen momsforpligtelse for indkomståret 2007.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale 79.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, A.

Skatteforlaget

Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - hæftelse for A-skat m.v. - uregistreret virksomhed - rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto