Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 13-11-2012 |
| Offentliggjort: | 23-05-2013 |
| SKM-nr: | SKM2013.328.ØLR |
| Journalnr.: | 5. afdeling, S-1810-12 |
| Referencer.: | Toldloven |
| Dokumenttype: | Dom |
Straffesag - toldlovgivning - deklarering af kontantbeløb - EU-retten
T havde i forbindelse med udrejse fra Kastrup Lufthavn medtaget 60.000 USD uden at angive pengene til SKAT.T erkendte de faktiske forhold, men påstod frifindelse under henvisning til, at toldlovens § 23, stk. 4, er i strid med EU-retten, herunder art. 63 om kapitalens frie bevægelighed. Endvidere var det et uforholdsmæssigt indgreb at udfylde blanket vedrørende pengene og når der var tale om to rejsende burde beløbet fordeles på de 2 personer.Byretten fandt T skyldig og idømte ham en bøde på 51.000 kr. Toldbestemmelsen var ikke en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed, idet den var indført for at hindre alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme og hvidvaskning af penge og ikke var til hinder for, at der kan indføres/udføres beløb, der overstiger 10.000 Euro, når der er tale om lovlige midler, og der gives oplysning herom på en blanket overfor SKAT.Landsretten stadfæstede byrettens dom. Den fandt ikke at anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, går videre end det indenfor traktatens art. 65 tilladte. Den omstændighed, at der var to personer, der rejste sammen, kunne ikke føre til, at bøden skulle nedsættes, når det alene var T, der havde de 60.000 USD på sig.
Østre Landsrets dom af 13. november 2012, 5. afdeling nr. S-1810-12
Sagens parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Thomas Ryhl, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Mette Undall-Behrend (kst.), Mogens Kroman og Lone Kerrn-Jespersen
...................................
Byrettens dom af 15. maj 2012, nr. SS 2-4195/2012
Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2012.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4,
ved den 10. maj 2008 kl. 10.20 i forbindelse med udrejse via Københavns Lufthavn, Kastrup, at have medtaget 60.000 USD svarende til i alt 280.890 kr., hvilket oversteg værdien af 10.000 euro, uden at have angivet pengene over for told- og skatteforvaltningen.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 51.000 kr.
Tiltalte har erkendt de faktiske forhold men påstået frifindelse under henvisning til, at toldlovens § 23, stk.4, er i strid med EU-retten herunder artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. Det er endvidere et uforholdsmæssigt indgreb at udfylde blanket vedrørende pengene. Endelig bør bøden nedsættes, idet der var tale om 2 rejsende, og beløbet kunne være fordelt på 2 personer.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er indført for at hindre alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme og hvidvaskning af penge. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kan indføres eller udføres beløb, der overstiger 10.000 Euro, når der er tale om lovlige midler, og der gives oplysning herom på en blanket over for toldmyndighederne, hvilket retten ikke finder er et uforholdsmæssigt indgreb. Retten finder derfor ikke, at bestemmelsen er en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed.
Den omstændighed, at der var to personer, der rejste sammen, og som kunne have fordelt beløbet mellem sig, men ikke gjorde det, kan ikke føre til at bøden skal nedsættes.
Anklagemyndighedens påstand tages herefter til følge.
Straffen fastsættes til en bøde på 51.000 kr., jf. toldlovens § 76, nr. 3 [§ 79, nr. 3 red.SKAT], jf. § 23, stk. 4. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med en bøde på 51.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
.................................
Østre Landsrets dom af 13. november 2012, 5. afdeling nr. S-1810-12
Byrettens dom af 15. maj 2012 (SS 2-4195/2012) er anket af T med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Sagens oplysninger
Landsretten bemærker, at tiltalte gav møde under byrettens behandling af sagen i forbindelse med behandling af spørgsmål om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.
Retsgrundlag
EF-Domstolen afsagde den 14. december 1995 dom i de forenede sager C-163/94, C-165/94 og C-250/94, Sanz de Lera m.fl. Af dommens præmisser fremgår blandt andet:
"...
19 | Indledningsvis bemærkes, at der med traktatens artikel 73 B, stk. 1, er gennem ført en liberalisering af kapitalbevægelserne mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande. I bestemmelsen hedder det således, at inden for rammerne af bestemmelserne i traktatens kapitel 4, som har overskriften "Kapital og betalinger", er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt. |
20 | Det må desuden understreges, at det i traktatens artikel 73 D, stk. 1, litra b), er fastsat, at bestemmelsen i artikel 73 B, stk. 1, ikke griber ind i medlemsstaternes ret til "... at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed ..." |
21 | Det bestemmes i traktatens artikel 73 D, stk. 3, at sådanne foranstaltninger og fremgangsmåder "[ikke] må ... udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital som defineret i artikel 73 B". |
22 | Det fremgår af dommen i sagen Bordessa m.fl., præmis 21 og 22, at de foranstaltninger, som er tvingende nødvendige for at imødegå nærmere angivne overtrædelser, og som er lovlige i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, især en effektiv skattekontrol samt bekæmpelse af ulovlig virksomhed, som f.eks. skattesvig, hvidvaskning af penge, handel med narkotika og terrorisme, også er omfattet af artikel 73 D, stk. 1, litra b). |
23 | Det må herefter undersøges, om kravet om en tilladelse til eller en forudgående anmeldelse af udførsler af mønter, pengesedler eller ihændehaverchecks er nødvendigt med henblik på at nå de nævnte mål, og om disse mål kan nås ved foranstaltninger, der i mindre omfang hindrer de frie kapitalbevægelser. (...) |
27 | Som Kommissionen med rette har understreget, vil det være tilstrækkeligt at indføre en passende ordning med anmeldelser, hvorefter der kræves oplysninger om arten af den påtænkte transaktion og anmelderens identitet, og hvorved myndighederne forpligtes til at foretage en hurtig vurdering af anmeldelsen, således at de i tide kan foretage de nærmere undersøgelser, der måtte være nødvendige med henblik på at afgøre, om der er tale om en ulovlig kapitalbevægelse, og pålægge de nødvendige sanktioner i tilfælde af, at national lovgivning er overtrådt. |
28 | I modsætning til et krav om en forudgående tilladelse vil en sådan ordning med anmeldelser ikke udskyde den pågældende transaktion, og den vil samtidig bevirke, at de nationale myndigheder med henblik på at tilgodese hensynet til den offentlige orden kan foretage en effektiv kontrol for at imødegå overtrædelser af nationale love og forskrifter. |
29 | Den spanske regering har anført, at kun med en ordning med tilladelser kan en overtrædelse gøres strafbar og medføre, at der kan pålægges strafsanktioner. Hertil bemærkes, at et sådant synspunkt ikke kan begrunde, at der opretholdes bestemmelser, der er uforenelige med fællesskabsretten. |
30 | Det følger af det anførte, at traktatens artikel 73 B, stk. 1, og artikel 73 D, stk. 1, litra b), er til hinder for bestemmelser, hvorefter udførsel af mønter, pengesedler og ihændehaverchecks er betinget af en forudgående tilladelse, men er derimod ikke til hinder for, at en sådan transaktion gøres betinget af en forudgående anmeldelse. |
..."
Anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, blev indført ved lov nr. 387 af 6. juni 2002 om ændring af toldloven. Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A, til forslag nr. 30, fremgår blandt andet følgende:
"...
1. Formål og baggrund
Lovforslaget er et af elementerne i regeringens antiterrorpakke.
Forslaget har til formål at bekæmpe, at personer ved indrejse i og udrejse fra Danmark medtager penge m.v., såfremt det må befrygtes, at de medtagne penge m.v. enten stammer fra en overtrædelse af straffeloven eller vil blive
brugt til en overtrædelse af straffeloven, herunder også til finansiering af terrorisme.
Efter loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, der trådte i kraft den 1. juli 1993, skal banker og andre finansieringsinstitutter m.v. foretage indberetning til Hvidvaskningssekretariatet, Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØK), såfremt der opstår mistanke om pengetransaktioner, hvor der kan være risiko for hvidvaskning. Dette har medført, at det er blevet mere almindeligt, at personer ved indrejse og især ved udrejse medtager større pengesummer, som bl.a. kan hidrøre fra forbrydelser m.m., og hvor der i dag kan være en risiko for, at beløbene anvendes til finansiering af terrorisme.
(...)
5. Forholdet til EU-retten
Forslaget medfører restriktioner på EF-bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser, jf. Traktatens artikel 56, stk. 1. EF-Domstolen har dog senest i en dom i de forenede sager C-163-94 m.fl. San De Lera, saml. 1995. I-4821, ud talt at EF-Traktatens artikel 56, stk. 1 og artikel 58, stk. 1, litra b ikke er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter udførsel af mønter, pengesedler m.v. kan gøres betinget af en forudgående anmeldelse.
..."
Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, fremgår blandt andet følgende af præamblen:
"...
3) For tiden anvendes sådanne kontrolsystemer kun af nogle få medlemsstater i henhold til national lovgivning. Forskellene i lovgivning er til skade for et velfungerende indre marked. De grundlæggende elementer bør derfor harmoniseres på fællesskabsplan for at sikre et ensartet kontrolniveau for bevægelser af likvide midler på tværs af Fællesskabets grænser. En sådan harmonisering bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i traktaten at anvende national kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet.
..."
Forordningens artikel 1 har følgende ordlyd:
"...
Artikel 1. Stk. I. Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv
91/308/EØF vedrørende transaktioner gennem kredit- og finansieringsinstitutter og visse erhverv ved fastlæggelse af harmoniserede regler for de kompetente myndigheders kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet.
Stk. 2. Denne forordning berører ikke nationale foranstaltninger til kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet, hvis disse foranstaltninger er truffet i medfør af traktatens artikel 58.
..."
Som følge af vedtagelsen af forordningen blev bestemmelsen i toldlovens § 23, stk. 4, ændret ved lov nr. 1573 af 20. december 2006. Af de almindelige bemærkninger hertil fremgår blandt andet:
"...
1. Formål og baggrund
Der er i EU vedtaget bestemmelser om myndighedernes kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende 2005, nr. L 309, s. 9. Efter forordningen skal alle fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10.000 euro eller derover, angive dette beløb til de kompetente
myndigheder i den medlemsstat gennem hvilken den pågældende person rejser ind i eller forlader Fællesskabet. Det fremgår af forordningens artikel 4, stk. 1, at de kompetente myndigheders repræsentanter er beføjet til at kontrollere fysiske personer, deres bagage og deres transportmiddel i henhold til de betingelser, der er fastsat i national lovgivning, for at kunne kontrollere overholdelsen af denne angivelsespligt.
EU´s forordning er direkte anvendelig, men for at tilpasse toldloven til forordningen og bringe ordlyden i toldloven i overensstemmelse med forordningen, foreslås toldlovens fastsatte bestemmelser om kontrol m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro ændret således, at beløbsgrænsen i toldloven derefter svarer til den beløbsgrænse, der er fastsat i forordningen. Toldlovens bestemmelser om angivelse og kontrol fastholdes i øvrigt.
(...)
EU´s forordning omfatter kontrol med likvide midler ved indrejse til eller udrejse fra Fællesskabet (tredjelandstrafikken). Toldlovens bestemmelser om kontrol med penge m.v. omfatter kontrol ved indrejse til og udrejse fra Fællesskabet (tredjelandstrafikken) samt kontrol med indrejse fra og udrejse til andre EU-lande (den interne EU-trafik). Dette fastholdes ved forslaget.
(...)
8. Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet er direkte anvendelig i EU´s medlemslande. Det er i forordningens artikel 4, stk. 1, fastsat, at medlemslandenes kompetente myndigheder er beføjet til i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i den nationale lovgivning, at kontrollere fysiske personer, deres bagage og deres transportmiddel.
Ændringen af toldloven foreslås for at bringe ordlyden i toldloven i overensstemmelse med forordningen. Med lovforslaget sikres det endvidere, at told- og skattemyndigheden kan foretage den fornødne kontrol af rejsende til og fra det danske toldområde med henblik på overholdelse af angivelsespligten.
Forordningen omfatter alene bestemmelser om kontrol med rejsende i tredjelandstrafikken. Det er ligeledes foreslået, at de gældende regler om kontrol af penge, der medtages af rejsende i den interne EU-trafik ændres for at skabe ensartethed i toldloven.
Der er i bemærkningerne til lov nr. 387 af 6. juni 2002 anført følgende om told-og skatteforvaltningens kontrol af penge m.v. i den interne EU-trafik:
"...
Forslaget medfører restriktioner på EF-bestemmelserne om frie kapitalbevægelser, jf. Traktatens artikel 56, stk. 1. EF-Domstolen har dog senest i en dom i de forenede sager C-163/94 m.fl. San De Lera, saml. 1995. I-4821, udtalt, at EF-Traktatens artikel 56, stk. 1 og artikel 58, stk. 1, litra b, ikke er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter udførsel af mønter, pengesedler m.v. kan gøres betinget af en forudgående anmeldelse.
..."
jf. L 30 Forslag til lov om ændring af toldloven, folketingsåret 2001-02, 2. samling, fremsat af skatteministeren den 13. december 2001.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
..."
Procedure
Tiltalte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, for så vidt angår rejser internt mellem EU-medlemsstaterne er i strid med EU-retten. Anmeldelsespligten udgør en restriktion på de grundlæggende bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed, jf. artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og anmeldelsespligten opfylder ikke de krav, der fremgår af traktatens artikel 65 til en lovlig foranstaltning. Tiltalte har ikke bestridt, at anmeldelsespligten forfølger et legitimt formål, men har gjort gældende, at anmeldelsespligten ikke er en proportional foranstaltning. Forordning 1889/2005 (EF) stiller alene krav om kontrol ved ind-og udrejse af Fællesskabet, og det er uproportionalt at opretholde et krav om anmeldelse i en situation som den foreliggende, hvor tiltalte rejser fra Sverige via Danmark og Storbritannien til USA, og hvor Danmark således alene er transitland. Det følger af EU-Domstolens praksis, at der skal redegøres grundigt for nødvendigheden af at indføre restriktioner på den frie bevægelighed. Regeringen har imidlertid ikke redegjort for nødvendigheden af at opretholde en anmeldelsespligt i den interne EU-trafik, og formålet kunne varetages med mindre indgribende foranstaltninger. Navnlig er det vanskeligt for borgere fra andre medlemsstater at kende særlige danske regler, og anmeldelsesproceduren er i det hele taget for besværlig, idet anmeldelsesblanketten, der alene er tilgængelig på dansk og engelsk, først skal printes og derefter afleveres fysisk i lufthavnen. I EU har alene Malta og Cypern en anmeldelsespligt, der som den danske gælder for rejser internt i EU.
Spørgsmålet om proportionaliteten har ikke tidligere været prøvet ved de danske domstole, idet de tidligere sager har vedrørt andre aspekter af toldlovens § 23, stk. 4.
Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om stadfæstelse blandt andet gjort gældende, at toldlovens regler er i fuld overensstemmelse med EU-retten. Anmeldelsespligten er ikke blevet til uden forarbejde, men bygger på et forarbejde foretaget ved Financial Action Task Force (FATF), som Danmark er medlem af, der har udarbejdet Special Recommendations vedrørende finansiering af terrorisme, herunder anbefaling IX om "cash couriers". Toldlovens § 23, stk. 4, skal sikre, at der afsættes transaktionsspor med henblik på myndighedernes kontrol i forbindelse med bekæmpelse af finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge. Der er oplyst om anmeldelsespligten ved skiltning i Københavns lufthavn, og anmeldelsesblanketten kan afleveres i lufthavnen. Bestemmelsen har tidligere været prøvet ved de danske domstole helt op til Højesteret, jf. SKM2011.269.HR , og det fremgår af Højesterets præmisser i denne dom, at Højesteret har været opmærksom på problemstillingen vedrørende nødvendigheden af anmeldelsespligten. Spørgsmålet om anmeldelsespligt ved rejser internt i EU har tidligere været prøvet ved Østre Landsrets domme af 25. august 2010 (S-288-10) og 10. februar 2012 (TfK 2012.485 - SKM2012.675.ØLR ).
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i forbindelse med sin udrejse fra Danmark til Storbritannien.
Landsretten finder, at anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, udgør en restriktion på EU-bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 63.
Landsretten finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, går videre end det inden for traktatens artikel 65 tilladte. Landsretten har her ved lagt vægt på EU-Domstolens konklusion i Sanz de Lera-sagen og indholdet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 samt på, at toldlovens § 23, stk. 4, efter forarbejderne er et led i internationale bestræbelser på at imødegå alvorlig kriminalitet, navnlig terrorisme og hvidvaskning af penge, og at reglen har betydning for toldmyndighedernes og politiets mulighed for at forebygge og efterforske de nævnte former for kriminalitet derved, at den skal sikre afsættelse af transaktionsspor, og at anmeldelsesblanketten kan afleveres i lufthavnen.
Landsretten finder således, at anmeldelsespligten i toldlovens § 23, stk. 4, ikke er i strid med EU-retten.
Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet.
Det tiltrædes endvidere, at den omstændighed, at der var to personer, der rejste sammen, ikke kan føre til, at bøden skal nedsættes, når det alene var tiltalte, der havde de 60.000 USD på sig.
Bødestraffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.